Lavenergihuse plages af overophedning og kolde rum

Der er faktisk nogle arkitekter mm. i DK der er certificeret "Passivhus designere", som fx her: https://www.byggeraadgiveren.dk/Lavenergihuse/passivhuse/Det er også vigtigt med et ordentlig tilsyn, så det der er projekteret, rent faktisk også er det der bliver lavet. Problemet er bare, at der er mange private bygherre der fravælger tilsynet fordi de tror, at de kan spare penge. Dette kan så igen meget let medføre, at der fx fremkommer "lidt" utætheder i dampspærren hist og pist, hvilket kan være nok til, at huset slet ikke kan leve op til de standarter der er stillet i udsigt, da tætheden af et hus er en vigtig faktor for, at overholde energikravene til fx Passivhuse.

Vi har som firma opnået at få et helt byggesystem certificeret hos Passivhus Instituttet i Tyskland. Som den 5. virksomhed i verden. Erfaringerne er begyndt at vise sig fra de nu 2 års erfaringer med huse i drift. Det ligge klart at vi ikke har problemer med at holde varmen i husene, det største problem er at komme af med overskudet. Vores eneste installation til varme er et Genvex 185 combi anlæg. Anlægget indeholder en sløjfe i beholderen som egentligt er beregnet for tilslutning af solvarme paneler. Denne sløjfe bruges istedet til at drive gulvvarme i toiletter og bad, men også til radiatorer i de enkelte rum. Et system der ser ud til at virke rigtig fint. Som forvarmning af indsugningsluften bruges et Airvex anlæg som har 60 meter slanger lagt ud under husets gulvisolering, altså i sandpuden. Dette anlæg bruges om sommeren til at køle huset, da vi så laver bypass på indsugningen så dette ikke går igennem krydset. Naturligvis er der brug for at solafskærme om sommeren, hvilket har vist sig at vi kan klare med persienner i stuen som vender mod syd. Samtidigt er der indbygget velux vinduer i taget som giver en god komfort ventilation på de varmeste sommerdage.

Jeg har lægger i løbet af eftermiddagen et eksempel ud på www.harresoe.dk/bog_dk der kommer til at hedde TESTHUS MØRKE. Her kan i se hvordan huset er opbygget og energimålingerne. Der er i dette eksempel ikke brugt supplerende varme, da det ikke har været nødvendig i den vinter vi har været igennem. Men skulle det en dag blive nødvendig er der i Genvex Combi indbygget en elvarme spiral. Men som sagt har den aldrig været tændt i det omtalte hus.

Vi har nu en del bygninger oppe at køre, både som institutionsbyggeri og private boliger. Erfaringerne er rigtig gode. For at kunne give folk et indtryk af hvordan et passivhus er at opholde sig i, har vi opført et 220 m2 pasivhus ved Billund i Jylland, som vi bruger til at lade kommende kunder bo i, feks. en weekend. Foruden ved dette bruges huset af kommuner og rådgivere til forevisninger, foredrag osv. Det er altid muligt at træffe aftale om et besøg.

Men som sagt er det muligt senere på dagen via ovenstående link at få et indblik i et tilfældig passivhus, bygget i byggesystemet. Byggesystemet kan bruges til alle typer byggeri i alle former, det bekøver så absolut ike være 8 kantet.

Jeg kan kun nikke genkendende til alle kommentarer i dette indlæg. Jeg startede for 3 år siden med at selvstudere alt omkring lavenergi i forbindelse med familiens planer om at opføre et nyt lavenergihus. Vi boede i et hus opført i 2000 efter BR-98 krav og erfaringerne med dette var især overophedning af sydvendte rum i sommerperioden. Trods installeret mekanisk ventilation var dette ikke nok. Da vi for nu 1½ år siden startede den endelige projektering erfarede vi hurtigt at hverken arkitekter eller entreprenører ved ret meget om alternativ energi generelt. jeg fandt dog en VVS-installatør og en ingeniør som brændte for energirigtige løsninger og resultatet er blevet et unikt kombineret varme- og kølesystem, hvor sommerens foreløbige erfaringer er rigtig gode.

Vi har anvendt en solassisteret Eviheat varmepumpeløsning med 7,5m2 solfanger. Se yderligere på www.energywise.dk. På ventialtionssiden er installeret en Genvex GE Energy 2 med ægte sommerbypass af varmegenvindigen.

Her kommer så det specielle:

På Genvexens friskluftside er installeret en AVA-250 køleflade. Denne køles med det kølige vand fra jordvarmen taget fra fremløbssiden. Returvandet fra kølefladen sendes tilbage i fremløbet til varmepumpen EFTER en returventil, således at evt. varmepumpedrift i sommerperioden får direkte glæde af en forøget temperatur af brinen. I juli hvor temperaturen toppede nåede vandtemperaturen op på 19gr, hvilket gav mulighed for på selv de varmeste dage stadig at holde Genvex'ens indblæsningsluft nede på ca. 20gr. Det fungerer ikke som aircondition men det tager effektivt toppen af varmen på de "stygge dage" I den første lange del af sommeren indledte vi første juni med en brinetemp. på ca. 13gr, hvilket gav et dejligt indeklima. Da huset er af tung konstruktion med betongulve og inder-/bagvægge udskyder vi den langsomme sommeropvarmning af hele betonkonstuktionen, således at vi i praksis hele sommeren har kunne holde temperaturen indedøre på mellem 24-25gr - også ved udetemp på over 30gr. Jeg har monteret energimålere på både varmefremløbet til gulvene og varmtvandsfremløb. Varmepumpen har dog næste ikke kørt siden maj, så erfaringer med hvor længe vi kan trække på den akkumulerede energi i jorden i form af øget COP grundet det varmere vand. Jeg har dog observeret at ved forseret drift producerer varmepumpen 10KW i stedet for de normerede 6KW på gulvarmen (COP=7) og COP=4,6 på varmtvandsproduktion.

I projekteringen havde vi især fokus vi følgende:

• Jorslangerne er overdimensioneret til 15W/m. 2 parallelle kredse á 200m.
• Særlig fokus på af få "den varme side" af ventilationskanalerne isoleret ordentligt op mod loftrummet. Dette er ofte overset med stort tab af varme om vinteren eller uønsket opvarmning af indblæsningsluften om sommeren op mod hedt loftrum.
• Huset er projekteret uden vestvendte vinduesarealer, da disse er de værste uønskede varmeydere om sommeren. Sydvendte facader er med udhæng.
• Stor fokus på at opnå en tæt dampspærre og tryktesten viste da også et tab på ca. 1/3 af normkravet.

Cirkulationen af det kolde vand til Genvexen varetages af en Grundfoss A-pumpe som i praksis bruger ca. 11W og denne tilfører med egen regulering også "kulde" til et let isoleret viktualierum inde i huset. Her holder vi en temperatur på ca 16.gr - dog minimum +1gr i forhold til jordvandstemperaturen.

Huset er energimæssigt et lavenergiklasse1 hus, og som sagt mangler vi stadig at høste de første vintererfaringer, da vi flyttede ind i marts.

Kølefladen har vist sig yderst effektiv. Selv når Genvex kører på max hastighed kan vi køle udeluften til +1 gr over brinetemperaturen. I en periode var friskluftrøret endnu ikke isoleret i loftrummet og selv når luften var 35gr kom der 18gr ud af friskluftdyserne over hele huset.

Jeg vil i løbet af vinteren poste flere erfaringer på ing.dk. Der er jo lige nu meget debat om disse problematikker.

Jeg kan kun nikke genkendende til alle kommentarer i dette indlæg. Jeg startede for 3 år siden med at selvstudere alt omkring lavenergi i forbindelse med familiens planer om at opføre et nyt lavenergihus. Vi boede i et hus opført i 2000 efter BR-98 krav og erfaringerne med dette var især overophedning af sydvendte rum i sommerperioden. Trods installeret mekanisk ventilation var dette ikke nok. Da vi for nu 1½ år siden startede den endelige projektering erfarede vi hurtigt at hverken arkitekter eller entreprenører ved ret meget om alternativ energi generelt. jeg fandt dog en VVS-installatør og en ingeniør som brændte for energirigtige løsninger og resultatet er blevet et unikt kombineret varme- og kølesystem, hvor sommerens foreløbige erfaringer er rigtig gode.

Vi har anvendt en solassisteret Eviheat varmepumpeløsning med 7,5m2 solfanger. Se yderligere på www.energywise.dk. På ventialtionssiden er installeret en Genvex GE Energy 2 med ægte sommerbypass af varmegenvindigen.

Her kommer så det specielle:

På Genvexens friskluftside er installeret en AVA-250 køleflade. Denne køles med det kølige vand fra jordvarmen taget fra fremløbssiden. Returvandet fra kølefladen sendes tilbage i fremløbet til varmepumpen EFTER en returventil, således at evt. varmepumpedrift i sommerperioden får direkte glæde af en forøget temperatur af brinen. I juli hvor temperaturen toppede nåede vandtemperaturen op på 19gr, hvilket gav mulighed for på selv de varmeste dage stadig at holde Genvex'ens indblæsningsluft nede på ca. 20gr. Det fungerer ikke som aircondition men det tager effektivt toppen af varmen på de "stygge dage" I den første lange del af sommeren indledte vi første juni med en brinetemp. på ca. 13gr, hvilket gav et dejligt indeklima. Da huset er af tung konstruktion med betongulve og inder-/bagvægge udskyder vi den langsomme sommeropvarmning af hele betonkonstuktionen, således at vi i praksis hele sommeren har kunne holde temperaturen indedøre på mellem 24-25gr - også ved udetemp på over 30gr. Jeg har monteret energimålere på både varmefremløbet til gulvene og varmtvandsfremløb. Varmepumpen har dog næste ikke kørt siden maj, så erfaringer med hvor længe vi kan trække på den akkumulerede energi i jorden i form af øget COP grundet det varmere vand. Jeg har dog observeret at ved forseret drift producerer varmepumpen 10KW i stedet for de normerede 6KW på gulvarmen (COP=7) og COP=4,6 på varmtvandsproduktion.

I projekteringen havde vi især fokus vi følgende:

• Jorslangerne er overdimensioneret til 15W/m. 2 parallelle kredse á 200m.
• Særlig fokus på af få "den varme side" af ventilationskanalerne isoleret ordentligt op mod loftrummet. Dette er ofte overset med stort tab af varme om vinteren eller uønsket opvarmning af indblæsningsluften om sommeren op mod hedt loftrum.
• Huset er projekteret uden vestvendte vinduesarealer, da disse er de værste uønskede varmeydere om sommeren. Sydvendte facader er med udhæng.
• Stor fokus på at opnå en tæt dampspærre og tryktesten viste da også et tab på ca. 1/3 af normkravet.

Cirkulationen af det kolde vand til Genvexen varetages af en Grundfoss A-pumpe som i praksis bruger ca. 11W og denne tilfører med egen regulering også "kulde" til et let isoleret viktualierum inde i huset. Her holder vi en temperatur på ca 16.gr - dog minimum +1gr i forhold til jordvandstemperaturen.

Huset er energimæssigt et lavenergiklasse1 hus, og som sagt mangler vi stadig at høste de første vintererfaringer, da vi flyttede ind i marts.

Kølefladen har vist sig yderst effektiv. Selv når Genvex kører på max hastighed kan vi køle udeluften til +1 gr over brinetemperaturen. I en periode var friskluftrøret endnu ikke isoleret i loftrummet og selv når luften var 35gr kom der 18gr ud af friskluftdyserne over hele huset.

Jeg vil i løbet af vinteren poste flere erfaringer på ing.dk. Der er jo lige nu meget debat om disse problematikker.

Til Klavs Klavsen. Nej det gør jeg helt bevidst ikke. Jeg kan ikke se nogen gevinst ved det, da fyret alligevel ikke varmer centralvandet op når temperaturen er over 15. (Vandet er varmere end ønsket temperatur). Om natten kan vandet blive varmet lidt op, men det sikrer så at badeværelsesgulvet ikke er for koldt. Til gengæld får jeg nytte af restvarmen fra brugsvandsopvarmningen, som bliver cirkuleret rundt, i stedet for blot at dampe af i fyret. Det mindsker også muligheden for en normal central-fyring, da det hæver vandets temperatur en smule. Jeg har brugt mellem 3 og 5m3 gas om ugen i sommermånederne, og det svarer ret godt med brugsvand alene (+tab fra beholderen). Eneste ekstra tab er selvfølgelig cirkulationspumpen, men det kan jeg leve med. I princippet, ved rigtig indstilling, kunne sommervarmen i stuen på den vis blive fordelt til de køligere dele af huset, eller sagt på en anden måde, stuen kunne faktisk blive kølet. Jeg kommer nok til at bruge ca. 800m3 om året med en brændeovn til stuen. Huset er fra 57 og efterisoleret på loft og udvendig på væggene. Det krævede en del overvejelser og beregninger plus indstilling af fyret, at nå til ovenstående resultat. Varmekurven står til ca. 40grader ved 0 udenfor, og det svarer til 22grader ved 20 udenfor. Det er milevidt fra default værdierne i fyret, og leverandøren Baxi eller installatøren har ikke hjulpet til at forstå hvad der sker. Jvf. ovenstående forstår jeg ikke ideen med natsænkning. Som jeg kører fyret har jeg nærmest det omvendte via lavere udendørstemperatur, og det giver en god komfort. Af samme årsag er det fuldstændig unødvendigt at isolere central rørene, da de går indenfor klimaskærmen, men jeg tror ikke energikonsulenter vil kunne kapere dette. Det er sikkert sådanne forhold der gør at disse lavenergi huse ikke fungerer.

Slukker du ikke for centralvarmen om sommeren? vores er slukket fra maj til september som minimum - og vi bor i et hus fra 1939 - med efter-isolering på loftet dog.

Men jeg er helt enig - om vinteren skulle fyret MEGET gerne selv regulere fremløbstemperaturen efter udetemperaturen - og dermed gøre det unødvendigt at regulere på husets termostater der nomalt altid skal stå på ~4 (ud af max 5 på standard termostater) - det skulle svjv. også være den mest energieffektive metode.

Nu tager du afsæt i et vandbåret varmeanlæg, og jeg kan ikke rigtig følge de problemer du beskriver, medmindre indstilling af fyret er helt forkert. Hvis det er et enfamiliehus med eget fyr, så skal der være udeføler på. Og rigtig indstillet så vil vandet i anlægget om sommeren formodentlig kun være 25grader. Sådan kører mit eget, og det er kun når udetemperaturen bliver lavere end 15 at vandtemperaturen forhøjes lidt. Med forsyning af flere huse fra samme fyr, kan det være at temperaturen må ligge lidt højere, men det burde ikke give de problemer du beskriver. På den anden side så ligger min respekt for VVS folk og deres viden ret lavt. Min egen erfaring er, at de mest justerer på alle mulige døgn rytmer og sommer stillinger, frem for at få fyret og anlægget til at spille sammen.

Det er ved projekteringen at det hele begynder. Nu kan der så læses om, at der ikke engang er lavet en korrekt varmetabsberegning, der er forudsætningen for et ordentligt varmeanlæg, fordi den også er forudsætningen for varmestyringen og fordi at jo mindre varme, der kræves for at opvarme en bolig, jo mere kræves der af varmestyringen.

Det er ofte sådan, at rådgivere ikke laver en ordentlig varmetabsberegning og ikke nok med det, men de overdrager dimensioneringen af automatikken til en automatikentreprenør uden at oplyse vedkommende om varmetabet, hvorved både reguleringsventilerne og strengreguleringsventilerne som oftest bliver overdimensioneret, hvorved støj og uheldig overopvarmning bliver resultatet.

Dertil kommer, at de data der ofte oplyses vedrørende en ventilationsvarmeflades kapacitet er alt for lille, fordi fabrikanter af disse varmeflader foretrækker at levere varmefladerne i overstørrelse, for at undgå vrøvl efterfølgende med rådgiverne om, at der er for koldt i rummene. Det betyder, at en ordentlig indregulering bliver praktisk umulig, hvilket først og fremmest mærkes i anlæg med et meget lille varmetab, som eksempelvis i lavenergihuse, hvor en overophedning i sagnes natur bemærkes meget længere end i et dårligt isoleret hus. Resultatet af en manglende varmetabsberegning bliver ikke kun, at hele varmeanlægget bliver enten for lille eller for stort; men også at en ordentlig styring af varmen bliver umulig, fordi reguleringventilernes kv-værdi ikke kan dimensioneres og det bliver endnu værre, når varmefladen også er for stor. Rådgivernes målsætning om en PID regulering er derfor kun en illusion, den bliver aldrig andet end en on-off regulering, som mærkes endnu mere i et højisoleret hus, end i et lavisoleret hus, hvor den ikke bliver bemærket. En for stor regulerings- og strengreguleringsventil betyder mere teknisk, at reguleringsventilens reguleringsområde fra fuldt åben til fuldt lukket bliver reduceret fra f.eks. 8 mm til 0,1 - 0,2 mm, hvilket også ofte giver støj i anlægget, fordi den hele tiden skal være næsten lukket.

Man kan spørge sig selv, om et vandbåret opvarmningsanlæg ved lavenergihuse overhovedet er en mulighed, fordi der er en fysisk bestemt tidsforsinkelse mellem vands evne til at afgive varmen og en elektrisk drevet reguleringsventils hurtige reaktionsevne, fordi der altid vil være en tidsforsinkelse mellem den ønskede rumtemperatur og det til enhver tid værende energiindhold i det i varmeanlægget akkumulerede vand, som selvfølgelig bemærkes mere i lavenergihuse end i andre huse og findes der på markedet mulighed for at få varmeflader og ventiler der er små nok til at kunne regulere lavenergianlæg.

Det er ikke så vanskeligt. Projekter og udfør rum for rum, så undgås mange integraions- og samfunktionsproblemer.

De væsentligste energikrævere og -ydere er vinduer, ventilation og u/tæthed. Personer, isolering og varmeaggregater er sekundære. Ekstra varmekilder er ofte helt unødvendige.

Vinduer skal selvfølgelig være som DTU og ande anbefaler, superisolerede, tætte og med variabel solafskærmning. (f ex m persienneruder)

Ventilation med varmeveksler skal være decentral og balanceret (et aggregat for hvert rum)

Eksempler for vinduer og ventilation til renovering og nyyggeri er på markedet. Der findes superisoleredevinduer med integreret CO2-styret komfort-ventilation. Googl f ex Advance 2020 og Casa 2020.

Der er et par steder, hvor der er forskelle på krav i Dk og i Tyskland / Østrig.

Varme i gulvet i badeværelset, året rundt er et krav som vi i Dk har meget vanskeligt ved at give køb på. Derimod er det almindeligt i Tyskland / Østrig at man som kompensation for det der opleves som et koldt badeværelsesgulv kompenseres med en måtte lagt på gulvet.

Det andet, der nu er blevet et krav i det nye BR, er at det er blevet indskærpet at rumtemperaturen skal kunne reguleres rum for rum og ikke "blot" være indblæsning af en konstant mængde luft, opvarmet eet sted i anlægget.

Alene disse to ting giver anledning til løsninger, der ikke blot kan overføres fra udlandet.

Ellers er jeg da helt enig i at vi skal lære så meget som muligt af de der har prøvet det før. Men på den anden side er jeg også helt overbevist om at vi i mange tilfælde ikke bare kan overføre løsninger til et andet samfund, uden at være klar på at der kan være store forskelle i såvel forventninger som i myndighedskrav.

at vi ikke finder det nødvendigt at lære af tyskerne og østrigerne, og danskerne mener jo sædvanligvis, at forholderne her i landet er så anderledes, at man skal gøre tingene på en særlig dansk måde.

Må jeg be' om, at arkitekter, ingeniører og andre projekterende, bliver certificeret efter EU regler, eller eksempelvis de tyske standarder, og at de kun får lov at fifle med lavenergibyggeri, så frem der er blevet både certificeret eksamineret og autoriseret i alle ender og kanter.

Så kan vi måske fremover slippe for det sjusk....

Der skrive om for dårligt udført arbejde under opførelsen - jammen hvor var lige den der fører tilsyn med byggeriet henne? Hjemme på sofaen?

Også når det gælder fremtidens byggeri, ville det være godt, dersom man i Danmark ikke betragtede sig som verdens dygtigste og førende, når der vitterligt er meget, der endnu skal læres.

Det er jo katastrofalt, at danske husejere udtaler, at de ikke vil bo i lavenergihuse. Problemet er ikke lavenergihuskonceptet som sådant, men at dansk arkitekter ig ingeniører, som eller omtales som internationalt førende, ikke er dygtige nok til at bygge de huse, som vi skal bo i fremtiden.

Det koster, at lægge sig i hængekøjen i 10 år, for i mellemtiden er udviklingen kørt videre i andre lande. Danmark er kommet bagud, også på dette felt.

Det koster også at tro, at man er de bedste, for så behøver man jo ikke opsøge de arkitekter og ingeniører, som allerede har den nødvendige ekspertise og erfaring.

Den nødvendige viden har man i Østrig og Tyskland, hvor der er bygget mange tusinde huse, haller, kontorbygninger og institutioner efter passiv hus standarden. Og de overhedes ikke om sommeren og giver ikke grimme overraskelser.

Er det på grund af udlandsangsten, at man ikke vil lære af erfaringerne i andre lande men gentage alle de fejl, som allerede er gjort andre steder?

Eller er det fordi de danske arkitekter er uddannet på et kunstakademi, hvor det æstetiske får en særlig opmærksomhed og at man derfor ikke kan mestre den energimæssige side af et byggeri tilstrækkeligt? Mange steder i udlandet uddannes arkitekterne som bekendt på en ingeniørskole.

Det vil være meget uheldigt for den generelle accept af lavenergihuse, dersom de får det skudsmål, at de er overophedede om sommeren og i det hele taget bruger mere energi end planlagt.

På de årlige passivhus konferencer kommer der op til 2.000 deltagere; der er udstillinger af relevante byggekomponenter i tilslutning hertil. Der er deltagere fra mange lande, men hvem der især udmærker sig ved ikke at deltage, er danske byggeingeniører, arkitekter og forskere. Kun ganske få fra Danmark gør sig umage for at hente information og inspiration fra kolleger, som har mange års erfaring med passivhus byggeri.

De omtalte dårlige erfaringer i DK med lavenergibyggeri skal nok føre til krav om mange millioner til ny byggeforskning. Forinden man bevilger flere penge, vil det dog være mere konstruktivt og spare bygherrer af lavenergihuse for unødige eksperimenter at aftale teknologioverførsel med tyske og østrigske arkitekter og ingeniører, der allerede kan faget. Så vil vi efterhånden få det lært i dette land også.

Det skal den nationale selvstolthed kunne holde til.

Der er lang vej endnu når man kan opleve lokalplaner hvor man ønsker lavenergiklasse ! og samtidig diktere at facader skal orinenteres nord/syd eller øst/vest, når vejene i udstykningsområdet vel og mærke bugter sig som "kong Volmersr##" Der er lang vej endnu når man kan opleve lokalplaner, hvor man under overskriften "bæredygtighed" kun skriver at husene i udstykningsområdet skal være lavenergiklasse 1.

Det synes som fokus er fuldstændig "gået i hak" Jeg har det seneste år gang på gang gjort indsigelse mod lokalplanforslag, hvor der forekom så åbentlyst ugennemtænkte formuleringer, som nævnt ovenfor. Alligevel synes det som om at planmyndighederne i kommunerne langt fra har forstået budskabet endnu. Det eneste de kan komme på er at skrive lavenergiklasse 1. Der er stor set ingen der forholder sig til miljøbelastningen ved byggematerialer, infrastruktur osv. Selvom disse forhold ofte efterlader et meget større "CO2 fodaftryk" end energiforbruget til opvarmning.

Vupti blev regeringen grøn, vupti blev alle aktører specialister i passiv solhuse, Co2 neutralt og bæredygtigt byggeri. Selverkendelse er et ikke eksisterende begreb her. Hvis nu bygherren var kritisk og f.eks. stillede krav om referencer, og efterspurgte dokumentation … men det er ikke tilfældet. Resultatet er en række katastrofale byggerier som f.eks. flere af Komfort husene i Skibet, Green Lighthouse eller Bolig for livet i Århus. Der er dømt succes fra starten. Ministre, pressen og fagtidsskrifter bakker op, utallige er de konferencer og seminarer hvor disse byggerier er rost til skyerne. Selvom rygterne svirre, bliver man øjeblikkelig ”persona non grata” hvis man drister sig til at være kritisk. Lad os nu få rigtige fakta på bordet fra f.eks. Skibet så vi alle kan blive klogere! Hvad er forholdet mellem den COP der er angivet i energirammeberegningerne for varmepumperne sammenlignet med den målte? Hvad er det tilsvarende forhold for de forskellige varmevekslere i ventilationssystemerne? –for nu at begynde et sted hvor det er nemt at svare helt konkret, og der er jo målt i alle ender og kanter… Hvorledes ser beregningerne for byggematerialerne ud, der viser at ”Bolig for livet” og Green Lighthouse er ægte CO2 neutrale byggerier?

Tænk om det var som med vores ubåds og raketbryggere –lutter Open Sauce!

For 8 år siden skrev jeg om problemerne med overophedning i forbindelse med passiv solvarme. Ud fra bl.a. erfaring med eget byggeri fra start 80erne. (Ja passiv solvarme var også kendt for 30år siden)https://www.fbbb.dk/Files/Filer/Projekter_Passiv_sol_rapport.pdfFor 5 år siden skrev jeg om forskellen mellem det beregnede og det målte energiforbrughttps://ing.dk/artikel/68433-varmeforbruget-i-nye-bygninger-er-ude-af-kontrolJeg var naturligvis ikke den første, og hvis vi ikke ændre praksis -deler viden også når det går galt, lærer, stiller krav og viser selverkendelse så vil overophedning, det løbske varmeforbrug og andre problemer plage brugerne af vores bygninger i al fremtid.

At man ikke kan tænke sig til, eller inddrage de erfaringer man har i udlandet, og implementere dem i de danske bygninger.

Det er ellers ikke så svært - vinduespartier og afskærmninger places således, at den højtstående sommersol ikke kommer direkte ind, eller kan afskræmes f.eks. med udvendige skodder eller lign, og at der er indfald fra den lavtstående vintersol.

Isoleringen burde vi efterhånden have godt styr på, mens der stadig kan være nogle problemer omkring opvarmningen som nævnt, men det er så typisk fordi man på en eller anden led har underdimentioneret varmesystemet i forhold til den faktiske brug.

Et skred i varmeforbruget i forhold til det beregnede på mellem 33 og 100%, må anses for at være uacceptabelt, og det skyldes vel næppe, at danske Ingeniører ikke kan regne.... Snarere at man har presset citronen for hårdt?