Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe

Landets Justitsministerium burde være garant for, at de regler, vi indretter vores samfund efter, lever op til internationale aftaler, vores egen grundlov og ikke er i konflikt med sig selv. Alligevel har netop Justitsministeriet i nu over et år blæst på, at ministeriets egen bekendtgørelse om logning af teledata er direkte ulovlig.

For godt et år siden, den 21. december 2016, afsagde EU-Domstolen en opsigtsvækkende dom i en sag mellem den svenske stat og det svenske teleselskab Tele2. Dommen fastslog, at det er ulovligt, når Sveriges logningslov kræver, at teleselskabets lagrer data om samtlige kunders sms'er, opkald, datatrafik og geografiske færden rundt i landskabet. Det strider mod selve EU's charter, der skal sikre borgerne grundlæggende friheder, at de på den måde bliver overvåget. Det går også imod EU's direktiv om databeskyttelse.

Tele2 holdt straks op med at logge borgernes færden, samtaler og beskeder. En række øvrige teleselskaber i Sverige fulgte efter.

Læs også: Sverige vil revidere logningslov: Den er i klar strid med EU-dom

Flere af selskaberne opererer også på det danske marked, men herhjemme fortsatte de med at registrere danskerne. Det kræver den danske logningsbekendtgørelse, og den ville Justitsministeriet ikke umiddelbart ændre.

Der var ellers ingen betænkningstid, da Version2 allerede umiddelbart efter dommen kontaktede førende juridiske eksperter inden for netop databeskyttelse. De danske regler var, konkluderede de, klart ulovlige og burde øjeblikkeligt suspenderes.

Læs også: Bombe under ti års dansk telelogning: Den er klart ulovlig og skal skrottes

Det skete imidlertid ikke. Der gik to måneder, inden justitsminister Søren Pape (K) blev tvunget til udtale sig om logningen på et samråd. Her lagde han ikke skjul på, at de danske regler skal ændres for at leve op til EU-retten. Men han afviste at gøre det nu og her.

I stedet henviste han til, at der ikke er nogen tidsfrist for, hvornår Danmark skal have ændret sine regler, og fremhævede en nu et år gammel dom fra Højesteret. Dommen kritiserer staten for at være mere end to år om at ændre ferielovens regler om erstatningsferie, efter EU-Domstolen underkendte de danske regler. Domstolen vurderer i stedet, at et år havde været rimelig tid til at ændre loven.

Læs også: Pape om logningsregler: Der er ingen fast deadline for at opfylde EU-dom

Nu er der imidlertid gået et helt år, og justitsministeren har ikke så meget som fremlagt et forslag til, hvordan logningsbekendtgørelsen skal ændres. Tværtimod er det fuldstændig mørkelagt, hvilke overvejelser og drøftelser der foregår for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-borgernes ret til frihed fra at blive overvåget. Version2 fik kort før jul - efter over syv måneders sagsbehandling - afslag på at se noget som helst af interesse i et lille hjørne af sagen. Ifølge loven skal ministeriet svare efter syv dage.

Søren Pape konstaterede allerede i marts, at EU-Kommissionen har sat gang i et arbejde for at klargøre reglerne om databeskyttelse, så de kan garantere borgernes frihed. Kommissionen har derimod ikke krævet, at Danmark og rækken af andre lande med tilsvarende logningsregler følger Sveriges eksempel og stopper overvågningen øjeblikkeligt.

I stedet går tiden med tovtrækkerier. Den svensk arbejdsgruppe har fremlagt et nyt lovforslag, som ifølge kritikere giver mindst lige så omfattende overvågning, som den lov, der blev kendt ulovligt af EU-Domstolen.

Læs også: Omfattende svenske logningsplaner møder kritik: Vi ender med ny runde i EU-Domstolen

Samtidig har en organisation, der kæmper for privatliv, lækket et dokument med referat af drøftelserne mellem medlemslandene om at ændre EU-direktivet. Heraf fremgår det, at langt de fleste lande hellere vil udvide overvågningen end afskaffe den. Hvordan det skal ske, uden at EU-Domstolen med henvisning til vores ret til privatliv igen underkender reglerne, er meget svært at se.

Læs også: Lande vil fortsætte masseovervågning - stik mod EU-domstolens intention

I det mindste er drøftelser mellem medlemslandene udtryk for, at der er en proces i gang med at ændre reglerne, selv om den for demokratiets skyld burde foregå på andet end lukkede møder med hemmelighedsstemplede referater. Regeringer som den danske kan helt legitimt fremføre argumentet om, at uden logning bliver det lettere for de kriminelle at skjule sig og sværere at opklare forbrydelser.

Læs også: Justitsminister forsvarer tele-overvågning: Logningen er for central til, at vi kan ophæve den

En mangel i den debat er, at dansk politi sammen med Justitsministeriet endnu ikke har præsenteret overbevisende dokumentation for, hvor store gevinster overvågningen giver i forhold til det kæmpemæssige indgreb i privatlivet.

Helt uacceptabelt er det derimod, at Søren Pape og hans ministerium føler sig hævet over domstolene og ganske enkelt ignorerer, at de danske regler er ulovlige. Det underminerer tilliden til magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som er en af det moderne demokratis grundpiller. Hvis end ikke Justitsministeriet behøver at rette sig efter domstolene, hvorfor skulle andre så gøre det?

Det er direkte beskæmmende, at landets justitsminister ikke indser, at han er nødt til at foregå med et eksempel, som resten af borgerne kan efterfølge. Derfor er det tvingende nødvendigt, at Søren Pape ikke tøver længere, end Højesteret har givet ham lov til, men stopper den ulovlige overvågning. Det skal ske nu, for tænkepausen er i den grad slut.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium. Det består af ansv. chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, redaktionschef og Version2-redaktør Henning Mølsted og journalistisk redaktør Magnus Bredsdorff.

Foto: MI Grafik

meget nødigt påtager sig rollen som forfatningsdomstol, efter al den ballede den fik, da den opfyldte sine forpligtelser i forbindelse med Ole Vig Jensens grundlovsstridige Tvindlov. I den forbindelse gik det vist pludselig op for ministerierne, at de faktisk var underlagt en vis kontrol i forhold til Grundloven, hvilket åbenbart på ingen måde faldt i god jord. Tanken om pludselig at skulle stå til regnskab for en forfatningsdomstol har tilsyneladende været ret vederstyggelig, og hvad der så skete bag kulisserne, kan man kun gisne om. I hvert tilfælde har man ikke set Højesteret spille denne rolle siden, selv om fx. den daglige lemfældige fortolkning af Grundlovens paragraf 72 (den om boligens ukrænkelighed og brevhemmelighed) nok kunne trænge til et kvalificeret serviceeftersyn.
Alt i alt ikke særlig flatterende, men heller ikke særlig overraskende i et Danmark, hvor administrationen tilsyneladende har det lidt svært med at slippe Enevælden helt.

  • 28
  • 0

Du har på en måde ret.

De har nemlig tildraget sig en ekstrem magt i folketinget, en magt der på ingen måde har været hensigten med hverken grundlov eller senere EU domstolen.

De danske politikere har i den grad erstattet enevælden og omdannet den til et demokratur.
(Demokratur) det er ikke et udtryk jeg har opfundet, men bruger det ret ofte, og det beskriver netop hvad vi her i Danmark har oplevet, i hvert fald siden starten af 90erne.

  • 9
  • 0