Leder: CCS - ikke i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: CCS - ikke i Danmark

For bare ét år siden var såkaldt CCS-teknologi CCS (carbon capture and storage) et vigtigt bud på at fjerne noget af Danmarks CO2-udslip. Men nu er teknologien allerede på vej ud. Det er der, sagt på jysk, ikke meget grund til at beklage.

Ideen i CCS er at udskille kulstof fra de fossile brændsler enten lige inden eller lige efter den egentlige forbrænding og gøre det i form af CO2. Den opfangede CO2 skal så pumpes dybt ned i jorden - hvor kullet eller olien blev hentet op fra.

Man skal ikke have meget kemisk intuition for at kunne se problemerne i den ide. Bedst ser det ud, hvis brændslet er naturgas, dvs. methan - CH4 - hvori der er relativt meget brint, som efter forbrændingen ender som H2O. CO2-resten bliver derfor med methan relativt lille. Og værst ser det omvendt ud med ren C - rent kul - hvor forbrændingsproduktet er CO2 og ikke andet.

Under alle omstændigheder skal der bruges ekstra energi på at indfange, komprimere, transportere og pumpe CO2'en tilbage i jorden. Bundlinjen er derfor uundgåeligt, at kraftværkernes udslip af CO2 nok bremses, men at prisen samtidig er et stærkt øget forbrug af den knappe fossile kulressource.

Alligevel var det først i sidste uge, at disse fundamentale forhold fik konsekvenser i hhv. Danmark og Norge.

I Norge stoppede elselskabet BKK planlægningen af et 450 MW gaskraftværk ved Bergen, da myndighederne krævede CO2'en fjernet ved røggassen. Rensningen koster mere end selve kraftværket, konkluderede BKK - og stoppede projektet.

I Danmark meddelte svenske Vattenfall, at planen om at lave et demonstrationsprojekt for CO2-rensning på Nordjyllandsværket er sat på pause. Begrundelsen lyder, at selskabet vil koncentrere sig om at høste erfaringer med et demonstrationsanlæg i Tyskland.

Der er ikke på nuværende tidspunkt den store grund til at være optimistisk om CCS-teknologien, fordi den har ovennævnte fundamentale problem.

Dog vil CCS muligvis være relevant i områder, hvor der investeres massivt i ny kulkraft. Læs: Kina. Fordi der i dette tilfælde ikke vil være noget alternativ.

CCS baseret på fossile brændstoffer er et plaster på CO2-såret, en nødløsning.

I vores ende af verdenen kan man overveje, om CCS kan give teknologisk mening på biomassedrevne værker, hvor effekten ville være at begrave noget C hentet fra luften. Men også her vil prisen på CCS-teknologien været en giftig forhindring, der skal overvindes.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Erkend dog endelig, at vi ikke har noget alternativ til KK hvis vi mærkbart vil reducere kuldioxidudledningen.
Vindkraft er tværtimod en garanti for fortsat afhængighed af fossile brændsler, idet disse nødvendigvis må sættesm ind hver gang vinden løjer af, hvilket sker særdeles hyppigt.
Og biomasse og affald rækker ikke, selv om disse yder 5 gange så meget til den danske energihusholdning som vind!

  • 0
  • 0

Erkend dog endelig, at vi ikke har noget alternativ til KK hvis vi mærkbart vil reducere kuldioxidudledningen.
Vindkraft er tværtimod en garanti for fortsat afhængighed af fossile brændsler, idet disse nødvendigvis må sættesm ind hver gang vinden løjer af, hvilket sker særdeles hyppigt.
Og biomasse og affald rækker ikke, selv om disse yder 5 gange så meget til den danske energihusholdning som vind!

Dit argument er svagt, det daglige forbrug af el svinger meget kraftigt mellem ca. 4,5GW (om dagen) til ca. 2,5GW (om natten) den regulering skal du under alle omstændigheder have mulighed for at foretage. Forbruget svinger næsten lige så meget som vinden, hvilket derfor taler for et behov for kraftig regulering. Derfor skal du nok vænne dig til at vi skal have normale kraftværker i DK i lang tid fremover. Indfører vi KK kan vi maksimalt have værker for i alt 2,5GW, resten skal være regulerbare.

Udover det, så har den seneste debat omkring intelligente el-målere vist at det forbrug vi kan skubbe til natten er meget småt, og vil ikke ændre stort på den daglige cyklus i el-forbruget.

  • 0
  • 0

Danmarks bruttoenergiforbrug er i gennemsnit godt 27 GW og nettoenergiforbruget er ca. 21 GW.
Mulig tilgang af indenlandsk biomasse til energiformål er iflg. Energistyrelsen 165 PJ/år sv.t. 5 GW.
Skal vi være uafhængige af olie, kul og gas må vi finde ud af at anvende 21-5 = 16 GW elektricitet minus mulige men ikke specielt sandsynlige besparelser.
Investeringen per GW atomkraft er ca. 20 milliarder kr og investeringen pr GW vindkraft er ca. 30 milliarder kr + den uundværlige back up til vindkraften.
Iflg. opgivelser fra Ringhals er driftsudgiften (Brændsel, vedligehold, slutdeponering) ca. 70.000 kr/GWh.
Fremstilling af 16 GW med atomkraft ville dermed koster hver dansker ca. 2000 kr/år i driftsudgifter.
Investeringen i 16 GW KK ville koste hver dansker ca. 64.000 kr der med 5% forrentning og 40 års afskrivningstid ville koste hver dansker ca. 3200 kr/år. Ilat en enrgiregning på godt 5000 kr/år, incl. erhvervslivets energiforbrug. Det er billigt.
Opgaven bliver så at erstatte fossile brændsler med el.
For det første kunne man fremstille brint, som kan opbevares i salthorste og derefter lade denne reagere med biomassen til kulbrinter. Det er kendt teknologi og 5 GW biomasse ville blive opgraderet til 7 GW kulbrinter.

For det andet kan varme i nogen grad opbevares. En klynge af boliger kunne gå sammen om en fælles vandtank til varmeakkumulering. (Afkøles 10 m³ vand fra 100°C til 40°C frigives der 0,7 MWh ca. 1/20 af et moderne parcelhus’ årsforbrug til opvarmning)

Batteridrevne biler bliver måske en realitet en dag, og de vil kunne oplades om natten, hvis der er strøm til rådighed. (Det ville der være fra KK værker, medens vindkraften kan være meget lav i flere måneder i træk)

Lastbiler på motorveje må kunne tage strøm ned fra ledninger lige som busser i Østeuropa og for 50 år siden i København.

Det vil alt sammen kræve opfindsomhed og investeringer og det vil vare årtier at gennemføre omstillingen. Men en billig og pålidelig energikilde som KK må dog på alle måder at være at foretrække frem for dyre og upålidelige energikilder som vind og sol og en ikke eksisterende som bølgekraft.

Og jeg har stor tillid til den menneskelige opfindsomhed, hvis den får lov til at udfolde sig uden bureaukratiske forhindringer og uden offentlige tilskud.

Endelig kunne vi jo spare en del ved at trække vore soldater hjem fra den olieproducerende del af Verden og lade denne sejle sin egen sø.

  • 0
  • 0

Jeg vil stadig gerne diskutere, og høre din kommentar til ovenstående.

Jeg foreslår jo ikke en patentløsning, der kan være effektiv fra i morgen, og jeg regner stadig med at 1/3 af energifornbruget kommer fra forbrænding af kulbrinter fremstillet ud fra biomasse og KK. Lidt kul og olie og gas vil vi vel også kunne tillade os i lang tid endnu.

Måske er der en fremtid i solenergi, så den skal også tænkes med, men jeg tror ikke, at den vil kunne spille en stor rolle nord for Alperne. Og jeg tror heller ikke på, at nogen ansvarlig politisk ledelse vil lade vor energiforsyning være afhængig af nogle elledninger fra Nordafrika. Med mindre da politikerne er købt og betalt, hvilket jeg i mørke stunder kan være fristet til at frygte. Specielt er jeg ikke tryg ved, hvad EU går og aftaler med den arabiske verden.

Men kendsgerningen er altså at KK fungerer i bl.a. Frankrig og Sverige og har gjort det i 40-50 år, uden nævneværdige uheld. Derimod kan jeg fra min korte periode i oliebranchen huske adskillige nævneværdige ulykker herfra. For slet ikke at tale om kulmineulykker og jævnlige gaseksplosioner.

Iøvrigt finder jeg det både skandaløst og uforståeligt, at der ikke er nogen specialister eller videnskabsmænd i Danmark, der beskæftiger sig med KK reaktorer. Derved kommer den mere tekniske del af debatten til at foregå på grundlag af, hvad vi finder på internettet. Danmark fortjente bedre.

Mvh
SKj.

  • 0
  • 0

Are you on drugs, RAC?

Leder: CCS – ikke i Danmark

Dog vil CCS muligvis være relevant i områder, hvor der investeres massivt i ny kulkraft

You somehow see a role for the chinese in leading the charge towards acquiring double-priced power? I cannot argue with your technical points, but who is to say, that a game changer is out of the question?

The Australian coal industry (and nation) stands to almost double it's export income, if CCS takes off. That is a reasonably powerful incentive to support research into the subject. Anybody with even half decent innovations up their sleeves could do worse than seek funds here. Sharing a succesful outcome is looking like a nice little earner.

It's plim silly to think all avenues are fully explored.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten