LED-armaturer skal give sundere og energirigtige kyllinger

LED-armaturer skal give sundere og energirigtige kyllinger

Ujævn belysning i kyllingestalde får kyllingerne til at stimle sammen og skabe unødig trængsel med gener til følge. Nyt dansk forskningsprojekt vil bruge LED-armaturer til at få sundere kyllinger.

Anvendelse af LED-lysstofrør kan forbedre dyrevelfærden og reducere energiforbruget i danske slagtekyllingestalde og dermed danne basis for en mere effektiv og energibesparende produktion. Det er tesen i et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet.

»Vores hypotese er, at LED-lysstofrør reducerer forekomsten af kontaktsvidninger, benproblemer, brystblærer og konkurrence mellem kyllingerne om ressourcerne ved at bevirke en bedre rummelig fordeling af slagtekyllinger i staldene. Viser det sig muligt at eftervise hypotesen, kan der ved brug af LED-lysstofrør frem for den nuværende belysning i slagtekyllingestalde skabes grøn vækst,« siger forsker Anja Brinch Riber i en meddelelse om projektet.

De nuværende lyskilder i kyllingestalde er lysstofrør af gasudledningstypen. Problemet med disse lysstofrør er, at de hurtigt mister styrke, så de efter ca. seks måneder kun udsender 20 procent af den oprindelige lysintensitet, og når de udskiftes, sker det typisk enkeltvis. Det medfører en lav lysintensitet og en ujævn fordeling af lyset, og med den ujævne fordeling af lyset kommer også den ujævne fordeling af kyllingerne i stalden.

Ujævn belysning i kyllingestaldene får kyllingerne til at stimle sammen og give hinanden gener. Jævn LED-belysning skal få kyllingerne til at fordele sig bedre i stalden.

»En jævn rummelig fordeling af slagtekyllinger i staldene er nødvendig for at undgå ekstremt høje lokale belægningsgrader og en forværring af de problemer, der i forvejen eksisterer pga. høje belægningsgrader. En medvirkende faktor til at opnå en jævn fordeling af kyllinger er en jævn fordeling af lysintensiteten,« siger Anja Brinch Riber.

Før LED-lysstofrørene kan anvendes i slagtekyllingeindustrien skal de udvikles, så de kan holde til de påvirkninger, de bliver udsat for i en kyllingestald, såsom støv, fugtighed og temperaturer op til 50 grader. Derefter skal LED-lysstofrørene afprøves i en forsøgsstald med henblik på at finde det optimale LED-lysstofrør. Her vil Anja Brinch Riber og hendes samarbejdspartnere, Edizon og slagtekyllingeproducent Jørgen Jørgensen, undersøge, hvilken farvetemperatur kyllinger foretrækker, og hvilken effekt det har på produktionsparametre. Til sidst vil de afprøve og undersøge effekten af det fundne optimale LED-lysstofrør på slagtekyllingers velfærd, vækst, foderudnyttelse og produktionsøkonomi.

Det toårige projekt er støttet med 2,2 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Dokumentation

AU: LED-lys gavner kyllinger og miljø

Kommentarer (13)

Så vidt jeg ved fungerer et lysstofrør ved, at en elektrisk strøm får ædelgas til udsende UV-lys som får et fluorescerende stof til at lyse altså "lysstof" deraf navnet lysstofrør, hvordan denne teknologi kombineres med LED ved jeg ikke, men navnet LED-lysstofrør giver ikke meget mening. Måske kunne navne som "Lysdioderør", "LED-rør" eller "LED-liste" foreslås?

  • 0
  • 0

Der er tale om et LED panel med samme dimensioner som et lysstofrør. Det kan sættes i et lysstofarmatur uden ændringer. Det er altså formfaktoren der refereres til.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Det var da en tåbelig måde at referere til en formfaktor på. Er det virkelig den bedste løsning? Det er jo, som Christopher nævner, to forskellige lyskilder der bliver koblet sammen, når man skriver LED-lysstofrør. Jeg synes man burde anvende et navn, der ikke kan give anledning til forvirring. Det gør vel for pokker ikke noget at man skal se produktet eller læse en linje eller to ekstra for at vide hvad navnet henfører til? Det er da vel at foretrække, frem for eventuelle misforståelser, som dem der opstår ved at blande to teknologier sammen i et navn for et produkt, hvor kun den ene teknologi anvendes.

  • 0
  • 0