Leder: Æresoprejsning for røde lejesvende i gummistøvler

Leder: Æresoprejsning for røde lejesvende i gummistøvler

Hvis man et øjeblik prøver at abstrahere fra de tumultariske manøvrer med samråd, hastehøringer og justerede baselines i miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens landbrugspakke, er det under overfladen, dramatikken udfolder sig.

En stribe forskere fra Aarhus Universitet korrigerede ministeren, som havde oplyst et folketingsudvalg om, at landbrugspakken ikke medfører øget udvaskning i år. Det er forkert, fastslog forskerne og fik dermed debatten til at rulle.

Sjældent har man set naturvidenskabelige forskere så offensivt undsige den politiske anvendelse af deres modelberegninger, samtidig med at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som ministeren lader sig inspirere af, både betvivler flere forskeres integritet og selve videnskabens grundforklaringer.

Det er ikke usædvanligt, at forskere fra de politiske og humanistiske videnskaber bliver kritiseret for subjektive vurderinger – men at naturvidenskabens repræsentanter så konsekvent bliver beskyldt for at politisere, er sjældent set.

Nu har de røde lejesvende sammen med miljøbevægelserne hærget længe nok, forstår man på Bæredygtigt Landbrug, og tiden er kommet til at betale tilbage med renters rente for at genrejse et undertrykt landbrug. At dømme ud fra de sociale medier finder synspunktet pæn klangbund uden for landets største byer.

Det er et fuldgyldigt politisk projekt at ønske en anden balance mellem økonomi og miljø – aktuelt øget gødskning for at skabe rentable landbrugsbedrifter. Men det er dybt bekymrende, hvis afsættet herfor er halve sandheder og fidusvidenskab. Naturvidenskab er ikke et tilbud blandt flere alternative forklaringer, hvor man selv vælger, hvad der passer en bedst. I den sammenhæng er Miljøministeriets kreative spin af beregninger fra Aarhus Universitet blot en krusning på et oprørt hav.

Det er langt mere fordrejende, når Bæredygtigt Landbrug spreder budskabet om, at det er fosforudledningen fra byerne, der giver algeepidemier, men glemmer at fortælle, at landbruget i årtier har overmættet vandmiljøernes bundlag med kvælstof, så selv små mængder fosfor giver voldsom algevækst. Der er andre eksempler, der får foreningens kemiske forståelse af de økologiske kredsløb til at ligne tilhængerne af intelligent designs syn på darwinisme. Foreningen kompletterer sin mission med at kritisere navngivne forskeres politiske motiver.

Risikoen er der for, at det bliver acceptabelt at se naturvidenskabelige undersøgelser som politiske parts­indlæg, hvormed tilliden til fagfolk undergraves, og deres ekspertise relativeres. Naturligvis vidner års universitetsstudier med feltarbejde iklædt waders om en betydelig miljøinteresse. Men der er ingen grund til at beklikke forskernes integritet.

Derfor er det befriende, når fagfolk fra ikke kun Aarhus, men også Københavns Universitet og DTU tager bladet fra munden for at beskytte forskning mod misbrug. De står ved deres beregninger og sætter grænser for, hvad de kan sige om verden og vandmiljøer – og står af debatten, når den bliver politisk. De kæmper ikke blot for videnskabens ære, men også for dens fortsatte rolle som vigtigt videngrundlag for fremtidens politiske valg.

Kommentarer (228)

Jeg faldt over en FB-opdatering fra Olav Christensen (TV2).

"Så kan jeg få lidt glæde af mine år på K.U. Har lige været til briefing i Miljø- og fødevareministeriet om landbrugspakkens kvælstofelementer. En metodisk fejl falder i øjnene ved læsning af ministeriets centrale tabel, nemlig at det ikke er angivet, hvilket udgangsår, der sammenlignes med. Den var ikke gået i en bacheloropgave på polit-studiet. Vil man, som ministeriet gør, indregne en såkaldt baseline-effekt i 2016 med indregning af effekterne fra 2013, 2014 og 2015, må sammenligningsåret for tabellen nødvendigvis være 2012. Gør men det, ville tabellens nederste linje for 2015 vise -1851 tons, mens den i 2016 ifølge ministeriet i 2016 er -526. Landbrugspakken forværrer med andre ord miljøet med 1325 tons i 2016, hvis man skal følge ministeriets metodik. Rasmus Jarlov har med andre ord fat i noget."

Desværre bliver det nok vedtaget, fordi man giver DF, C og LA et skålpund kød, så de ignorerer videnskaben.

  • 47
  • 10

Når forskerne i deres tal selv vælger hvilke aktuelle planer der bruges, inklusive dem der ikke træder i kraft. Er det vildledning, til manipulerende. Så jo der er klart "røde lejesvende" på spil som det pseudohistoriske "1864". At ignorere både videnskaben og EU, er at pure nægte kemiske målinger i vandløb. De "røde lejesvende" har endnu ikke forstået at de indirekte "indikatorer er blevet kritiseret af EU som værende uforståelige, så ja overfor EU er der stadig et forklaringsproblem.

BL gøres til uvidenskabelige "banditter", mens de netop efterspørger de kemiske målinger der viser den sande tilstand. Landbruget bliver derfor ikke tilfreds før SEGES kan eftervise tilstanden. Er det at ignorere videnskaben, at forlange en konfirmering med målinger.

At organisationer som DN,DOF,DØR, TÆNK og SFF generelt er kritiske mod landbruget er klart ensidigt politisk motiveret.

  • 18
  • 37

Der er flere fejl i lederen, som sikkert skyldes manglende kendskab til landbrugsvidenskab?

"klip"
... men glemmer at fortælle, at landbruget i årtier har overmættet vandmiljøernes bundlag med kvælstof, så selv små mængder fosfor giver voldsom algevækst. "/klip"

Det korrekte er, at kvælstof fra landbruget ikke ophober sig i bundlaget!
Det korrekte er, at kvælstoffet afgasser hurtigt, så der om sommeren er kvælstofmangel i vandmiljøet!

Ingen af forskerne, man henviser til, har en uddannelse indenfor landbrugsvidenskaben, men alligevel har man nedsat de gældende normer for N til diverse afgrøder.
BL er ikke en interesseorganisation, selv om medierne gerne bruger denne betegnelse. BL er en faglig organisation, der vejleder medlemmerne i de problemer, der har.

Eva Kjer har ønsket beregninger over, hvad der tidligere blev udledt. Det nægtede S. Markager, for det var i strid med god videnskabelig praksis!
I enhver lærebog står der, at udvaskningen står der, at udledningen afhænger af tilførselen, siger Markager.
Hvorfor er der ingen der stiller det nærliggende spørgsmål, nævn gerne en lærebog, hvor det står?
I NPO-redegørelsen er mange års målinger vist i en tabel på side 68. Her er der stort set ingen sammenhæng mellem tilførsel og udledning af kvælstof. Udledningen afhænger kun af en ting - nedbørens størrelse!
Spørgsmålet er, om ikke landbrugseksperterne i SEGES burde være mere kvalificerede til at oplyse om de faglige spørgsmål, Markager ve3d sikkert meget om vandmiljø, men ikke om landbrug.

Vandmiljøet afhænger mere af forholdet mellem fosfor og kvælstof - det såkaldte N:P forhold.
Hvis der er 7 gange mere N end P, så er der gode vækstbetingelser for spiselige alger.
Mindskes N-udledningen så fremmer man udviklingen af uspiselige algetyper, hvilket kan ses om sommeren, når kvælstoffet er afgasset. Så er der tid for vækst af blågrønalger, der ikke leverer ilt til miljøet, men bruger løs af ilten når de døde alger skal omsættes på bunden.
Som bekendt stammer de store mængder fosfor i vandmiljøet fra fortidens udledninger fra rensningsanlæggene, der ikke tilbageholdt de store mængder fosfor fra vaskemidlerne. Det er læsningen af fosforproblemet, der har givet den store effekt af vandmiljøplanen. Det har BL ret i.
Men røverhistorien om af kvælstof ophober sig på bunden, er en "and".
At landbrugets andel i kvælstof til det marine miljø er ca. 10% siger ikke så meget. Den sker overvejende om foråret, hvor den sætter gang i livet i havet, hvor alger er føde for dafnier, vandlopper etc.
Eva Kjer har måske ret i sin påstand, at man havde dumpet på universitet, hvis man havde afleveret en opgave som Markager har leveret til ministeren.
Eva Kjer har korrekt medregnet effekten af, at der hvert år forsvinder landbrugsarealer svarende til ca. 10.000 ha. Det er hendes kritikere uenige i.
Men det er Eva, der har ret.
Det er jeg ikke rigtig sikker på, det afhænger vel af, hvem der skulle bedømme?
Landbrugsforskningen er forringet siden DMU/DCE overtog dette arbejde. Der udføres færre målinger, og man støtter sig i høj grad på EDB-modeller, der ikke passer særlig godt med de målte tal.

  • 23
  • 38