Laser skal erstatte satellitters radiosendere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Laser skal erstatte satellitters radiosendere

En gruppe forskere fra Anglo-Australian Observatory, Transparent Networks og Cornell Universitetet har netop offentliggjort en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science om emnet. Ifølge Joss Bland-Hawthorn fra det engelsk-australske observatorium, vil lasere og teleskoper om ti år kunne erstatte radiosendere.

Hidtil har problemet være båndbredden, svarende til den mængde data man kan sende afsted. I dag sendes data til jorden i form af radiobølger. Jo højere frekvens man bruger til dette, jo større båndbredde har man og jo hurtigere kan data sendes ned. Gasser i jordens atmosfære er ved at være en begrænsende faktor, da de absorberer radiofrekvenser over 300 gigaherz.

Nutidens satellitter og rumteleskoper prøver at begrænse mængden af data ved at pakke dem, så det kan går hurtigere, men i længden er der brug for helt nye metoder.

Ifølge Bland-Hawthorn, har nutidens detektorchips til astronomi millioner af pixels og de kommende teleskoper vil have tusinde gange flere. For at kunne sende data fra disse chips tilbage til Jorden, kræves der en kapacitet på omkring 100 gigabits pr. sekund, hvilket ikke kan opnås med de eksisterende systemer.

Ifølge forfatterne til Science-artiklen, kan kommunikation med nærinfrarød stråling benyttes, da den kan passere uhindret gennem Jordens atmosfære. Dette er i frekvensområder, der er tusinde gange højere end de nuværende radiobølger, og der kan transporteres meget større datamængder. Med en bølgelængde på en mikrometer kan der kommunikeres effektivt. Ifølge Alex Harwit fra Cornell, findes det meste af den nødvendige teknologi allerede fra den fiberoptiske kommunikation.

En small laserstråle kan bruges til kommunikationen, da den taber mindre energi end en radiosender, og man samtidig spare på energien fra satellitten eller rumteleskopet. Signalet kan så modtages med et ti-meter optisk teleskop installeret på en bjergtop. Det er nødvendigt med højtliggende teleskoper, da den nærinfrarøde stråling bremses af skyer, men der findes bjergtoppe, som har op mod 350 skyfri dage om året. Med flere modtager-teleskoper vil man altid have mulighed for at modtage dataene fra rummet.

Flere forsøg med rumbaseret laserkommunikation er i gang. Sidste år afprøvede ESA laserkommunikation mellem den franske Spot-4 jordobservationssatellit og ESAs Artemis-kommunikationssatellit. Også NASA arbejder med laserkommunikation.

Holdet bag artiklen i Science mener, at det kan blive fremtidens kommunikationsform, som både vil kunne bruges til Mars-sonder, der befinder sig 400 millioner kilometer borte, og til vejrsatellitter og jordobservationssatellitter, som producere store mængder af data.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten