Leder: Afkodede genomer fanget mellem mareridt og mulighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Afkodede genomer fanget mellem mareridt og mulighed

Hvis udviklingen fortsætter, kan du få sekventeret hele dit genom for et par tusinde kroner om få år. Vi taler hele genomet, de 23 kromosompar, som rummer 6 milliarder basepar, som du finder i hver eneste af dine kropsceller. Det er kun 12 år siden, det første menneskelige genom blev kortlagt for et astronomisk beløb. Siden er teknologien stormet fremad med priser i frit fald.

Men vores egen forståelse og refleksion er ikke fulgt med den hastige udvikling. Få kan rumme de utrolige muligheder og perspektiver, som dyb viden om den nøjag­tige opskrift på vores egen eksistens bringer med sig. Lidt kulørt og eksotisk er personliggørelsen af moderne genteknologi endnu, men det vil ændre sig ganske straks. Herom vidner en sag med den amerikanske dna-onlinetjeneste 23andMe.

De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har nedlagt forbud mod salg af 23andMes produkt Personal Genome Service, der for en rund plovmand og en indsendt spytklat kan fortælle kunden om sygdomsrisiko i en personlig rapport. Det umiddelbare problem er, at tjenesten kun kan undersøge få tusinde såkaldte SNP’er (single-nukleotid polymorfismer), der findes som genvarianter mellem mennesker, og sammenholde resultatet med viden om sammenhæng til sygdomme.

Et uskadeligt eksempel på en genvariant er ved et let toiletbesøg evnen til at kunne lugte, om man har spist asparges – eller at man nyser, når solen skinner en i øjnene. Andre varianter vedrører alvorlige arvelige sygdomme som Alzheimers eller typer af kræft. Men SNP-metoden er slet ikke sikker nok til at fastslå den reelle risiko. Kunderne kan så at sige blive beroligede eller gjort skrækslagne uden grund. 23andMe fastslår diagnosen på baggrund af statistik, ikke med reel, kompleks genetisk indsigt.

FDA har derfor valgt at slå bremserne i. Diagnoser skal stilles med afsæt i retningslinjer og standarder, så kunder kan undgå at få et svar om, at de har en – begrundet eller ubegrundet – forhøjet risiko for sygdom. Hvad skal man med viden om mulig tidligere død, hvis man ikke kan gøre noget ved det? Sagen har medført diskussion om såvel etiske forhold om retten til selv at bestemme som om forholdet mellem privat initiativ og offentlig virksomhed.

Sagen stopper slet ikke her. Firmaet kan med en sædprøve og en ‘genetisk lommeregner’ forudsige fysiske træk hos et ikke-undfanget barn. Konkurrenten Geenepeeks har en test, hvor mødre kan matche egne gener med en sæddonors og afdække risikoen for 600 sygdomme. Det giver bange anelser om racehygiejne. Også forskere kan være bange og træde frem som paranoikere. 23andMes lave pris for gentest modsvares ifølge kritikere af selskabets frie ret til at forske i kundernes dna, som i sin essens ikke handler om diagnostik, men om indsamling af data fra en uvidende offentlighed. Vejen til den ultimative Big Data-dystopi – hvor vores genetiske spor er afsat som krummer i eventyret om Hans og Grete og kørt sammen med vores digitale adfærd – rykker altså fra fantasi til teknisk mulighed.

I Danmark vil den kinesiske virksomhed BGI sekventere 150 danskere. Direktøren Li Ning har i Ingeniøren udtalt, at pionerer skal tage chancen og bruge den nye viden til at skabe et bedre liv, og spåede de første frugter omkring år 2016. Hvis det er tilfældet, skal vi have de offentlige debatter om etik, privatliv og lovgivning i gang nu. Vi kan ikke vende ryggen til de afkodede og digitaliserede genomer, som vi har gjort med GMO. Hvis vi ikke er mentalt forberedt, bliver det pessimisterne, som får ret. Ingeniøren vil det kommende år følge udviklingen tæt.

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kort kommentar:

En ting der tit glemmes ved DNA sekventering er, at vores fuldt afkodede sekvens kun fortæller hvad det biokemiske potentiale er hos den pågældende person. Bare fordi at en bestemt mutation er til stede betyder det ikke nødvendigvis noget som helst, da der ikke måles på om genet aktivt bliver udtrykt.

  • 2
  • 0

Hvor er det trætende at læse ovenstående i ingeniøren af alle steder.

Måske Steinmark skulle komme lidt ud og se hvordan danske virksomheder og universiteter bruger genetisk modifikation til at lave medicin og enzymer. Grønne og ganske profitable løsninger. Vi har overhovedet ikke vent GMO ryggen som påstået.

De nye muligheder indenfor genomsekventering kalder som alt anden ny teknologi på nogle overvejelser omkring regulering og etik. Det klarer vi såmænd nok også hvis vi husker proportionerne.

Lad og Ingeniøren været et fyrtårn i mediebilledet hvor man kan læse om teknikken, fremskridtet og mulighederne. Så skal kristeligt dagblad, modkraft mfl. nok tage sig af sortsynet.

  • 3
  • 2

Det er vigtigt, at vi får taget en god debat om de mange mulighder og de etiske aspekter der ligger i de nye sekvenseringsteknologier.

Vi har i Danmark en enestående mulighed for, at hæve vores sundhedsvæsen langt over dem vi normalt sammenligner os med, hvis vi kunne tage en politisk beslutning om at implementere disse nye teknologier bredt i vores sundhedsvæsen. I Norge blev det allerede sidste år besluttet at sekvensere alle kræftpatienter. En Mckinsey Global Institute rapport estimerer, at det amerikanske BNP kan øges med 0,7% ved brugen af disse teknologier bredt i sundhedsvæsenet.

Skulle der være interesse for en kort introduktion til disse muligheder, kan jeg anbefale denne korte brochure på dansk: https://www.exiqon.com/investor/Investor/P...

Selv har jeg netop bestilt en sekvensering af mit genom - så er jeg forberedt, skulle jeg blive syg!

  • 5
  • 0

Jeg finder det absolut nødvendigt at vi tager denne teknologi i brug, og at vi bruger den til at holde vores DNA sund. De nye medicinske fremskridt vi har set i det 20 århundrede har haft den uheldige bivirkning at de svage har overlevet og fået børn (det lyder hårdt, I know), dette fører til en process hvor vi forringer vores DNA generation efter generation.

Med DNA sekvensering er det nu muligt at finde de værste tilfælde af fostre med så store genetiske fejl eller uhensigtsmæssigheder, og rette op på det før de bliver født.

Jeg er ikke fortaler for en Verden som den i filmen "Gattaca", men jeg synes godt at vi kan bruge sekvensering til at rette op på den ubalance der er kommet af at vi har forhindret den naturlige udvælgelse i at gøre det den gør bedst, at sørge for at vores DNA er sund.

Så min holdning:
Nej til designer børn
Ja til eliminering af genetiske sygdomme og defekter

  • 1
  • 3

Lad og Ingeniøren været et fyrtårn i mediebilledet hvor man kan læse om teknikken, fremskridtet og mulighederne.

Claus Madsen mener, at chefredaktør Arne Steinmark har et teknologisk sortsyn omkring genomsekventering.

Jeg ser nu mere lederen i tråd med det emne, som overordnet blev taget op på konferencen: ’An Open Wold - Science, Technology and Society in the light of Niels Bohr’s thoughts’, der blev afholdt i København 4-6 december.

Udgangspunktet for denne konference var Niels Bohrs åbne brev til FN i 1950, hvor han fremhævede åbenhed og kritisk tilgang som en nødvendig forudsætning for, at verden kunne håndtere nye teknologiske udfordringer - Niels Bohr havde specifikt atomvåben i tankerne.

Konferencen sluttede med udformning af et nyt åbent brev denne gang stilet til ’The People of the World’.

Det begynder således: ’Scientific and technical advances at an ever-increasing pace transform the world today and challenge the human future. Expert knowledge and public debate are necessary prerequisites for understanding and managing the potential consequences of these developments’.

Udviklingen inden for bioteknologi er et af disse område, der er i tankerne. Andre er elektronisk overvågning og drone-teknologi.

Vi skal se og bruge de muligheder teknologi giver os for at forbedre menneskers levevilkår, men vi bliver os nødt til at tage en diskussion om de etiske perspektiver, og hvordan vi i praksis ønsker at bruge teknologien.

Det er en naturlig opgave for et teknologisk nyhedsmedie at gøre opmærksom på dette.

Jeg vil senere i en eller flere artikler omtale, hvad der blev diskuteret på Open World konferencen. Jeg håber, Claus Madsen og andre vil læse med – uden at tillægge os synspunkter som teknologiske sortseere.

  • 5
  • 0

Jeg er helt enig i at man bør kigge på de etiske aspekter. Jeg er dog bange for, at mange af dem der kigger på de etiske aspekter, ikke har sat sig grundigt ind i teknologien. De udtaler sig på baggrund af de normale mediers omtale af en given teknologi, hvor en skrækhistorie altid sælger bedre, end en lang og "kedelig" videnskabelig artikel.

Menneskeheden bliver nødt til at bevæge sig fremad. Der er altid risiko ved fremskridt. Vi skal tage højde for disse, men vi skal gøre det på en videnskabelig måde.

  • 3
  • 0

Så længe det ikke er staten men individet der står med muligheden er det vel lidt søgt at kalde det for racehygiejne, er det så også racehygiejne når jeg ikke vil giftes med en kineser?

  • 4
  • 1

Når man arbejder med Genetik opdager man at det ikke siger så meget som man tror.

Problemet er ikke DNA analysen, men hvordan man bruger den.

OK at FDA siger stop for en latterlig test fra 23andme. Det man frygter at man retter bager for smed, og laver restriktioner på DNA sekventering generelt. Det vi skal diskutere er hvad man må bruge det til og især hvad man ikke må bruge det til. Ingen er interesseret i stoppe vigtig forskning.

  • 2
  • 0

Skal vi ikke bare lade det være op til folk selv at finde ud af hvad og hvordan de vil bruge det, det eneste der bør følge med er hvad de forskellige resultater betyder og hvad man kan udlede af dem.

  • 2
  • 1

Det lyder da lovende hvis redaktionen går i Bohrs fodspor.

Jeg synes nu det lyder som om I kører videre med den "framing" af teknologidiskussionen som teologerne, journalisterne, aktivisterne og såkaldte filosoffer fik etableret omkring ikke mindst GMO.

Jeg savner en teknisk/videnskabelig modvægt til al denne tomme retorik. Desværre skal man scrolle til kommentarene for at finde den her.

  • 1
  • 1

Synes at det hysterisk med denne fobiske holdning til rene gener, vi vil jo gladeligt vaksinere os mod alsken dårligdomme, hvorfor så ikke også gøre det via gener?

  • 5
  • 0

Måske Steinmark skulle komme lidt ud og se hvordan danske virksomheder og universiteter bruger genetisk modifikation til at lave medicin og enzymer. Grønne og ganske profitable løsninger. Vi har overhovedet ikke vent GMO ryggen som påstået.

Hej Claus

Overskriften "Leder: Afkodede genomer fanget mellem mareridt og mulighed" er temmelig rammende.

-

Forestil dig at et firma/organisation/statsorgan havde havde "rettet" en stor de af befolkningens arvemateriale til - pludselig findes det ud af af man i virkeligheden har slettet langsigtet vital genetisk styring.

På trods af sådanne mareridtsscenarier mener jeg selvfølgelig også, at der skal forskes i det, men evt. beslutninger baseret på pt kendt genetisk afkodning og genetiske ændringer skal fortages med varsomhed.

-

Læs fx om nogle nye genetiske opdagelser her:

Science 13 December 2013, Exonic Transcription Factor Binding Directs Codon Choice and Affects Protein Evolution:
http://www.sciencemag.org/content/342/6164...
Citat: "...We found that ~15% of human codons are dual-use codons (“duons”) that simultaneously specify both amino acids and TF recognition sites...."

.13. december 2013, Ny hemmelig kode opdaget i menneskets dna.
Forskere har opdaget, at man indtil nu kun har kendt halvdelen af mennesket dna-kode:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art...

Der er mere information her:
http://ing.dk/artikel/ny-dna-kortlaegning-...

  1. sep 2007, Ny DNA-kortlægning: Vi er langt mere forskellige, end vi troede:
    http://ing.dk/artikel/ny-dna-kortlaegning-...
    Citat: "...
    Du kan have adskillige gener, der disponerer, at du får kongeblå øjne, sofa-håndtag, krøller og en yderst høj risiko for at få en blodprop. Alligevel kan du ligeså vel ende med at blive en slank starut med skaldet isse, grønne øjne og aldrig opleve, at et af dine blodkar bliver tilstoppet.
    Vores genetiske koder er nemlig langt mere komplicerede og unikke, end videnskaben hidtil har troet.
    ..."
  • 2
  • 2

Økologien er under angreb: Sprøjtegift og GMO spredes uden kontrol:
http://kpnet.dk/artikler/indland/13/1122_o...
Citat: "...
En ny rapport fra Testbiotech i München viser, at spredning af modificerede gener til naturen og til andre marker og afgrøder er udbredt i store dele af verden.
..."

.18. november 2013, Rapport: Spredning af gmo-planter ude af kontrol:
http://www.okologi.dk/forbruger/aktuelt-om...

.28. nov 2013, DTU-forskere finder tomatgener i menneskeblod.
Stik mod alle antagelser har forskere fra DTU opdaget, at gener fra fødevarer kan trænge ind i blodbanen.
http://ing.dk/artikel/dtu-forskere-finder-...
Citat: "...
Konsekvenserne af, at der er tomat-dna i menneskeblod er, står endnu uklart for DTU-forskerne, ud over, at det altså viser, at dna fra fødevarer altså ikke blot bliver ført ud af kroppen igen.
..."

  • 2
  • 1

Hej Glenn

Du behøver ikke bombardere mig med links for at overbevise mig om at molekylærbiologien er aktivt forskningsområde. Jeg forsker selv i det...

Rent bortset fra det ved jeg ikke rigtig hvor du vil hen. Jeg tror snakken her fungerer bedst hvis vi prøver at formulere nogle små sammenhængende indlæg.

  • 2
  • 1

@Glenn,

Konsekvenserne af, at der er tomat-dna i menneskeblod er, står endnu uklart for DTU-forskerne, ud over, at det altså viser, at dna fra fødevarer altså ikke blot bliver ført ud af kroppen igen.
.."


- tak for nogle gode links, selv om jeg nok tager de fra økologernes side med et vist forbehold.
Konsekvenserne for DNA i blodet er til at overse, DNA omsættes i organismen til CO2 og H2O - uanset om det stammer fra GMO eller ikke.
Spredningen af GMO i naturen lyser ildevarslende, men konsekvenserne er til at overse. GMO-DNA har ingen betydning for bestøvningen. Mange landbrugsplanter er selvbestøvere, så vi kan vel nøjes med at se på vindbestøvere som f.eks. majs, hvor bestøvningen sker i et meget kort tidsrum ved at pollen drysser med på egne eller naboens støvfang.
For rapsens vedkommende sker det enten ved biers hjælp eller ved selvbestøvning. Hvis det en sjælden gang skulle lykkedes for GMO-DNA at bestøve en vild korsblomstret plante, så vil afkommet sikkert bukke under i konkurrencen.
Men det giver da uden tvivl en masse forskningsmidler at foretage pollenanalyser og GMO-DNA.
At GMO-afgrøder sparer landbrugerne en masse penge til sprøjtemidler bør også ind i billedet.

  • 2
  • 2

Hej Per

Du kunne læse rapporten(rne), som omtalerne linker til:

Transgene escape -
Global atlas of uncontrolled spread of
genetically engineered plants.
A Testbiotech report by Andreas Bauer-Panskus, Sylvia Hamberger, Christoph Then.
Testbiotech
Institute for Independent Impact Assessment in Biotechnology Frohschammerstr. 14
D-80807 Munich
http://www.testbiotech.org/sites/default/f...
https://web.archive.org/web/20131113191608...
Citat: "...
Summary
This “transgene escape” report documents several case studies where genetically engineered plants have spread uncontrolled into the environment. In some instances from North and Middle America, we can assume that transgenes from species such as bentgrass, oilseed rape and cotton have already escaped permanently into the environment or wild populations. In other cases such as maize (corn), rice and poplar there is a high likelihood that this will happen in the near future.
...
This report makes several recommendations: Most importantly, measures should be put in place im- mediately to stop any further uncontrolled spread of genetically engineered plants into the environ- ment as far as possible. Comprehensive regulation should be established to strengthen the precaution- ary principle and the release of genetically engineered organisms should not be allowed if they cannot be retrieved from the environment.
..."

  • 1
  • 0

Jeg forstår ikke, hvordan det kan være racistisk at foretrække bestemte gener fremfor andre, når 99,999% af alle kinesiske eller afrikanske kvinder hellere ville se ud som Charlize Theron eller Kim Basinger. Hvorfor tager vi ikke bare ejerskab af vores gener? Hvad er der forkert i at foretrække nogle gener fremfor andre?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten