Lavenergihuse dyre for husejeren
At bygge et lavenergihus er en dårlig forretning for huskøberen. Det viser et svar fra Erhvervs- og byggestyrelsen til det energipolitiske udvalg.
Med dagens byggeomkostninger og den forventede udvikling i energipriserne, vil et hus der lever op til energiklasse 2015 koste husejeren 9,1 procent mere end et hus, der lever op til de nuværende energikrav.
Huset vil ganske vist have et mindre energibehov, men den lavere energiregning vil kun svare til 4,1 procent af byggeomkostningerne, så nettoomkostningen for bygherren er 4,9 procent.
Det tilsvarende regnestykke for et hus, der lever op til de krav, der forventes at blive standard i 2020 viser, at huset vil koste 13,9 procent mere, give en lavere energiregning svarende til 5,9 procent af byggesummen, så meromkostningen for husejeren er 7,2 procent.
Beregningen er baseret på en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut og gælder for et fjernvarmeforsynet parcelhus på 150 m2.
Byggebranchens erfaring med lavenergibygninger er dog stadig begrænset - mellem 2007 og 2009 blev der således kun opført omkring 3.000 bygninger, der som minimum lever op til lavenergiklasse 1 (der bliver afløst af den lidt skrappere lavenergiklasse 2015). Derfor har EBST også regnet på, hvad prisen vil være i et 'modnet marked.'
Her kommer styrelsen frem til, at det vil koste 5,5 procent ekstra at lave et lavenergiklasse 2015-hus og 8,3 procent mere at opføre et lavenergiklasse 2020-hus. Energibesparelsen er den samme, som i det første regnestykke, så nettoomkostningen for husejerne vil være henholdsvis 1,3 og 2,4 procent for henholdsvis et 2015 og 2020-hus.
EBST understreger dog i svaret, at selvom man har erfaring for, at priserne falder, når markedet får mere erfaring, så er der stor usikkerhed om den sidste beregning.
Dokumentation
