Lavfrekvent støj generer ikke mere end almindelig støj

Der kommer godt nok mere lavfrekvent støj fra store vindmøller end fra små, men lavfrekvent støj generer ikke mere end almindelig støj.

Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra det teknologiske serviceinstitut (GTS) Delta, der er udarbejdet i samarbejde med det engelske universitet Salford University.

Salford University har forestået en række lyttetest, hvor generne ved forskellige typer støj er blevet vurderet.

Ifølge Delta er konklusionen klar:

»Der kommer mere lavfrekvent støj fra store vindmøller, end fra små, men Salford University er med deres undersøgelse kommet frem til, at der ikke er forskel på genepåvirkningen, om det er støj fra en stor eller lille mølle. Salford kommer frem til, at man ikke generes mere af lavfrekvent støj end fra støj i det almindelige spektrum,« siger ingeniør og direktionschef i Delta, Stig Lumbye.

Han peger på, at generne afhænger mere af lydprofilen på den enkelte mølle, frem for om der er tale om lavfrekvent støj. Hvis vindmøller eksempelvis støjer med en tone, der står klar i forhold til lydbilledet, vil det typisk opleves som mere generende end en konstant baggrundsstøj.

Mere lavfrekvent støj fra store møller

Rapporten konkluderer ikke overraskende, at store vindmøller støjer mere. Når den elektriske effekt fordobles, stiger støjen med 2,9 dB, eller hvad der vil opleves som næsten dobbelt så meget.

Den lavfrekvente støj stiger dog noget mere, står der i rapporten. Når den elektriske effekt fordobles, stiger den lavfrekvente støj med 3,9 dB.

Kravene til opstilling er møller er dog indrettet således, at møllens totalhøjde gange fire er afstandskravet til nærmeste bygninger.
Samtidig skal støjbekendtgørelsens grænseværdier på højest 39 dB i boligområder og 44 dB for enkeltliggende bygninger overholdes.

Ifølge rapporten betyder det, at store vindmøller - som følge af en længere afstand til boliger - ikke opleves mere generende end små.

»Under de betingelser er det sådan, at om møllerne er store eller små, larmer de i grove træk lige meget. Der er ingen geneforskel på, om støjen kommer fra en stor eller lille mølle. I stedet er støjprofilen fra den enkelte mølle afgørende,« siger Stig Lumbye.

Der bør foretages målinger af lavfrekvent støj

På trods af, at lavfrekvent støj ifølge rapporten ikke generer mere end almindelig støj, står der i rapporten, at det vil være god praksis, hvis man i sager hvor de almindelige støjgrænser presses til grænsen, foretager lydmålinger af den lavfrekvente støj af hensyn til naboerne.

I dag er der nemlig ingen grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller som der er for industri, hvor grænsen er fastsat til 20 dB.

Men hvis grænseværdierne for støj fra vindmøller - der ligger på 44 dB for enlige boliger - er tæt på at blive overskredet, er der risiko for, at den lavfrekvente støj overskrider industrigrænserne. Derfor bør der i hvert enkel tilfælde foretages målinger, der dokumenter den lavfrekvente støj, står der i rapporten.

»I tilfælde, hvor man er tæt på støjgrænserne, bør man dokumentere eller verificere, at den lavfrekvente støj ikke overskrider grænserne, man har på industrisiden. Det er ikke lovgivningen, der siger det, men det er vores anbefalinger,« siger Stig Lumbye fra Delta.

Professor: Løftet pegefinger til Miljøstyrelsen

Akustikekspert og professor ved Aalborg Universitet, Henrik Møller, ser det som et opgør med Miljøstyrelsens holdning til lavfrekvent støj.

»Miljøstyrelsen har sagt, at hvis bare de almindelige støjgrænser er overholdt, behøver man ikke bekymre sig. Det har de sagt, jeg ved ikke hvor mange gange. Og nu er der nærmest kommet en løftet pegefinger,« siger Henrik Møller.

I Miljøstyrelsen har man læst rapporten, der udkom i går, men man har ikke taget stilling til, hvad der skal ske i forhold til anbefalingen fra Delta.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke besluttet, om vi vil gøre noget konkret, men vi er helt opmærksomme på rapportens anbefaling på det her punkt, og vi vil tage anbefalingen med os i vores fortsatte arbejde med vindmøller,« siger kontorchef Juliane Albjerg.

Dokumentation

Rapporten fra Delta

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den netop fremlagte rapport fra lydfirmaet Delta dokumenterer, at der bestemt er et stort behov for yderligere forskning i støjpåvirkningen fra store vindmøller.

Vindmølleindustrien har imidlertid allerede straks ved fremkomsten af rapporten lagt denne ubetinget til grund for den fortsatte udbygning af vindmøller på dansk jord og har fremført synspunkter herom overfor Folketingets medlemmer.

Politikerne burde dog nok ikke lade sig imponere af denne tendentiøse rapport.

Delta har beskrevet, at Aalborg Universitet har været med til at lave rapporten. Dette er vist en sandhed med modifikationer, for Aalborg Universitets internationalt anerkendte akustiskere med professor Henrik Møller i spidsen trak sig nemlig ud af projektet i efteråret 2008 !

Årsagen hertil var, at forskerne ved Aalborg Universitet ikke ville lægge navn til en undersøgelse, der ikke blev gennemført på et korrekt fundament !

Tillige skal man huske på, at det relativt ukendte engelske universitet ikke, som det ellers er kutyme, rettede nogen form for henvendelse til Aalborg Universitet for at få indblik i de forskningsresultater, som AUC havde fremskaffet inden man forlod projektet, fordi man ikke kunne fortsætte samarbejdet med Delta på det foreliggende grundlag.

Summa summarum : Den fremlagte rapport kan ikke bruges til andet end at understrege, at der er et stort behov for helt nye regler for støjpåvirkning fra vindmøller. De eksisterende måleregler er utilstrækkelige og vil blot medføre endnu flere problemer i fremtiden med naboklager etc.

Hvis industrien er interesseret i at få et gnidningsløst samarbejde med andre aktører og herunder naboer til store vindmøller, bør man ikke lægge en sådan tendentiøs rapport til grund herfor !

  • 0
  • 0

Lavfrekvent støj rejser meget længere end almindelig støj og trænger meget bedre igennem huse. Derfor bliver man nødt til at overveje om det ikke er nødvendigt at sænke støjgrænserne fra de nuværende hhv 39/44dB. Rapporten ligner bestilt arbejde.

  • 1
  • 0

Deltas anbefalinger om at måle støj efter møllen er stillet op viser desværre, at vindmølleindustriens eget firma (Delta er medlem af vindmølleindustrien) endnu ikke har forstået loven. Man skal jo bruge målingerne som de foreligger før møllerne stilles op til at sandsynliggøre, at møllerne kan overholde grænserne. Det siger bekendtgørelsen. Det er logisk umuligt, først at hæve det over enhver tvivl, at møllerne ikke vil støje mere end de må og samtidigt forslå, at man er så meget i tvivl, at der skal måles efterfølgende.

Det hænger åbenlyst ikke sammen for Delta, industrien og de statslige styrelser under miljøministeriet. Delta afslørede endnu engang deres logik, som er ulovlig, men klar i mælet med hensyn til at fremme den fortsatte opstilling af store vindmøller på land. Det er jo falsk tryghed: "Vi kan jo altid måle bagefter ... hvis skaden skulle ske". Men det jo lige præcis det, som støjbekendtgørelsen siger ikke må ske, for det skal være hævet over enhver tvivl ved møllernes opstilling. Ellers opstilles de ulovligt og så skal de pilles ned igen, punktum, Ligesom anlægsloven ved Østerild er blevet ugyldig på grund af, at miljøstyrelsen ikke fandt det nødvendigt at sandsynliggøre før opstillingen. I den forbindelse fablede ingeniørene i miljøstyrelsen også om at man jo bare kunne måle efterfølgende, men kammeradvokaten var klar i mælet i den sag.

Delta burde nok trække sig ud af arbejdet med støj fra vindmøller, helt af sig, når firmaet end ikke kan følge en logik i en bekendtgørelse.

Den nye rapport bekræfter, idet den indrømmer Aalborg universitet, at støjen stiger med strømstyrken (ikke med møllernes højde) og samtidigt bliver dybere (mere lavfrekvent), at de mange klager over støj fra de seneste store vindmøller er helt berettigede. Styrelserne har således med hjælp fra Delta, der har tilbageholdt data for Aalborg universitet, medvirket til at møller er blevet stillet op gennem de seneste år på land, uden at forlange de seneste målinger anvendt. Dermed har styrelserne medvirket aktivt til, at naboer og firmaer ikke kunne sandsynliggøre, at møllerne støjede mere end de måtte i forhold til bekendtgørelsen. Ergo er de opstillet ulovligt, for man har ikke anvendt de foreliggende støjmålinger i en sandsynlighedsmodel. Det siger bekendtgørelsen dog, at man skal.

Siemens møllerne ved Tim, kan med stor sandsynlighed være rejst helt ulovligt, idet naboerne ifølge Weekendavisen klager over meget store støjgener. De bør derfor nedtages igen, nu hvor selv Delta indrømmer, at den lavfrekvente støj kan være større end man hidtil har arbejdet med. Desuden indrømmer Delta nu på det nærmeste, at der er variation, men det betyder bare, at i en sandsynlighedsmodel, bliver man nødt til at arbejde med variationen. Det har man heller ikke gjort, men idet der er meget større udbredelsesvariation for lavfrekvent støj end for den øvrige støj, så skal margenerne til at være større i sandsynlighedsmodellen.

Grænserne må omgående ændres. Når selv industriens eget købte bestillingsarbejde giver Aalborg universitet ret, så er der grund til at tro, at der er store problemer med støjen fra de store vindmøller på land.

Alle nuværende projekter, hvor der ikke er rejst møller, bør naturligvis indstilles og rejste møller undersøges for om de er rejst lovligt. Er de ikke det, bør de nedtages, så naboerne kan komme videre med deres liv.

Kort sagt, nu må skandalerne med vindmølleindustrien og de statslige styrelser standses og skaderne genoprettes.

  • 0
  • 0

Som det fremgår af flere artikler på www.infralyd.dk er lavfrekvent støj et stort problem for mange mennesker og kan forårsages af mange andre kilder end vindmøller.

www.infralyd.dk er hjemmeside for "Landsforeningen Infralyd & Miljø" og uofficelt det samlende organ for danskere der plages af lavfrekvent støj.

  • 0
  • 0

Det er en skam siden er fuld af "Øjenstøj", jeg orker ikke at læse rød skrift på hvid baggrund. Eller blå.

En skam!

Jeg har boet et sted med infralyd, og jeg fik pip af den evindelige rumlen (som en lastbil i tomgang), hvor ingen var. Lyden kunne især høres i soveværelset, og det var et stort problem, da jeg har behov for at sove middagslur etc.

I den periode følte jeg mine nerver blev slebet med sandpapir!

Det var ude på bøhlandet, hvor man nok kan forvente fred og ro.

Mvh Tine- siden er jeg blevet døv også i basspektret.

  • 1
  • 0

Opstilling af flere støjkilder (vindmøller) fokuserer den lavfrekvente støjudbredelse når de har fælles rotationshastighed.

Afhængigt af vindretningen, og synkroniseringen mellem møllevingernes passering af mølletårnene, opstår der udstrålingstunger, hvor den lavfrekvente lyd aftager med 3 dB for hver fordoblet afstand, mod computermodellernes 6 dB reduktion ved fordoblet afstand, basseret på at lydkilderne ikke er korreleret.

Dette er en af de væsentligste fejlårsager for beregning af infralyd fra flere opstillede vindmølleparker.

Jeg har selv målt 9 Hz indendørs, med en intensitet på 40 dB ( B&K prof udstyr), som kun fremkommer i stormvejr, og som jeg i lignende situationer har målt lokalt ved vindmøller ved Torup ca 4 km væk - på den anden side af Roskilde Fjord. I vindstille har vi et indendørs støjnivea på -5 dBA, og ingen infralyd.

Såvel min kone som jeg selv, har fået en del nattesøvne forstyrret af den lavfrekvente støj. Vores følsomhed for den lavfrekvente støj er også afhængiog af vores aktuelle jobstress situation.

Jeg ser frem til, at der forskes yderligere i infralyd, og de fysiologiske konsekvenser.

Hvis nogen skulle være i tvivl om mine energi-preferencer, var jeg i '70-erne medlem nummer 26 i OOA, og har erstattet oliefyret med en heftig solfanger og varmepumpe. Boligen fra 1787 er desuden isoleret til gældende BR krav.

  • 0
  • 0

De store møller har kontrolmuligheder der kan sætte en øvre grænse for effekt, omdrejning, pitch osv.

Bryder en mølle støjgrænserne, så skal der bare sættes begrænsninger permanent. Det ville være fair hvis undersøgelser der bekræfter støjgener hos naboerne medfører en regning for undersøgelsen, en kompensation til de støjramte og en bøde fra det offentlige.

  • 0
  • 0

Infrastøjen fra jernbane, letbane, industrianlæg eller vejtunnel bør også undersøges før disse anlæg atableres. Jeg tænker på letbanen , og specielt på Marselistunnellen, hvor VVM undersøgelsen kun beregner støjbelastning over jorden. Da tunnellen primært er tiltænkt lastbiltrafikken, må den koncentrerede infrastøj herfra ledes meget længere gennem betonkonstruktionerne og de nærliggende bygninger end ved vejbaner over jorden. "Udbygningsalternativet" over jorden viser jf. støjskemaer i VVM rapporten, at tunnelløsningen støjer mest generelt.

  • 0
  • 0

Salford universitet har så vidt jeg ved, ikke undersøgt den lavfrekvente støj, som folk i Danmark rent faktisk klager over i virkeligheden. Derfor kan vi ikke bruge resultatet af den subjektive karakterisering af støjen fra vindmøller til ret meget. Den subjektive vurdering af støjgenerne fra vindmøller er i så fald konstrueret af forskerne og folk uden for kontekst i et universitetslaboratorium i England. Men det som tæller, er fakta om, hvordan den lavfrekvente støj opleves i konteksten af virkelige støjpåvirkninger.

Hvis det er rigtigt observeret, at Salford universitet og Delta udelukkende bygger rapportens konklusioner om generne fra vindmøllernes støj på et laboratorie i England, så kan den i bedste ikke bruges til noget, men i værste fald kan det gå hen og blive misforstået eller ligefrem misbrugt, alt afhængig af, hvem der har interessen i den laboratorieskabte (konstruerede) subjektive skala. Det er jo helt galt fat, hvis denne skabte idé om, at den lavfrekvente støj ikke skulle genere mere end den almindelige støj fra vindmøller, slipper ud af laboratoriet i England iklædt et skær af videnskabelighed som objektiv viden om den æstetiske vurdering. Inden man har set sig om, har selv inkarnerede objektivister købt ind på idéen om, at de mange parvise sammenligninger af møllestøj og kunstige vurderinger i laboratoriet til sammen danner en objektiv skala og en objektiv sandhed om noget som er æstetisk og subjektivt i sin natur, hvor vurderingen bliver anderledes i den rette kontekst. Ja det er lige før laboratorieskabningen bliver gjort til objektiv sandhed - næsten "en måling af vindmøllestøjens særlige æstetiske beskaffenhed i sammenligning med andre lydkilder".

Når først den pseudoobjektive skala for vindmøllestøjens særlige beskaffenhed er etableret, vil vi se ingeniører fra miljøstyrelsen i ramme alvor sammen med Delta (som allerede gør det nu iflg. artiklen) argumentere for: "at der er forskel på lavfrekvent lyd. Den er mindre generende fra vindmøller end fra andre støjkilder! - Det siger den videnskabelige laboratorie[konstruerede] forskning fra Salford university, nemlig at der er". Men sådan siger folk, der har levet i virkelighedens lavfrekvente møllestøj ikke. De lider under den lavfrekvente del af støjen helt på lige fod med folk der lider under lavfrekvent støj fra andre kilder. Konsekvensen af englændernes laboratoriekonstruct (reagensglas-kloningen af vindmøllestøj og gener) bliver muligvis, at samfundet omkring dem vil henvise til den kunstige støjopfattelse, som om den er den sande æstetik, for at overbevise naboerne til vindmøller om, at de bør overtage denne kunstige opfattelse som deres subjektive rationalitet overfor de 25 dB lavfrekvent støj, som høres i deres stue!

Hvem har denne interesse?

(1) Det er et faktum, at Delta tilbageholdt data for Aalborg universitet og dermed tillod styregruppen i forskningsprojektet, at vurderingen af støjgenerne blev flyttet til det særlige og bestemte Salford Univesitet, mens det oprindeligt også skulle være foretaget i Aalborg

(2) Vi ved, at Dr Andy Moorhouse fra Salford tidligere har ledet et studie betilt af de engelske myndigheder, hvor man anvender den relativt lave klagetilbøjelighed fra vindmøllenaboer i England i sammenligning med klagetilbøjeligheden hos naboer til andre støjkilder, til at etablere hele idéen om, at den lavfrekvente støj fra vindmøller er "mindre alvorlig" eller mindre generende end den lavfrekvente støj fra andre støjkilder

(3) Vi ved at de danske myndigheders regler vil skabe lavfrekvent støj i folks hjem langt over de normale grænser for den slags støj. Det har vi vidst siden Henrik Møller første gang gik i rette med Delta og det er endeligt bekræftet nu

(4) Vi ved at miljøstyrelsen og en række firmaer fra vindmøllebranchen sidder i styregruppen for energistyrelsens forskningsprojekt, som firmaerne medvirker til at finansiere. Hvorfor fravalgte de Aalborg universitet og tilvalgte Salford University og Dr. Andy Moorhouse? Det skete da Aalborg universitet sagde, at støjen, herunder den lavfrekvente, objektivt set, var et langt større problem end myndighedernes regler tager højde for, for ca 3 år siden

Det ligger snublende nær, at få den tanke, at hvis Aalborg universitet og professor Henrik Møller havde ret i at dB niveauet var langt højere end grænseværdierne kunne beskytte imod fra de store vindmøller, så ville den eneste mulighed for at redde vindmølleopstillingerne på land uden at skulle ændre i nogle afstandskrav osv. være en helt ny konstruktion af vindmøllestøjens beskaffenhed. Man kan godt forestille sig, at vindindustrien og miljøstyrelsen længe har syntes godt om Moorhouses' idé, om at lige den lavfrekvente støj ved samme dB niveau skulle være mindre generende end hvis de samme toner og lyde kommer fra noget andet! Var det derfor styregruppen valgte Salford Universitet til de data, som Delta ikke ville udlevere til Aalborg universitet?

  • 0
  • 0

Pardans

Vindmølleindustriens og vindmølleforeningens lobbyister og andre ligesindede har i lang tid danset pardans med politikere, der ønsker at fremstå med et grønt image. Hvor det bare svinger! – Favoritdansen foregår altid til melodien: ”Pennies from heaven”. Dansepartnerne kender til fulde både musik og trin. Men dansen er gået lidt i stå, da det viser sig, at de mennesker, der skal leve op ad de stadigt voksende kæmpemøller, vånder sig på grund af støjproblemerne. De har endog sluttet sig sammen i en landsforening!

Jamen, hvad bilder de sig da ind? Moderne vindmøller støjer jo slet ikke!

Vindmølleaktørerne sætter gang i en undersøgelse, der (helst?) skal vise, at de støjplagede naboer bare er overpylrede – og at vindmøllerne ikke larmer mere, end at de omkringboende sagtens skal kunne tåle den smule ingenting.

DELTA og Aalborg Universitet sættes på sagen – og vindmølleaktørerne genoptager frejdigt dansen. Men hvad er nu det? Aalborg Universitet holder ikke takten, træder ligefrem DELTA over tæerne og udtaler sig endog kritisk om DELTAs metoder og resultater. Antyder oven i købet, at der er støjproblemer!

Fy, fy skamme! Miljøstyrelsen løfter pegefingeren! Den går ikke! Ålborg Universitet må forlade projektet og en anden dansepartner – Salford University - som burde have lært de rigtige trin, bliver sat på opgaven. Rapporten fra Salford University foreligger nu og er nævnt flere steder i pressen.

Så kom der fornyet liv på danseskolen, hvor en af koreograferne, Jan Hylleberg lykkeligt udbrød: ”Hvad sagde jeg?” Nu skulle der rigtig spilles op til bal! Den gamle koreografi tages op af skuffen! Grønt lys for vindmøller på land! Bare kom i gang!

Men Vindmølleindustrien og Jan Hylleberg med flere skal læse hele rapporten – og ikke kun det, man gerne vil se. Konklusionen er jo, at støjen er afhængig af møllens kapacitet. Der står også, at den lavfrekvente støj vokser mere end den almindelige støj. Problemerne vurderes at blive så store, at selv DELTA har været nødt til at modsige Miljøstyrelsen. Den lavfrekvente støj vil undertiden kunne trænge ind i boligerne, hvis man går lige til den maksimale støjgrænse for "almindelig" støj.

Det er fastslået, at store møller støjer mere end små. Det var jo bl.a. også det, som Ålborg Universitet påpegede.

Det er møllekapaciteten – og ikke møllehøjden, der er afgørende for støjen. Derfor burde det også være møllekapaciteten, der skulle være bestemmende for afstandskravet.

Vindmølleaktørernes mere eller mindre hensynsløse fremturen overfor naboerne bør stoppes, før man med sikkerhed ved, om de store vindmøller vil kunne skade de mennesker, der skal leve tæt op ad dem. Rapportens udsagn om, at lavfrekvent støj ikke generer mere end "almindelig" støj er i modstrid med, hvad vindmøllenaboer oplever i deres hverdag.

I øvrigt er der også videnskabelige undersøgelser - bl.a. foretaget af Eja Petersen, Carolinska Sjukhuset i Göteborg, der påviser, at netop vindmøllestøj er langt mere generende end anden støj.

Og man bør ikke kun beregne – man skal også forholde sig til, hvordan støjen i realiteten indvirker på møllenaboerne.

Så derfor indtil videre: Sluk for musikken! Luk danseskolen!

Kirsten Nielsen

  • 0
  • 0

Hvor længe er ham den politisk ukorrekte professor fra Ålborg professor? Jeg håber længe, men frygter kort.

  • 0
  • 1

De store møller har kontrolmuligheder der kan sætte en øvre grænse for effekt, omdrejning, pitch osv.

Bryder en mølle støjgrænserne, så skal der bare sættes begrænsninger permanent. Det ville være fair hvis undersøgelser der bekræfter støjgener hos naboerne medfører en regning for undersøgelsen, en kompensation til de støjramte og en bøde fra det offentlige.

Det fortvivlende er at det er tip-speeden som larmer og hvis man sætter den ned bliver gearet større ,tungere etc. Nåh ,hvad fan, det er jo et forbrugerfinancieret eventyrslot anyway.

  • 0
  • 0

Pardans er en fantastisk god metafor for det usmagelige, som tilsyneladende er foregået på grund af den massive vindmøllelobbys egennyttighed. Væddemålet om forskernes neutralitet og sandhedssøgen efter substansen er heldigvis kun en metafor for fremtidens Danmark. Et skræmmescenarie på vej.

Men det er jo tydeligt for enhver, at i det omfang professorerne på vores universiteter, tvinges til at finansiere en større og større del af deres forskning gennem eksterne midler og ikke basismidler, så kan der opstå økonomiske incitamenter til at lede efter det, som de eksterne bevillingsshavere har en interesse i at finde. Drejningen af forskningens resultat, væk fra en sandhedssøgning ud fra de videnskabelige kriterier og over mod andre erkendelsesinteresser kan derfor ske allerede ved forskernes ansøgning om midler, fordi det bliver en konkurrence med andre forskergrupper om at få midlerne. Men indtil videre afhænger konkurrencen om de eksterne midler vel mest af, hvad de eksterne bevillingshaverer vil have erkendt noget om. Så i det lange løb, kan man selvfølgelig godt forestille sig, at alle de universiteter, som ikke vil danse med på vindmølleindustriens krav til forskningens erkendelsesinteresse, de vil heller ikke kunne finansiere deres forskning sålænge det er energistyrelsen og miljøstyrelsen, der er ekstern bevillingsgiver til de eksterne midler på universitetet.

Økonomen vil i hvert fald kunne pege på, at det objektive økonomiske incitament til at danse i den rigtige takt som forsker er til at få øje på. Men almindelig hæderlighed og moral hos universiteter og forskere kan jo tilsidesætte sådanne incitamenter, hvis de tydeligvis truer med at fordreje forskningens resultat. Med andre ord, Aalborg universitet har da vist meget tydeligt i denne sag, at de bakker deres professorer op i at vogte det videnskabelige frem for alt.

I første omgang havde det måske en høj pris for Aalborg universitet, idet midlerne gik til Salford. I anden omgang viser det sig forhåbentligt, at energistyrelsen og miljøstyrelsen indser, at de ikke må lade vindmølleindustrien øve indflydelse overhovedet på erkendelsesinteressen angående støjforureningen fra vindmøller. Det gør de nok lettest ved at tage nogle skattemidler til at danne eksterne forskningsmidler og ikke en gang til danser "dance macabre" i en privat-offentlig udviklingsprojekt-konstellation. Det endte jo tydeligvis i, at Aalborg universitet, stadigvæk er et universitet, som søger efter sandheden og ikke et bestillingskontor, hvor vindmølleindustrien kan købe en bestilt udvikling af viden.

Men hvorfor forskningen som skal være universel og bruges til at gavne livet for almenheden i stigende grad skal bevilges på sådan nogle indviklede måder, det er svært at se.

  • 0
  • 0

Det er vores ejendom som har lagt jord til de målinger som Delta har lavet tidligere til deres blåstempling af vindmøllestøjen.

Vi har aldrig fået de af Delta lovede oplysninger om støjforholdene. ligesom vi heller ikke har fået lov til, at høre deres lydoptagelser inden de åbenbart har givet dem videre til forskere i England. Det er vel god latin, at sikre sig at de optagelser man vil lade andre lytte på, giver et retvisende billede inden man konkludere en masse på baggrund heraf.

Men som andre skriver, mistænker vi også Delta for, allerede på forhånd at have skrevet konklusionerne og derefter fået fakta til, at passe.

Vindmølle er pt. guld-kalven som vi alle skal danse om - og under ingen omstændigheder lægge hindringer i vejen.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig, at der hersker enddog temmelig meget "religion" (subjektive, hadske og usaglige kommentarer) omkring vindmøllestøj i almindelighed og infrastøj i særdeleshed. Jeg synes derfor, det kan være på sin plads at højne det faglige niveau en anelse.

For at få sat tingene lidt i perspektiv, har jeg forsøgt at sætte nogle tal på, så vi har noget konkret at snakke ud fra. Jeg har regnet et eksempel for støjen fra det kommende, omdiskuterede vindmølletestcenter ved Østerild.

Jeg har taget udgangspunkt i nogle støjmålinger fra Vestas V80-2.0 MW vindmøllen, som er en af de mest almindelige større vindmøller i dagens Danmark. Målt 200 m bag møllen (det er typisk den retning, der er mest støj) er lydtryksniveauet ca. 77 dB; dette tal er ikke A-vægtet. Hvis man vægter de forskellige frekvenser med et såkaldt A-filter, der tager højde for det menneskelige øres følsomhed, får man knap 46 dB(A). Så vidt så godt...

Til vindmølletestcentret er der planlagt op til 7 stk. møller på hver op til 20 MW og med en højde på op til 250 m. 20 MW lyder temmelig urealistisk i mine ører, da rotordiameteren på en sådan mølle alene vil blive 250-300 m. Der skal altså graves render i jorden rundt om mølletårnet for at få plads til vingerne(!) Personligt tror jeg ikke på, at vi vil se vindmøller med en rotordiameter på over ca. 180 m i de nærmeste 20-30 år, da større vinger vil få problemer med at holde til deres egen vægt. Husk, at egenvægten stiger med 3. potens af vingelængden, egenvægtsmomentet stiger dermed med 4. potens. Vindtrykket stiger med 2. potens, og bøjningsmomentet forårsaget af vindtrykket stiger med 3. potens. Styrken i vingens tværsnit stiger med 3. potens. Bemærk, at egenvægtsmomentet stiger hurtigere end styrken, hvilket sætter en øvre grænse for vingernes størrelse. Det er lige præcis derfor, at træerne og vindmøllerne ikke vokser ind i himmelen. En 180 m rotor vil svare til en effekt på ca. 6-10 MW. Ret meget større møller vil vi ikke komme til at se.

Hvis vi alligevel regner konservativt med en 12 MW mølle, så vil denne støje knap 8 dB mere end en 2 MW mølle, når man bare opskalerer med vingelængden. Vingens bredde har derimod en forsvindende lille indflydelse på støjen, da støjen primært dannes ved vindens passage hen over vingens bagkant. Det er altså bagkantens længde, der er afgørende. Fremtidens møller kan forventes at køre med højere tiphastighed end nutidens møller, hvilket også øger støjniveauet. 20% højere tiphastighed vil f.eks. give ca. 4 dB mere støj. Dette vil i nogen grad blive modvirket ved udvikling af nye vingeprofiler, der støjer mindre. Men lad os igen regne konservativt og antage, at fremtidens 12 MW mølle støjer knap 12 dB mere end en V80-2.0 MW mølle. Så er vi oppe på 57,6 dB(A) på 200 m afstand.

Hvis vi nu vil beregne støjniveauet ved Thylejren som eksempel: Denne ligger i en afstand på ca. 5 km fra testcentret. Støjniveauet falder med 6 dB for hver gang afstanden fordobles. I 5 km afstand vil støjniveauet være 28 dB lavere end i 200 m afstand. Vi er nu nede på 29,6 dB(A).

Hvis vi antager, at der er i alt 7 møller, så vil støjniveauet være ca. 8,5 dB højere end for en enkelt mølle. Her antages det, at støjen fra de enkelte møller er ukorreleret. Dette holder i praksis, da testmøllerne vil være af forskelligt fabrikat. Også med helt ens møller, vil antagelsen holde i praksis, måske bortset fra de allerlaveste frekvenser, infralyden, som jeg vil komme tilbage til lidt længere nede. Vi er nu oppe på 38,1 dB(A), vel at mærke med konservative antagelser. Dette er tæt på støjgrænsen på de 39 dB(A) for tæt bebyggelse.

Men nu er jeg ret overbevist om, at de fleste folk har glemt at medregne lydens dæmpning igenne luften som følge af atmosfærisk absorption (gnidning mellem luftens molekyler). De høje frekvenser bliver kraftigt dæmpet, hvilket bl.a. opleves som at man kun hører bassen, når man står et par kilometer fra en rockkoncert. De lave frekvenser bliver kun dæmpet lidt. Jeg har lavet en 1/3 oktavs analyse af frekvensspektret, og der kommer jeg frem til, at dæmpningen i luften alene reducerer støjniveauet med 7,2 dB(A). Alt over 1250 Hz nu ligger nu under det hørbare område. Da ørets følsomhed ved lave frekvenser er meget ringe, ligger alt under 20 Hz også under det hørbare område. Der er kun en smule tilbage mellem 20-1250 Hz, dog mest i området 100-500 Hz. Det totale støjniveau er nu 30,9 dB(A), alt taget med.

Til sammenligning kan det oplyses, at hvis man måler baggrundsstøjen i åbent terræn (som følge af fulgefløjt, bladenes raslen i træerne osv.), så vil støjniveauet typisk være 30-45 dB(A), afhængigt af vindhastigheden, fuglenes parringssæson osv. Støjen fra testcentret vil altså næppe blive til at skelne fra baggrundsstøjen men snarere drukne i den. Infralyd behøver man i hvert fald slet ikke bekymre sig om. Den er der, men den er langt under høretærsklen. Det svarer til at være bekymret for infrastøjen fra havbølgernes skvulpen nede ved stranden et par kilometer væk...

Hvis jeg havde planer om at flytte til Thylejren, så ville jeg ikke være bekymret for støjen fra testcentret, men skide højt og flot på rygterne om ekspropriation.

  • 0
  • 0

Hr. Slot fremfører i sit indlæg, at han ønsker at fremkomme med mere realistiske og saglige beregninger af vindmøllestøjen !!!!?

Hvilket ærinde er det lige, at Slot så går med dette indlæg ?

For sagligt er det i hvert fald ikke !

Der er ingen tvivl om, at der fremkommer mere lavfrekvent støj, jo større møllerne bliver. Dette har været videnskabeligt påvist af de internationalt anerkendte forskere på Aalborg Universitet. Og senest i november 2010 har firmaet Delta fået samme resultat som Aalborg Universitet, hvilket dog ikke fremgår af Deltas resume og konklusion, og slet ikke i pressemeddelelser, men det fremgår klart inde i rapporten, og det vises - som også forskerne fra Aalborg Universitet også fandt - at det er statistisk signifikant. Lavfrekvent støj udbreder sig længere end støj med højere frekvenser og trænger lettere ind i huse.

Det er ligeledes værd at notere sig, at de to hidtidige VVM-redegørelser for testcenterets støjpåvirkning af omgivelserne ifølge forskerne fra Aalborg Universitet IKKE er tilstrækkelige og IKKE opfylder Vindmøllebekendtgørelsens krav om dokumentation for, at støjkravene kan overholdes (§ 5, stk. 4) og at en sådan dokumentation skal være langt mere omfattende og fagligt fyldestgørende !

Danmarks Vindmølleforening anbefaler en sikkerhedsmargin på 2 dB, og i det konkrete eksempel for testcenteret i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage vil en sådan begrænset sikkerhedsmargin rykke støjgrænserne 26 pct. længere ud, jfr. Aalborg Universitets seneste målinger og beregninger, som uden tvivl bør tillægges væsentligt større vægt end hr. Slots egne beregninger eftersom forskerne fra Aalborg Universitet fremstår som uafhængige forskere.

Testcenteret hviler på et ulovlig grundlag, og selv regeringen har accepteret at VVM-redegørelsen var behæftet med fejl. Derfor kan man ikke gennemføre testcenteret. Dette er også fremført i den retssag, der nu er anlagt mod Miljøministeriet med påstand om, at loven for testcenteret anerkendes at være vedtaget på et forkert grundlag - og dermed at loven er ugyldig.

  • 0
  • 0

Hr. Mark Olaf Slot syntes jeg har udfoert en fin teoretisk udregning ved anvendelse af de kendte akustiske viden paa et sobert grundlag for det vejede stoejbidrag fra kaempemoeller. Han tager desvaerre dog ikke hensyntil at lyden udbreddes med 340 m per sek i luften, og ikke i forhold til jorden. Vinden maa formodes at blaese med ca 15 sek m ved maksimal effekt, svarende til ca 55 km per time. Herved udbreddes stoejen vaesentligt mere bag vindmoellerne, end ved vindstille. Jeg har ikke set denne faktor medregnet i stoejudbredelsesjkort, men det kan vaere min fejl at jeg ikke har gennemskuet at dette er indregnet.

Med hensyn til Infralyd tager Mark Olaf Slot overhovedet ikke stilling til at denne ikke er omfattet at A vejningskurverne som blev fastlagt foer 1940. Dengang havde man ikke transducere der kunne frembringe infralyd, og man havde ikke industrianlaeg der, saa vidt jeg ved, udsendte infralyd. Det er kommet til siden.

Jeg kan desvaerre ikke oplyse om det er oeresneglen, Ballancelegemet, eller andre dele af kroppen der opfanger Infralyd. Jeg har ind imellem i mit hjem 9 Hz Infralyd, som jeg har maalt til ca 45 dB uvejet, med superprofessionelt B K udstyr. Baade min kone og jeg faar forstyrret vores nattesoevn af denne brummen.

9 Hz en falder sammen med middelkraftig vind, og jeg har hoert samme brummen ud for vindmoeller ca. 6 km fra vort hjem. Da jeg maalte stoejen, koerte de fire vindmoeller synkront med samtidig vingepassage af moelletaarnene. Dette er siden aendret, og Infralyden forekommer vaesentligt sjaeldnere og svagere. Jeg mangler AUC reaktionen paa dette.

mvh

Torben Nielsen Strandjaegervej 21 3630 Jaegerspris 2128 6303

  • 0
  • 0

Hr. Slot fremfører i sit indlæg, at han ønsker at fremkomme med mere realistiske og saglige beregninger af vindmøllestøjen !!!!?

Hvilket ærinde er det lige, at Slot så går med dette indlæg ?

Jeg henviser til at rekapitulere det allerførste afsnit i mit tidligere indlæg. Det der med at højne det faglige niveau en anelse...

Der er ingen tvivl om, at der fremkommer mere lavfrekvent støj, jo større møllerne bliver.

Henrik Svanholm, du begår en klassisk stråmand. Du starter med at angribe mig for et standpunkt, jeg slet ikke har udtalt mig om. Jeg har faktisk slet ikke noget sted i mit tidligere indlæg skrevet noget om, hvorvidt der er eller ikke er en sammenhæng mellem en mølles størrelse og støjens fordeling i frekvensspektret, herunder lavfrekvent støj. Jeg har udelukkende skrevet ud fra ét specifikt eksempel.

Når det så er sagt, så vil jeg da godt drage din påstand i tvivl. Støjen fra en mølle er bredspektret og peakfrekvensen afhænger først og fremmest af størrelsen og hastigheden af de turbulente hvirvler i grænselaget, der passerer hen over vingens bagkant. Hvirvlernes størrelse er afhængige af grænselagets fortrængningstykkelse, som igen er proportional med vingens bredde i 0,2 potens. Dvs. at for en dobbelt så stor mølle, vil grænselaget alt andet lige blive ca. 15% tykkere. Dette vil følgeligt forskyde peakfrekvensen ca. 15% mod lavere frekvenser. Dette bliver dog delvist modvirket af, at større møller typisk ikke har tilsvarende bredere vinger. Tendensen går mod designs med smalle vinger. Ydermere er tendensen, at nyere møller kører med højere tiphastighed, hvilket faktisk mindsker hvirlernes størrelse. Den øgede tiphastighed forskyder også i sig selv frekvensspektret mod højere frekvenser. F.eks. vil 20% højere tiphastighed medføre, at hvirvlerne bevæger sig hen over bagkanten med 20% højere hastighed og dermed tilsvarende øget frekvens. Det er altså forkert at hævde, at større møller uden tvivl genererer mere lavfrekvent støj. Det kan lige så vel gå den anden vej mod mere højfrekvent støj. Under alle omstændigheder vil de kvalitative forskelle i støjspektret for en stor vs. en lille mølle være ubetydelige sammenlignet med forskellene i støjspektrene for to forskellige møller af samme størrelse.

Dette har været videnskabeligt påvist af de internationalt anerkendte forskere på Aalborg Universitet.

Appel til autoritet er at argumentere med at en autoritet har udtalt et eller andet. At en autoritet på et område har udtalt sig om dette område vejer selvsagt umiddelbart tungere end hvis menigmand udtaler sig om området. Men nu er jeg tilfældigvis også selv uddannet fra Aalborg Universitet og arbejder som ledende forsker inden for området. Man kan altså ikke blot gå ud fra, at den ene autoritet pr. automatik har mere ret end den anden. Hvis du vil betvivle mine beregninger, så må du i stedet for at henvise til autoriteter gøre rede for, hvor du mener, jeg evt. tager fejl.

Lavfrekvent støj udbreder sig længere end støj med højere frekvenser og trænger lettere ind i huse.

Jeg synes, det er en lidt manipulerende måde at skrive det på. Det virker nærmest som skræmmekampagne. Både lavfrekvent og højfrekvent støj bliver DÆMPET gennem atmosfæren og bliver ligeledes DÆMPET, når de passerer faste vægge. Det ville være mere fagligt korrekt at skrive, at højfrekvent støj i højere grad bliver dæmpet, mens lavfrekvent støj primært aftager pga. dens udbredelse.

Det er ligeledes værd at notere sig, at de to hidtidige VVM-redegørelser for testcenterets støjpåvirkning af omgivelserne ifølge forskerne fra Aalborg Universitet IKKE er tilstrækkelige og IKKE opfylder Vindmøllebekendtgørelsens krav om dokumentation for, at støjkravene kan overholdes (§ 5, stk. 4) og at en sådan dokumentation skal være langt mere omfattende og fagligt fyldestgørende !

Stråmand igen! Jeg har slet ikke forholdt mig til de omtalte VVM-redegørelser eller til Aalborg Universitets mening om disse. At du retter en (berettiget?) kritik imod disse, betyder ikke automatisk, at jeg nødvendigvis tager fejl.

Danmarks Vindmølleforening anbefaler en sikkerhedsmargin på 2 dB, og i det konkrete eksempel for testcenteret i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage vil en sådan begrænset sikkerhedsmargin rykke støjgrænserne 26 pct. længere ud,

Sikkerhedsmarginen på 2 dB er blot en anbefaling fra en interesseorganisation. Det er ikke noget lovkrav. De 26%, som støjgrænsen i givet fald vil rykke længere ud, er kun korrekt, hvis man ikke medtager dæmpningen. Jeg har lavet en beregning, som viser, at hvis man medtager dæmpningen, så vil en ekstra sikkerhedsmargin på 2 dB kun rykke støjgrænsen 16% længere ud.

jfr. Aalborg Universitets seneste målinger og beregninger, som uden tvivl bør tillægges væsentligt større vægt end hr. Slots egne beregninger eftersom forskerne fra Aalborg Universitet fremstår som uafhængige forskere.

Igen forstår jeg ikke, hvordan du kan være helt uden tvivl. Jeg har arbejdet professionelt som forsker med bl.a. støj fra vindmøller i 13 år. Umiddelbart har jeg ingen interesser hverken for eller imod testcentret, hverken arbejdsmæssigt eller privat, så jeg er vel ikke nødvendigvis mindre uafhængig end andre forskere. Jeg har ligeledes heller ikke talt hverken for eller imod testcentret, men udelukkende forholdt mig rent fagligt til støjen derfra.

Testcenteret hviler på et ulovlig grundlag, og selv regeringen har accepteret at VVM-redegørelsen var behæftet med fejl. Derfor kan man ikke gennemføre testcenteret. Dette er også fremført i den retssag, der nu er anlagt mod Miljøministeriet med påstand om, at loven for testcenteret anerkendes at være vedtaget på et forkert grundlag - og dermed at loven er ugyldig.

Det er korrekt, at der er fejl i VVM-redegørelsen. Jeg går ud fra, at du henviser til, at redegørelsen oprindeligt regnede med en støjgrænse på 44 dB(A) for spredt bebyggelse, men hvor de glemte, at Thy-lejren skal regnes som tæt bebyggelse, hvilket gør, at der i stedet gælder en støjgrænse på 39 dB(A). Men når du påpeger fejl i VVM-redegørelsen, så medfører det altså ikke automatisk, at jeg også tager fejl. Jeg har netop selv regnet med en støjgrænse på 39 dB(A). Stråmand igen, igen!

  • 0
  • 0

Hr. Mark Olaf Slot syntes jeg har udfoert en fin teoretisk udregning ved anvendelse af de kendte akustiske viden paa et sobert grundlag for det vejede stoejbidrag fra kaempemoeller. Han tager desvaerre dog ikke hensyntil at lyden udbreddes med 340 m per sek i luften, og ikke i forhold til jorden. Vinden maa formodes at blaese med ca 15 sek m ved maksimal effekt, svarende til ca 55 km per time. Herved udbreddes stoejen vaesentligt mere bag vindmoellerne, end ved vindstille. Jeg har ikke set denne faktor medregnet i stoejudbredelsesjkort, men det kan vaere min fejl at jeg ikke har gennemskuet at dette er indregnet.

Torben Nielsen har delvist en pointe her. Moderne vindmøller opnår typisk maksimal effekt (og støjniveau) ved en vindhastighed på ca. 10-11 m/s. Pga. vindgradienten (det blæser mere i højden end ved jordoverfladen) vil støjen fra møllen til en vis grad fokuseres og være kraftigere i området bag møllen sammenlignet med f.eks. foran. Dette er ret væsentligt. Jeg har derfor også i mit eksempel bevidst taget udgangspunkt i netop den støjmåling, der var foretaget bag møllen, selvom der også var foretaget støjmålinger foran og i forskellige vinkler skråt ved siden af møllen. De andre målinger viste som teorien forudsiger lidt lavere støjniveauer.

Jeg har derimod IKKE taget hensyn til vindhastigheden i min beregning af dæmpningen (dette for ikke at gøre det alt for kompliceret, man skal jo stoppe et sted ;-)). Når støjen har "medvind", så er der selvsagt kortere tid til dæmpningsprocessen, før støjen ankommer til destinationen, hvilket naturligvis mindsker dæmpningen en anelse. Hvis vi antager, at lydens hastighed er 340 m/s og vindhastigheden er 11 m/s, så vil støjen udbrede sig ca. 3% hurtigere i vindretningen og dæmpningsbidraget bliver følgelig mindre svarende til 3% kortere afstand for dæmpningsleddet i beregningen. Hvis jeg tager dette med i beregningen, resulterer det i et støjniveau, der er 0,14 dB(A) højere i 5 km afstand, altså stort set ingenting, hvilket bekræfter, at det er en rimelig antagelse at se bort fra denne effekt.

Med hensyn til Infralyd tager Mark Olaf Slot overhovedet ikke stilling til at denne ikke er omfattet at A vejningskurverne som blev fastlagt foer 1940. Dengang havde man ikke transducere der kunne frembringe infralyd, og man havde ikke industrianlaeg der, saa vidt jeg ved, udsendte infralyd. Det er kommet til siden.

Det er muligt, at man i gamle dage ikke havde udstyr til at generere eller måle infralyd, men det har man i dag. A-vægtningskurverne er defineret helt ned til 1 Hz, hvilket jeg har taget med i beregningerne. Infrastøjen er altså også A-vægtet i mine beregninger.

Man kan så diskutere, om det er rimeligt at bruge en A-vægtning i infralydsområdet. A-vægtningkurven modsvarer middelværdien af phonkurverne mellem 0 og 55 phon (0 phon svarer til høretærsklen). Faktisk eksisterer der en (mindre kendt) G-vægtningskurve, der er særligt designet til at reflektere den menneskelige opfattelse af infralyd. Under 20 Hz reflekterer G-vægtningskurven høretærsklen for infralyd, svarende til 0 phon kurven. Denne falder stejlere ned for lave frekvenser end A-vægtningskurven, så det vil faktisk medføre, at brug af G-vægtning vil vægte infrastøjen endnu mindre end A-vægtningen. Jeg mener dog ikke, at det gør en væsentlig forskel, om man bruger den ene eller den anden vægtning, da infrastøjen under alle omstændigheder ligger under høretærsklen.

Jeg kan desvaerre ikke oplyse om det er oeresneglen, Ballancelegemet, eller andre dele af kroppen der opfanger Infralyd.

Infralyd opfattes som en blanding af auditiv og taktil sansning. Det er primært øret, der er kanal for sansning af infralyd. Opfattelsen af tonalitet mistes gradvist ved 16-18 Hz og ved lavere frekvenser opfattes infralyd mere som vibrationer end som toner.

Jeg har ind imellem i mit hjem 9 Hz Infralyd, som jeg har maalt til ca 45 dB uvejet, med superprofessionelt B K udstyr. Baade min kone og jeg faar forstyrret vores nattesoevn af denne brummen.

9 Hz en falder sammen med middelkraftig vind, og jeg har hoert samme brummen ud for vindmoeller ca. 6 km fra vort hjem. Da jeg maalte stoejen, koerte de fire vindmoeller synkront med samtidig vingepassage af moelletaarnene. Dette er siden aendret, og Infralyden forekommer vaesentligt sjaeldnere og svagere. Jeg mangler AUC reaktionen paa dette.

Det er ikke usædvanligt med infrastøj af denne styrke. Det svarer omtrentligt til den normale baggrundsstøj fra vind, fjerne bølgeskvulp på stranden, basken fra fuglevinger osv. og er ligeledes sammenligneligt med infrastøjen fra vindmøller. Som kuriosum kan det nævnes, at også det menneskelige hjerte producerer infralyd, som målt uden for kroppen har ca. samme niveau.

Det kan oplyses, at høretærsklen er ca. 80 dB og 100 dB for frekvenser på hhv. 20 Hz og 5 Hz. De ovennævnte lydkilder til infrastøjen er derfor alle langt under det hørbare område.

Der går mange myter omkring infrastøj. Mange mennesker tror fejlagtigt, at "når man ikke kan høre det, så må det jo være farligt!" Jeg vil her citere Community Noise for WHO: "There is no reliable evidence that infrasounds below the hearing threshold produce physiological or psychological effects." NASAs undersøgelser af infrastøj ifm. bemandede rumflyvninger viser, at der helbredsmæssigt ikke er nogen signifikant virkning fra infralyd ved støjniveauer under 125 dB.

Afslutningsvist vil jeg retfærdigvis nævne, at jeg selv er stødt på videnskabelig litteratur, der påviser en nocebo-effekt på forskellige helbredsparametre som følge af infrastøj under høretærskelniveauet. Nocebo-effekten svarer til den mere kendte placebo-effekt - bare modsat. Hvor placebo-effekten er, når folk bliver raske, fordi de TROR, de udsættes for noget gavnligt for helbredet (f.eks. kalktabletter imod hovedpine), så er nocebo-effekten, når folk bliver syge, fordi de TROR, de udsættes for noget sundhedsskadeligt (f.eks. infralyd under høretærsklen). Et kendt eksempel på nocebo-effekten er folk, der blev syge af strålingen fra en nyligt opstillet mobilsendemast. Hvad de ikke vidste var, at masten ikke var tilsluttet endnu...(!)

  • 0
  • 0

Hej Olaf Slot

Det kan godt vaere at du betragter det at kunne hoere infralyd som

nocebo-effekten, når folk bliver syge, fordi de TROR, de udsættes for noget sundhedsskadeligt (f.eks. infralyd under høretærsklen)

Jeg finder ikke infralyden sundhedskadelig, men kan vaagne af den om natten. Tilsvarende kan min kone hoere den naar det blaeser fra Nordoest. Vi opfatter bedst infralyden, naar vi er stressede i hverdagen, og blodtrykket er lidt hoejt.

Ca 30% af befolkningen skulle kunne opfatte infralyd.

Angaaende lydudbredelse i vindretnigen, versus mod vindretnigen, er det evident naar du staar paa afstand af en motorvej om vinden baerer lydden til eller fra. Saa din teoretiske beregnig til 0,12 dB holder ikke i praksis. Det har vist ogsaa noget med nedboejnnkg og fokusering af stoejen. Der findes vist hjemmesiden om lydudbredelsen ved Roskilde Festival, der beskriver dette.

Jeg sidder p t i Thailand paa en tynd internetforbindelse, saa jeg har ikke kunnet fremsoege relevante referencer.

mvh

Torben Nielsen

  • 0
  • 0

Jeg finder ikke infralyden sundhedskadelig, men kan vaagne af den om natten. Tilsvarende kan min kone hoere den naar det blaeser fra Nordoest. Vi opfatter bedst infralyden, naar vi er stressede i hverdagen, og blodtrykket er lidt hoejt.

Ca 30% af befolkningen skulle kunne opfatte infralyd.

Alle mennesker med normal hørelse kan opfatte infralyd. Høretærsklen for infralyd er blot væsentlig højere end for "normal" lyd ved højere frekvenser. Forskellige undersøgelser har vist, at høretærsklen ikke er helt veldefineret, eftersom forskellige forsøgspersoner har forskellig høretærskel. 98% af befolkningen har således en høretærskel, der ligger inden for 12 dB af den gennemsnitlige høretærskel.

De infralydsniveauer, du tidligere har målt, ligger væsentligt under den gennemsnitlige høretærskel (ca. 45 dB under høretærsklen), også således også langt under høretærsklen for mennesker med særlig god hørelse.

Når du vågner om natten, så tror jeg ikke, det er infralyden, du kan høre. Et gæt er, at vinden på en blæsende dag rusker i husets konstruktion, således at vinduer, vægge osv. giver sig, hvilket i sig selv kan udsende knirkelyde, sætte inventar i vibrationer m.m.

Angaaende lydudbredelse i vindretnigen, versus mod vindretnigen, er det evident naar du staar paa afstand af en motorvej om vinden baerer lydden til eller fra. Saa din teoretiske beregnig til 0,12 dB holder ikke i praksis. Det har vist ogsaa noget med nedboejnnkg og fokusering af stoejen. Der findes vist hjemmesiden om lydudbredelsen ved Roskilde Festival, der beskriver dette.

De 0,14 dB(A), ikke 0,12 dB, i min beregning er udelukkende bidraget fra dæmpningen forårsaget af medvinden. Selve fokuseringen af støjen bag møllen har jeg allerede taget højde for ved netop at tage udgangspunkt i støjmålingen bag møllen. Denne effekt skal naturligvis ikke tages med endnu engang, da den så bliver medregnet dobbelt.

  • 0
  • 0

Mark Oluf Slot. Dine mange beregningsforslag og målinger af Vestas 80 møller og spekulationer over hvor store vingerne vil blive osv., ligger noget langt væk fra den empiriske og teoretiske virkelighed, som vindmøllestøj behandles ud fra. Det er som om du skifter referenceramme lidt tilfældigt og somme tider skifter du til empiri, som ikke hører sammen med den teoretiske referenceramme og omvendt. Jeg tor ikke, at du altid har referencer eller empirisk belæg for de mange påstande. Lad mig lige ridse op:

(1) Ved Tim ved Ringkøbing, har Siemens haft 3 MW møller opstillet et stykke tid, som er ca 140 meter høje. De har generet naboerne med støj, hvilket fremgår af medierne. Nu vil Siemens skifte vingerne på disse tre møller, således at de bliver bare 5 meter højere, men deres effekt skal op på det dobbelte, nemlig 6 MW (samme hub, ny generator, nye vinger). Så allerede nu taler man altså om 6 MW i møller under 150 i totalhøjde

(2) Det er vist empirisk af flere, at støjstyrken og fra vindmøller bestemmes af strømstyrken (dobbelt MW giver 3 dB(A) mere i kildestøjen). Kildestøj måles ved et bestemt defineret punkt ud for hubben og støj ved bestemte steder rundt om møllen beregnes ud fra dette Se fx: Møller, H. and C. S. Pedersen (2010). Lavfrekvent støj fra store vindmøller, Aalborg Universitet, Sektion for Akustik: 47

Indtil det modsatte er vist empirisk for offentligheden er myndigheder og naboer jo nødt til at regne med, at støjen fordobles (3 dB(A) op) på de møller, der står ved Tim, som i forvejen er støjplagede ved 3 MW møllerne, når man sætter lidt større propel og generator på den samme HUB. Jeg ved ikke hvad de rent faktisk gør i Tim.

(3) Du er åbenbart ikke klar over, hvad man nu ved om infralyden. Vindmøllestøj ved lavere dB(A) niveauer end tidligere antaget, mistænkes nu mere end nogensinde alvorligt for at give sundhedsproblemer:

Se fx. Salt, A. N. and T. E. Hullar (2010). "Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines." Hearing Research 268: 12-21. og Fx. Punch, J., R. James, et al. (2010). "Wind-Turbine NOISE - What Audiologists Should Know." Audiology Today(Jul Aug): 20-31.

  • 0
  • 0

Jeg tor ikke, at du altid har referencer eller empirisk belæg for de mange påstande. Lad mig lige ridse op:

(1) Ved Tim ved Ringkøbing, har Siemens haft 3 MW møller opstillet et stykke tid, som er ca 140 meter høje. De har generet naboerne med støj, hvilket fremgår af medierne. Nu vil Siemens skifte vingerne på disse tre møller, således at de bliver bare 5 meter højere, men deres effekt skal op på det dobbelte, nemlig 6 MW (samme hub, ny generator, nye vinger). Så allerede nu taler man altså om 6 MW i møller under 150 i totalhøjde

(2) Det er vist empirisk af flere, at støjstyrken og fra vindmøller bestemmes af strømstyrken (dobbelt MW giver 3 dB(A) mere i kildestøjen). Kildestøj måles ved et bestemt defineret punkt ud for hubben og støj ved bestemte steder rundt om møllen beregnes ud fra dette

Se fx: Møller, H. and C. S. Pedersen (2010). Lavfrekvent støj

fra store vindmøller, Aalborg Universitet, Sektion for Akustik: 47

Indtil det modsatte er vist empirisk for offentligheden er myndigheder og naboer jo nødt til at regne med, at støjen fordobles (3 dB(A) op) på de møller, der står ved Tim, som i forvejen er støjplagede ved 3 MW møllerne, når man sætter lidt større propel og generator på den samme HUB. Jeg ved ikke hvad de rent faktisk gør i Tim.

(3) Du er åbenbart ikke klar over, hvad man nu ved om infralyden. Vindmøllestøj ved lavere dB(A) niveauer end tidligere antaget, mistænkes nu mere end nogensinde alvorligt for at give sundhedsproblemer:

Se fx. Salt, A. N. and T. E. Hullar (2010). "Responses of the ear to low frequency sounds, infrasound and wind turbines." Hearing Research 268: 12-21.

og

Fx. Punch, J., R. James, et al. (2010). "Wind-Turbine NOISE - What Audiologists Should Know." Audiology Today(Jul Aug): 20-31.

Vil en sådan ændring, som nævnt under pkt. 1 ikke kræve udarbejdelse af en ny VVM-redegørelse med tilhørende støjberegninger mv.?

Videnskab.dk har følgende artikel om støj: http://www.videnskab.dk/composite-6071.htm

Jeg hæfter mig især ved den uvidenhed, der er omkring støjs indvirkning på dyr, det må have været muligt, at få gennemført en undersøgelse på et eller andet tidspunkt i løbet af de seneste 25 år.

  • 0
  • 0

Jo, det vil jeg netop også mene. Men det er Ringkøbing-Skjern kommune vist også helt i gang med. Der skal rejses 5 møller mere, så det bliver en vindmøllepark med 8 stk 6 MW møller i to rækker. Så der skal helt klart gennemføres en VVM og høring. Måske er de allerede færdige.

Det er nok et mere interessant spørgsmål, hvor meget høring, der skal sættes i gang, hvis de kun ændrede på de 3 eksisterende møller, med ny generator og nye vinger:

(1) Møllerne får ny støjprofil, så der skal foretages nye beregninger af støjbelastningen som mølleejeren skal dokumentere holdbarheden og sikkerheden for. Den ændrede mølle skal anmeldes og støjtilladelsen skal gives at kommunalbestyrelsen

(2) Når møller ændres på denne helt afgørende måde med nye beregninger af støjbelastningerne, vil jeg mene, at der bør laves en ny lokalplan og en ny høring, for et af de helt grundliggende miljøbelastninger hos naboerne ændres jo, når møllerne ændres i deres støj

Det kan blive en gyser for mange eksisterende møllenaboer, hvis de bare kan ændre møllerne, der er sat op gennem de senere år, til meget større møller (effekten) og højere og dybere støj osv., uden at skulle gennem en ny dokumentation og vvm-vurdering og miljøtilladelse. Det er helt urimeligt, retligt set, efter min mening, hvis det er lovligt.

Hvis der skal nye vvm-vurderinger til i en sådan situation, hvor der kommer ny støjbelastning i spil, så er det virkelig en god mulighed for naboerne til at få kigget hele dokumentationen meget grundigere igennem end den blev første gang. Måske er det en af grundene til, at miljøministeren vil have støjbekendtgørelsen ændret. Det kan være, at den skal ændres således, at der ikke skal laves nye støjberegninger, ikke skal dokumenteres støj en gang til og på den måde risikere man netop ikke, at der bliver gransket noget fra den oprindelige planlægning osv. Det er vel ikke utænkeligt, at det er en af de ting, som bliver ændret ved revisionen, så mølleejerene helt slipper for alt de dokumentation, høringer osv." Bare alle ved mere klart, hvad de kan regne med". Men det ville være en katastrofe for miljøretten i Danmark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten