Lave vind-bud har reduceret PSO-regning med 1,4 mia. kroner

Energistyrelsen har nu kigget på, hvor meget de overraskende lave priser på strøm fra Danmarks nye kyst- og havvindmøller batter på den samlede PSO-regning.

Ifølge en ny fremskrivning vil resultatet af de to udbud nedsætte PSO-udgiften med 1,4 milliarder kroner i 2020, i forhold til de tal som dannede baggrund for forårets politiske forhandlinger om PSO’ens skæbne.

Læs også: Rekordlav pris: Vattenfall vinder kystmølleudbud med 47,5 øre pr. kWh

Sammen med et par andre justeringer bringer det nu den samlede PSO-betaling i 2025 ned fra 5,5 til 4,0 milliarder kroner.

Tallene for biogas, biomasse, solceller med videre er ikke revideret i denne omgang, ligesom elpris-forudsætningerne heller ikke er ændret.

Det vindende bud for kystmøllerne lød som bekendt på 47,5 øre/kWh, mens budprisen for havvindmølleparken ved Kriegers Flak lød på 37,2 øre/kWh.

Læs også: Historisk billig havvind: Vattenfall vil bygge Kriegers Flak til 37,2 øre pr. kWh

De andre justeringer, som er medregnet i december-fremskrivningen, er besparelser i forbindelse med PSO-aftalen, hvor man vil nedsætte balanceringsgodtgørelse for vindkraft til 1,3 øre/kWh samt annullere den resterende pulje til forsøgsmøller (22 MW).

Medregnet er også effekten af, at man tilfører midler til myndighedsopgaver hos Energistyrelsen i forbindelse med overflytning af opgaver fra Energinet.dk.

Samlet set betyder opdateringen, at PSO-udgifterne ventes at blive 1,6 milliarder kroner lavere i 2025 end skønnet i Energistyrelsens august-fremskrivning.

Læs også: Biogas-støtte runder 1,6 milliarder – nu griber ministeren ind

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og i går har et konsortium bestående af Shell, Mitsubishi m.fl. så lige vundet udbuddet på Borssele 3 og 4 i Holland, med en udbudspris på kun 40,5 øre/kWh.

  • 13
  • 0

Ja det er fantastisk at Shell omsider forsøger at sadle om.

Er lidt træt af at PSO altid omtales som en udgift, regning etc.

Det er det ikke, det er en investering med et meget stort befolkningsflertal bag og investeringen har allerede givet mangedoblet dividende alene i form af statens aktier i DONG og investeringen tegner til at blive en endnu større succeshistorie i fremtiden. Fx bruger Shell MHI Vestas turbiner i deres Borsele 3 og 4 projekt.

Gode danske arbejdspladser og opbygning af industriel kompetence i et fantastisk vækstmarked.

Lad os alle håbe at Flamanville bliver nok forsinket til at briterne kan nå at droppe Hinckley Point.

  • 22
  • 0

Det er først nu det går op for politikerne at de er blevet vildledt, og så siger de at det er pressens skyld. Det er lang tid siden Margrethe Vestager sagde at EU var bedøvende ligeglade med den del af PSO der drejede sig om opkrævning/afgift. EU's skepsis har hele tiden været udbetalingen af de opkrævede beløb. Selvfølgelig har regeringen så slået på at det var afgiften, som var kritisk, og fortiet at det var ordningens regel om udbetaling til danske projekter som blev gransket. Jeg undrer mig over så få spørgsmål der har været desangående i folketinget (som vi har hørt om). http://jyllands-posten.dk/politik/ECE92083... Og politikerne har fulgt med, som endnu skyldigere nyttige idioter, da de kunne have afklaret det. Nu ved jeg ikke hvad der er sagt i folketinget, men det ligner lidt et problem med ministeransvar.

  • 10
  • 0

Lad os alle håbe at Flamanville bliver nok forsinket til at briterne kan nå at droppe Hinckley Point.

Ja, hvordan skal de nu forsvare det projekt fremadrettet, når de ikke længere kan sige "well below the price of offshore wind", uden absurditeten får Trump'ske dimensioner?

Eller er de nået så vidt at kontrakten ikke kan laves om, så nu behøver de ikke længere at betale havmølleparkerne 3 x overpris, for at få HPC til at se billig ud?

  • 12
  • 0

Fx bruger Shell MHI Vestas turbiner i deres Borsele 3 og 4 projekt.

Gode danske arbejdspladser og opbygning af industriel kompetence i et fantastisk vækstmarked

Bare et lille obs. Det er faktisk mere givende for Danmark når der bestilles Siemens turbiner end Vestas turbiner, da en større del af Siemens produktion er placeret i Danmark. Jeg ved godt at MHI Vestas turbiner bliver produceret i DK. Det er mere for at give lidt perspektiv. http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/...

  • 4
  • 0

For længe længe siden (i en mørk skov) udtalte Shell faktisk, at de så sig selv som energileverandør og om det var olie/benzin de leverede eller el/ladestationer eller brint var faktisk underordnet. De prøver som mange andre også at følge med i stedet for at holde fast i gamle traditioner.

  • 4
  • 0

LLRs manøvre med at omlægge PSO handler alene om at fjerne afgiften fra elregningerne for erhvervslivet og lægge hele regningen for PSO hos borgerne, så de nu skal ud og finde alle fire mia kr, og erhvervslivet ikke længere skal betale PSO for det strøm de bruger. Det er en ren omfordeling.

Sekundært så inkluderer priserne på vindmøller, hverken de kystnære eller krigers flak endnu den fulde regning, da offshore-transformere og søkabler stadigvæk ikke indgår i den endelige udbudspris. De priser er altså leveret ab park midt på Krigers Flak eller i Kattegat eller hvor parken nu er, med en spænding som ikke er særlig anvendelig til at sende i land uden en forholdsvis stor og dyr offshore transformerplatform på måske 5000-6000 tons. Det ville klæde Energinet.dk at fremlægge tal for hvad det koster så vi kan se hvad de virkelige priser er, og endnu bedre, i fremtiden bør det indgå i udbuddet, så man kan se hvad den reelle pris på den enkelte park er. Det kan udgøre halvdelen af parkens tilskud, så det er bestemt ikke uden betydning.

Vh Troels

  • 1
  • 2

Jo, Troels, de kystnære udbud inkluderer tilslutning på land.

Kriegers Flak gør ikke, men her udgør landføringslkablet en del af udvekslingskablet mellemTyskland, Sjælland og senere Sverige.

På Energinets hjemmeside kan du i øvrigt læse at udgiften for at forbinde Horns Rev 3 med kabel og trafo er ca 4 øre/kWh..

  • 11
  • 0

Det ville klæde Energinet.dk at fremlægge tal for hvad det koster så vi kan se hvad de virkelige priser er, og endnu bedre, i fremtiden bør det indgå i udbuddet, så man kan se hvad den reelle pris på den enkelte park er. Det kan udgøre halvdelen af parkens tilskud, så det er bestemt ikke uden betydning.

Energinet.dk's hjemmeside har du længe kunnet læse:

"Budget Omkostningerne til ilandføringsanlæggene beløber sig til ca. 1,5 mia. kr. Energinet.dk opkræver omkostningerne til anlæggene hos alle danske elforbrugere gennem de tariffer, som elforbrugerne betaler for Energinet.dk’s ydelser.

Alt andet lige vil det betyde, at en kilowatt-time stiger med 0,2 øre. For en familie med et elforbrug på 5.000 kilowatt-timer om året vil elregningen stige med 10 kr."

Og da produktionen fra Horns Rev 3 kommer til at udgøre ca 5% af den danske elproduktion, betyder det at udgiften pr produceret kWh fra Horns Rev 3 er budgetteret til ca 4 øre/kWh.

Så hvis ilandføringskablet udgør halvdelen af parkens tilskud, så må støtten jo udgøre ca 4 øre/kWh.

Kan du leve med det? ;o)

Endvidere; det eneste du som elforbruger opnår ved at pålægge parkudvikleren at installere og drive ilandføringsanlægget, er at han forlanger profit for den del også, så du får intet andet end en dyrere elregning ud af det.

  • 7
  • 0

Endvidere; det eneste du som elforbruger opnår ved at pålægge parkudvikleren at installere og drive ilandføringsanlægget, er at han forlanger profit for den del også, så du får intet andet end en dyrere elregning ud af det.

Hov hov, Søren. Det er ikke rigtigt. Alle ved, at det er meget billigere at lade private udføre opgaver. Det siger de selv på 1. semester på CBS. Og McKinsey siger det også, og så det være rigtigt.

  • 4
  • 0

Taget til efterretning! Det var på ingen måde intentionen at vække anstød i de liberale menigheder i denne tid.

Julemanden skulle efter sigende også være liberal. ;-)

?

  • 5
  • 0

Endvidere; det eneste du som elforbruger opnår ved at pålægge parkudvikleren at installere og drive ilandføringsanlægget, er at han forlanger profit for den del også, så du får intet andet end en dyrere elregning ud af det.

Den profit en privat virksomhed opkræver, er en risikopræmie plus en rente for at binde kapitalen i produktionsanlægget. En offentlig virksomhed, i dette tilfælde Energinet.dk, skal afholde præcis de samme udgifter som den private. Dvs., hvis produktionsanlægget koster mere i løbet af dets levetid end forudsat, kommer der en ekstraregning (risikopræmien), og de penge der skal bindes i produktionsanlægget, skal lånes (renten).

Oveni de udgifter, vil en privat virksomhed selvfølgelig forsøge at sætte prisen så højt den kan, men når man sørger for, at der er god konkurrence på det private marked, opnår man så det der er fordelen ved privat virksomhed over offentlig: Innovation.

?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten