Lean har bidt sig fast

Det føg med mystiske japanske ord og mærkelig begreber dengang i 1990'erne, da vi første gang hørte rygter om det der senere er blevet kendt som "lean manufacturing" eller bare Toyota-metoden. Skal vi nu til at opføre os som japanske bilarbejdere? Eller er det bare endnu et rationaliseringsprogram, som i sidste ende overflødiggøre mig?

Spørgsmålene var mange og usikkerheden stor.

Men i dag kan vi konstatere, at lean manufacturing ser ud til at have bidt sig fast - og meget tyder også på, at det virker. Det viser en undersøgelse som Ingeniøren har foretaget blandt 421 ingeniører, der arbejder i den fremstillende industri.

36 procent svarer ja til, at deres virksomhed har iværksat ét eller flere leanprojekter i forbindelse med virksomhedens produktion. Det tal stemmer næsten overens med de forventninger som produktivitetschef hos Dansk Industri, Jens Kristian Jørgensen har:

»Jeg havde selvfølgelig håbet, at det var flere, men på den anden side må man sige, at det er meget positivt, at så mange synes, at lean er så interessant, at man vil arbejde med det,« siger Jens Kristian Jørgensen.

Tallene fra undersøgelsen viser også, at der fortsat er et uudnyttet potentiale for forbedringer:

»Toyota er stadig det store forbillede. De har nu arbejdet med lean i over 40 år, de fortsætter med at forbedre effektiviteten i produktionen hver eneste år, samtidig med at deres biler regnes for nogle af de mest driftssikre i verden,« siger en begejstret Jens Kristian Jørgensen, der tilføjer, at Toyota også er det bedste eksempel på, at kreativiteten ikke ryger ud, bare fordi en virksomhed bliver verdensmestre i at optimere produktionen:

»Bare tænk på deres udvikling af hybridbiler, som nu viser sig at være på forkant med udviklingen i verden.«

Plads til forbedringer

Thomas Bøhm Christiansen er tidligere leankonsulent hos Implement og medforfatter til bogen "Lean - implementering i danske virksomheder", og han er en smule skuffet over tallene.

»Jeg havde nok forventet, at andelen var lidt højere. Og så er jeg også bange for, at ambitionsniveauet ikke er så højt som det burde være. Jeg tror, at der overvejende er tale om mindre projekter, og at man altså ikke går ind og skaber det vi kalder en rendyrket "leankultur",« siger Thomas Bøhm Christiansen.

Med rendyrket leankultur mener han en virksomhedskultur, hvor alle medarbejdere er involveret i leantankegangen og dagligt følger ideerne.

Konsulent hos Teknologisk Institut og underviser i lean, Claus Nielsen konkluderer på undersøgelsen, at der dermed må være et kæmpe potentiale for at gøre det endnu bedre:

»Hvis man ikke foretager forandringer, så går man i stå. Lige nu kan jeg ikke se nogen mere fornuftig måde at forbedre en virksomheds effektivitet på,« siger Claus Nielsen.

Heldigvis viser svarene også, at ingeniørerne tror, at lean kan forbedre virksomheden effektivitet. Over 75 procent af de adspurgte forventer, at lean i nogen grad eller i høj grad, vil være med til at gøre deres virksomhed mere effektiv. Kun fem procent tror ikke, at lean får nogen betydning for virksomhedens effektivitet.

Lean kan trække tænder ud

En af årsagerne til, at leankulturen ikke er så omsiggribende som blandt andre Thomas Bøhm Christiansen kunne håbe, kan være, at arbejdsbyrden og tidsperspektivet skræmmer. Heri er Claus Nielsen enig:

»Jeg har lige været ude hos en stor dansk jern- og metalvirksomhed, og da jeg spurgte dem, hvad jeg skulle huske at sige til de virksomheder, der gerne vil bruge lean, så var de ikke i tvivl: "Husk at sige, at det er en langt større opgave, end man umiddelbart tror",« fortæller Claus Nielsen.

Netop vedholdenhed fremhæver Jens Kristian Jørgensen da også som en af de vigtigste parametre, hvis virksomhedens leanprojekt skal blive en succes, eller som han siger: »Lean er et pædagoisk projekt der aldrig stopper«.

Men for nogle sker det alligevel. Ingeniørens undersøgelse viser nemlig, at cirka 30 procent af leanprojekterne slet ikke fører til det, der var meningen, altså en forbedring af produktiviteten. Måske er der kommet resultater, men så er de forsvundet igen. Det kan også være at der slet ikke er kommet noget ud af projektet. Og det er ikke spor usædvanligt, siger eksperterne samstemmigt. Der er nemlig stor forskel på at gennemføre et mindre projekt for at forbedre effektiviteten på en enkelt område og inkassere nogle hurtige gevinster:

»Det kan man selvfølgelig godt, men spørgsmålet er, om man skal kalde det lean,« siger Jens Kristian Jørgensen.

Hans pointe er, at hvis man vi have det fulde udbytte af lean, så kræver det, at hele virksomheden bliver en del af leantankegangen:

»Det handler om at skabe standarder for det, man gør. Når først der ligger en standard, så kan alle gå ind og se, om det ikke kan gøres lidt bedre. Det er jo det, der ligger i begrebet "løbende forbedringer". Nogle af modstanderne af lean har sagt, at det dræber kreativiteten, men efter min mening er det lige omvendt, det er jo næsten et påbud om få gode og kreative ideer,« siger Jens Kristian Jørgensen.

Han kan dog godt forstå, at det kan virke svært at ændre på tankegangen ude i virksomhederne:

»Vi har jo lært, at man skal lede en virksomhed ud fra budgetter og regnskaber. Men så kommer der nogen og siger, at vi skal lede virksomheden ud fra de processer, der foregår.«