LED-lys kan spare 53.000 ton CO2 i detailhandlen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

LED-lys kan spare 53.000 ton CO2 i detailhandlen

Illustration: Wikipedia/Creative Commons

Der er både penge og CO2-besparelser at hente, når vi udskifter vores lyskilder til LED.

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at detailhandlen kan opnå en besparelse på 53.000 ton CO2 og 249 mio. kroner over en syvårig periode ved at gå over til LED-lys. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Gennem kampagnen Mindre strøm mere bundlinje har projektet besøgt 2.102 butikker i 39 kommuner. Her havde omkring halvdelen af deltagerne potentiale for at opnå en besparelse ved at udskifte eksisterende armaturer til LED.

Læs også: Til kamp mod elektronikskrot: En reparationsrevolte er på vej

»Energistyrelsens kampagne viser, at der er meget at komme efter ude i detailhandlen, og at butiksbesøgene sammen med de konkrete beregninger har givet butikkerne mod på at kigge energiforbruget efter i sømmene. Noget, jeg håber, de vil fortsætte med – også på andre områder end belysning,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i pressemeddelelsen.

Beregner totaløkonomi

Belysning udgør i dag 50 pct. af elforbruget i detailbranchen. Energistyrelsen har derfor udviklet en beregner, der kan vise totaløkonomien i at skifte til LED. Beregneren giver den totale besparelse over 7 år, da dette svarer til den gennemsnitlige minimumslevetid for LED i butikker.

Læs også: Københavns Kommune: Stor fortjeneste ved LED-lys på gaderne

Energistyrelsens udregninger viser, at der vil være en gennemsnitlig besparelse pr. butik på 31.051 kr. over syv år.

En undersøgelse blandt deltagerne i projektet viser, at otte ud af ti butikker ønsker at købe LED-lyskilder, næste gang de skal udskifte lamper og armaturer. For de mindre butikker kan finansieringen af nye LED-lyskilder dog være en barriere.

Emner : LED
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et af problemerne burde ikke være prisen, da de fleste butikker typisk kan spare investeringen hjem inden for få år. Men måske de mangle mere information om hvordan pris og kvalitet hænger sammen.
Desværre ser man at mange butikker først prøver en for dårlig kvalitet, og for lav lysstyrke. Dermed afskriver de LED lys som en mulighed, hvilket er trist da de kunne få en meget bedre lys-kvalitet til stort set samme pris, hvis de havde sat sig ind i detaljerne omkring lys-kvalitet (Ra værdi, Lumen, Kelvin mf.).

Mvh. Mike
SunFlux

  • 11
  • 1

Jeg har ikke helt noget imod det i dette tilfælde, fordi Mike kommer ofte med brugbar viden, i stedet for at bare linke til sit site i én linje og sige "køb mit lort!"

En forhandler kan også give et indspark til, hvad folk generelt køber, og måske senere fortryder de har købt.

  • 9
  • 0

LED-belysning kan via den markant ringere varmeudvikling gøre at behovet for aircondition mindskes eller bortfalder.

LED gør via den markant mindre varmeudvikling netop i de mørke timer, hvor der er varmebehov, behovet for at yde mere varme fra forretningernes varmesystem udtalt.

Det er dobbelt slemt hvis forretningen har fjernvarme, når dels forretningen nu reducere el-forbruget netop når der er varmebehov, for fjernvarmeværkerne har store problemer med at afsætte strøm sammen med varmeproduktionen, hvorfor de ender med at omsætte brændsler kun til varme.

Så i stedet for at omsætte brændsler som ender som strøm og via el-nettet som varme ude i glødepæren i forretningen, så omsættes brændsler til varme som skal ud i et fjernvarmerør hvor tabet er måske 20 % inden varme når forretningslokalerne.

Herunder er der meget vindmøllestrøm i nettet som via glødepæren i forretningen kunne yde den nødvendige opvarmning.

Altså meget co2-udledende af skifte glødepæren ud med LED.

  • 0
  • 7