Lavenergi på lavt blus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lavenergi på lavt blus

Der var ingen tvivl om ambitionerne, da miljøminister Connie Hedegaard (K) i april fortalte om, hvordan lovændringen af Planloven skulle nedbringe energiforbruget i nybyggede huse:

»Muligheden for at udlægge områder til lavenergibebyggelse er et helt nyt instrument, som kan bidrage til et mere miljørigtigt byggeri som led i Danmarks langsigtede energi- og miljøpolitik. Jeg håber og tror, at mange kommuner vil benytte sig af denne nye mulighed« sagde ministeren i Folketinget under præsentationen af lovstramningen.

Men indtil videre er kommunerne ikke rigtig bidt på krogen for at bidrage til Danmarks energi- og miljøpolitik, når det gælder opførelse af lavenergibyggeri.

Der er ellers rigtig meget energi at spare ved at satse på lavenergihuse i stedet for byggeri, som bare opfylder de almindelige byggestandarder.

Lavenergibyggeri opdeles i to forskellige klasser. Lavenergiklasse 1 er huse, der har et maksimalt varmeforbrug på 35 kWh/m2, mens lavenergiklasse 2 dækker huse med et varmeforbrug på højest 50 kWh/m2. Det giver en energibesparelse på hhv. 50 og 25 pct. i forhold til minimumsstandarderne for almindeligt byggeri.

CO2-besparelse i millionklassen

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har regnet på potentialet for CO2-besparelsen ved at bygge huse efter lavenergistandarder. Et hus på 150 m2, der bygges efter lavenergiklasse 1 kan således spare miljøet for 1,3 ton CO2 om året.

Antager man, at et hus kan stå i 75 år, vil besparelsen være ca. 100 ton for et enkelt hus i hele dets levetid. I 2006 blev der bygget ca. 12.000 nye huse fordelt på parcel- og stuehuse. Hvis de var bygget som lavenergihuse, ville de have givet en samlet CO2-reduktion på 1,2 millioner ton - for kun ét års byggede huse.

Ifølge Kirsten Engelund Thomsen, som er seniorforsker ved SBi er der tale om en betydelig besparelse. »Vi udleder ca. 10 ton CO2 pr. person om året i Danmark, hvoraf vi kun har direkte indflydelse på ca. 6 ton. Som en tommelfingerregel vil der være 10 procent at spare af det samlede CO2 udslip for én person ved at bygge et lavenergihus i stedet for et hus efter mindstekravet og ca. 25 procent at spare i forhold til et gennemsnitshus,« fortæller hun.

Ordførere: Kom i gang

Ifølge en undersøgelse, som Ingeniøren har foretaget, er fire ud af fem kommuner endnu ikke begyndt at stille krav om lavenergi i nybyggeri gennem lokalplanerne, og tre ud af fem har ikke planer om at gå i gang.

Det har vakt bekymring blandt energiordførerne på Christiansborg, der opfordrer kommunerne til at benytte sig af muligheden for at kræve energirigtig byggeri.

»I løbet af et par år bliver det kritisk, hvis kommunerne ikke er kommet i gang. Det er jo en kolossal mulighed for at få energiforbruget ned. Jeg tror, det vil være alfa og omega, at der oprettes et videnscenter, hvor erfaringerne på området bliver samlet,« mener Anne Grete Holmsgaard, der er klima- og energiordfører for SF.

Energiordfører for Venstre, Lars Chr. Lilleholt, tager undersøgelsen lidt mere rolig.

»Diskussion om lavenergi er forholdsvis ny, og udbredelsen er langsomt på vej. Jeg kunne godt ønske mig, at det gik stærkere, men der skal skabes bevidsthed omkring det, og det kommer ikke fra den ene dag til den anden,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten