Den store andel af blåt lys fra LED-skærme i computere og fladskærmsfjernsyn gør dig friskere og mere effektiv. Det viser en ny schweizisk undersøgelse. Men tilsyneladende får du samtidig sværere ved at sove, fordi det blålige lys får kroppen til at producere mindre af hormonet melatonin, som er med til at gøre dig søvnig.
'Vores data indikerer, at den spektrale fordeling af lyset fra computerskærme påvirker den cirkadiske fysiologi (døgnrytmen, red.), årvågenhed og kognitive præstationsniveauer', skriver forskeren Christian Cajochen fra Center for Chronobiologi på det psykiatriske hospital på Universität Basel sammen med Sylvia Frey, Doreen Anders, Jakub Späti, Achim Pross, Ralph Mager, Anna Wirz-Justice og Oliver Stefani i en artikel publiceret i Journal of Applied Physiology.
Menneskets døgnrytme - eller det cirkadiske system, som det også kaldes - er ikke præcis 24 timer, og derfor skal det 'justeres' hver dag. Justeringen sker ved hjælp af fotoreceptorer i øjet, der registrerer dagslysets farvesammensætning og alt efter farven - rød om morgenen, blålig/hvidlig om dagen og rød igen om aftenen - vurderer, hvad 'klokken' er.
Man ved fra tidligere undersøgelser, at lys i spektrummet 460-480 nm registreres af fotoreceptorer i øjnene og påvirker koglekirtlens produktion af hormonet melatonin. Men elektriske lyskilder, som LED-skærme, udsender også blåligt lys, og derfor har læger og forskere en formodning om, at den støt stigende brug af elektriske lyskilder har en betydning for den ligeledes stigende forekomst af søvnproblemer.
'Påvirkning fra kunstige lyskilder om aftenen, når vores cirkadiske timingssystem er mest sårbart over for lys, kan ændre rytmen og dermed søvnen og neurologiske funktioner', skriver forskerne.
I forsøget skulle 13 unge mænd hver eftermiddag i to uger møde op og arbejde fem timer foran henholdsvis en LED-skærm og en CCFL-skærm, der bruger kompaktlysstofrør som baggrundsbelysning. Farvetemperaturen på skærmene blev justeret, så LED-skærmen udsendte 3,32 gange så meget blåligt lys som CCFL-skærmen.
Bortset fra en meget svag baggrundsbelysning var der ikke andet lys i rummet. Undervejs skulle deltagerne udføre forskellige test og aflevere spytprøver, hvor man kunne måle indholdet af melatonin, og slappe af i kortere perioder. Desuden blev deltagerne udstyret med en måler, som de skulle bære 24 timer i døgnet, så man kunne registrere, om de var aktive eller i ro.
Testresultaterne viste entydigt, at selv de ret små lysmængder, der kom fra LED-computerskærmen, var nok til at påvirke både melatoninniveauet, deltagernes præstationsevner, deres egen opfattelse af, hvor trætte, de var, og det tidspunkt, de faldt i søvn på.
'Vores resultater peger i retning af, at LED-skærme er bedre i forhold til at øge årvågenheden og forbedre de kognitive præstationer om aftenen', skriver forskerne i deres artikel.
Men resultatet er ikke udelukkende positivt, for ifølge artiklen har forskerne tidligere påvist, at hvis man bliver udsat for monokromatisk blåt lys (464 nm) om aftenen, så sover man ikke nær så dybt i den første del af natten. Og de forsøgsdeltagere, som havde siddet foran LED-skærmen, faldt da også til ro senere end dem, der havde arbejdet foran CCFL-skærmen.
Resultatet overrasker ikke professor og overlæge Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Center for Sund Aldring, KU.
»Det er faktisk det resultat, vi ville forvente. Stor lysintensitet og meget blåligt lys øger søvnfaseforskydningen. Det er faktisk et forsøg, som jeg også havde overvejet at lave.«
Om det virkelig ødelægger søvnen at arbejde ved en LED-skærm sent om aftenen, er forskerne dog ikke helt sikre på endnu.
'Selvom kronisk brug af LED-skærme umiddelbart før sengetid måske kan ændre på de cirkadiske faseskift og søvnen, så har vi ikke tilstrækkeligt med undersøgelser, der har set på de varige effekter', skriver de schweiziske og tyske forskere.
Poul Jennum er mere sikker på, at LED-skærmenes udbredelse giver problemer.
»Jeg sidder her med to henvisninger foran mig, og der er ingen tvivl om, at der er livsstilsårsager - altså fjernsyns- og computerbrug - bag deres søvnproblemer. Så problemet er meget nærværende,« siger han.
Jeg har haft utroligt mange søvnproblemer siden jeg begyndte at falde i søvn foran computer skærmen. Jeg har i lang tid brugt den bærbare til at læse nyheder inden godnat tid og har ligeledes haft et dårligt søvn mønster tidligt på natten.
Fra nu af, ingen LED skærme fra kl 8 om aftenen. Så må vi se hvordan det går. :)
En løsning kunne så være at bruge LED lyskilder samme med skærmarbejdet som indeholder forholdsvis meget rød/orange lys, dvs. en farvetemperatur på et stykke under de 2700K, så burde det modvirke noget af det blå lys fra skærmen...
Mange af de standard lyskilder vi sælger hos Prolys.dk har f.eks. en betydlig større overvægt af det røde/orange lys, end de fleste andre LED lyskilder som sælges i Danmark, dvs. en farvetemperatur under 2700K ned til 2400Kelvin, som dermed indeholder en ovevægt af orange/rød lys...
Desuden kunne man montere rødt LED lys bag på skærmen
http://www.prolys.dk/led-band-vandt-t-3m-t...
Eller montere farvetemperatur justerbare lyskilder, som kan justerer mængden af rød/blåt lys afh. af tidspunktet af døgnet...
Ved brug af computer i sengen, bør ens sengelampe have et meget varmt lys, så ingen sparepære der da den indeholder meget monokromt blåt lys, gløde- eller en god LED pærer vil være et bedre valg...
Mvh.
Mike, www.prolys.dk
Jeg bruger selv et program F.lux
http://stereopsis.com/flux/
F.lux ændre automatisk opsætningen af skærmens farvetemperatur i løbet af aftenen, så man ikke får det skarpe blå lys fra skærmen, men i stedet en mere orange farve.
Programmet er gratis, og virker på Linux/Win/Mac og endda jailbroken iPhones. Det kræver lidt tilvænning, men det har gjort at jeg har nemt ved at komme tilbage til søvn, selvom jeg har siddet foran skærmen om natten.
Både TV-fladskærme og computerskærme er fabriksindstillet til en farvetemperatur svarende til mere end solen ved middagstid, og kun ganske få sætter den ned til et niveau svarende til den omringværende belysning.
Mange ny fladskærms-TV har en teater-mode eller film-mode og den reducerer farvetemperaturen ganske meget, men det er som det skal være, når man sidder i halvmørke. Mange film-fanatikere er også meget omhyggelige med at få den rigtige farvetemperatur.
Jeg har altid selv justeret mine TV- og computerskærme ned i temperatur, og har aldrig haft søvnproblemer. Man synes først det virker meget varmtonet, men ganske hurtigt virker det helt naturligt.
Windows har jo også en forkærlighed for blåt på desktoppen, og en nedtoning gør den mindre skinger.
http://newtechpost.com/2011/04/12/flux-mak...
Jeg har brugt det et par år - og det synes at hjælpe.
Et gratis lille program.
Disclaimer:
* Ved ikke om det stadig er fri for reklamer, malware, ...
* Har ingen interesser i produktet - er blot en tilfreds bruger.
Er der også tale om LCD-skærme? Det er jo næsten det sammen som en LED-skærm, men der står kun LED i artiklen.
Nu har jeg skruet ned for den blå farve.
Jeg prøvede at installere f.lux men det lader ikke til at virke på Ubuntu 11.10 endnu.
CCFL rør laver belysningen i LCD skærme.
Ok, det vidste jeg ikke, mange tak!
Problemet er vel at, alle hvide LED'er er lavet ved hjælp af en blå LED, som lyser igennem et fosfor lag. Det gør at der på trods af hvid farve og lav farve-temperatur altid "gemmer" sig en god portion blåt lys, i det hvide lys!
Jeg har været opmærksom på det i et års tid, da jeg læste nogle artikler om at søvnhormonet melatonin er stærkt afhængigt af det blå dagslys (altså i omvendt forhold).
Der findes websteder som sælger dyre solbriller og skærmplader til 500-600 kroner: http://dansklysterapi.dk/produkter/index.a...
Men jeg har fundet nogle meget billigere løsninger:
Gule solbriller - blev f.eks. solgt i Lidl for 30 kroner for nylig, men kan købes mange steder. Vælg en model som dækker så meget som muligt, også i siderne, og især lyset ovenfra.
Gul/orange plade foran computerskærmen. Man kan købe en tyk, orange folie i A4 for 6 kroner hos papirbutikken Tutein & Koch i København. De har også tynd, rød folie i rulle, som kan bruges til en større skærm, men den orange er bedst.
Man kan også afdække lamper med den orange folie (bedst ved lavenergipærer, da man ikke vil lave brandfare).
Man kan sætte gule pærer i nogle af sine lamper, og konsekvent bruge dem om aftenen. Er man konsekvent, kan man undvære de gule briller. Netto har for nylig solgt gule lavenergipærer som "myggepærer" for 50 kr. Desuden kan der købes gule/orange LED-pærer
Endelig kan man naturligvis bare gå i seng til en fast tid. Men bruger man det gule lys/briller/skærmfolie, bør man begynde f.eks. kl. 23. Husk at blot få sekunders blåt lys kan nulstille systemet, så man skal være konsekvent, ikke tænde det hvide lys bare et øjeblik.
Jeg tror ikke det har tilstrækkelig effekt at justere farveværdien på skærmen, men det hjælper vel lidt.
Modsvarende kan man også fint bruge blåt lys til at fremme serotonin, som vist på mange måder har de modsatte funktioner af melatonin. Det sker med masser af dagslys (en tur i frisk luft om formiddagen) eller en dagslyslampe, kendt behandling af "vinterdepression". Den er nu også nyttig hvis man bare ikke kan få styr på døgnrytmen. Serotonin omdannes til melatonin, så det er nærliggende at man bør fremme serotoninproduktionen om dagen, så man også kan danne melatonin om natten.
De blå dagslyslamper har været solgt i Netto og Rema for ca. 300 kr. om vinteren i de senere år, jeg tror de er lige så gode som dyre modeller. Der findes en variant med grønligt lys, som skulle være bedre for øjnene, men jeg ved ikke om det gør en forskel: http://www.sunnexbiotech.com/
Desuden har jeg fundet et temmelig naturligt sovemiddel: at gå en tur mens det bliver mørkt, helt mørkt. Så er kroppen indstillet på at det er nat.
Samsung's marketing maskine har virkelig været effektiv når det gælder begrebet 'LED' skærm!
Faktum er, at LED skærme er LCD skærme! Som også skrevet andetsteds benytter 'traditionelle' LCD skærme en CCFL baggrunds lyskilde.
Nyere LCD skærme benytter derimod en LED baggrunds lyskilde. Men LCD skærme er det altså stadig!
Derudover kan jeg ikke se formålet med dette studie?
Dette forhold forekommer mig besynderligt:
Hvad skulle idéen være med det?
På denne måde skabes netop en forskel, som ikke behøver være der!
Alle skærme kan indstilles til blålige nuancer, og som også beskrevet af flere, har mange skærme i fakriksindstillingerne en alt for høj farvetemperatur (altså for blå).
Men igen, det har ingen sammenhæng med typen af skærm, og jeg kan slet ikke se hvorfor man skulle indstille skærmen 'forkert'.
I stedet bør man forsøge en kalibrering med 6500 K som målet, den neutrale, eller 'rigtige' farveindstilling.
Du kan også bruge følgende pakke: gtk-redshift.
Den installerer den og får den til at virke således:
1)
Du installerer med kommandoen:
sudo apt-get install gtk-redshift
2)
opretter en mappe der hedder "bin" (uden "-tegnene) i din hjemmmappe:
mkdir $HOME/bin
3)
laver en fil du kalder redshift.sh :
touch $HOME/bin/redshift.sh
4)
laver den til et kørbart script:
chmod u+x $HOME/bin/redshift.sh
5)
starter f.eks. gedit, hvor du ber den åbne din redshift.sh fil:
gedit $HOME/bin/redshift.sh &
6)
Du sætter følgende ind i filen:
nohup gtk-redshift -l 55.7:12.6 -t 5700:3600 -g 0.8 -m vidmode -v
exit
7)
Du retter evt. 55.7:12.6 til det koordinat hvor du bo, brug en GPS f.eks. vi a din smartphone - man kan få en app til android der viser hvilke GPS sattelitter man kan se og deres signalstyrke, samt korrdinatet man er på.
Korrdinatet kommer, når GPS har fanget 3 sattelitter, hold telefon op horisonten
8)
tryk på gem knappen i gedit
9)
Åbn System > Indstillinger > Opstartsprogrammer
For dem der kører Unity kan det rart at vide at programmet hedder:
gnome-session-properties
10)
Tryk på Tilføj knappen - en dialogboks fremkommer
11)
Ved "Navn" skriver du "Redshift" [b](uden "-tegn)[/b]
12)
Ved "Kommando" skriver du "redshift.sh" [b](uden "-tegn)[/b] - da du har en bin mappe vil din bin mappe i din hjemmemappe blive inkluderet i PATH, der er miljøvariablen der inderholder de steder Ubuntu kigger efter programmer.
13)
I "Kommentar" kan du skrive hvad du vil, incl ingenting
14)
Tryk på Tilføj knappen
15)
Tryk på Luk knappen
16)
Tryk tastekombinationen ALT+F2 - altså ALT knap og F2 knap samtidigt.
Kør program dialogboks vises.
17)
Skriv teksten "nohup redshift.sh" [b](uden "-tegn)[/b]
18)
Sæt flueben ud for "Kør i Terminal"
19)
Tryk på Kør knappen
20)
redshift.sh starter næste gang du starter din computer, eller hvis du logger ud og så logger ind
God fornøjelse med et behageligt rødt lys, der justerer sig selv automatisk efter dagslyset, fordi du har fortalt programmet, hvor du er.
Flux bruger den aktuelle tid for solopgang/nedgang der hvor man er, men det er ikke så hensigtsmæssigt for danskere om vinteren, da vi gerne vil have mere lys.
Jeg har indstillet min version til positionen -40, -5 (dvs. 40° syd, 5° vest), som er et sted vest for Kapstaden. Så får man et længere døgn og en senere solnedgang. Vil man have endnu længere solskin, så skriv fx Gough Island i preferences > location. Hvis man gerne vil have solopgang tidligt om morgenen, skal man dog længere østpå.
I sommerhalvåret kan man skifte tilbage til den nordlige halvkugle.
Et er Led-skræme, men har netop investeret i min første led-pærer, der giver en meget hårdt hvidt lys. Jeg kan derfor godt tænke mig at vide om det vil give samme problem som skærme? og skal man her være opmærksom på en elelr anden farvetemparatur?
læs længere tilbage i tråden
Indtil videre er de fleste LED lys kilder notorisk for kraftige i det blå spektrum. Det skyldes at de mest kraftige LED's lyser blåt og at man i hovedsagen forfølger et spor i udviklingen, hvor man med phosphors konverterer blåt lys til resten af det synlige spektrum.
Som nævnt af andre, så kan det skabe en peak omkring de blå LED's emissions spektrum.
For at holde effektiviteten høj vælger mange producenter af LED belysning, at reducere kravene til ordentlig farvegengivelse og at overvægte blåt lys. Særligt grelle udgaver ligner nærmest det lys som cykellygter og biler med LED lys afgiver.
Ældre mennesker får naturligt nedsat følsomhed for blåt lys, så der er ikke kun een sandhed om hvilken farvetemperatur man har brug for og der er heller ikke een fælles løsning som passer til alle mennesker over hele deres vågne tid i løbet af en dag.
Fremtiden vil bringe større fokus på lys og især på intelligent lys.
Forsøg har vist at menneskers perception - altså evnen til f.eks. at forstå en sort hvid tekst - reduceres hvis lys mangler dele af det synlige spektrum.
De fleste kender til, at man foretrækker at fordøje information der virkeligt skal forstås i papirformat. På en moderne LCD skærm er idealet for at få bedst mulige farvegengivelse, at man har tre RGB farver, der så separerede fra hinanden som muligt. Derfor er der systematisk fravær af store dele af farve spektrum på en LCD skærm (idealet er det samme for alle andre skærme). Skærme der bruger LED BLU har meget bedre farve separation og har derfor endnu større huller i det synlige spektrum.
Idealet for de LED's der bruges til LED BLU bevæger sig imod renere primær farver, fordi Helmholtz Kohlrausch effekten gør at det menneskelige øje opfatter rene primærfarver som op til en trediedel kraftigere. Helmholtz Kohlrausch effekten er imidlertid temmelig individuel, så med denne effekt, så kommer der også større afvigelse mellem individders opfattelse af skærmkvalitet og farvegengivelse.
God farvegengivelse på din computerskærm underminerer således perception - og det betyder jo sådan set at du fatter mindre af det som du prøver at lære ved at læse på din skærm.
Det hårde hvide lys tyder på dårlig kvalitet. Prøv at gå efter varm-hvid og køb ikke hvis lyskvaliteten målt som RA værdi er under 80, gå hellere efter 90 eller mere. RA værdi 100 svarer til en glødepære. Hvis RA værdi ikke er påtrykt, så er den nok lav.
Gode led pærer findes, men der er desværre meget bras på markedet. Se også efter antal lumen. 600 - 700 lumen svarer til en 60W glødepære.
Mvh. Peter
mange tak.
Samsung's marketing maskine har virkelig været effektiv når det gælder begrebet 'LED' skærm!
Faktum er, at LED skærme er LCD skærme! Som også skrevet andetsteds benytter 'traditionelle' LCD skærme en CCFL baggrunds lyskilde.
Nyere LCD skærme benytter derimod en LED baggrunds lyskilde. Men LCD skærme er det altså stadig![/quote]
Det pisser mig så elendig meget af.
jeg har nu haft f.lux installeret i snart en uge. og det virker kanon, syntes jeg. det er langt behageligere at se på om aftenen. Og jeg oplever ingen problemer, unødigt cpu forbrug eller noget i den stil. det virker bare diskret i baggrunden. Tak for det link :o)
Derudover har jeg været på shopping efter led-pærer. Og jeg fandt en osram i bauhaus:
http://www.lite-house.dk/shop/osram-parath...
Og gav ca 140 kr for den. Jeg var simpelthen nød til at købe den for at prøve det.
Herefter købte jeg denne her hos prolys:
http://www.prolys.dk/led-krone-30watt-erst...
Og min erfaring er. At osram'n giver et meget blegt og klart lys. Hvilket jeg også lidt havde forventet. og det var ikke nævnt på pakken hvilken Ra-værdi den havde. Den sidder nu i min entre, hvor det ikke gør så meget.
Prolys-pæren derimod er langt mere behagelig. den lyser lidt mindre - bevares den bruger også kun 3w istedet for 4. Men den levere til gengæld en rar varm og behagelig lyskilde, som til og med levere minimum en Ra-værdi på 90.
Jeg har eksperimenteret med at se på reflektionen af en cd-skive. Men jeg er stadig ikke sikker på hvad jeg skal se efter.
Men indtil jeg oplever anderledes eller nogen har bedre forslag. så ved jeg godt hvor jeg køber pærer :o)
Tænkte på om der ikke var en som havde en lys-bus eller nogen i den stil. Som kørte rundt i landet og gav demonstrationer af de forskellige muligheder, samt forskellen i lys kvalitet. Det kunne jo være er mørklagt rum bag i en varevogn, hvor folk kunne sætte sig ind, ved evt. et bord eller noget i den stil. så kunne de prøve at læse en bog eller lignende. og på den måde opleve hvad der er af forskel. Nogle led'er er jo fine til gang-belysning fra carporten osv. men når det gælder oplevelsen af lys i f.eks et køkken eller i en stue. Så er det en helt anden snak.
Jeg har faktisk (på grund af det møg deprimerende vejr i DK) købt en Daylight pære. (6500k) Jeg oplever, at jeg i de sene timer næsten får hovedpine hvis jeg har siddet 6-8 timer under den.
Til gengæld føler jeg mig også mere effektiv, og i bedre humør når den er tændt. Så det er da fantastisk at denne undersøgelse peger lidt i retning af, at det ikke bare er en indbildt effekt.
Lige med søvn, der kan de nu nok også have ret, men hvis man f.eks. kigger på nordpolen, der er det jo meget lysere end f.eks. her i DK, har de søvnproblemer?
Der bor ikke så mange på nordpolen ;-) Og så står solen lavere og er dermed mere rød.
God debat, hvor "alternativ" sundhed for en gangs skyld ikke hånes.
Det er ikke spor indbildt, det er meget veldokumenteret. Jeg får også hovedpine hvis jeg tager for meget kunstigt dagslys. Jeg er ikke rigtig vinterdeprimeret, men bruger mest lampen for at holde en fornuftig døgnrytme. Fem minutter om morgenen er nok. Tager man mere, så får man det som om man er forårstræt - energisk og frisk, men kroppen er ikke på toppen endnu.
Måske er det bedst at begrænse korrektionen til det mest nødvendige, en sløv periode om vinteren er nok bare naturlig.
Du skal ikke bruge lampen om aftenen, med mindre du ønsker at skubbe din døgnrytme fremad (dvs. senere og senere sovetid) - som artiklen jo også redegør for.
Man skal nok lidt længere mod syd for at finde indfødte, men i Nordnorge er det f.eks. meget udbredt at folk er overfriske og har søvnproblemer om sommeren og er deprimerede om vinteren. Uden at fornærme dem, så er det vist en integreret del af kulturen. Kendt norsk sang: http://ingeb.org/songs/viskalik.html
15Watt glødepære er 2400K
40Watt gløde pære er 2600K
60Watt gløde pære er 2700K
35Watt GU10 halogen pære er 2650K
35Watt MR16(12V) halogen pære er 2750K
Gløde pærer er ikke Ra100, det er kun dagslys der er det.
Gløde pærer er ca. Ra97-99 - de er ikke så gode til den blå del af spektrumet...
Metalhalogen (bruges i butikker) er typisk Ra80
LED pærer leveres op til Ra+98 = glødepærer...
LED pærer solgt i butikker er typisk Ra59-75
(Har udmålt en del af dem efterhånden)
Gode LED pærer med Ra>90 leveres op til 810Lm v. 2700K
Mvh. Mike
www.prolys.dk
Vil organiske dioder give den samme effekt?
"Man ved fra tidligere undersøgelser, at lys i spektrummet 460-480 nm registreres af fotoreceptorer i øjnene og påvirker koglekirtlens produktion af hormonet melatonin."
Hvis det virkelig passer at det kun er dette smalle frekvensbånd som påvirker os, kunne man så ikke filtrere dette smalle frekvensbånd væk? Det burde jo stadigvæk være muligt, at vise noget som øjet ville opfatte som blå, ved at sende mere af de omkringliggende frekvenser ud.
Og jeg forestiller mig, at det ville være mindre forstyrrende for farveopfattelsen, end at indstille hele skærmen til at være mere orange i det.
Jeg har altid været fan af mørke baggrunde i mine programmer og på websider. At stirre på en kridhvid webside (som f.eks. denne) stresser mine øjne langt mere end f.eks. en mørkegrå baggrund, specielt hvis jeg skal læse meget tekst.
Desværre synes de fleste webgrafikere at være uddannet ud fra tryk-grafiske principper, og starter derfor med hvid, som jo er det trykte medies udgangspunkt, eftersom det jo er baseret på den subtraktive farvelære. Skærme (undtagen eInk) udsender lys, og arbejder derfor efter den additive farvelære, hvor mediets starttilstand / udgangspunkt / hviletilstand er sort. Jeg mener, at en højere forståelse for dette generelt burde kunne give os en bedre ergonomi i det grafiske design.
Det tror jeg ikke virker. Der findes som nævnt også lamper med samme virkning som har turkis lys i ca 405 nm. Forskning har vist at effekten er lige så god ved ca. 405 nm.
Ja, noget af det væmmeligste er at komme direkte fra en mørk hjemmeside ind på en kridhvid, så det skærer i øjnene.
Man kan indstille skærmen til omvendt farvesætning - det ser ganske sjovt ud når ikke kun hvis bliver sort, men farverne er i negativ. Men det er ikke hensigtsmæssigt i alle henseender.
Der findes som nævnt også lamper med samme virkning som har turkis lys i ca 405 nm. Forskning har vist at effekten er lige så god ved ca. 405 nm.[/quote]
Jeg tror der er nogen forskere der trænger til at debattere lidt her. Hvem har mon ret?
Der findes som nævnt også lamper med samme virkning som har turkis lys i ca 405 nm. Forskning har vist at effekten er lige så god ved ca. 405 nm.[/quote]
Jeg tror der er nogen forskere der trænger til at debattere lidt her. Hvem har mon ret?[/quote]
Ups, der skulle stå ca. 505 nm.
"Light therapy either uses a lightbox which emits up to 10,000 lux of light, much brighter than a customary incandescent lamp, or a lower intensity of specific wavelengths of light from the blue (470 nm) to the green (525 nm) areas of the visible spectrum.[9] Newer light therapy devices use LED technology, making them much smaller and more convenient for users.[10] A 1995 study showed that green light therapy at doses of 350 lux produces melatonin suppression and phase shifts equivalent to 10,000 lux white light therapy[11][12], but another study published in May 2010 suggests that the blue light often used for SAD treatment should perhaps be replaced by green or white illumination, because of a possible involvement of the cones in melatonin suppression.[13]"
http://en.wikipedia.org/wiki/Light_therapy
Desuden er der links til en del forskning nederst på denne side: http://www.sunnexbiotech.com/
I'm now nearly 65 and I can fall asleep watching a really interesting TV program, or when working on my computer here at work or at home, especially when I don't want to! Obviously either this doesn't work for oldies, or for Englishmen, or simply for me!!!
My wife is a (Danish) Glass Artist and we are just setting up a new studio for her. We've gone for LED light bulbs wherever possible and I can make some interesting comments about them. We bought 16 x 3.3 watt warm-white spotlights. For several days they had a strong green colour which has now largely disappeared. The latest ones (GU10 fitting) are much greener, although bought as warm white, and have been rejected for the studio (we'll use them at home - it will be interesting to see if the green colour goes in these too) and I have put halogen (warm white) lamps back in for the moment. The colour is very similar to the LED spotlights.
Daylight LEDs are very blue. I like this but Karin doesn't, so I'm putting them in areas where I work more than she does and for my jigsaw puzzle lights.
Sadly none of these stop me falling asleep - perhaps I'm insensitive to melatonin levels :-(
Mvh,
David Walland (fluent reader of Danish)
Efter jeg læste denne artikel installerede jeg nogle rødt og gult farvede glødepærer, og jeg er ikke i tvivl om, at det fik en markant effekt på min døgnrytme. Jeg var normalt af den opfattelse, jeg var et udpræget B-menneske. Men efter jeg skar meget ned på højfrekvent lys i aftentimerne, ændredes det tidspunkt, hvor jeg naturligt ville falde i søvn til omkring kl. 11.
Det ville være interessant, hvis de lavede et lignende forsøg med folk der brugte henholdsvis høj- og lavfrekvent lys i lamperne såvel som på skærmene.
Citat: "Testresultaterne viste entydigt, at selv de ret små lysmængder, der kom fra LED-computerskærmen, var nok til at påvirke både melatoninniveauet, deltagernes præstationsevner, deres egen opfattelse af, hvor trætte, de var, og det tidspunkt, de faldt i søvn på."
Peter, det virker mest sandsynligt, det er lysets frekvens, som gør forskellen, snarere end at det er fordi, det er LED.
Sammenhæng != årsag
IkkrMig,Jeg gik forbi en tændt Led Skærm i efteråret 2009 og jeg har ikke Sovet siden.