Lavere nettariffer skal få energiaftale i hus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lavere nettariffer skal få energiaftale i hus

Regeringens andet forsøg på at billiggøre en ny energiaftale retter søgelyset mod netselskaberne og Energinet.dk.

Her finder man besparelsesmuligheder, der i alt resulterer i en sænkning af nettarifferne med 745 mio. kroner i 2020 for elforbrugerne og erhvervslivet.

Sammen med de besparelser på planen, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) lagde frem den 19. januar, er udgifterne til en ny energiaftale dermed barberet ned til 3,9 mia. kroner, som Venstre og de konservative nu har accepteret som grundlag for at gå i videre forhandlinger om et nyt energiforlig.

»Regeringen har nu lyttet til Venstres krav og nedjusteret rammerne for en aftale til 3,9 mia. kr. Derfor erklærer vi os nu parate til at gå ind i realitetsforhandlinger om indholdet af aftalen,« siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars Chr. Lilleholt, tirsdag eftermiddag.

Effektivisering på 2 pct.

Ifølge et notat fra Klima- og Energiministeriet vil man kunne hente de 300 af de 734 mio. kroner hos netselskaberne - som resultat af et dybdegående eftersyn af elsektoren. Det kunne være via et krav fra myndighederne om generel effektivisering af selskaberne på to procent om året.

Ifølge notatet skal besparelsen konkretiseres i forbindelse med et kommende eftersyn af elforsyningssektoren og vil i øvrigt kræve en lovændring.

Også en udskydelse af dele af kabelhandlingsplanen, som Energinet.dk står for, og som ing.dk tidligere har skrevet om, kommer nu i spil:

500 km af de planlagt 1.500 kilometer kabellægning udskydes til efter 2020, hvilket giver en besparelse i 2020 på 130 mio. kroner.

Ydermere skal man i kabellægningen af de 1.000 km inden 2020 prioritere luftledninger i byområderne samt give fortrinsret til kabellægning, der sker af hensyn til mere vindkraft.

Også en fremrykning af udbetaling af Energinet.dk's såkaldte flaskehals-indtægter vil kunne spare forbrugerne for penge.

Disse indtægter - som kommer fra forskellen i elprisen ved eksport af for eksempel billig strøm til Norge - henlægges til fremtidige kabel-projekter. Ved at tilbageføre dem til forbrugerne via modregning i nettariffen over ti år vil forbrugerne slippe 190 mio. kroner billigere i tariffer i 2020.

Endelig skaffer yderligere effektivisering med mere hos Energinet.dk 125 mio. kroner i 2020.

Vigtigt at holde balancen
Dansk Energis adm. direktør, Lars Aagaard, finder det pudsigt, at man begynder at tale om resultatet af et serviceeftersyn, før man har foretaget det:

»Men bortset fra dét er vi positive over for sådan et serviceeftersyn, hvor vi kigger på de samlede vilkår for elsektoren. Vi vil ikke afvise, at der er besparelser at finde, men grundlæggende handler det om at holde balancen mellem krav om effektivitet i branchen og om at bevare incitamentet for selskaberne til at investere i ny, nødvendig teknologi,« siger han.

Han påpeger dog, at det er helt afgørende, at Elfor-aftalen fra 2004 respekteres, og at den først kan ændres efter en forhandling mellem parterne.

Er 300 mio. kroner så en realistisk besparelse i netselskaberne?
»Det kommer helt an på, hvordan man ændrer i reguleringen. Man kan altid gå ind og smadre økonomien i vores selskaber, så vi må sætte vores ambitionsniveau ned, når det gælder nye elledninger, elbiler og varmepumper. Men mon det er det, regeringen ønsker?« siger Lars Aagaard.

Notatet fra Klima- og Energiministeriet opgør den samlede belastning af regeringens seneste, nu endnu billigere udspil for henholdsvis virksomheder og private af energipakken i 2020:

For virksomhederne vil prisen falde fra 800 til 300 kroner pr. ansat. For private husstande vil udgifterne tilsvarende falde fra 1.700 kroner til 1.400 kroner i 2020 inklusive moms.

Beløbene dækker samlede udgifter til PSO (udbygning af vedvarende energi) og til nettariffer (elbesparelse), der begge betales over el-regningen. En ny såkaldt forsyningssikkerhedsafgift skal dække statens provenu-tab fra et lavere energiforbrug samt tilskud til biogas med mere.

Udgiften i 2020 dækker således kun over selve de tilskud, der skal opmuntre private, erhvervslivet og investorer til at investere i besparelser og vedvarende energi. Selve investeringsomkostningerne er ikke regnet med, men ifølge regeringens oplæg 'Vores Energi' løber det op i 75-125 mia. kroner i hele perioden.

Dokumentation

Notat om billiggørelse 2

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.... de apparater som kan udnytte variable el-tariffer.

Og her er ikke tale om flere black boxes (settop boxes), næ, der skal fundamentale ændringer ind i e.g. frysere, køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, elvandvarmere, varmepumper og mange flere.

De skal forberedes med effekt-relæer som kan styres fra et indstikkort som vi kender det fra PCere og fra Boxer-CI-moduler til TV.
´
OG, og, hvad disse kort så skal kunne, eller hvordan de skal kommunikerer, ja, det behøver vi ikke beslutte nu. Dem kan vi købe senere (og de leveres selvfølgelig fra elselskabet).

På NØJAGTIG samme måde som det er vigtigt at have en CI-slot i sit nye TV, så er det vigtigt at have en CI-slot i sine apparater - alt sammen til senere brug.

Hvor svært kan det være at forstå ?

Kan vi få et svar fra produkt-ingeniørerne - hvornår kommer det ?

  • 0
  • 0

Kan det nu svare sig?

Det vil koste en hel del at udskifte alle hårdehvidevarer eller få bygget styring ind i de eksisterende. Jeg tror næppe, at det kan betale sig.
Hvis man allerede har nyere lavenergi maskiner, er der i forvejen ikke meget at spare på. Desuden bryder jeg mig ikke om, at skulle tilpasse mit liv efter hvornår vaskemaskinen nu engang har tænkt sig at ville starte. Vådt tøj der har lagt en dags tid, har det ny engang med at lugte knap så godt.
Hvis man til gengæld har el baseret opvarmning og tilstrækkeligt med godt isoleret akkumulerings kapacitet, vil der være en klar besparelse ved at lagre energien som varm, mens prisen er lav. Her er der tale om store energimængder og ingen indgriben i ens hverdag. Det andet er for lidt og for træls.

  • 0
  • 0

Min pointe, som er underforstået (undskyld) er, at apparaterne - som har levetider på 5-10-20 år - for længst burde have haft et CI-interface mv.

Derved ville de ved udskiftning være forberedt......
Tidstariffer har været diskuteret i 10 år (og i praksis afskaffet hos DONG i 15 år). Og SKULLE mod alle odds tidstarift blive genindført i praksis (DONG kører faktisk et forsøg kaldet Flex), så har vi ikke apparaterne.
Af de nævnte apparater kan kun køleskab, fryser og elvandvarme tåle ekstern on/off-regulering.

Hele diskusionen om elmålere, som kaldes intelligente, er forfejlet. De indf'ørte målere er fjernaflæste.

Du anfører, at indbygning koster penge. Ja, det er rigtigt.
Men hvis der kan spares 2 mia. kr. i ikke-udbygning af elkapacitet (som spares ved at aflaste spidsbelastningen), så kan 2 mio. kr. forbrugere istedet gradvis investere de sparede 1.000 kr i apparater.
Og hvis den sparede investering er 20 mia. kr., så er det en ekseptionelt god forretning.
Hvad var det nu Skagerrak 4 kablet koster ? Eller Storebælt kablet ?

Du anfører "der er ikke meget at spare". Jeg må desværre bede dig nærmere studere hvorfor aflastning i peak timerne er en helt usædvanlig god besparelse. Du må ikke forveksle gældende takststrukturer, og forbrugerens besparelse, med de faktiske forhold. Der er ingen klar relation.

Du er velkommen til IKKE at tilpasse din tidsplan til den eksterne verden. Så kan du sidde i kø på motorvejen, stå i trængsel i toget eller bare betale 5 gange så meget som nødvendigt.

Jeg tror på tekniske løsninger.

  • 0
  • 0

Hvis der nu hele tiden var en øjeblikkelig netpris og fuelpris et eller andet sted i Cyberspace som måleren talte sammen efter ,er det så muligt at undgå eloverløb fra vindmøller og netudfald på grund af overbelastning?
Er det det der menes med intelligente elmålere og apparater?

  • 0
  • 0

Det ville være extremt nemt at ændre tariffen i spidsbelastning perioden, til 4 kr vs. 2 kr idag.
Ville det ikke give et incitament for ikke at lade på elbilen, eller bruge varmepumpen i de 2 timer hvor vi har spidsen?? man kunne evt. sætte et døgnur ind på cirkulationspumpen til gulvet, så var det da ikke den der skreg på varme. Det er små ting der kan laves derude, og hvis der ikke er bank/gulerod - så sker der bare ingenting.

Det ændrer ikke på at vinden kan blæse i andre perioder, men så skal der laves andre tiltag. varmepatronen i fjernvarmen, brint anlæg, Norge/Tyskland osv.

P.S Det er da "dumt" at stoppe vasketøjet ind i tørretumbleren kl 18.00, jeg gør det ihvertifald ikke.

Man kunne lave en meget forsimplet måde at ændre vanerne på ved hr og fru Jensen,

  • 0
  • 0

Du anfører "der er ikke meget at spare".

Jeg tror på tekniske løsninger.

Hvis du ser på de data der kan hentes fra Energinet.dk, så kan du se energiforbruget i Danmark i hovedsag er en 'bølgeform' med et maksimum mellem kl. 11 og kl. 14 og minimum om natten. Hertil kommer så en spids omkring kl. 18. Variationen mellem lavlast of spidslast er ca, 1 : 2. Det betyder at du, hvis du vil undgå spidslasten, skal spare på strømmen der hjemme midt på dagen, hvad du alligevel gør, da du er på arbejde. Derudover så skal du spise kold mad om aftenen, eller ha' et rent gaskomfur, for at undgå 'spisetidsspidsen'. Til sidst så skal du vaske om aftenen, hvad du formodentligt gør i forvejen, for at vaske i lavlast perioden. Hvis du begynder at lade køleskab køre med varierende temperatur vil du få kondensdannelse på dine varer. Hvis du begynder at ha varierende temperatur i din fryser vi du få en meget hurtigere nedbrydning af dine varer.

Som Poul Henning har skrevet i en anden blog, så har vi allerede 'plukket de fleste lavthængende frugter' her hjemme.

Der hvor der kunne vindes noget, er der hvor der hvor resultatet af elforbruget har lange tidskonstanter. Det kunne f.eks. være at ha' en akkumulerende varmtvandstank når man har varmepumpe. Det kunne også være, at finde et materiale med faseskift (vand/is) temperatur omkring - 20 grader til brug som buffer i fryseren.

Til gengæld har det ingen praktisk betydning at standse varmen hvis man har gas- eller fjernvarme. Disse anlæg har så stor buffer kapacitet i selve nettet at døgnvariationen i forbrug ikke betyder ret meget.

Til sidst, så husk når du ser på elprisen, at det kun er ca. 40 øre/kWh for produktionen.

Hvis/når du nu ønsker kvarters-registrering i din fjernaflæste måler,så er det ikke gratis. Erfaringerne fra Sverige er, at noget sådant koster ca. 1000,- til 2000,- pr.husstand at etablere.Hertil kommer så driften af aflæsningsnettet, formodentligt imellem 100,- og 1000,- om året pr. husstand. Der er kun en til at betale dette, forbrugeren.

  • 0
  • 0

Syntes det ville være fint med den slags, bare det kan slås fra, hvis man ønsker det. Nu er nettet jo enormt, så det er måske ikke et problem her på de store øer, men jeg ved nogle steder har man forskudt start på 5 min, men det er nu mere for at fjerne det strømhug der kommer ved opstart af køleskab osv.

Kender ikke til den præcis konsekvens, men jeg kan ikke se det store problem i at frysere går længere ned, sådan at de om dagen kører -18 grader og om natten går ned til -25 eller mere (ved dog ikke om de ikke er så ineffektive der at det ikke kan betale sig). Køleskab er en lidt anden snak. Køle/frys ville man jo have et incitament til at købe et system med to kompressorer.

Tørretumbler er jeg lidt bange for brand, men vaskemaskiner ville det jo være smart at favorisere dem med varmtvands indtag, da det meste af energien går til at varme vandet op.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten