LEDER: Byernes gamle brandfælder skal frem i lyset

Fra hjørnet af Godthåbsvej og Grøndals Parkvej kan man se brandvæggene stikke op fra brandtomten. Illustration: Mette Munk

Det er tæt på et mirakel, at ingen omkom eller blev lemlæstede, da 90 lejligheder fordelt på 16 opgange blev ubeboelige efter at en tagbrand raserer en etageejendom på Grøndals Parkvej i Vanløse.

Trist er det alligevel at se brandtomten, der til forveksling ligner de billeder, vi ser fra sønderbombede boboelsesejendomme i krigsramte Ukraine. For selv om det heldigvis ikke er et fjendtligt angreb, der har ramt beboerne på Grøndals Parkvej, så er det alvorligt nok, når 90 familier på et øjeblik mister deres trygge hjem, alle ejendele og står uden tag over hovedet.

Weekendens storbrand er en kedelig påmindelse om, at landets mange gamle byggerier nok giver byen charme og pæne rammer om private hjem, men også kan være lurende brandfælder. Vi ved endnu ikke, hvad der startede branden i Vanløse, men vi ved, at byggeriet var fra 1938 - mere end to årtier før det første nationale bygningsreglement i 1961 indførte et krav om, at opdele bygninger i brandsektioner på højst 600 m2.

Det er langt fra første gang, der går brand i en tagkonstruktion og tilmed med spredning over flere opgange til følge. Tilbage i 2011 spredte en tagbrand sig over fire opgange på Ragnhildsgade på Østerbro i København. 100 mennesker blev evakueret, og 58 måtte genhuses efter branden. Året efter bredte en brand i Valby sig over fire opgange og 200 beboere blev evakueret og 100 måtte genhuses i et år, mens ejendommen blev renoveret.

I 2018 gik det galt over to opgange med otte lejligheder på Frederikssundsvej i København. Husets bagtrappe og tagkonstruktionen brændte væk. Bagtrappen helt fra jordniveau og op til taget.

Og i 2019 førte en voldsom brand i ejendom på Tingvej på Amager til, at beboere fra 18 lejligheder i seks opgange på måtte genhuses.

Selv om det er anekdotisk bevisførelse, så tyder noget på, at der er et tilbagevendende problem med, at for mange tagkonstruktioner i Danmark er udformet på en måde, som giver ild mulighed at brede sig over flere opgange. Ifølge Statistikbanken er der i dag 68.773 etagebyggerier, der blev opført før 1960. Medmindre de er blevet renoveret og brandsikret efter moderne krav, kan der være problemer, fordi brandkravene indtil da mest fokuserede på at undgå brandspredning mellem ejendomme.

Danmarks største boligselskab KAB, der omfatter 65.000 boliger, har allerede reageret på mistanken og tilbyder i et brev til de lokale afdelingsbestyrelser en gennemgang af bygningerne for brandsikkerhed. Københavns største boligselskab, AAB, har oplyst, at det vil tjekke samtlige bygninger med selskabets i alt 20.000 boliger.

Det er eksempler til efterfølgelse for samtlige større foreninger af leje- andels- og ejerboliger. Brandsikkerhed er bygningsejernes ansvar, men myndighederne bør tilskynde og bakke op om, at samtlige landets boliger - i hvert fald dem, der er fra før 1961 og som ikke er blevet brandsikret i forbindelse med renovering - bliver kontrolleret for, om risikoen for omfattende brandspredning er for stor. Viden om tilstanden i vores gamle boligmasse må være mindstekrav, så vi kan finde ud af, om der skal skrides yderligere ind med nye krav til gamle bygninger, støtteordninger til brandsikring af disse eller lignende indsatser.

Mange bygningsejere har de senere år sluppet billigere for tilsyn for brand, idet skorstene, der blev anvendt til oliefyr, er nedlagt til fordel for fjernvarme. I den optik er det ikke urimeligt, at der skrues op for kravet til tilsyn med den øvrige brandsikkerhed i landets bygninger, så risikoen for at miste både hjem og alle ejendele efter en storbrand minimeres. hm/trb

Illustration: Ingeniøren
Emner : Brandsikring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • altså efterser så mange ejendomme ?

Det var måske hensigtsmæssigt at starte med en stikprøvekontrol for måske at kunne konstatere en systematisk risiko - og derefter målrette undersøgelserne mod disse ejendomstyper først.

Der er mange, kvalificerede, gæt. Jeg ville starte med: - ejendomme med nyt tag siden år 2000 - ejendomme med ændret udnyttelse af loftsetage (eg. sammenlægning med underliggende lejlighed og indvendig trappe) - ejendomme uden BD60 døre fra lofter til hoved- eller bagtrappe

For eksempel kunne disse kriterier afprøves mod artiklens eksempler.

  • 7
  • 0

Jeg arbejdede som postbud tilbage i 1990'erne i København norvestkvarteret hvor der er masser af etageejendomme fra 1930-1950. En fidus man hurtigt lærte var ,at man i mange opgange kunne gå ind på loftet fra øverste etage og gå over loftet og ned i næste opgang (sparer tid og energi når post leveres til dør) Altså der var "hul" igennem oppe på loftet der strakte sig 4-6 opgange .

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten