Laserlys får tænderne til at reparere sig selv

De færreste mennesker synes, at det er sjovt at gå til tandlæge, men i fremtiden bliver det måske knap så slemt. Et nyt forskningsresultat tyder nemlig på, at en knækket tand kan reparere sig selv, blot den får den helt rette dosis laserlys.

Amerikanske forskere har fundet ud af, at laserlyset aktiverer en vækstfaktor kaldet TGF-beta, som stimulerer kroppens tandstamceller og får dem til at gendanne tandben (også kaldet dentin).

Tandbenet er det knoglelignende væv mellem nerven og emaljen, som udgør størstedelen af en tand.

Gnavertænder voksede sammen

Forskerne brugte rotter og mus til at demonstrere virkningen af laserbehandlingen. Gnaverne fik boret huller i kindtænderne, og i halvdelen af hullerne blev tandens pulpa – det bløde, levende væv i tandens indre – belyst med en ellers uskadelig nærinfrarød laser med lav effekt.

Efter 12 uger afslørede røntgenbilleder og mikroskopier, at laserlyset havde sat gang i produktionen af dentin. De tænder, der fik laserlys, gendannede sig i betydelig grad, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science Translational Medicine.

Næste skridt er selvfølgelig at teste, om metoden også virker på mennesker, hvilket den højst sandsynligt gør. Indtil videre koncentrerer forskerne sig om tænderne, men TGF-beta er til stede i andre vævstyper som for eksempel hud og knogler, så måske kan teknikken også bruges til at genskabe væv her.

Emner : Stamceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil det sige jeg egentlig bør aflyse den rodbehandling jeg skal have lavet i morgen og i stedet gå rundt med tandpine til denne teknologi er færdigudviklet? Så vidt jeg forstå indebærer rodbehandling at fjerne netop tandens "pulpa", hvorved man vel så umuliggør behandling med denne nye potentielle metode.

  • 0
  • 0

Fint nok at der er en effekt - det er første skridt. Men det nytter jo ikke noget hvis det tager 30 år at genopbygge et hul. Og selv om man kunne få det ned på nogle uger, så stiller det ret store krav til udformningen af belysningen. Jeg kan ikke forestille mig at skulle sove med en arkitektlampe i munden i 3-6 uger. :) Det samme gælder den konkurrerende løsning med strøm.

  • 0
  • 0

Der er stor forskel på gnavertænder og mennesketænder. Gnaveres fortænder er åbenrodede og vokser hele livet (og nogle gnavere dør af, at de ikke bliver slidt), mens kindtænderne (ingen hjørnetænder) ligner vores tænder og stopper væksten på et tidspunkt. Derfor er det ikke sikkert at man kan overføre resultatet fra gnavertænder på mennesketænder, selv om forsøget er lavet på gnaveres kindtænder. Man kunne forestille sig at gnavere havde stamceller ved kindtænderne, som var lette at aktivere, fordi de åbenbart har fungerende stamceller ved fortænderne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten