Lave CO2-kvotepriser presser udviklingen af CO2-lagring

Lad os håbe det aldrig kommer ud over eksperimentstadiet. Selv hvis CO2 havde den effekt ICCP siger, så ville opsamling kun udskyde temperaturstigningen 10 eller 20år, og det er vist de fleste enige om, selvom det ikke er noget der reklameres med. Altså det der vindes ved en meget dyr teknik, er meget begrænset, og så er der hele usikkerheden om CO2 og temperaturstigninger. Hvis man iværksætter en så voldsom beskatning/regulering, så bør man have meget større sikkerhed, end nogle tvivlsomme modeller der jo er bygget over CO2 effekten.

I en artikel i Ugebladet ”Ingeniøren” fredag d. 24. marts 2006 beskrives forsøgs-anlægget opstillet hos Vestkraft i Esbjerg. Anlægget er beregnet til at behandle ½ % af kraftværksrøgen og omfatter blandt andet en absorptions- og en desorptions-kolonne, der hver er 38 meter høje og har en diameter på 1 meter. Vestkrafts kapacitet er 360 MW, og en direkte opskalering ville kræve kolonner med en diameter på 14 meter. Så vi befinder os ikke i småtingsafdelingen. ( http://ing.dk/artikel/69516?highlight=Sann...) I artiklen oplyses, at energiforbruget til kuldioxidabsorptionen vil være 4 GJ per ton produceret kuldioxid. Mere herom nedenfor. Som absorptionsmiddel anvendes forskellige aminer. Ligeledes i ”Ingeniøren” torsdag d. 28. juni 2007, findes en artikel, i hvilken det oplyses, at forsøgene på at nedbringe processens energiforbrug ”Halter gevaldigt” (http://ing.dk/artikel/79628?highlight=Thom...). Det oplyses dog, at det er lykkedes at komme ned på et energiforbrug på 3,7 GJ per ton produceret CO2.

Avedøreværket har opgivet følgende tal på sin hjemmeside: Indfyret kul MJ/s 1778 Dannet kuldioxid kg/GJ kul 95 Dannet kudioxid kg/s 169 Dannet kuldioxid mio t/år 5,327 Varmevirkningsgrad Beregnet 0,48 Elvirkningsgrad Beregnet 0,46 Skorstenstab+kølevand Beregnet 0,06 Produceret varme iflg. Opgivelse MW 861 Bruttoproduktion el iflg. Opgivelse MW 810 Skorstenstab beregnet MW 107

På basis af disse tal kan det beregnes, at hvis 90% af den til selve CC (Carbon Capture) processen anvendte energi er varme vil indfyringen ved samme elleverance skulle øges med en faktor 1,22, men samtidigt mister man 498 MW fjernvarme. Elforbruget til kompression og transport af kuldioxid er indeholdt i beregningerne. Transportens energiforbrug beror på et skøn, men vejer ikke tungt. Til gengæld koster det energi i sig selv at skulle skaffe 21% flere kul, og de 498 MW fjernvarme vil også i løbet af et år ved 100% udnyttelse af kullene blive til 1,5 millioner tons kuldioxid i løbet af et år. I øvrigt ved jeg ikke hvorledes energiforbruget ved selve absorbtions/ desorptionsprocessen fordeler sig mellem varme og elektricitet. Større elandel giver et større eltab og et mindre varmetab. Og jeg erinderer heller ikke at have set lavere tal for energiforbruget end ovennævnte 3,7 GJ/t kuldioxid.

Jeg gad også gerne se, hvilke sikkerhedsmæssige overvejelser fortalerne for store ledningsnet for kuldioxid gør sig. Skal kuldioxiden transporteres i flydende form skal temperaturen holdes under 31°C, ved hvilken temperatur damptrykket er 74 bar, og kuldioxid er en kvælende gas, hvis koncentrationen i luften kommer over 6%. Så et rørbrud vil kunne få uheldige konsekvenser. Især hvis det finder sted i en lavning, for kuldioxid har en højere massefylde end luft, og vil kunne lægge sig i en lavning.

I årene fra ca. 1960 til ca. 1990 lykkedes det Frankrig at frigøre sig fra brugen af fossile brændsler til elproduktion ved at bygge kernekraftværker. Har nogen nogensinde hørt, at dette skulle have haft uheldige virkninger for Frankrigs økonomi og befolkningens sundhed og sikkerhed? Det same gælder i øvrigt Sverige og Schweiz. Hvorfor dog kaste sig ud i usikre og vanvittigt kostbare eksperimenter, når sikre og effektive løsninger er lige til at trække op af skufferne?

Vil man vide nøjere besked om kuldioxidproblematikken tillader jeg mig at henvise til:

http://www.reo.dk/data/archive/Rapporter/d... siderne 17-29

Vil man vide nøjere besked om kuldioxidproblematikken tillader jeg mig at henvise til:

NOAH mener ikke, at staten skal fungere som forsikringsselskab for rettighedshavere eller operatører og derigennem pådrage de nuværende skatteborgere eller kommende generationer et økonomisk ansvar for et eventuelt CO2-lager. Rettighedshaveren skal ikke kunne slippe ud af sit ansvar tidligere end minimumsperioden på 20 år, som CCS-direktivet opererer med. Tværtimod bør ansvarsperioden efter forsegling som minimum forlænges til 40 år.

http://noah.dk/energi/nyt-forslag-til-unde...

Jeg gad også gerne se, hvilke sikkerhedsmæssige overvejelser fortalerne for store ledningsnet for kuldioxid gør sig. Skal kuldioxiden transporteres i flydende form skal temperaturen holdes under 31°C, ved hvilken temperatur damptrykket er 74 bar, og kuldioxid er en kvælende gas, hvis koncentrationen i luften kommer over 6%.

Du kan i hvert fald være sikker på: At CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel kulbaseret energiforsyning, som modvirker omstillingen til ,,vedvarende" energi.

Flere søer i Østafrika bobler med jævne mellemrum CO2 op fra bunden, hvor den er fanget af vandets tryk. Folk og fæ dør som fluer, når det sker.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kivusøen

Du kan i hvert fald være sikker på:

At CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel kulbaseret energiforsyning, som modvirker omstillingen til ,,vedvarende" energi.

1) CCS betyder på ingen måde denne binding, som du taler om. Hvordan skulle det kunne det?!? 2) Centraliseret energiforsyning har virket godt i mange årtier og er langt billigere end individuel energi, barmarksværker, vindmøller eller lignende. 3) CCS er ikke ufleksibelt - hvor får du den idé fra? 4) Det er muligt at nogle investeringer vil flytte fra VE til CCS. 5) Hvad er der i vejen med kul fra CCS? Der kommer INGEN forurening ud af CCS værker (SOx, NOx, aske, kviksølv el. lign.) 5) CCS løfter prisgulvet på strøm og forbedrer dermed økonomien i VE 6) Er det ikke godt, at vi har ikke-CO2-udledende alternativer, når vinden ikke blæser?

Flere søer i Østafrika bobler med jævne mellemrum CO2 op fra bunden, hvor den er fanget af vandets tryk. Folk og fæ dør som fluer, når det sker.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kivusøen

Ja, og det er synd for de folk, som bliver ved med at bosætte sig neden for denne sø... Hvad vil du bevise med dette udsagn? At CO2 i høje koncentrationer er farligt? At vi skal lade være med at udlede CO2 til bunden af en højtliggende sø?

I Danmark og store dele af EU ser man på at lagre CO2 2 KILOMETER under havbunden. Det værste som kan ske her, er, at mindre udslip skaber lokal forsuring af havvandet. Risikoen for at udslip bliver af en sådan beskaffenhed, at de udgør en rikiso for mennesker er ekstremt lille ved deponering under havbunden.

Konklusion: VE er godt! Det skal vi have meget mere af. KK er sikkert også godt, måske ikke i DK, men lad endelig andre lande, som har ekspertisen, bygge mere af det. Kul med CCS er en god måde at skaffe stabil, forureningsfri energi som supplement til VE (i modsætning til KK, som ikke kan reguleres 'som vinden blæser')

Hvad er egentlig kostprisen for 1 kwh el, hvor CO2 er indfanget med CCS ?

