Det virker ret ligetil. En sukkerfabrik på Lolland er – hårdt presset af EU – nødt til at fyre med andet end kul og olie. Til det findes der to løsninger: Enten bygger samfundet en 115 kilometer lang gasledning til 1 mia. kr., så fabrikken kan fyre med en blanding af fossil gas og biogas, eller fabrikken må sejle og køre LNG ind til fabrikken med store økonomiske og miljømæssige omkostninger til følge. De to scenarier er groft sagt, hvad politikerne i klima-, energi- og forsyningsudvalget er blevet præsenteret for af Energinet. Take it or leave it.
Lad os starte med at glædes over, at beslutningen om en gasledning overhovedet er præsenteret for udvalget. Årsagen til det bør vi lige have in mente: Sidste år blev det tydeligt, at det statsejede Energinet var ude af kontrol. Der manglede gennemsigtighed om beslutningerne, der blandt andet førte til den stærkt kritiserede fossile gasledning Baltic Pipe, som en lollandsk gasledning nu vil koble sig på. For at få styr på Energinet besluttede politikerne – med klimaminister Dan Jørgensen (S) i spidsen – at større infrastrukturprojekter fremover skulle forbi klimapolitikerne for blandt andet »at sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling«. Thumbs up.
Men virkeligheden er ikke så simpel, som Energinet præsenterer den for politikerne. Som vi gennem de seneste uger har vist i Ingeniøren, er Energinet gået til opgaven med skyklapper på. En EUDP-rapport peger på elektrificering af sukkerproduktionen som et brugbart alternativ til gas, og flere energieksperter har kritiseret Energinet for ikke at kigge på netop elektrificering som en mulig case. Når man spørger Energinet, om ikke el kunne være en mulighed, lyder svaret nej, og begrundelsen »det siger sukkerfabrikken«. Come on.
Siger politikerne ja til gasledningen, accepterer de samtidig et projekt, som med stor sandsynlighed – efter Energinets egne beregninger – vil have en negativ samfundsøkonomi og give naturgaskunderne en større regning. Flere kritikere ryster da også på hovedet, herunder professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der til Ingeniøren siger: »Hvis Energinet vil bygge ledningen trods en dårlig samfundsøkonomi, så er der vel ingen grænser for, hvor vi kan forvente at se gasledningsprojekter i fremtiden rundt om i Danmark.«
Men det er mere kompliceret end som så. Selvom eksperterne bag EUDP-rapporten fastholder, at de tekniske løsninger findes til en elektrificering, så erkender de også, at der er udfordringer og risici. Sukkerfabrikkens direktør svarer da også godt for sig, når det gælder de tekniske udfordringer. Teknologien kræver varmepumper eller dampkompressorer, der arbejder ved meget høje temperaturer. Og der er brug for godkendte backupløsninger. *Point taken.
*
I sagen om gasledningen er én ting værd at bide mærke i: Energiselskabet Nature Energy er klar til at bygge to store biogasanlæg til at dække sukkerfabrikkens gasbehov og eksportere resten til markedet via gasledningen. Nu taler vi altså om udbygningen af biogasproduktion på Lolland. Det er værd at lytte til, og det gør sagen mere kompliceret. Men når politikerne skal tage en beslutning, bør de et øjeblik skære sukkerfabrikken ud af ligningen. Og i stedet spørge, hvilke(n) energibærer(e), der skal være rygraden i Danmarks grønne fremtid. For det er den, vi skal udvikle. Politikerne skal sikre, at vi i Danmark har en retning og en strategi, så samfund og virksomheder kan indrette sig efter det – ellers vil vi rode rundt i fortidige hovsaløsninger, hver gang EU banker på. Det er ikke rettidig omhu.
Spørger man eksperterne, så er en elektrificering meget højt på listen. Blandt andet i IDAs nyeste klimaplan er biogas nede på sjettepladsen over alternativer til fossile brændsler. Så kære politikere, hvad ser I for jer, at fremtiden er på Lolland? Landbrug, varmepumper, datacentre, sukkerroer, solcelleparker, elektrolyseanlæg? Spørg så jer selv, hvordan en gasledning koblet til Baltic Pipe passer ind i den strategi.
Det er muligt, at der er plads til et biogaseventyr på Lolland, hvis det matcher strategien. Men biogas er ikke uden CO2-udledning. Og med klimaministerens egne ord, så »når vi kun i mål med den grønne omstilling, hvis vi udvikler teknologiske løsninger«. Vel at mærke smarte løsninger. I det lys er det en total falliterklæring, hvis politikerne på baggrund af et ensidigt oplæg fra Energinet uden videre giver grønt lys til en gasledning.
Vi står med en mulig elektrificeringsløsning, der – ifølge eksperterne – er næsten i hus. Det er en udfordring, vi som samfund skal tage op, og Nordic Sugar skal droppe de korslagte arme og gå konstruktivt til værks. Vi har som samfund brug for erfaringer med højeffektive varmepumper og eventuelle hybridløsninger til andre steder i industri og fjernvarmesektor. Det er muligt, at der er brug for et højere støttebeløb til teknologiudvikling, end man kan finde i de eksisterende ordninger, men måske politikerne kan finde de penge uden at tælle til en milliard. Der er grund til at undersøge dette nærmere, før vi graver Lolland op. /thd
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.
