Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag

Efter 14 års betænkningstid, to omfattende undersøgelser, indædt kommunal modstandskamp, studie­tur til Holland og en nybagt tværministeriel rapport skulle man tro, at landets folkevalgte politikere var godt klædt på til at tage en endelig beslutning om skæbnen for de strålende rester af Danmarks fortid som kernekraftnation in spe. Men nej.

Tirsdag meldte regeringen ud med et forslag om at lade atom­affaldet blive til »fortsat oplagring« på Risø i endnu 30-50 år – i vandkanten af Roskilde Fjord. Tiden skal bruges til flere undersøgelser af både placeringen af et dybtliggende depot 500 meter under den danske muld og muligheden for eksport af den farligste del af affaldet. Førstnævnte kunne Geus, der har stået for de hidtidige undersøgelser, have klaret for år tilbage med politisk rettidighed.

Håbet er, at tiden også vil byde på nye teknologiske løsninger til håndtering af radioaktivt affald. Vi skal være de sidste til at kritisere teknologisk optimisme. Men at satse på at udvikle teknologi til at eliminere behovet for at opbevare atomaffald sikkert og uden strålingsfare for nuværende og fremtidige genera­tioner er useriøs politisk ansvars-­varetagelse.

Sagen er, at der også på mellemlangt sigt er behov for at opbevare affaldet mere sikkert, end det sker i dag. Stormfloden, der fulgte stormen Bodil i 2013, pressede havvandet ind i Roskilde Fjord og stoppede først 40 cm fra en lagerhal, der i dag huser dele af vores atomare affald. Risø har i dag ikke adgang til at inspicere alt affaldet, der er stablet op i flere lag af tønder og tromler uden tanke på langtidsbevaring, og nogle tromler viser tegn på tæring. Formentlig derfor foreslår regeringen, at faciliteterne på Risø skal »opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt og flyttes op i terræn«.

Renset for politisk dialekt, er det, som om regeringens »fortsatte oplagring« reelt er et mellemlager, som forsøges sneget ind ad bagvejen for at undgå de folkelige protester, vi fik en forsmag på, da fem kommuner i 2011 blev udpeget som egnede placeringer af et slutlager.

At søge et internationalt samarbejde er ganske fornuftigt og en løsning, vi på lederplads tidligere har peget på. Det giver ikke meget mening, at vi i Danmark skal bygge et kompliceret dybtliggende slutlager til den meget begrænsede mængde af farligt atomaffald, vi har i Danmark, når kernekraftnationer i nabolaget er i gang med at etablere sikre løsninger til langt større mængder.

Men kald den midlertidige løsning ved rette navn, og byg det til at holde mindst 100 år, som en mellemlagerløsning hele tiden har skullet. Og søg så den folkelige opbakning ved at give noget tilbage til de borgere, der skal leve med beslutningen. Det kunne være en kulturinstitution, som man har gjort i Holland, hvor lageret for mellemradioaktivt affald huser kunstudstilling, scene og debatfora. Det kunne være nye forskningsfaciliteter eller klimasikring af Roskilde Fjord, der kunne tage noget af frygten for udslip og løse et andet problem for mange beboere.

Sagen om atomaffaldet er pisket op i en sådan grad, at man skulle tro, at det var en atombombe, der skal placeres, og ikke et højsikret depot for affaldet. Hvis ikke politikerne gør sig umage med at få mellem­lageret pakket attraktivt ind, bliver der næppe sat punktum i sagen om det danske atomaffald – heller ikke i de næste 30-50 år.

Hvis man tager de socioøkonomiske briller på, så ville en placering ved de først udpegede områder til "slutdepot" være en socioøkonomisk katastrofe for områderne. Hvorimod Roskilde har haft mange godt-lønnede arbejdspladser/forskerstillinger i forbindelse med Risø i en lang årrække. Da man ligesom har haft forsøgsreaktorerne med tilhørende affald i deres baghave, har man vænnet sig til dets tilstedeværelse. Derfor vil den socioøkonomiske konsekvens være "nul" for Roskilde, når affaldet skal blive liggende - så hvorfor i al verden skulle man belønne Roskilde yderligere. Selvfølgelig skal man da drage fordel af den viden og vidensdeling, som et mellemlager giver muligheden for. Men forkæle dem med yderligere kulturinstitutioner - nej!!

  • 8
  • 0

belønne Roskilde yderligere

Sådan kan man selvfølgelig argumentere, men nu kender jeg ikke historien bag placeringen af Risø - da Risø i sin tid blev placeret, havde kommunen der det store at skulle have sagt? Og var der i kommunen folkelig opbakning hertil. Og lå det den gang i kortene at affaldet til sin tid kunne ende med at blive deponeret / langtidsopbevaret i kommunen? For kan der ikke svares ja til disse spørgsmål, så var en eller anden kompensation måske på sin plads.

  • 0
  • 2

Det må være tid for lidt jysk hestehandel:
Danmark siger ja til den russiske gasledning ved Bornholm (hvad det ender med alligevel) og til gengæld tager russerne vores atomaffald.

  • 1
  • 1