Jeg tror gerne, at CO2 kan lagres lige så sikkert eller omtrent lige så sikkert som kernekraftaffald. Men transport af millioner af tons CO2 i rør og under højt tryk er anden sag. Og jeg ville gerne se en sikkerhedsanalyse af transporten.

Transport af CO2 har været gjort i USA I 20-30 år for øget indvinding af olie. De har godt og vel 3000 km CO2 rørledninger, og der har aldrig været uheld.

Naturgas er umiddelbart mere farligt at transportere, men det gør vi gladeligt. Der er også flere store lagre af naturgas under jorden (meget tættere på overfladen), uden det har skabt problemer.

Trykket er ganske vist højt i CO2 rørledninger, men det er ikke noget teknisk problem overhovedet! Det er blot en designparameter.

Det mest bemærkelsesværdige ved CCS-sygen er, at hele dette cirkus ikke sættes i perspektiv i forhold til omkostningerne til vedvarende energi. Teknologioptimismen spændes for CCS-vognen, og vupti bliver resultatet, at CCS kan blive økonomisk om 10- 20 år. Men VE er i dag billigere end CCS. Så hvis den samme teknologioptimisme spændes for VE-vognen (og der postes lige så mange støtte-euro i det) vil VE blive en endnu bedre forretning. Og hvorfor skulle man dog satse på fossil energi med CCS, hvis man kan få vedvarende energi billigere? Det giver ikke mening.

Hvor meget CO2 transporterer man i rør i USA, og gennem hvilke områder?Naturgas er muligvis farligere. Der døær masser af mennesker ved naturgasulykker hvert eneste år, men da gassen har en lavere vægtfylde en luft og derfor stiger til vejrs, kan den ikke kvæle en hel masse mennesker.

Jeg siger ikke, at det ikke er forsvarligt at transportere kuldioxid i store mængder. Jeg vil bare gerne se en sikkerhedsanalyse. Og et regnskab, naturligvis. Og erindre om, at vi har fået terrorister ind i Verden.

1) CCS betyder på ingen måde denne binding, som du taler om. Hvordan skulle det kunne det?!? 2) Centraliseret energiforsyning har virket godt i mange årtier og er langt billigere end individuel energi, barmarksværker, vindmøller eller lignende. 3) CCS er ikke ufleksibelt - hvor får du den idé fra?

Kilometervis af stålrør ( produktionen giver masser af CO2) til CO2 koster, og de penge skal hjem. Kontrakter afspejler ganske givet, at det ikke sker på et par år.

4) Det er muligt at nogle investeringer vil flytte fra VE til CCS.

Dermed hæmmes udviklingen mod ,,vedvarende" energi.

5) Hvad er der i vejen med kul fra CCS? Der kommer INGEN forurening ud af CCS værker (SOx, NOx, aske, kviksølv el. lign.)

Den bliver bare ikke spredt i atmosfæren, og det er da en god ting. Hvad mon der så sker med den anden forurening (SOx, NOx, aske, kviksølv el. lign.)?

Kilometervis af stålrør ( produktionen giver masser af CO2) til CO2 koster, og de penge skal hjem. Kontrakter afspejler ganske givet, at det ikke sker på et par år

• og her:

http://ing.dk/artikel/108176

kan fx.følgende læses:

I 2006 og igen i år viste norske rapporter at CO2-rensning og –lagring (CCS) var uforholdsmæssigt dyr klimaløsning. Alene forundersøgelser til landets største CCS-projekt, CO2-rensning på gaskraftværket ved Kårstø, har til dato kostet 620 mio. norske kroner, eller hvad der svarer til 580 mio. danske kroner.

• doktrinen er måske, at 'går den ikke igennem i første omgang, så forsøger vi da bare igen!'? Og det er jo i grunden også 'no problem': 'Samfundet' betaler bare! :)

Vedvarende energi. 1. Biomasse Det rækker ikke

2. Vind Foreligger som vinden blæser, kan kun opbevares i begrænset omfang, og vi mangler påvisning af, at det altid blæser et eller andet sted indenfor skal vi sige 5 millioner kvadratkilometer. Og er iøvrigt alt for dyr. Skal Anholtmøllerne afskrives over 30 år med en forrentning på 4% p.a. bliver alene kapitaludgiften 57 øre/kWh. (Byggepris 13 milliareder, nominel kapacitet 400 MW, praktisk ydelse 42% heraf sv.t. 168 MW. Til sammenligning er dagens oiepris i Rotterdam 30,7 øre/kWh og Ringhals i 2009, der var et år med lav produktion pga. renoveringer, 15,6 øre/kWh.)

3.1. Solceller En brugbar fotocelle er ikke opfundet. 3.2. Termiske solkraftværker, Prohibitivt dyre. 3.3. Sol til opvarmning. Muligt mange steder, men ikke en kold vinterdag på vore breddegrader.

4. Bølgemaskiner. En brugbar maskine er hverken opfundet eller i sigte.

5. Geothermi. Muligt nogle steder.

6. Vandkraft Rækker ikke.

7. CCS. Teknologien har været anvendt i gasindustrien i årtier. Teknologiske gennembrud, der gør omkostningerne tålelige er ikke i sigte. De forsøg der køres af nogle store energiselskaber har formodentlig kun til formål at demonstrere fromhed og god vilje.

8. Kernekraft. Har ingen fremtid i lande, hvor effektive modstandere kan mobilisere gadens parlament imod KK.

9. Disse lande, Danmark, Tyskland og ikke ret mange flere har forskrevet sig til sult, kulde tuberkulose og åndelig formørkelse.

10. Vi har brug for energi til konkurrencedygtige priser. Ikke for en naragtig drøm om, at Verden vil følge vores fromme og ruinerende eksempel.

...... og vi mangler påvisning af, at det altid blæser et eller andet sted indenfor skal vi sige 5 millioner kvadratkilometer.

Mange vind date er frit tilgængelige online så det burde vel kunne efterprøves, her f.eks. en samlet graf fra theoildrum, Germany, Denmark, Spain, Ireland unajusted hourly wind production data for 2009 (ca. 1 million kvadratkilometer total)

http://www.theoildrum.com/files/GDSI_combi...

Den bliver bare ikke spredt i atmosfæren, og det er da en god ting.

Hvad mon der så sker med den anden forurening (SOx, NOx, aske, kviksølv el. lign.)?

Aske bliver brugt til cement og beton. Det hele! (i DK. Mange steder bliver det lagt i bunker eller hældt i bassiner - eller huller fra minedrift)

SOx bliver til gips, og bliver banket op i dit soveværelse ;-)

NOx bliver til ilt og nitrogen ved reaktion med ammoniak.

Kviksølv er jeg ikke helt sikker på. En stor del ender i asken. Noget af resten bliver udskilt i gipsanlægget... Og flere typer CCS anlæg er lavet sådan, at de slet ikke kan undgå at udskille det.

Hvor meget CO2 transporterer man i rør i USA, og gennem hvilke områder?Naturgas er muligvis farligere. Der døær masser af mennesker ved naturgasulykker hvert eneste år, men da gassen har en lavere vægtfylde en luft og derfor stiger til vejrs, kan den ikke kvæle en hel masse mennesker.

Jeg siger ikke, at det ikke er forsvarligt at transportere kuldioxid i store mængder. Jeg vil bare gerne se en sikkerhedsanalyse. Og et regnskab, naturligvis. Og erindre om, at vi har fået terrorister ind i Verden.

Der er gjort sikkerhedsanalyser af rørtransport af CO2. Risikoen er selvfølgelig en brøgdel af det den er ved transport af naturgas. Naturgas er meget mere giftigt, men også brændbart. Så man har de samme negative egenskaber som CO2 bare i større mon, plus brandfare i tillæg. Der skal ikke meget logik til for at forstå at så er risikoen med CO2 i rør meget mindre. Våre modeller viser i øvrigt at der skal ikke meget ind til før CO2 "luftes" ud af lavninger. Der er trods alt tale om meget små mængder som kan slippe ud fra et rørbrud - bestemt af det volum der måtte være mellem to ventilstationer - og det kan man jo vælge afhængigt af beboelse og andre hensyn. På den måde kan man bestemme hvor stor risiko der skal være.

En kommentar også til NOAH - Jeg går ud fra I refererer til Lake Nyos i 80'erne. Udslippet her er estimeret til 145 MTons CO2 - en go!! Det tilsvarer udslippet fra næsten 100 år produktion fra et amindelig Dansk kraftværk - på en gang. Der findes knapt reservoirer store nok til at lagre så meget CO2 i undergrunden. Og hvis der skulle være en lekkage fra sådan et lagre vil det ikke ske i en pludselig hendelse - det vil i aller værste tænkelige tilfælde være en brønd der har blow-out mens injektion pågår - og så vil der gå mange år inden reservoiret er tømt - begrænset af trykfald i brøndrøret. Og som der korrekt påpeges vil lagring ske 1 km eller dybere under havbunden - der er der nok ikke så mange hverken mennesker eller køer.

Sikkerhed er IKKE et argument mod CCS. Man kan så diskutere meget andet, men det skal jeg ikke komme ind på.

Tak for henvisningen.

Jeg har kigget på kurven over summen af vindproduktion i Danmark, Tyskland, Spanien og Irland time for time i 2009. Den minder jo forbløffende om den danske kurve, der desværre ikke kan gengives her men man kan måske få et indtryk af dens forløb ud fra følgende tabel: Danmarks produktion af vindenergi 2010 Vest Øst I alt Sum GWh 5876 1934 7810 Middel MW 671 221 892 Max MW 2483 864 3333 Min MW 0,4 0,00 1,5 Stdafv MW 562 214 742 Stdafv % af middel 84 97 83

Man bemærke, at der er tale om bemærkelsesværdige standardafvigelser. Afvigelser, der må gøre det klart, at hvis vi, som klimakommissionen foreslår, skal have halvdelen af vor energiforsyning fra vind, så må vi have kraftige elledninger til udlandet, så vi kan anvende fremmed vindkraft, når det er vindstille her. Nå nej. Ovennævnte kurve viser, at møllerne i det nævnte område i forbløffende grad producerer i takt. Så vi skal have strømmen fra andre kilder. Hvilke?

Så vidt jeg husker, fås den billigste indpasning af vindkraft gennem kombination med vandkraft, dvs. især via samarbejde med Norge. Man kan derfor spørge:

1) Hvor meget vindkraft kan indpasses umiddelbart ved integration med de norske vandkraftværker?

2) Hvor meget vindkraft kan indpasses, hvis der samtidig investeres moderat i at øge vandkraftværkernes kapaciteter (turbinekapacitet, magasinkapacitet, eller evt. andet)?

Jeg antager, at det - i det omfang det er billigst at kombinere med norsk vandkraft - også er muligt at indgå aftaler med nordmændene. Det plejer man jo at kunne gøre, når begge parter får hver sin passende del af kagen.

En kommentar også til NOAH - Jeg går ud fra I refererer til Lake Nyos i 80'erne. Udslippet her er estimeret til 145 MTons CO2 - en go!!

Det var en kommentar, jeg kom med. Det har intet med NOAH at gøre. Der findes adskillige søer med disse karakteristika i det område af jorden.

Aske bliver brugt til cement og beton. Det hele! (i DK. Mange steder bliver det lagt i bunker eller hældt i bassiner - eller huller fra minedrift)

SOx bliver til gips, og bliver banket op i dit soveværelse ;-)

NOx bliver til ilt og nitrogen ved reaktion med ammoniak.

Ja, jeg kiggede lidt på Nordjyllandsværket:

http://www.vattenfall.dk/da/nordjyllandsva...

Og der står en smule om det. Men jeg kunne ikke umiddelbart finde noget om CCS. De skulle ellers netop dér have experimenteret lidt med det.

http://www.vattenfall.dk/da/vattenfalls-cc...