En check. Det var indholdet af den seneste energiregning, som Tom Toft Kragh fik. I februar 2009 flyttede den maskiningeniøruddannede Kragh og hans familie ind i et af Danmarks mest energieffektive huse, det såkaldte SIB Zero+ hus i Sønderborg. Huset er et 200 m2 stort aktivhus. Det vil sige, at den superisolerede villas 60 m2 solceller på årsbasis producerer mere el, end familien bruger.
Huset er et godt eksempel på, hvad man kan opnå i lavenergibyggerier. Men i andre lavenergibyggerier har resultaterne efter den koldeste vinter i 47 år og en meget varm sommer ikke været nær så positive.
De mest udbredte problemer i en række projekter, som Ingeniøren har undersøgt, er overophedning om sommeren, utilstrækkelig opvarmning om vinteren og alternativt en stor energiregning, fordi mange varmesystemer kører på el.
Rundspørgen afslører, at selvom der er bygget omkring 250 boliger, institutioner og kontorer, der som minimum overholder lavenergiklasse 2015 (L2015), og selvom nogle af landets dygtigste og mest erfarne ingeniører og arkitekter er involveret, så lever nogle af husene hverken op til lavenergikravene eller beboernes forventninger til indeklimaet.
Hvis branchen ikke lærer af fejlene, så er der udsigt til problemer, når energikravene bliver strammet igen i 2015. Og energiforbruget i bygningerne vil heller ikke falde så meget som politikerne og ikke mindst boligejerne håber på.
Et godt eksempel på problemerne finder man uden for Vejle.
Solhatten bliver glemt
For at få tilstrækkelig solvarme om vinteren har lavenergihuse store glaspartier i sydfacaderne, men det kan give problemer om sommeren. Det viser evalueringen af fire af de såkaldte Komforthuse, der er blevet opført i Skibet vest for Vejle. Husene skulle opføres som passivhuse, og forskere fra Aalborg Universitet har fulgt både byggeprocessen og den efterfølgende brug. Evalueringen viser problemer med overophedning i alle husene, fortæller lektor Tine Steen Larsen fra Aalborg Universitet.
»En del af husene har ikke solafskærmning. Der ser vi problemer i sommerperioden. I nogle huse når temperaturen op på 30 grader.«
I et enkelt hus er komforttemperaturen overskredet en tredjedel af tiden i sommerperioden.
Et af de huse, der klarer sig relativt godt, er projekteret af Ellehauge & Kildemoes. Men solpåvirkningen er generelt et problem, erkender en af fimaets ejere, Troels Kildemoes.
»Vi har selv lidt høje temperaturer på 27 grader. Men der er mange huse med store glasarealer, hvor man har temperaturer, der kommer over 30 grader. Det rammer både lavenergihuse og almindelige huse. Det er en svær balance at lave ordentlig solafskærmning, og det kan også være svært at få arkitekterne til at acceptere nødvendigheden af det.«
Et andet sted, hvor beboerne savner solafskærmning er i Sønderborg.
»Hvis man skal nævne én ulempe, så er det, at det bliver meget varmt om sommeren. Man har undervurderet, hvor meget solvarme, man ville få,« fortæller Tom Toft Kragh. Han håber dog på at kunne løse problemet ved at bygge en automatiseret solafskærmning på.
Varm luft er ikke nok
Når sommeren går på hæld, dukker et andet problem frem. Underdimensionerede og ugennemtænkte varmeanlæg er en tilbagevendende fejl i mange projekter, fortæller Troels Kildemoes.
»Kongstanken mange steder er, at man skal kunne varme hele huset op via ventilationsanlægget, men luftopvarmning har vist sig ofte at være mere kompliceret end at bruge traditionelle ting som gulvvarme og radiatorer. Og hvis man anvender en varmepumpe, der måske ikke yder helt det, som producenten har lovet, så har man problemer.«
Et eksempel på problemer med luftbåren opvarmning finder man i 86 L2015-rækkehuse i Hillerød. Som led i EU-projektet Concerto har Cowi overvåget energiforbruget i fem af husene, og til opvarmning og ventilation ligger det ifølge foreløbige tal to-tre gange højere end beregnet.
Men fordi husene har solceller, ligger det endelige energiforbrug kun 33-100 procent over det beregnede. Årsagen ser ifølge Peter Weitzmann fra Cowi ud til at være, at aftræksvarmepumperne er underdimensionerede, styringen har været uhensigtsmæssig og luftskiftet er meget højt i de mindste boliger, hvor energiforbruget pr. m2 også er størst. Løsningen ligger i traditionelle dyder og metoder, mener Troels Kildemoes.
»Man skal have mere sikkerhed ind i beregningerne. Man skal lave effektberegninger for alle rum og være sikker på, at man kan tilføre nok varme. Og hvis effektberegningerne siger, at du kan nøjes med at tilføre 1,5 kW, så tag dog 3 kW for at være sikker,« opfordrer Troels Kildemoes.
Og så skal man ikke afskrive traditionelle varmeanlæg som radiatorer og gulvvarme, selvom de ofte er dyrere end opvarmning via ventilationsanlægget. Slangerne i et gulvvarmeanlæg kan desuden bruges til at køle huset på varme dage.
Lavenergiliv kræver uddannelse
Brugernes adfærd er på godt og ondt bestemmende for lavenergihusenes adfærd. Det er erfaringen i Boligforeningen Ringgården i Århus. I en del af deres lavenergiafdeling Lærkehaven er husene bygget op af to bygninger med en uopvarmet glasgang imellem.
Selv om det er meningen, at dørene til glasgangen skal lukkes om vinteren, så bruger mange beboere dem hele året, så energiforbruget er eksploderet, fortæller direktør Palle Jørgensen.
I andre huse er problemet, at folk vil have forskellige temperaturer i de forskellige rum og derfor slukker for radiatorerne i et enkelt rum. Det sender resten af radiatorerne på overarbejde og energiforbruget i vejret.
»Det er ikke en rationel måde at bruge opvarmningssystemet på. Så vi skal forklare beboerne, hvordan de sparer på energien. Men det er svært at finde en ordenlig måde at gøre det på, for vi kan ikke invitere folk på et kursus, hver gang der bliver skiftet ud, så vi satser på, at vi kan lave en manual, som folk vil læse,« siger Palle Jørgensen.
Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren. Lavenergiklasse 2015: Energiforbruget i L2015-huse er 25 procent lavere end i huse, der lever op til standardkravet i Bygningsreglementet 2010.Hustyper
**Passivhus: **Frivillig standard, der blandt andet kræver, at energiforbruget til opvarmning ikke overstiger 15 kWh/m2indvendigt etageareal/år.
**Aktivhus: **Et hus, der ved hjælp af for eksempel solceller, på årsbasis producerer mindst lige så meget energi, som det forbruger.
Det er anderledes at bo i et lavenergihus end i et standardhus. Her er eksperternes bedste råd:Huskeliste
**Overvåg **dit energi- og vandforbrug – evt. via fjernaflæste
målere.
**Overvej **behovsstyring af ventilation. Der er ingen grund til at ventilere huset hele tiden, hvis der ikke er nogen hjemme.
**Skru ned **for termostater, når du køler huset om natten.
**Hold vinduerne **lukkede om vinteren. Lad ventilationsanlægget sørge for den friske luft.
**Få indstillet **varme-/ventilationsanlæg mindst et par gange om året.
**Sørg for, **at der er udvendig solafskærming mod syd – alternativt kan indvendige gardiner mindske opvarmningen af tunge indvendige bygningsdele.
Dokumentation
Komforthusenes hjemmeside
Se undersøgelse blandt Komforthusenes beboere
SIB Zero+ husets hjemmeside
Se præsentation af Lærkehaven
Læs om Skolen i midten i Hedensted
[Se præsentation af de første målinger af Ullerødbyen](https://www.fbbb.dk/Files/Filer/Indlaeg_fra_Peter_Weitzmann.pdf https://docs.google.com/viewer?url=https://fo-1ny.inforce.dk/graphics/FO_dokumentarkiv/Folder_Uller%25F8dparken.pdf )
