Fra larve til snacks på spisebordet: Forbrugere sporer insekter i realtid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fra larve til snacks på spisebordet: Forbrugere sporer insekter i realtid

Illustration: Danish Food Cluster

Hvilken temperatur er kødpålægget opbevaret på under rejsen fra en spansk producent til det danske supermarked, og hvad indeholder produktet egentlig? Det er spørgsmål som både forbrugere og myndigheder gerne vil kunne spore sig frem til på en nem og simpel måde. Men det kan de ikke i dag, fordi der ikke findes fælles databaser som fødevareproducenter, transportvirksomheder og supermarkeder kan bruge til at samle den type informationer.

Nu forsøger Danish Food Cluster i et projekt med IBM, Teknologisk Institut og Din Insektbutik at råde bod på den udfordring med projekt Bugchain.

Det er et forretningsnetværk baseret på blockchain, som er dedikeret til fødevarer. Navnet Bugchain signalerer, at pilotprojektet er målrettet den spirende insektbranche i Danmark.

»Insekter er et nyt forretningsområde og en branche der stadig er ny og derfor er det vigtigt at gøre kunderne trygge fra starten. Insekter har nogle helt naturlige barrierer når de skal bruges til human ernæring. Jeg har testet på min egen datter, om hun ville spise insekter og hun sagde prompte nej. Derfor var insekter et godt udgangspunkt for at udvikle et database-system der giver gennemsigtighed og sikkerhed,« siger Anders Iversen, innovation manager hos Danish Food Cluster.

Bugchain gør det muligt at følge de spiselige insekter fra vugge til grav - og helt ud til forbrugeren. I gennem hele processen registreres en række sensordata der indikerer hvordan insekterne har levet, hvad de har spist, og hvilke temperaturer de er opbevaret ved.

Alt sammen data som løbende registreres i realtid, og som ikke kan ændres, når de først er født ind i blockchain-netværket - i hvert fald ikke uden at alle parter orienteres om ændringen.

Mangler fælles formater

Selvom fødevarer i dag er underlagt restriktiv lovgivning, så mangler der i høj grad fælles formater og databaser som samler data fra alle led i forsyningskæden.

»Der findes i dag ikke et samlet database-system som alle led i en forsyningskæde kan tilgå. Alle bruger i dag sine egne databaser, som er vidt forskellige. En blockchain er dybest set at man er enige om formatet for en database, som foregår i realtid og ikke kan ændres, uden at det er synligt for alle,» siger Anders Iversen og fortsætter:

»Fødevaresektoren er på flere områder stadig database-novicer, som kæmper med basale funktioner som at samle kontaktoplysninger på alle i et projekt, uden at komme i konflikt med de nye persondataregler,« siger Anders Iversen.

Derudover er der en række mere strukturelle barrierer som gør at sporbarhed er en udfordring i fødevaresektoren

»Fødevarer er utroligt kompliceret, fordi der er så mange ingredienser og led i både primær produktionen, altså landbrug og hele forsyningskæden og tilsvarende meget lovgivning. En anden ulempe er, at der er en meget lille økonomisk overskudsgrad på fødevarer. Vi er ikke vant til at betale meget for fødevarer,« fortæller Anders Iversen.

For hvad der kan virke som få simple oplysninger, kan være svære at spore i en kompleks og global værdikæde.

»Min søn, 9 år, er intolerant over for gluten, så når han skal købe en på kartoffelchips kigger han efter et glutenfrit-mærke. Det er normalt for ham, men det er svært for virksomheden bag at sikre sig, at produkterne faktisk er uden gluten, selvom produktet kun indeholder kartofler og olie. For produkterne kan være kontamineret mange steder i løbet af forsyningskæden, fra landmanden over transporten til hylden i supermarkedet. Så at kunne samle data fra forskellige kilder i hele forsyningskæden er meget efterspurgt. Samtidig er det vigtigt at data ikke kan forfalskes undervejs, siger Piero Orlando, Digital Enterprise Thought Leader for Aerospace & Defense i Siemens, som deltog i IoT Week for nyligt i Aarhus.

Her fortalte han om et proof of concept for et blockchain-netværk dedikeret til fødevaresektoren, som Siemens står bag.

»Teknologien er moden i forhold til at indsamle og registrere data, fx temperatur eller tryk. Problemet er ikke at finde de rigtige sensorer, men at få alle leverandører til at acceptere indsamlingen af data. For en delvis blockchain er ubrugelig. Det er ligegyldigt at spore forsyningskæden for en kartoffelchip, hvis man ikke har oplysninger fra fx transporten,« siger Piero Orlando.

Han forklarer at der ikke findes et universalmiddel der kan garantere mod snyd med fødevarer, men med blockchain-netværk, bliver det sværere for den enkelte leverandør at fifle med fødevarerne, fordi hele værdikæden bliver transparent.

»Man kan altid snyde, men risikoen for at blive opdaget er større med en blockchain end det er i dag.«

Læs også: Blockchain, irisscanning og gps-adresser: Nu går nødhjælp hightech

Detailkæde har succes: Blockchain øger salget

Den tyske industrigigant Siemens arbejder endnu på en prototype af et blockchain-netværk til fødevaresektoren, så er det danske Bugchain i dag i luften med en funktionel version 1.0 af Bugchain. Den fungerer, men i en begrænset light-udgave, fordi der kun er få leverandører involveret.

»Der er i dag kun tre aktører i netværket, en fødevareproducent, Teknologisk Institut, laboratoriet Eurofins Steins, og salgskanal, Din insektbutik. En normalt fødevarekæde vil være meget større fordi du også har flere ingredienser, styring af emballage, transport, kølekæde og lignende involveret,« siger Anders Iversen.

I Frankrig er den store detailgigant Carrefour kommet væsentligt længere. Her kan forbrugere i dag følge 20 produkter i et blockchain-netværk udviklet sammen med IBM. Det er produkter som kylling, æg, mælk, appelsiner, gris og ost. Senere i år bliver der tilføjet 100 nye produkter til blockchain-netværket. Det bliver i følge Carrefour især produkter hvor forbrugerne kræver ekstra fødevaresikkerhed, blandt babyprodukter.

»Du bygger en halo effekt som siger ‘hvis jeg kan stole på Carrefour med den her kylling, så kan jeg også stole på Carrefours æbler og ost,« har Emmanuel Delerm, Carrefour’s blockchain project manager, sagt til Reuters.

Carrefour har størst succes med deres blockchain løsning i Kina, men også Italien og Frankrig.

Læs også: IBM: Fem teknologier vil ændre landbruget på fem år

Ikke alle vil dele

Løsningen fungerer ligesom Bugchain i Danmark ved at kunderne scanner en QR-kode på produktet, og så kan de se hvem der har produceret produktet, hvornår det er dyrket, slagtet, høstet og pakket.

Her kan du se et eksempel på, hvilke informationerne forbrugerne får fra blockchain-netværket.

Carrefour melder dog også om udfordringer med at få alle fødevareleverandører til at dele informationer i blockchain-netværket, ligesom de har udfordringer med at spore frugt og grønt som sælges i løssalg.

Det danske Bugchain-projekt skal opskaleres over det næste år, så det kan bruges på samme måde som hos franske Carrefour. For selvom Bugchain fungerer, så er det ikke markedsmodent. Hverken IBM, der udvikler app’en og administrerer blockchain-netværket eller slutbrugeren, Din Insektbutik, kan bruge netværket på kommercielle vilkår.

»Næste skridt bliver at modne teknologien og markedet. Det er i vi i gang med at ansøge om midler til, så det kan blive en økonomisk bæredygtig forretning, både for IBM der udvikler løsninger, men også slutbrugere, som ofte er små og mellem store virksomheder, der ikke har råd til omkostningstunge it-løsninger. På sigt vil vi gerne gå fra insekter til andre typer fødevarer og til et mere bredt og kompleks netværk,« lyder det fra Anders Iversen.

Læs også: Energinet efter deling af eldata: Overraskende nemt at udvikle med blockchain

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først