Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe

Landets Justitsministerium burde være garant for, at de regler, vi indretter vores samfund efter, lever op til internationale aftaler, vores egen grundlov og ikke er i konflikt med sig selv. Alligevel har netop Justitsministeriet i nu over et år blæst på, at ministeriets egen bekendtgørelse om logning af teledata er direkte ulovlig.

For godt et år siden, den 21. december 2016, afsagde EU-Domstolen en opsigtsvækkende dom i en sag mellem den svenske stat og det svenske teleselskab Tele2. Dommen fastslog, at det er ulovligt, når Sveriges logningslov kræver, at teleselskabets lagrer data om samtlige kunders sms'er, opkald, datatrafik og geografiske færden rundt i landskabet. Det strider mod selve EU's charter, der skal sikre borgerne grundlæggende friheder, at de på den måde bliver overvåget. Det går også imod EU's direktiv om databeskyttelse.

Tele2 holdt straks op med at logge borgernes færden, samtaler og beskeder. En række øvrige teleselskaber i Sverige fulgte efter.

Læs også: Sverige vil revidere logningslov: Den er i klar strid med EU-dom

Flere af selskaberne opererer også på det danske marked, men herhjemme fortsatte de med at registrere danskerne. Det kræver den danske logningsbekendtgørelse, og den ville Justitsministeriet ikke umiddelbart ændre.

Der var ellers ingen betænkningstid, da Version2 allerede umiddelbart efter dommen kontaktede førende juridiske eksperter inden for netop databeskyttelse. De danske regler var, konkluderede de, klart ulovlige og burde øjeblikkeligt suspenderes.

Læs også: Bombe under ti års dansk telelogning: Den er klart ulovlig og skal skrottes

Det skete imidlertid ikke. Der gik to måneder, inden justitsminister Søren Pape (K) blev tvunget til udtale sig om logningen på et samråd. Her lagde han ikke skjul på, at de danske regler skal ændres for at leve op til EU-retten. Men han afviste at gøre det nu og her.

I stedet henviste han til, at der ikke er nogen tidsfrist for, hvornår Danmark skal have ændret sine regler, og fremhævede en nu et år gammel dom fra Højesteret. Dommen kritiserer staten for at være mere end to år om at ændre ferielovens regler om erstatningsferie, efter EU-Domstolen underkendte de danske regler. Domstolen vurderer i stedet, at et år havde været rimelig tid til at ændre loven.

Læs også: Pape om logningsregler: Der er ingen fast deadline for at opfylde EU-dom

Nu er der imidlertid gået et helt år, og justitsministeren har ikke så meget som fremlagt et forslag til, hvordan logningsbekendtgørelsen skal ændres. Tværtimod er det fuldstændig mørkelagt, hvilke overvejelser og drøftelser der foregår for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-borgernes ret til frihed fra at blive overvåget. Version2 fik kort før jul - efter over syv måneders sagsbehandling - afslag på at se noget som helst af interesse i et lille hjørne af sagen. Ifølge loven skal ministeriet svare efter syv dage.

Søren Pape konstaterede allerede i marts, at EU-Kommissionen har sat gang i et arbejde for at klargøre reglerne om databeskyttelse, så de kan garantere borgernes frihed. Kommissionen har derimod ikke krævet, at Danmark og rækken af andre lande med tilsvarende logningsregler følger Sveriges eksempel og stopper overvågningen øjeblikkeligt.

I stedet går tiden med tovtrækkerier. Den svensk arbejdsgruppe har fremlagt et nyt lovforslag, som ifølge kritikere giver mindst lige så omfattende overvågning, som den lov, der blev kendt ulovligt af EU-Domstolen.

Læs også: Omfattende svenske logningsplaner møder kritik: Vi ender med ny runde i EU-Domstolen

Samtidig har en organisation, der kæmper for privatliv, lækket et dokument med referat af drøftelserne mellem medlemslandene om at ændre EU-direktivet. Heraf fremgår det, at langt de fleste lande hellere vil udvide overvågningen end afskaffe den. Hvordan det skal ske, uden at EU-Domstolen med henvisning til vores ret til privatliv igen underkender reglerne, er meget svært at se.

Læs også: Lande vil fortsætte masseovervågning - stik mod EU-domstolens intention

I det mindste er drøftelser mellem medlemslandene udtryk for, at der er en proces i gang med at ændre reglerne, selv om den for demokratiets skyld burde foregå på andet end lukkede møder med hemmelighedsstemplede referater. Regeringer som den danske kan helt legitimt fremføre argumentet om, at uden logning bliver det lettere for de kriminelle at skjule sig og sværere at opklare forbrydelser.

Læs også: Justitsminister forsvarer tele-overvågning: Logningen er for central til, at vi kan ophæve den

En mangel i den debat er, at dansk politi sammen med Justitsministeriet endnu ikke har præsenteret overbevisende dokumentation for, hvor store gevinster overvågningen giver i forhold til det kæmpemæssige indgreb i privatlivet.

Helt uacceptabelt er det derimod, at Søren Pape og hans ministerium føler sig hævet over domstolene og ganske enkelt ignorerer, at de danske regler er ulovlige. Det underminerer tilliden til magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som er en af det moderne demokratis grundpiller. Hvis end ikke Justitsministeriet behøver at rette sig efter domstolene, hvorfor skulle andre så gøre det?

Det er direkte beskæmmende, at landets justitsminister ikke indser, at han er nødt til at foregå med et eksempel, som resten af borgerne kan efterfølge. Derfor er det tvingende nødvendigt, at Søren Pape ikke tøver længere, end Højesteret har givet ham lov til, men stopper den ulovlige overvågning. Det skal ske nu, for tænkepausen er i den grad slut.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium. Det består af ansv. chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, redaktionschef og Version2-redaktør Henning Mølsted og journalistisk redaktør Magnus Bredsdorff.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

meget nødigt påtager sig rollen som forfatningsdomstol, efter al den ballede den fik, da den opfyldte sine forpligtelser i forbindelse med Ole Vig Jensens grundlovsstridige Tvindlov. I den forbindelse gik det vist pludselig op for ministerierne, at de faktisk var underlagt en vis kontrol i forhold til Grundloven, hvilket åbenbart på ingen måde faldt i god jord. Tanken om pludselig at skulle stå til regnskab for en forfatningsdomstol har tilsyneladende været ret vederstyggelig, og hvad der så skete bag kulisserne, kan man kun gisne om. I hvert tilfælde har man ikke set Højesteret spille denne rolle siden, selv om fx. den daglige lemfældige fortolkning af Grundlovens paragraf 72 (den om boligens ukrænkelighed og brevhemmelighed) nok kunne trænge til et kvalificeret serviceeftersyn.
Alt i alt ikke særlig flatterende, men heller ikke særlig overraskende i et Danmark, hvor administrationen tilsyneladende har det lidt svært med at slippe Enevælden helt.

  • 28
  • 0

Du har på en måde ret.

De har nemlig tildraget sig en ekstrem magt i folketinget, en magt der på ingen måde har været hensigten med hverken grundlov eller senere EU domstolen.

De danske politikere har i den grad erstattet enevælden og omdannet den til et demokratur.
(Demokratur) det er ikke et udtryk jeg har opfundet, men bruger det ret ofte, og det beskriver netop hvad vi her i Danmark har oplevet, i hvert fald siden starten af 90erne.

  • 10
  • 0

Hvis en borger bliver "dømt" altså lige fra en billist der foretager en eller anden ulovlig handling TIL en kontanthjælpsmodtager osv. (altså alle mulige situationer)
Hvad hvis en billist laver en ulovlighed inden for et område hvor det IKKE er tilladt for myndighederne at registrerer denne, også selv om det er en ulovlighed.
Ville man så kunne dømme vedkommende ud fra disse "beviser"?????
Reelt ville det være endnu en ulovlighed fra systemets side.

Eller føromtalte kontanthjælpsmodtager.
Hvis vedkommende på tilsvarende måde foretager noget der under "normale" omstændigheder kun ville være afsløret ved ulovlig overvågning af vedkommende.
Kan det offentlige så med loven i hånden, ud fra de ulovligt indsamlede "data" kunne kræve en ændring i "klientens" kontanthjælp?????

????? Kunne disse borgere så lægge sag an både ved de danske domstole og/eller ved EU domstolen.
Og kan vi alle lægge sag an over for staten og ministeriet og ikke mindst ministeren og få dem/ham/hende dømt, samt søge erstatning for svie og smerte eller hvad det nu hedder?????

Og så lige til slut, jeg er hverken billist eller kontanthjælpsmodtager, blot en snarlig folkepensionist der har arbejdet hele livet OG taget cyklen hehehe :-D

Men mange kan og bliver ramt af myndighedernes ulovligheder, og jeg er sådan en der kæmper de "svages" kamp, selv om billister typisk ikke er svage, så bliver de nogen gange udsat for tvivlsomme situtioner i form af "i dag må du godt det du har måtte i 20 år, om en time må du ikke KLASK en bøde)

  • 2
  • 0

Jeg har ikke hørt om, at hverken bilister eller kontanthjælpsmodtagere er blevet dømt efter den pågældende lov. Og jeg mener bestemt ikke, at politiet har lovhjemmel til at kræve udlevering af dataene i dette tilfælde. Et er at gemme dataene - et andet er, at have lovhjemmel til at må bruge dem. Det kræver i det mindste en dommerkendelse. Og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det vil være muligt, med mindre det er tale om terror eller våben der kan bruges til terror.

Problemet er ikke logningen i sig selv - i mange tilfælde, er det en fordel at logge data, så man kan gå tilbage i tiden, og se det loggede. Problemet er ikke logningen. Problemet er, hvis logningen bruges til noget andet, end den er tænkt brugt til. Overvågning af kontanthjælpsmodtagere, for at tjekke om de tjener nogen få kroner i timen ved brugsen, er ikke det som terrorlovgivningen er tænkt brugt til eller vil kunne bruges til. Så er det klart ulovlig anvendelse og brug af terrorloven. Der skal være gyldig mistanke til terror, for at loven er en terror lov.

Jeg kan derfor ikke se, at andet end terrorister har noget at frygte. På kontanthjælp frygter jeg mere et besøg af min sagsbehandler, for at se om jeg bor pænt nok, end jeg frygter telefonovervågning og terrorlov.

  • 6
  • 1

Problemet er ikke logningen.


Nej, og det er heller ikke et problem at efterlade sin bil med motoren igang.
Det er heller ikke et problem at lægge en ladt pistol på bordet på nærmeste bodega.
Men det er kriminelt naivt.
De danske embedsmænd og politikere har udvist samme forhold til disse registre som Zuma har udvist til den Sydafrikanske statskasse. Hvis de kan se en umiddelbar fordel i det, så er de klar til at anvende data til helt andre formål. Hvis det er besværligt eller koster for mange penge, så gider man ikke passe på registrene. Og hvis endeligt nogen bliver taget i at misbruge dem, så bliver de kun ganske sjældent straffet.

  • 3
  • 1

Jeg har intet problem med disse registre - det er trods alt offentligt kendt at de er der, og vi har ikke set eksempler på at data er blevet solgt. Vi bliver ikke helt uden registre, og registre der er med til at sikre vores sikkerhed er der et vist behov for.

Der findes mange registre med følsomme oplysninger som virksomheder laver fordi de syntes det er sjovt. Logbøger i støvsuger, der fortæller hvordan dit hus ser ud. Logbøger i stort set ethvert elektronisk produkt, der fortæller hvornår du vasker tøj, hvornår du laver mad, hvornår du tænder TV'et, og hvilken kanal du ser. Efterhånden som apparaterne kobles til nettet, bliver disse logbøger også et akiv som virksomhederne sælger til højstbydende. Og i mange tilfælde ved vi slet ikke at vores liv bliver logget - for vi spørges ikke om lov. Egentligt - hvad betyder telefonsamtaler i den sammenhæng? Telefonen logger dem sandsynligvis alligevel, og producenterne har nok allerede dem.

Vi får det ikke at vide. For det virksomhederne gør, er af tekniske årsager, og der er ingen grund til at spørge om lov. De følger måske et andet lands lovgivning, hvor der kan være krav om logning. Tænker du over, om du logges af en kinesisk regering, når du køber en telefon udviklet i kina?

Logningen af vores telefonsamtaler er for vores alles sikkerhed. Det kan jeg ikke se noget problem i. Det sker åbent, og vi ved det alle.

Problemet er de "hemmelige" registre, som er i vores produkter. Nogle skulle måske være disabled, og er kun beregnet til udvikling. Men enables ved en fejl. Og efterhånden som de kobles på nettet, så sker det ofte remote. Pludseligt står FBI udenfor, fordi vi har downloaded tre små grise, og de må, og danskerne ikke må.

Skal hackere have et større arkiv end politiet? Hvad ønsker du for et samfund? Skal vi sende politiet på pension? Og forære alle data til hackere og lade dem sælge dem på det "sorte" marked?

  • 1
  • 4

Logningen af vores telefonsamtaler er for vores alles sikkerhed. Det kan jeg ikke se noget problem i. Det sker åbent, og vi ved det alle.


Jeg er fra en tid, hvor det var fuldstændigt utænkeligt, at myndighederne kunne få adgang til oplysninger om, hvilke bøger man lånte på biblioteket, eller hvem man sendte breve til med postvæsenet. Den slags skete kun i politistater.

Jeg er også fra en tid, hvor forstandige polititikere indførte et krav om, at der skulle opstilles advarselstrekant ved biluheld, men de indførte ikke krav om, at bilerne skulle medbringe en advarselstrekant. Argumentationen var, at politiet ikke måtte kunne kræve et bagagerum åbnet under påskud af at ville kontrollere advarselstrekanten.

Nu lever jeg i en tid, som er styret af en naiv, tryghedssøgende pøbel, som hilser indførelsen af politistaten velkommen.

  • 12
  • 0

Et er at gemme dataene - et andet er, at have lovhjemmel til at må bruge dem. Det kræver i det mindste en dommerkendelse. Og jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det vil være muligt, med mindre det er tale om terror eller våben der kan bruges til terror.

Der var heller ikke nogen (altså blandt dem, der bestemte), der kunne forestille sig, at den europæiske udleveringsregel skulle bruges til andet end terror. Da den så kom i brug, blev danskere udleveret i almindelige sager om økonomisk kriminalitet. Aftalen blev endda misbrugt til at kræve en dansk direktør udleveret til et østland i en helt almindelig civil tvist om betaling for leje af et lagerrum, som den østeuropæiske udlejer ikke havde vedligeholdt.

Folk må da snart fatte, at lovgivning bliver brugt til det, den kan bruges til. Den bliver ikke blot brugt til det, som lovgiverne forestillede sig, at den ville blive brugt til

  • 5
  • 0

EUs dom er uhensigtsmæssig - og den bør ankes og omgås ! Alle lovlydige og fornuftige borgere må være interesseret i at politiet til stagihed får de bedst mulige redskaber. f eks har vi nu en række sager hvor mennesker kaster sten mod biler fra broer. hvis en mindre gruppe mobiltelefoner opholdt sig på de broer på de tidspunkter , så kan det være en uvurderlig hjælp til at finde de skyldige.
Hvis der ikke var mobiltelefoner på de steder og tider så fortæller det også noget om de skyldige

Af uforklarlige grunde så ønsker Danmark dårlig kriminalitetsbekæmpelse , fe eks ved at opretholde et retsforbehold der skader Danmark

  • 0
  • 6

Jeg har intet problem med disse registre - det er trods alt offentligt kendt at de er der, og vi har ikke set eksempler på at data er blevet solgt.


Det er jo ikke rigtigt, at det er "offentligt kendt at de er der". For pokker, du skal ikke en gang 24 timer tilbage i nyhedsstrømmen for at se hvordan registre misbruges af de selv samme mennesker, der er ansat til at vogte over dem: https://www.dr.dk/nyheder/indland/foraeldr...

  • 3
  • 0

Jeg er fra en tid, hvor det var fuldstændigt utænkeligt, at myndighederne kunne få adgang til oplysninger om, hvilke bøger man lånte på biblioteket, eller hvem man sendte breve til med postvæsenet. Den slags skete kun i politistater.

Jeg er også fra en tid, hvor forstandige polititikere indførte et krav om, at der skulle opstilles advarselstrekant ved biluheld, men de indførte ikke krav om, at bilerne skulle medbringe en advarselstrekant. Argumentationen var, at politiet ikke måtte kunne kræve et bagagerum åbnet under påskud af at ville kontrollere advarselstrekanten.

Nu lever jeg i en tid, som er styret af en naiv, tryghedssøgende pøbel, som hilser indførelsen af politistaten velkommen.


Jeg er fra en tid hvor hvemsomhelst - undtagen myndighederne og politiet, kan få oplysninger om hvilke bøger jeg låner på biblioteket. Hackere kan bare logge ind. Og alle andre, kan vise et "fake" sygesikringsbevis. Enhver kriminel har adgang til det - men politiet har ikke, og hvis de har fået fat på dataene, kan det ikke bruges i retsagen, og endda blive et problem for politiet.

Er din definition af en politistat en stat, hvor politiet har samme adgang som røvere?

  • 0
  • 0

og hvis de har fået fat på dataene, kan det ikke bruges i retsagen,


Det er jo en eklatant gang vrøvl. Du har set for mange amerikanske film.

Ulovligt fremskaffede beviser er ikke ugyldige i dansk ret.

Og det er vel at mærke ikke kun i teorien, det forholder sig sådan. Problemstillingen har været prøvet i retten: Anklagemyndigheden havde brug for beviser i en straffesag og lod skattevæsenet udføre ransagninger for at fremskaffe beviserne. Skattevæsenet skulle nemlig - i modsætning til politiet - ikke bruge dommerkendelse for at få adgang. Retten kendte metoden ulovlig men tillod brugen af beviserne.

  • 2
  • 0

at vi har brug for en ny halvoffentlig institution, som kan aktivt retsforfølge staten, ministre, dommere og embedsmænd når de begår lovbrud og overgreb på befolkningens privatliv m.v..

  • 0
  • 0