Leder: 125 års ingeniørfortælling er historien om samfundets motor
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: 125 års ingeniørfortælling er historien om samfundets motor

Lørdag 2. juli 1892 udkom Ingeniøren for første gang. Forsiden var for størstedelens vedkommende annoncer fra leverandører af værktøjer og materialer til den hastigt voksende ingeniørstand, mens et par undseelige sætninger fortalte, hvad læseren kunne læse i ugens blad. Der er sket meget med såvel Ingeniørens forside som indhold i de 125 år, der er gået siden dengang, men forandringen er for intet at regne, når vi sammenligner med den samfundsudvikling, bladets læsere har skabt i samme periode.

Et kig tilbage på livet i København i 1892 sammenlignet med i dag fortæller en stor del af historien. Dengang boede de fleste af byens familier i dårligt isolerede lejligheder med solfattige baggårde, hvor stanken fra overfyldte gårdlatriner blandedes med brænderøgen fra lejlighedernes kakkelovne. Maden blev lavet ved fælles gasforsyninger i trappeopgangen. Rotterne fornøjede sig i gårde og gader og var sammen med dårlig hygiejne farlige smittespredere i en tid, hvor børnesygdomme og lungebetændelse ofte fik fatal udgang. Gaderne var ved aftenstid kun oplyst af lanterner, til gengæld var de ganske bilfri – skulle du rundt i byen, var det med hestetrukken sporvogn. Kommunikation var noget, der foregik fra køkkenvindue til køkkenvindue eller pr. brev, hvis det skulle længere end i råbeafstand.

Succeshistorien om, hvordan vi er endt med dagens moderne byliv, hvor afhængighed af sociale medier og manglen på parkeringspladser foran den nyrenoverede bolig, er blandt de mest udbredte problemer, kan læses gennem 125 års udgivelser af vores avis. Ingeniøren var med, da Københavns kloak­system blev etableret i årene fra 1897 og åbnede for udbredelsen af det moderne træk og slip-toilet. Avisen var med, da betonelementbyggeriet i 1960’erne gav dansk bygningsteknologi en førerposition, som – modsat betonbyggeriet selv – er bevaret siden.

I 1894 kunne bladet berette om opførelsen af Danmarks første jernbetonbro ved Langelinje – starten på en årelang og stadig aktuel fortælling om en stærk brobyggernation båret af dygtig ingeniørkunst. Ingeniøren har også fulgt elektrificeringen med et landsdækkende højspændingsnet fra 1950’erne, ligesom vi gennem tiden har glædet os over, at danske ingeniører har placeret Danmark på verdenskortet gennem rettidig omhu og dygtighed på energiområdet – lige fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen til gennembruddet for grøn energi. Man kan næppe tale vindmøller noget sted i verden i dag uden at skele til det lille land mod nord.

Det var også søfartsnationens ingeniører, der byggede verdens første oceangående dieseldrevne skib, Selandia. Og selvom det foregik i USA, var det danske Peter Laurids Jensen, der opfandt verdens første højttaler i 1915 og viste, hvad mange danske ingeniører siden har sat tyk streg under: Vi kan noget med lyd her i landet. Ligesom vi kan noget med teleteknik, medicin, fysik og ...

Listen over ingeniørdiscipliner, som vores læsere har mestret gennem tiden, og som har drevet samfundsudviklingen mere end noget andet, er lang. Og den er gået i arv, så dansk ingeniørvidenskab også i dag står for høj kvalitet, dygtig innovation og vigtig drivkraft i samfundet – også langt ud over landets grænser. Derfor bliver det aldrig kedeligt eller ligegyldigt at arbejde på Ingeniørens redaktion, hvor vi sætter en ære i at fortælle om teknologiens rolle i samfundet. Det har vi tænkt os at blive ved med.

Flere prominente folk påpeger, at selv med den eksponentielle udvikling af computerkraft, kunstig intelligens, batteriteknologi mv., så kommer de næste 100 års udvikling ikke til at forbedre levestandard og produktivitet i nær samme grad, som elektricitet, biler og træk og slip har gjort de seneste 125 år. Her på Ingeniøren tør vi dog godt love, at der kommer til at ske forandringer – og også, at de bliver store og vil foregå i alle hjørner af samfundet.

Bare se på life science-området, hvor vi i dag alene med brug af 12 kendte gener allerede er begyndt at eksperimentere med simple genetiske kredsløb til design af bioprodukter – tænk, hvad vi kan, når vi inden for en overskuelig fremtid får mere sikker viden om måske 5.000 gener. Crispr-teknologi, stamcelle­terapi, immunterapi og vaccineterapi er alle lovende teknologier, der vil være med til at udrydde sygdomme, vi i dag slås med – og med kunstig intelligens kan vi snart erstatte biomarkører med datamarkører og springe langsommelige og risikofyldte testfaser over i medicinudviklingen.

En næsten uendelig regnekraft og nye materialer vil føre til helt nye muligheder inden for byggekonstruktioner, og med 3D-printere kan støbeforme designes, produceres og omsmeltes på byggepladsen, så det bliver langt nemmere og billigere at bygge spektakulært. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at fabriksfarme, kunstigt kød og urbane fiskefarme bliver udbredte ingredienser i fremtidens fødevareproduktion, og ingen er vel længere i tvivl om, at den selvkørende bil kommer på et tidspunkt.

Det er som bekendt svært at spå – især om fremtiden. Men at Inge­niøren får nok at skrive om i de næste 125 år, er vi ikke i tvivl om her på redaktionen – ej heller, at det bliver overordentligt vigtige historier om motoren i samfundets udvikling. Derimod er det et mere åbent spørgsmål, i hvilket format vi udkommer, og hvordan fremtidens læsere modtager vores indhold. Lige nu læser du med på din computerskærm, mobil eller måske på Ipad - og er du abonnent har du måske læst vores jubilæumsavis på papir. Om få år kan det være et andet device, du får dine nyheder fra. Vi skal nok være der også!

Kommentarer (5)