menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Regeringen har søndag indgået en aftale med Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre om en ny erhvervspakke, skriver flere medier.
Som en del af aftalen om erhvervspakken er partierne blevet enige om at reducere elvarmeafgiften, som i dag udgør 40,5 øre pr. kWh.
Formålet med nedsættelsen er ifølge aftaleteksten at give både private og fjernvarmeselskaber bedre vilkår for at investere i eldrevne varmepumper.
For fjernvarmeindustrien handler det især om store varmepumper, som for eksempel kan udnytte den stigende mængde overskudsvarme fra datacentre og industrien.
Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, som i mange år har påpeget, at lavere elafgifter er nødvendige, hvis fjernvarmeværkerne skal udskifte naturgas med varmepumper, roser den nye aftale:
»Det er en rigtig glædelig nyhed, at partierne bag erhvervspakken er blevet enige om at halvere elafgiften til varmepumper. Det betyder, at vi nu kan sætte strøm til fjernvarmen og udnytte de store mængder overskudsvarme, sådan som fjernvarmeselskaberne har efterlyst,« siger direktør for Dansk Fjernvarme Kim Mortensen i en pressemeddelelse.
Ifølge Erhvervspakken skal elvarmeafgiften i første omgang nedsættes med 10 øre pr. kWh pr. 1. januar 2019, hvilket skønnes at medføre et mindre provenu i 2025 på ca. 125 mio. kr.
Aftaleparterne er derefter enige om at nedsætte elvarmeafgiften med yderligere 5 øre pr. kWh i 2019 og 10 øre pr. kWh igen i 2020, finansieret af den afsatte ramme til Grøn Klimapulje, hvilket man vil drøfte med partierne bag aftalen om at afskaffe PSO-afgiften.
Aftaleparterne er endvidere enige om at søge at gennemføre en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh i forhold til 2017 - fra og med 2021 i forbindelse med kommende energiforhandlinger.
Partierne bag aftalen er også blevet enige om at reducere afgiften på el anvendt i campingvogne på campingpladser og lystbåde i havne.
Så må vi se, om det er godt nok...
Der har nok ligget nogle forslag, hvor forretningsmodellen var lige på kanten, og hvor dette vipper det over.
Det burde alt andet lige kunne give en spæd start på markedet for eldrevne varmepumper. Det er måske slet ikke så skidt, men ligefremt sundt, at det starter stille og roligt op, så vi ikke får gentaget det boom-and-bust cykliske marked vi kender fra solcellerne. Med varmepumper er forskellen dog, at de falder ikke i pris med 20-30% om året, så det burde alt andet lige være et mere roligt marked.
En besparelse på 25 øre/kWh for strømmen svarer vel til 10 øre/kWh mindre for varme, i runde tal. Det er da også værd at tage med.
Hvad med afgiften på spildvarme? Den forbliver som den er, eller hvad?
Sker det jeg har ventet på.
At politikerne kom til fornuft.
Det ligger lige til højrebenet, at føje elbiler til samme ordning, når nuværende ordning med elafgiftfritagelse for el til elbiler udløber i 2019.
Kunne politikerne så bare allerede nu, melde klart ud, at dette ville ske, så skulle der nok kommer lidt mere gang i elbilssalget herhjemme.
Det var en god nyhed at gå i seng på.
Og her troede jeg at det var baseret på brændselsforbruget, som vel egentlig ville afspejle sig i prisen på el. Men vindmøllerne skal vel også betales, og de kan stadig ikke levere stabil el til samme pris som de gamle fossile værker.
Når vind leverer, er det billigt, men andre skal jo tage over, når vinden ikke blæser, og de står ikke klar uden at blive betalt. I modsat fald lukker de bare. Præcis som med gamle vindmøller, der blot tages ned når de ikke svarer sig mere.
Vindindustrien siger selv at den er konkurrencedygtig, men så lad den dog vise det.
"Lavere pris på elvarme skal sætte skub i små og store varmepumper"
Er det el til opvarmning der bliver billigere, eller er det el generelt. Og er det kun hvis du investerer en bondegård i varmepumper at det bliver billigere.
Se på Norge hvor 97% (ja de berømte 97%) af elproduktionen er hydro, uden nogen CO2 udledning. Sverige følger tæt efter med 83% CO2 fri strøm.
Svend Auken har godt nok kastet en lang skygge, som har givet mange suboptimeringer. Er det ikke på tide at starte forfra og se på realiteterne.
Hvis du har elvarme så får du strøm til den lave afgift for alt forbrug over 4000Kwh.
Dette gælder vel også for strømmen til el-bilen.
Jeg har dog ikke sat mig ind i / læst nogle steder om der er en specifik lov der siger modsat.
Vil det gøre det mere attraktivt at installere el-gulvvarme?
Så langt ned kommer elprisen dog heller ikke.
Enig.
Der ligger sikkert flere projekter I skuffen, som kan tages frem igen og realiseres.
Overskudsvarmeafgiften er ikke nævnt. Derfor må vi gå ud fra den fortsætter uændret, indtil et nyt energiforlig evt. ændrer på den.
Selvom vi godt kunne bruge et større incitement, så synes jeg også det er OK at det ikke giver en ketchup-effect.
Der er også en branche, som skal opbygges I viden og kapacitet.
Om det vil betyde ret meget for de små villa anlæg, er jeg mere I tvivl om.
Her er det ike elprisen, som er den afgørende parameter, men investeringen sammen med en COP, som ikke er prangende.
COP på 2,5 - 3,0 er det der kan ventes af en luft/vand til et radiatoropvarmet parcelhus. Dertil en stor investering I udstyr, som næppe lever længere end 15 år.
Mon ikke det kun er nogle få stumper der går i stykker?
Jeg kan ikke læse nogen steder hvordan de nye afgiftændringer kommer til at spille sammen med de gamle regler for rabat hvis man har el varme som primær energikilde til opvarmning. Pt. får man 60,13 ører/Kwh i rabat for den del af elforbruget der ligger ud over 4000 kwh/mdr. Bliver denne rabat forøget eller får man rabat af hele elforbruget hvis man har elvarme?
https://www.seas-nve.dk/privat/el-og-varme...
Hvis du har elvarme og elbil tanker du i praksis strøm til bilen med reduceret afgift. Det er helt lovligt og fint hvis man ikke kører mange km. Hvis man har et større kørsels behov bliver det dog hurtigt mere attraktivt at få abonnement på strøm til bilen til en fast pris. Clever og Eon tilbyder disse til 599 versus 579 / mdr.
Den elvarmeafgift, der nedsættes er afgiften på el til helårsboliger, der primært opvarmes med el - og afgiften gælder al den strm de bruger ud voer 4000 kWh.
For momspligtige virksomheder gælder det lige modsat. Her refunderes elafgiften - men dog betales afgift for den varme man får ud af det.
Sommerhuse og helrshuse, der kombinerer elvarme med andet, betaler fuld pris for el- uanset forbruget.
Var det ikke værd at fastlægge en ensartet lav elafgift, så prisen på el er uafhængig af, hvad den bruges til?
Hvad med eksisterende varmepumper? Vi har en varmepumpe til at opvarme vort brugsvand, da vi ligger i udkanten af fjernvarmenettet, og derfor vil have stor risiko for legionærsyge, da fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet er for lav i sommerhalvåret.
Skal vi have separat elmåler på varmepumpen, eller får vi kun reduceret afgift på elforbrug over 4.000 kWh om året.
Rig mulighed for ekstra bureaukrati her!
OK så rabatten stiger fra 0,60/kwh til 0,85/Kwh når lettelsen er fuldt indfaset. Elafgiften er pt. 1,1375/Kwh så den kommer ned på knapt 0,29 /Kwh efter rabatten. PSO afgiften bliver også fjernet. Den udgør pt 0,16/kwh. På min sidste opgørelse betaler jeg 0,43/Kwh for el, 0,44/Kwh for transport. Med de nye ændringer og manglende PSO afgift kommer jeg ned på ca 1,16/kwh for el til varme og elbil i 2021.
Jeg kunne ikke forestille mig andet, end det er den kendte grænse på 4.000 kWh og at huset er registreret som elvarme.
Et supplement som du beskriver kan næppe påregnes at udløse en lavere elafgift I det hele taget.
For det første er det ikke giver at Jeres forbrug er over 4.000 kWh til den almindelige husholdning, og for det andet kan huset næppe registreres som elvarme, når hoveparten af varmen er fra fjernvarme.
ikke nødvendigvis.
Det er sikkert elpatronloven du tænker på, og den kan med fordel anvendes når COP for varmepumperne er særligt lav. Og så gælder elpatronloven mig bekendt stadigt kun for kraftvarmeværker.
Kraftvarmeværkerne kan vælge, medens erhverv ikke kan vælge frit mellem at betale afgifen for el eller afgift på den leverede varme.
Med nedsættelsen vil det blive noget mindre attraktiv at betale afgift af varmen fremfor af den anvendte el. Forudsat uændret afgift I henhold til elpatronloven.
Du skal have registreret din bolig i BBR som havende el som primær opvarmningskilde for at få rabat.
En "konkurrencedygtig vindindustri" betyder, at de kan levere energi og effekt på konkurrencedygtige vilkår - og der ikke bindes en betaling fast i hver kWh produceret (læs om Anholt og Krieger).
Det foreslåede afgiftsændring er, som så mange andre afgifter, adfærdsregulerende i sin grundtanke og lægger op til øget forbrug af vindmøllernes el.
Selvom det ikke fremgår, så er afgiftsreduktionen vel virkningsfuld for e.g. huse, som er registreret med el-opvarmning; måske skruer de så ned for brændeovnene ?
Og så er der jo de store varmepumper, som måske bliver mere attraktive.
P.S.: Når jeg så læser om campingvogne og lystbåde, så tænker jeg på sommerhuse: hvor blev de af ?
Men det er måske et "luksusproblem" ?
"Aftaleparterne er endvidere enige om at søge at gennemføre en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh i forhold til 2017 - fra og med 2021 i forbindelse med kommende energiforhandlinger."
Hvis afgiften p.t. er 40,5 øre - og den reduceres med hhv 10, 5 og 10 øre i 2019/2020 - og yderligere 25 øre i 2021, ender vi vel på minus 9,5 øre.
Så fra 2021 får jeg altså penge for at bruge el?
Eller er de første 25 øre kun midlertidige nedsættelser?
Goddag mand, økseskaft...
Svend, du rammer helt ved siden af skiven!
Verden ændrer sig, og ingen seriøse aktører mener ikke, at sol og vind vil blive billigere og vinde mere indpas. Det er win-win på økonomi og miljø.
Elafgiften (næseskat) har til dels haft sin berettigelse, da elproduktion var noget, som havde store miljømæssige konsekvenser. I dag er udledningen af SOx og NOx reduceret med >90% og CO2 udledningen med (har ikke lige tallet på hånden) med 50-75%. Så vi er ikke helt i mål endnu, men godt på vej. Dermed er det miljømæssige argument for elafgiften er stort set væk. Argumentet for næseskatten har aldrig været der...
I stedet for at vente på, at vi har sammenlagt 20.000 MW vind og sol installeret, og i mellemtiden opføre 4000 MW ny reservekapacitet, så er det mere fornuftigt at begynde på de tilpasninger der giver mening på forbrugssiden, når elproduktionen omlægges. Det giver teknisk og økonomisk god mening, at de to sider ændrer sig nogenlunde i takt. Og her har forbrugssiden haltet noget bagefter, fordi produktion af varme fra el har været straffet med afgifter, endda dobbelt-afgift, hvis man skulle formaste sig til at benytte en varmekilde, som allerede var lunken (spildvarme). Ved at gøde markedet for varmepumper, og her tænkes specielt på FV-forbundne varmepumper, kan man komme i gang der, hvor det allerede giver mening og høste værdifulde erfaringer. For de første 30-40% VE i elnettet kunne absorberes næsten uden sværdslag. De næste 30-40% kræver 10 gange så meget tilpasning, hvis det kan gøre det.
Vi er forbi det punkt, hvor vi taler om, hvorvidt vindmøller nu også er en bedre idé en kulfyrede kraftværker. Ingen vil have de kraftværker. Ikke i Danmark, og heller ikke i andre mange lande.
Man skulle tro du kendte denne sammenhæng allerede efter dine ~5.000 indlæg om vindmøller og energisystemet generelt. Men dit ovenfor citerede indlæg foranlediger mig til at tro, at du stadig ikke har forstået, hvorfor elafgiften skal væk. Det er ikke for at støtte vindmølleindustrien. Det er fordi, at et andet forbrugsmønster giver mere mening i fremtiden. Det ville aldrig være rentabelt at forlange af vindmølle industrien, at de skal trylle en eller anden ikke-eksisterende back-up teknologi ud af ærmet, for at elnettet og elforbrugsmønsteret kan fortsætte med at være nøjagtigt, som det har været de sidste 40 år. Faktisk har eldrevne varmepumper været en god idé i meget lang tid, bortset fra elafgiften.
PS. Jeg har aldrig være tilhænger af at fælde træer rundt omkring i verden og sejle dem til DK for at blive brændt af. Men denne teknologi kan alligevel få en mindre rolle at spille som back-up på FV-værkerne, således at elforsyning til private og mindre varmepumper kan prioriteres i perioder med el-underskud, og de større byer kan slukke deres varmepumper og fyre med træflis/-piller. Det er en meget billig måde at lave backup på, i form af at fjerne forbrug.
Du læser både forkert og rigtigt.
Det er rigtigt at der er tale om en midlertidig afgiftsnedsættelse.
Først med 10 øre, 5 øre, og 10 over de næste 3 år, i alt 25 øre.
Derefter, altså om 3-4 år, vi forligspartierne se om de kan/gider gøre disse 25 øre permanente.
Med andre ord så håber de involverede partier på at tilpas mange naive fjolser skifter deres varme installation ud, baseret på en midlertidig afgiftslettelse.
Men tah.dah...... der kommer en regning !
Spørgsmålet er bare hvordan og til hvem?
Mit bud: Er at det bliver en regning der minder om den RADIUS har opfundet på distribution, altså noget omkring forbrugstidspunkter.
Alle de som ikke har elvarme og de som har elvarme der ikke kan tidsstyres, betaler dyrt for at nogle få kan slippe billigere.
Hvis jeg gætter rigtigt, så skal man overveje en varmepumpe løsning med akkumulering, der som minimum kan tidsprogrameres og/eller helst styres med en APP
Er der nogen der har et bud på, hvor langt ud i fremtiden men skal kigge for at få øje på muligheden for timeafregning. Jeg skal til at bygge et hus med jordvarme. Det vil være en relativt enkelt sagde, at indbygge 10 til 20 m³ grus indenfor klimaskærmen. Når strømmen er billig, kan jeg varme denne masse op til 23 til 25°C. Det vil muligvis kunne give nogle mindre problemer med at justerer temperaturen på et komfortabelt niveau. Men der er nok jyde i mig til at det ikke er afgørende, om temperaturen er 19,6 eller 22,7°C hvis det koster gratis.
@lars jensen
Jeg tror du skal læse aftaleteksten (III.4) meget nøje. Som minimum vil jeg bemærke, at den er meget snedigt formuleret og kræver en virkelig god sproglig forståelse. (fejl kan ikke udelukkes).
- 1/1/2019 er en præcis dato for de første 10%
- de to andre tidspunkter er formuleret som "i 2019 og i 2020" - kan være f.eks. 31/12/2019.
Almindelige mennesker ville foretrække en mere præcis angivelse.
Jeg tror det sidste afsnit skal opfattes som en permanent nedsættelse på 25 øre fra 1/1/2021 som starter med forligets 10+5+10 øre OG erstattes med 25 øre som del af et nyt energiforlig, når det vedtages.
P.S.: Jeg troede først det var en fejl at der stod 1/1/2019 - og at nedsættelserne faktisk var 2018, 2019 og 2020 afløst af et muligt energiforlig i 2021 - hvilket samlet set er logisk. Vente et helt år ?
Men jeg er blevet belært om, at jeg skal læse forligsteksten (linket), hvilket jeg så har gjort.
- hmm...så må der p.t. være nogle investorer, der sover i timen!:
http://penge.borsen.dk/artikel/1/354049/fi...
https://www.dr.dk/nyheder/penge/siemens-fy...
Nå, men det er vel bare krusninger på 'win-win overfladen'? Eller de afventer måske blot, at møllerne bliver endnu bedre/billigere?? ;)
Svaret står i den citerede tekst. Den samlede nedsættelse når 25 ører i 2021. ;-)
"Aftaleparterne er endvidere enige om at søge at gennemføre en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh i forhold til 2017 fra og med 2021 i forbindelse med kommende energiforhandlinger. Sådan en nedsættelse gennemføres ved lovændring."
Der er pænt mange meter elastik i det afsnit.
Jeg har også tænk på at lave en større akkumuleringstank, men der skal bare så meget vand til når man kun laver lunken vand på varmepumpen.
Spørgsmålet er så om ikke et lille hustandsbatteri, er en bedre løsning i 2021, hvis det skulle blive aktuelt, at politikerne igen skruer op for elafgiften.
Et hustandsbatteri kunne vise sig at have mange fordele, også i andre sammenhænge end med en varmepumpe .
Jeg har lige set efter på min elregning og afgiften er 113,75 ører/Kwh. I forvejen er afgiften medsat med godt 60 ører/kwh så der er plads til yderligere 25 ører/Kwh uden af afgiften bliver "positiv"
Flexafregning starter senest i 2020, men kun på den rå elpris, så udsvingene er ret små, indtil regeringen beslutter en ny elafgift, som ikke længere er konstant. Allerede nu har du i Radius Elnets område et ret stort incitament på 50øre/kWh til at undgå kogespidsen om vinteren, dvs alle dage i perioden oktober-marts kl. 17-20: http://www.radiuselnet.dk/elkunder/tariffe.... Du er godt kørende i dit nye hus, hvis dit varmesystem kan styre uden om de dyre tidspunkter, og det kan det helt automatisk, hvis du vælger tung gulvvarme i dit nye højisolerede hus. Se evt PHKs tråd https://ing.dk/blog/br2015-2020-2025-20845...
Den havde jeg ikke set, og jeg har fået ny måler sidst i oktober.
Jeg må tænke over hvordan jeg kan udnytte det, for det hjælper ikke at tænde lyset om natten. Jeg må lave varm mad midt på dagen.
I forhold til gasprisen nytter det ikke noget at bruge lidt elvarme om natten.
Men er de ikke ret kreative?
Weekenden har jo lavere last end dagligdagene men der skal jo stadigt betales de 50 øre for høj last.
Hvis weekend lasten kl 19:00 første søndag i oktober skal være barren for takseringen. Den var lige godt 4GW(landsplan)
ja, så vil rigtigt mange dagtimer i DEC-FEB også skulle takseres.
På mig virker det lidt som:
Men........ jamen så rammer vi jo erhverslivet lige så hårdt som de private .........
Det kan vi ikke have....... vennerne sidder på vores bestyrelsesposter........
Der var engang en side hos ELSAM hvor man kunne følge elforbruget time for time
Findes der et tilsvarende sted idag.?
https://energinet.dk/energisystem_fullscreen
Mange Tak.
Bemærk, at følgende dage altid er lavlast: weekender, 1. januar, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, St. bededag,
Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. maj, 5. juni, 24.-26. december og 31. december.
Jo jo - og der opkræves også forhøjet nettarif i de få timer, hvor elprisen er negativ, men sådan er det vel altid med one size fits all. Det er op til netselskaberne at definere deres satser, men de skal have forbindelse til virkeligheden, og man er i sin fulde ret til at synes, at 83½ øre for transport at en kWh til i gennemsnit 25 øre er dyrt. Der kommer til at ske meget med nettariffer i de kommende år.
ja, det står på side 4 http://assets.radiuselnet.dk/Documents%20E...
Men under sektionen hvor A og B tariffers opdeling er skitseret.
Privat kunder er C tariffen der er nævnt i sektionen over.
I fald det også gælder private? Så er det som det skal være.
Mange tak for svaret Mads.
Kan jeg tolke det sådan at du ikke mener, der er nogen udsigt til at vi kommer til at betale for strømmen - om jeg så må sige - som vinden blæser. Hvis afgiften bliver sat ned, og strømprisen nærmer sig nul i korte perioder når det blæser 1 1/2 pelikan, kunne det måske svare sig for mig - og måske endda for samfundet - at jeg investerer et par tusinde ekstra i en lidt for stor varmepumpe, som så kan tage fra når der er strømoverskud og derefter gå på nul i en periode med skygge og vindstille.
Hvis one size fits all, skal benyttes må det jo være ud fra en fast defineret værdi, men denne fremgår ingen steder. Jeg kan finde udtrykkene "høj og lav last" men en værdi for disse er mig umulig at finde.
Det er nemt at sætte en system værdi og fakturere ud fra denne.
Det er også muligt at forudsige overskidelse af værdien med kort varsel og offentliggøre på en hjemmeside at i tidsrummet xx til yy forventer vi høj belastning og dermed høj takst.
Vi er vel alle enige om, at planen bag en forhøjet nettarif i spidslastperioder må være, at man får udskudt nogle udvidelser af transmissionskapaciteten ved at tvinge noget af spidslasten over på mellem- eller lavlastperioderne.
Hvad spænder så mest ben for den plan? Er det nogle mellemlastperioder, der fejlagtigt regnes med til spidslastperioderne? Eller er det nogle spidslastperioder, der fejlagtigt ikke regnes med ?
Det må være ret indlysende, at den sidste mulighed er den værste, mens den første egentlig ikke rigtig betyder noget. Så man har nok prioriteret et forsimplet budskab, der tager lidt rigeligt med.
Planen bag er vi enige om, at indføre den nu kan antageligvis kaldes rettidig omhu.
Men hvad spænder mest ben?
Der vil jeg sige det ringe informationsniveau til forbrugerne.
En sølle notits på PBS betaling og tillægs information der kan findes på RADIUS hjemme.
Hånden på hjertet; Hvor mange forbrugere opdager den slags?
Hvis kl 19-20 Torsdag d. 26 Januar er høj last, ca 5.1GW kl 19 faldende mod ca 4,7GW kl 20
Hvad er så tidsrummet 15-17 hvor lasten lå mellem 4,8GW og 5,1 GW ?
Hvad er så tidsrummet 8-12 Hvor lasten lå lasten mellem 5GW og 5,25GW ?
Disse tidspunkter 8-12 + 15-17 må være det du kalder den værste mulighed.
De tidspunkter har RADUIS bevidst valgt at fritage fra den høje takst.
Dertil kommer at den høje takst der skal få forbrugerne til at flytte forbrug til lav takst, kan resultere i fremskyndet forbrug.
Det er dyrt at starte vaskemaskingen når man kommer hjem, så den timer jeg da lige til at køre mellem 15-17 i stedet
Endnu værre bliver det hvis folk med solceller og husstandsbatterier vælger at lade batteriet op i lav last perioden så der er strøm nok til at dække forbruget 17-20.
"Jeg tjekker min APP kl 15 og konstaterer at solen ikke har ladet batteriet nok op i løbet af dagen, et simpelt tryk på skærmen og der lades med 4 KW i tidsrummet 15-17"
Grund ideen med forskellig takst tidspunkter er skam fin nok, men det er ikke sagligt at udpege et tidspunkt for høj last kl 17-20. Der med simple opslag kan dokumenteres som havende samme eller lavere last end andre tidspunkter midt på dagen.
Hej Anders,
Jo, det gør vi pga EU og elmarkedsreformerne som er i fuld gang. Og allerede nu har visse netselskaber indført tariffer baseret på antagelser om belastningen ude i distributionsnettet. Husk at elpris < nettarif < elafgifter, så udsvingene mærkes ikke så meget, før der også lukkes op for variable elafgifter. Når nu PSO'en gradvist fjernes og elafgifterne reduceres generelt eller punktvis for elvarme og varmepumper, så mærkes udsvingene fra forsyningssituationen og netbelastningen mere. Det er uvist om/når elafgiften gøres afhængig af den rå elpris.
Helt enig, Michael, men dine tal viser effekt på transmissionsnettet, mens Radius er et netselskab og derfor "kun" interesserer sig for belastningen på deres distributionsnet. Komfurerne i kogespidsen kan være belastning nok til, at man gerne vil skubbe anden belastning væk eller opkræve lidt mønt til fremtidige udvidelser ude i beboelsesområderne.
Jeg svarede på et helt bestemt kritikpunkt fra dig: Hvorfor er kogespidsen for weekenddagene medtaget i den dyre periode, når den ikke er lige så høj som kogespidsen på hverdage?
Det spørgsmål mener jeg, at jeg har givet et godt bud på et svar på.
Din modargumentation handler om noget helt andet: Hvorfor har man lige netop valgt kogespidsen og ikke en anden periode på dagen, hvor belastningen er højere?
Mads helt enig.
Men da RADUIS' forsyningsområde dækker en meget stor andel af de danske samfund, erhverv som privat. tænker jeg at mønstret er tilnærmelsesvis det samme.
De tal jeg kom med er for hele landets forbrug og da andre forsyningsselskaber kunne tænkes at følge efter var det et meget nemt at bruge hele landets tal som generelt eksempel.
Der er helt sikkert delområder i de enkelte forsyningsselskaber der ser anderledes ud, f.eks beboelses områder med egne transformator stationer og stort set ingen industri, og omvendt, industriområder uden beboelse.
Det gjorde du også.
Og ja, jeg trak den lidt længere for netop at pointere at det skal være en effekt grænse og ikke udvalgte tidspunkter der sætter spidsbelastningen.
Det er nemt at publiserer på en web side:
Om ca 2 timer forventer vi overskridelse af effektgrænsen, sker det, vil det udløse en merepris på 50 øre/kwh.
Så skal diverse garagekodere nok komme men en APP der holder øje med den side og push'er beskeder til forbrugerne, både erhverv og private.
Overskrides effektgrænsen ikke, så kan forbrugerne få en besked:
Tak for jeres indsat med at spare på strømmen, denne gang blev det ikke nødvendigt at hæve prisen.
Det er fint nok, hvis din målgruppe er nørderne og den del af befolkningen, der vil gøre noget aktivt for at nedbringe deres elregning.
Men skal du have den brede befolkning med, vil en statisk periode virke meget bedre, fordi den nødvendige viden kan spredes fra mund til mund, uden at man skal bøvle med apps eller hjemmesider:
Nabo1: Nå, jeg må hellere se at komme hjem og lave mad.
Nabo2: Laver du mad allerede nu?
Nabo1: Ja, strømmen er jo billig nu.
Nabo2: ????
Nabo1: Ja, har du ikke hørt om de nye elpriser? Strømmen er blevet helt vildt dyr mellem 17 og 20.
Nabo2: Hold da op! Så skal jeg da vist til at lave mad og vaske tøj på andre tidspunkter!
Sådan, budskab afleveret viralt!
Sammenlign det med:
Nabo1: Ja, har du ikke hørt om de nye elpriser. Vi betaler meget mere i spidslast.
Nabo2: OK. Hvordan ved jeg, at der er spidslast.
Nabo1: Du skal bare installere den her app, og så kan du åbne den og se, om du er i spidslast.
Nabo2: Det får jeg aldrig taget mig sammen til. Jeg tror bare, jeg betaler det, det koster.
Dit dialog eksempel er dur ikke, folk er jo på arbejde ;-)
Så det vil være:
Borger: Du chef, jeg skal have tidligt fri i hele vinter halvåret!
Chefen: Hvorfor dog det?
Borger: Jo for ellers kan jeg ikke nå hjem og lave mad mens strømmen er billig!
Chefen: HVAD..............!"" - Du har bare at blive til normal arbejdstid, ellers kan du prompte forlade stedet!
Din kommentar om nørder/kompleksitet er korrekt.
Burder ikke stå. "Laver afgift på el skal sætte skub i små og store varmepumper ".
El prisen er i dag fin nok. PT. er den 20 Euro pr. mwh.
Folk gad nok ikke slæbe brænde ind, hvis der ikke var så meget afgift på el.