Leder: 115 km gasledning kan blive strategisk misfoster

Illustration: MI Grafik

Det virker ret ligetil. En sukkerfabrik på Lolland er – hårdt presset af EU – nødt til at fyre med andet end kul og olie. Til det findes der to løsninger: Enten bygger samfundet en 115 kilometer lang gasledning til 1 mia. kr., så fabrikken kan fyre med en blanding af fossil gas og biogas, eller fabrikken må sejle og køre LNG ind til fabrikken med store økonomiske og miljømæssige omkostninger til følge. De to scenarier er groft sagt, hvad politikerne i klima-, energi- og forsyningsudvalget er blevet præsenteret for af Energinet. Take it or leave it.

Lad os starte med at glædes over, at beslutningen om en gasledning overhovedet er præsenteret for udvalget. Årsagen til det bør vi lige have in mente: Sidste år blev det tydeligt, at det statsejede Energinet var ude af kontrol. Der manglede gennemsigtighed om beslutningerne, der blandt andet førte til den stærkt kritiserede fossile gasledning Baltic Pipe, som en lollandsk gasledning nu vil koble sig på. For at få styr på Energinet besluttede politikerne – med klimaminister Dan Jørgensen (S) i spidsen – at større infrastrukturprojekter fremover skulle forbi klimapolitikerne for blandt andet »at sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling«. Thumbs up.

Men virkeligheden er ikke så simpel, som Energinet præsenterer den for politikerne. Som vi gennem de seneste uger har vist i Ingeniøren, er Energinet gået til opgaven med skyklapper på. En EUDP-rapport peger på elektrificering af sukkerproduktionen som et brugbart alternativ til gas, og flere energieksperter har kritiseret Energinet for ikke at kigge på netop elektrificering som en mulig case. Når man spørger Energinet, om ikke el kunne være en mulighed, lyder svaret nej, og begrundelsen »det siger sukkerfabrikken«. Come on.

Siger politikerne ja til gasledningen, accepterer de samtidig et projekt, som med stor sandsynlighed – efter Energinets egne beregninger – vil have en negativ samfundsøkonomi og give naturgaskunderne en større regning. Flere kritikere ryster da også på hovedet, herunder professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der til Ingeniøren siger: »Hvis Energinet vil bygge ledningen trods en dårlig samfundsøkonomi, så er der vel ingen grænser for, hvor vi kan forvente at se gasledningsprojekter i fremtiden rundt om i Danmark.«

Men det er mere kompliceret end som så. Selvom eksperterne bag EUDP-rapporten fastholder, at de tekniske løsninger findes til en elektrificering, så erkender de også, at der er udfordringer og risici. Sukkerfabrikkens direktør svarer da også godt for sig, når det gælder de tekniske udfordringer. Teknologien kræver varmepumper eller dampkompressorer, der arbejder ved meget høje temperaturer. Og der er brug for godkendte backupløsninger. *Point taken.
*
I sagen om gasledningen er én ting værd at bide mærke i: Energiselskabet Nature Energy er klar til at bygge to store biogasanlæg til at dække sukkerfabrikkens gasbehov og eksportere resten til markedet via gasledningen. Nu taler vi altså om udbygningen af biogasproduktion på Lolland. Det er værd at lytte til, og det gør sagen mere kompliceret. Men når politikerne skal tage en beslutning, bør de et øjeblik skære sukkerfabrikken ud af ligningen. Og i stedet spørge, hvilke(n) energi­bærer(e), der skal være rygraden i Danmarks grønne fremtid. For det er den, vi skal udvikle. Politikerne skal sikre, at vi i Danmark har en retning og en strategi, så samfund og virksomheder kan indrette sig efter det – ellers vil vi rode rundt i fortidige hovsaløsninger, hver gang EU banker på. Det er ikke rettidig omhu.

Spørger man eksperterne, så er en elektrificering meget højt på listen. Blandt andet i IDAs nyeste klimaplan er biogas nede på sjettepladsen over alternativer til fossile brændsler. Så kære politikere, hvad ser I for jer, at fremtiden er på Lolland? Landbrug, varmepumper, datacentre, sukkerroer, solcelleparker, elektrolyseanlæg? Spørg så jer selv, hvordan en gasledning koblet til Baltic Pipe passer ind i den strategi.

Det er muligt, at der er plads til et biogas­eventyr på Lolland, hvis det matcher strategien. Men biogas er ikke uden CO2-udledning. Og med klimaministerens egne ord, så »når vi kun i mål med den grønne omstilling, hvis vi udvikler teknologiske løsninger«. Vel at mærke smarte løsninger. I det lys er det en total falliterklæring, hvis politikerne på baggrund af et ensidigt oplæg fra Energinet uden videre giver grønt lys til en gasledning.

Vi står med en mulig elektrificeringsløsning, der – ifølge eksperterne – er næsten i hus. Det er en udfordring, vi som samfund skal tage op, og Nordic Sugar skal droppe de korslagte arme og gå konstruktivt til værks. Vi har som samfund brug for erfaringer med højeffektive varmepumper og eventuelle hybridløsninger til andre steder i industri og fjernvarmesektor. Det er muligt, at der er brug for et højere støttebeløb til teknologiudvikling, end man kan finde i de eksisterende ordninger, men måske politikerne kan finde de penge uden at tælle til en milliard. Der er grund til at undersøge dette nærmere, før vi graver Lolland op. /thd

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Igen igen er løsingen en co2 afgift der er så høj at det understøtter / vil medføre at målsætingen om en co2 reduktion på 70 % sker senest i 2030.

Lad os nu for alvor bruge co2 afgift som værktøj til at få reduceret co2 udmeldingen på tværs af ALLE sektore!

  • 14
  • 3

Lolland/Falster har også bøvl med elnettet, Ing.dk har tidligere skrevet om hvordan strømmen må begrænses når ledningernes kapacitet er nået. En biogas-løsning kan fungere som aflastning.

Alternativ istedet for sukkerfabrik : importér sukker, gerne fra Fair Trade steder. En eventuel landbrugsstøtte for sukkerroer (hvor findes tallene?) kan bruges til andre afgrøder i en overgangsperiode. Hvad er tallene for Danmarks produktion, forbrug, import og eksport af sukker?

  • 5
  • 11

Lolland/Falster har også bøvl med elnettet, Ing.dk har tidligere skrevet om hvordan strømmen må begrænses når ledningernes kapacitet er nået. En biogas-løsning kan fungere som aflastning.

Jeg har svært ved at se hvordan (natur)gas skulle kunne reducere elforbruget. Så hvis der allerede er "bøvl" med elnettet, mon så ikke den milliard man ønsker at smider efter en naturgasledning i stedet ville være meget bedre brugt på at udbygge og forstærke elnettet i området.

  • 14
  • 4

"Ja til CO2-afgift, men ikke med skyklapper blot for at nå den politisk satte (or arbitrære) målsætning om 70% reduktion i 2030"

Bemærk at vores store forbug af biomasse ikke er med i grundlaget for 70 % co2 målsætningen. Co2 cerfidikater flis og træpiller fra bla østeuropa sikre jo reelt ikke en co2 reduktion her og nu. Efter min menig bør der være co2 afgift også på biomasse fra fællede skove .

  • 10
  • 5

Er det et forsøg på at bruge 1 milliard kroner af fælleskassen for at gøre det lidt billigere for en privat ejet sukkerfabrik? Negativ samfundsøkonomi = fabrikken har ikke tænkt sig at betale prisen. Hvis man læser lidt i historiebøgerne, så kan man også tænke sig at fabrikken alligevel lukker om 10 år og så står vi med en milliarddyr gasledning der ikke bruges. Mon fabrikken stadig synes det er en god ide, hvis de skal stille med en bankgaranti?

Almindeligt drevne virksomheder investerer ikke så mange penge i én kunde uden at være sikker på at pengene kommer ind igen.

  • 21
  • 4

Spørgsmålet er vel i højere grad om vi tror på (kan sikre), at Nature Energy kan starte et biogaseventyr på Lolland, vi kan enes om bidrager til 70 procents målet. Hvis de mener det er muligt uafhængigt af sukkerfabrikken, så står tingene jo anderledes. Især hvis vi kan få andre til at følge trop.

  • 1
  • 3

Det er jo et vildledende svar - jfr. indlæg ovenfor.

Biogas, som ender i en gasledning vil sandsynligvis ende med en afbrændig = CO2. Sandsynligheden for Power-2-X fra en naturgasledning er vist ikke stor. På den måde er biogas, alle andre steder end der hvor den virkelig skabes af restprodukter som skla bortskaffes (dvs. fra dyrehold), en blindgyde ud fra et CO2 synspunkt.

  • 2
  • 7

Er der lighedspunkter ? Er disse infrastruktur-virksomheder fejlagtigt fokuseret på egne målsætninger, som fjerner sig fra samfundets fundamentale interesser ?

  • 8
  • 3

Vil det ikke være en ide at vente, indtil Seaborg technologies kommer på markedet med deres Molten Salt Thoriumreaktor, der kan opstilles lokalt og ikke fylder mere end en 40 fods container og kan producere rigelig elektrisk strøm til denne produktion?

  • 6
  • 11

Forsyningssikkerhed, nemlig! Naturgas fra Nordsøen kunne blive overgangsløsningen indtil atomkraft kommer til at tage over eller når det går op for folk at det her CO2-flip bare er flip. Ingen ved om vi menneske står for ophobningen af CO2 i atmosfæren, men påstanden fremføres alle vegne som den skindbarlige sandhed. Det kunne jo være, at der var noget om at den tætte sammenhæng ikke eksisterer. Se her https://klimarealisme.dk/2020/10/19/corona...

  • 2
  • 13

Der er lagt op til, at Nordic Sugar alene skal levere et investeringsbidrag på omkring 100 mio. kr. og herefter betale distributionstarif. Langt hovedparten af den samlede investering på ca. 850 mio. kr. skal således dækkes af de eksisterende gasdistributionskunder i Danmark.

Den foreslåede gasledning til Lolland og Falster etableres ene og alene på grund af Nordic Sugar. Så træffes der beslutning om at gennemføre projektet, vil eksisterende gasdistributionskunder blive beskattet med henblik på at give massiv indirekte statsstøtte til én privat virksomhed, Nordic Sugar. Dette er vejen til at gøre den grønne omstilling i Danmark til et fantastisk dyrt projekt.

Energinet estimerer i øvrigt selv, at det samfundsøkonomiske underskud ved at etablere en gasledning til Lolland og Falster vil ligge på omkring 350 mio. kr. Godt nok en dyr måde at bevare arbejdspladser på på et par aldrende sukkerfabrikker.

  • 12
  • 2

Randområderne har også behov for udvikling. Det drejer som om al infrastruktur, inklusive energi, kommunikation, transport. Selvfølgelig sker der ikke udvikling, hvis man helt undlader at bringe den slags ud i landet. Det er en forudsætning for yderligere investeringer og skabelse af arbejdspladser. Man kan jo med samme logik lukke ned for stort set hele landet undtagen de største byer, men det er ikke sådan det skal være. Så må man leve med at det ikke er verdens bedste forretning, men det er heller ikke en god forretning af lade hele landsdele gå på overførselsindkomst. Projektet ender med at Lolland og Falster bliver netto-eksportører af grøn gas til nettet og ikke omvendt. Bare kom i gang.

  • 3
  • 2

Vi vil gerne have udvikling i randområderne, så vi starter lige med at smide 350 mio. kr. i havet. Måske man kunne finde mere intelligente måder at skabe udvikling på?

  • 9
  • 2

Når brintsamfundet kommer er det relativt nemt at omstille om der skal transporteres naturgas eller brint i røret, særligt ved nyanlæg hvor det ikke kræver store ekstra nu indvesteringer, men kun at en fremtidig opgradering indtænkes i projektet.

Vi har allerede rør i resten af landet, så det er vel rimeligt at også Lolland forbindes.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten