Den planlagte sænkning af taksten for at benytte Storebæltsforbindelsen vil få konsekvenser for økonomien i den kommende forbindelse over Femern Bælt.
VLAK-regeringen vil som en del af sit erhvervs- og iværksætterudspil sænke taksten for at køre over Storebælt med i alt 25 procent over de næste tre år. Det vil betyde, at tilbagebetalingstiden for Storebæltsforbindelsen bliver forlænget fra 30 til 33 år som følge af et forventet afgiftstab på mellem 525 og 750 millioner kroner om året.
Takstnedsættelsen vil imidlertid også betyde mindre trafik over den kommende Femernforbindelse. Det viser et faktaark om konsekvenserne af takstnedsættelsen, som Transportministeriet har offentliggjort.
Mens billigere ture over Storebælt vil betyde, at mellem 3.000 og 4.500 biler mere vil krydse broen dagligt, vil 500 færre køretøjer hver dag vælge ruten over Femern Bælt, når den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland har nået fuld kapacitet i 2032.
Det betyder ifølge ministeriet, at Femernforbindelsen taber indtægter svarende til 70 millioner kroner hvert år. Tilbagebetalingstiden må derfor forlænges fra 33 til 36 år.
Usikre tal
Prognosen om, at 500 færre bilister årligt vil vælge Femernforbindelsen, lander oven i en aktuel usikkerhed om, hvor mange biler, det i det hele taget vil lykkes den kommende tunnelforbindelse at kapre fra Storebæltsbroen. Den prognose er i øjeblikket ved at blive efterprøvet hos de tyske konsulentfirmaer BVU og Intraplan på foranledning af Transportministeriet.
»Hvordan kan man regne sig frem til, at Femernforbindelsen taber 500 køretøjer pr. dag til Storebæltsbroen, når Transportministeriet i forvejen har bedt om en redegørelse for, hvordan selve den store forventede overflytning af køretøjer fra Storebælt til Femern Bælt i sin tid er beregnet?« spørger Knud Erik Andersen, tidligere trafikchef i Vejdirektoratet og mangeårig kritiker af trafikprognoserne bag Femernforbindelsen.
Det statsejede projektselskab Femern A/S regner i trafikprognosen for Femernforbindelsen med at betjene hver 12. bil, som i dag kører over Storebæltsforbindelsen, når den nye tunnel åbner i 2028.
Læs også: Prognoserne for Femern-trafikken drejer rundt, rundt, rundt - rundt, rundt, rundt
Tilbage i 2015, inden et flertal i Folketinget sidste år gav grønt lys til Femernforbindelsen, satte daværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V) gang i en ekstern kvalitetssikring af trafikprognosen hos konsulentfirmaet Cowi. Den viste, at der mangler dokumentation for de 814.000 biler om året, som ifølge prognoserne vil vælge Femernforbindelsen frem for Storebæltsbroen. Det svarer til godt en fjerdedel af den forventede trafik gennem Femernforbindelsen. På den baggrund bestilte Transportministeriet en ny analyse fra Sund & Bælt, moderselskabet for Femern A/S, der også driver Storebæltsforbindelsen. Som Ingeniøren skrev i foråret, skulle den analyse egentlig have ligget klar allerede sidste år.
Afventer kvalitetssikring
Nu er den imidlertid sendt til kvalitetssikring hos de tyske konsulentfirmaer BVU og Intraplan – som også stod bag de oprindelige trafikprognoser for Femernforbindelsen.
»Hvis Sund & Bælt stadig ikke har værktøjet til at kunne dokumentere den voldsomme overflytning af trafik fra Storebælt til Femern Bælt, er de 500 biler jo bare et gæt,« siger Knud Erik Andersen, som samtidig peger på, at den forventede effekt af takstnedsættelsen for Storebæltsforbindelsen på 3.000 til 4.500 køretøjer dagligt har en margen på 1.500 biler, mens tabet for Femernforbindelsen er sat til 500 køretøjer dagligt uden nogen form for margen.
Læs også: Regeringen vil betale tyske myndigheder for hurtigere behandling af Femern-ansøgning
Transportministeriet oplyser, at det er Sund & Bælt, der står bag de nye estimater af konsekvensen af regeringens udspil. Ingeniøren har bedt Sund & Bælt om at forklare hvilke beregninger, der ligger bag det estimerede tab for Femernforbindelsen på 500 biler dagligt og 70 millioner kroner årligt og afventer stadig svar.
Takstnedsættelsen bliver ifølge regeringens udspil indfaset over tre år, så den første nedsættelse sker 1. januar 2018 og den sidste sker 1. januar 2021. Takstnedsættelsen skal gælde vejtrafik og persontog. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil indbyde Folketingets partier til politiske drøftelser om den konkrete udmøntning af takstnedsættelsen.
