Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag

Efter 14 års betænkningstid, to omfattende undersøgelser, indædt kommunal modstandskamp, studie­tur til Holland og en nybagt tværministeriel rapport skulle man tro, at landets folkevalgte politikere var godt klædt på til at tage en endelig beslutning om skæbnen for de strålende rester af Danmarks fortid som kernekraftnation in spe. Men nej.

Tirsdag meldte regeringen ud med et forslag om at lade atom­affaldet blive til »fortsat oplagring« på Risø i endnu 30-50 år – i vandkanten af Roskilde Fjord. Tiden skal bruges til flere undersøgelser af både placeringen af et dybtliggende depot 500 meter under den danske muld og muligheden for eksport af den farligste del af affaldet. Førstnævnte kunne Geus, der har stået for de hidtidige undersøgelser, have klaret for år tilbage med politisk rettidighed.

Håbet er, at tiden også vil byde på nye teknologiske løsninger til håndtering af radioaktivt affald. Vi skal være de sidste til at kritisere teknologisk optimisme. Men at satse på at udvikle teknologi til at eliminere behovet for at opbevare atomaffald sikkert og uden strålingsfare for nuværende og fremtidige genera­tioner er useriøs politisk ansvars-­varetagelse.

Sagen er, at der også på mellemlangt sigt er behov for at opbevare affaldet mere sikkert, end det sker i dag. Stormfloden, der fulgte stormen Bodil i 2013, pressede havvandet ind i Roskilde Fjord og stoppede først 40 cm fra en lagerhal, der i dag huser dele af vores atomare affald. Risø har i dag ikke adgang til at inspicere alt affaldet, der er stablet op i flere lag af tønder og tromler uden tanke på langtidsbevaring, og nogle tromler viser tegn på tæring. Formentlig derfor foreslår regeringen, at faciliteterne på Risø skal »opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt og flyttes op i terræn«.

Renset for politisk dialekt, er det, som om regeringens »fortsatte oplagring« reelt er et mellemlager, som forsøges sneget ind ad bagvejen for at undgå de folkelige protester, vi fik en forsmag på, da fem kommuner i 2011 blev udpeget som egnede placeringer af et slutlager.

At søge et internationalt samarbejde er ganske fornuftigt og en løsning, vi på lederplads tidligere har peget på. Det giver ikke meget mening, at vi i Danmark skal bygge et kompliceret dybtliggende slutlager til den meget begrænsede mængde af farligt atomaffald, vi har i Danmark, når kernekraftnationer i nabolaget er i gang med at etablere sikre løsninger til langt større mængder.

Men kald den midlertidige løsning ved rette navn, og byg det til at holde mindst 100 år, som en mellemlagerløsning hele tiden har skullet. Og søg så den folkelige opbakning ved at give noget tilbage til de borgere, der skal leve med beslutningen. Det kunne være en kulturinstitution, som man har gjort i Holland, hvor lageret for mellemradioaktivt affald huser kunstudstilling, scene og debatfora. Det kunne være nye forskningsfaciliteter eller klimasikring af Roskilde Fjord, der kunne tage noget af frygten for udslip og løse et andet problem for mange beboere.

Sagen om atomaffaldet er pisket op i en sådan grad, at man skulle tro, at det var en atombombe, der skal placeres, og ikke et højsikret depot for affaldet. Hvis ikke politikerne gør sig umage med at få mellem­lageret pakket attraktivt ind, bliver der næppe sat punktum i sagen om det danske atomaffald – heller ikke i de næste 30-50 år.

Illustration: MI Grafik

Hvis man tager de socioøkonomiske briller på, så ville en placering ved de først udpegede områder til "slutdepot" være en socioøkonomisk katastrofe for områderne. Hvorimod Roskilde har haft mange godt-lønnede arbejdspladser/forskerstillinger i forbindelse med Risø i en lang årrække. Da man ligesom har haft forsøgsreaktorerne med tilhørende affald i deres baghave, har man vænnet sig til dets tilstedeværelse. Derfor vil den socioøkonomiske konsekvens være "nul" for Roskilde, når affaldet skal blive liggende - så hvorfor i al verden skulle man belønne Roskilde yderligere. Selvfølgelig skal man da drage fordel af den viden og vidensdeling, som et mellemlager giver muligheden for. Men forkæle dem med yderligere kulturinstitutioner - nej!!

  • 9
  • 1

belønne Roskilde yderligere

Sådan kan man selvfølgelig argumentere, men nu kender jeg ikke historien bag placeringen af Risø - da Risø i sin tid blev placeret, havde kommunen der det store at skulle have sagt? Og var der i kommunen folkelig opbakning hertil. Og lå det den gang i kortene at affaldet til sin tid kunne ende med at blive deponeret / langtidsopbevaret i kommunen? For kan der ikke svares ja til disse spørgsmål, så var en eller anden kompensation måske på sin plads.

  • 2
  • 3

Det må være tid for lidt jysk hestehandel:
Danmark siger ja til den russiske gasledning ved Bornholm (hvad det ender med alligevel) og til gengæld tager russerne vores atomaffald.

  • 1
  • 4

Det mest beskrivende i kronikken er: "Sagen om atomaffaldet er pisket op i en sådan grad, at man skulle tro, at det var en atombombe, der skal placeres, og ikke et højsikret depot for affaldet".
Bortset fra ordet "højsikret" - hvor jeg ville have skrevet "sikkert", så kan det konstateres, at det er folk med forstand på det pågældende affald, der udtaler sig "afdæmpet", mens de borgmestre og andre, der intet ved, udtaler sig mest bombastisk!
Overordnet er det grotesk, at nogle tønder med lav- og mellemradioaktivt affald kan diskuteres i nu 14 år, når store dele af affaldet har stået der i 50 år - helt uden debat.

  • 8
  • 3

Hvordan kan vi tro, at vi kan lave et langtidsholdbart atomskrotlager, når vi dårligt nok kan finde et sted med tilstrækkelig naturkulde til en frøbank i ti år?:

Svalbard Global Seed Vault skulle gemme frø i permafrost til fremtiden, men mod forventning, "angribes" frøbanken af varme og smeltevand:

22. nov 2010, ing.dk: Permafrost-frøbank på Svalbard kæmper med varmeproblemer:
Citat: "...
Det var under stor ståhej, at Global Seed Vault blev åbnet på Svalbard i 2008.
Men den prestigefyldte frøbank har problemer.
...
»Byggeriet er baseret på, at permafrosten forsegler konstruktionen, så der ikke trænger vand ind. Men permafrosten er ikke kommet så hurtigt tilbage efter byggeriet, sikkert på grund af den globale opvarmning. Det var den store overraskelse, og det er vanskeligt at forudse, hvornår det sker,« siger projektlederen.
..."

22. maj 2017, ing.dk: International frøbank på Svalbard oversvømmet af smeltevand:
Citat: "...
Sidste års rekordhøje temperaturer fik permafrosten på Svalbard til at tø, hvorefter smeltevand oversvømmede tunnellen ind til den globale frøbank, der opbevarer frø fra næsten en million forskellige planter.
I 2008 blev det første frø placeret i sikker forvaring i permafrostens dyb på øen Spitsbergen i Svalbard – men den globale frøbank er allerede truet af de klimaforandringer, som den ellers skulle beskytte imod.
...
»Det var slet ikke med i vores overvejelser, at permafrosten ikke ville være der, og at vejret ville blive så ekstremt på den måde,« siger Hege Njaa Aschim, kommunikationschef hos den norske bygherre Statsbygg, til The Guardian.
Sidste år blev målt til det varmeste nogensinde, og det resulterede blandt andet i temperaturer over frysepunktet på Svalbard, der oplevede en gennemsnitstemperatur syv grader højere end normalt.
..."

  • 2
  • 4

GMH spørger: "Hvordan kan vi tro, at vi kan lave et langtidsholdbart atomskrotlager, når vi dårligt nok kan finde et sted med tilstrækkelig naturkulde til en frøbank i ti år?"
Øh, - en lidt pudsig sammenligning! - Men OK, det kan jo være, at det er et større problem at sikre permafrost i et lager, når temperaturerne de fleste steder stiger.
Derimod er en helt almindelig solid bygning, som man har bygget tusinder af alle steder, - egnet til depot for Risø-affaldet. - Som både er affald fra Risø og fra industrien og vore hospitaler. - Så depotet skal være "åbent", så man fortsat kan placere affald i det.
Som mange ved, har hollænderne placeret deres lav- og mellemaktive affald på et museum, hvor folk kan gå rundt og se det og læse om affaldet og måle den stråling, der kommer fra det.
Måske er det den løsning, som antydes i overskriften: "gør det til en folkelig vindersag!"

  • 7
  • 1

Baseret på det spirende forskningsmiljø relateret til Thorium reaktorer så burde man kombinere det nye lager med forsknings lokaler for udvikling at Thorium drevne Smeltessalt reaktorer. Benytte de eksisiterende faciliteter på Risø til det de blev bygget til.
På DTU kæmper Copenhagen Atomics med mangel på faciliteter der er egnede til disse forsøg så hvoffor ikke etablere et forsknings miljø samtidig med et langtids lager for opbevaring. Det villle sikre at der var kompetente mennesker til stede og hjælpe med udviklingen af Thorium drevne reaktorer der har lige så stort potentiale som vindmølle industrien har idag. Dengang grinede alle af Tvind møllen men det gør man ikke idag og det samme kunne ske med Thorium drevne reaktorer såfremt der var opbakning til udvikle sikre lav tryks smelte salt reaktorer.
VH
Peter Nerenst

  • 3
  • 1

Peter Nerenst: Faktisk en god ide, men DET tror jeg ikke, du får politisk tilslutning til!
Men det er rigtigt, at potentialet for udnyttelse af thorium til elproduktion er enormt.
VLAK-regeringens "regeringsgrundlag" har åbnet mulighed for forskning i thoriumenergi, men en forespørgsel i Folketinget i 2017 gav meget lille tilslutning til at støtte denne forskning. Dog har Innovationsfonden støttet Seaborg Tecnologies med 500.000 kr til en begyndelse. Så måske lysner det i horisonten???
Jeg synes, du skal foreslå det - f.eks i et indlæg i en større avis.

  • 3
  • 0

I sit høringssvar af december 2014 forslog REO som forslag 1a følgende:
Dansk Dekommissionering, DD, anmodes om at samarbejde med det nystiftede danske firma Copenhagen Atomics (http://www.copenhagenatomics.com/ ) med henblik på at afklare, om det bestrålede brændsel på Risø vil kunne behandles i firmaets ”waste-burner”. Eventuelt kan DD og DTU-Risø-Nutech samarbejde med Copenhagen Atomics med henblik på udvikling af projektet.
Høringssvaret kan ses her:
http://www.reo.dk/CustomerData/Files/Folde...

  • 1
  • 0