Lasere skal bringe bredbånd til Månen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lasere skal bringe bredbånd til Månen

Den europæiske rumfartsorganisation ESA og den amerikanske søsterorganisation Nasa opsender om kort tid satellitter, der vil være udstyret med avanceret laserudstyr til kommunikation, der kan mangedoble de eksisterende dataoverførselshastigheder i rummet og ned til Jorden. Det skriver Nature.

ESA's nye Alphasatellit vil være udstyret med lasere, der kan anvendes til kommunikationen mellem satellitter, så Alphasat anvendes som hub for data for andre satellitter i kredsløb om Jorden.

Alphasat vil være geostationær og på den måde kunne overføre data fra rummet konstant og ved en højere bitrate end satellitter i lavere kredsløb. Videnskabelige satellitter indsamler hvert år petabytes af data, hvilket sætter overførselsmulighederne til Jorden under pres.

Ny måleinstrumenter og HD-kameraer sætter yderligere pres på mængden af data, der skal overføres, hvilket gør datatransmissionsmulighederne til flaskehalse. Med det laserudstyr som Alphasat har med til kommunikation mellem satellitterne, vil man kunne transmittere data med en hastighed på 1,8 gigabit i sekundet.

Læs også: 2013 bliver et travlt rumår

Selv om Alphasat er udstyret med lasere til kommunikation anvender den stadig radiobølger til kommunikationen med Jorden, hvilket gør signalet indifferent i forhold atmosfæriske forstyrrelser på vej til Jorden.

Alphasat Illustration: ESA

Nasas nye satellit til overvågning af Månen (Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer (LADEE)) derimod vil være udstyret med lasere, der med speciel moduleringsteknologi vil være i stand til at trænge gennem Jordens atmosfære og give datatransmissionshastigheder på 622 megabit per sekund, hvilket er mere end seks gange, hvad der er muligt med radiobølger, når signalet afsendes fra Måne-afstand.

Det amerikanske system er dog afhængig af klart vejr, hvorfor modtagestationen er placeret i ørkenen i New Mexico, og anlægget har to alternative modtagestationer i Californien og på Gran Canaria.

ESA's Alphasat sendes op den 25. juli, mens LADEE vil blive opsendt i begyndelsen af september.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten