Lars Thranes opsang: Drop de fine strategier og støt iværksætterne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lars Thranes opsang: Drop de fine strategier og støt iværksætterne

Inden for kort tid vil Uddannelsesministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet fremlægge en samlet innovationsstrategi, der med Uddannelsesministeriet egne ord 'skal sikre en kortere vej fra offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse til vækst og jobskabelse i erhvervslivet'.

Iværksætteren Lars Thrane, der i 1981 stiftede virksomheden Thrane & Thrane sammen med sin tvillingebror, har ikke de store forventninger til en sådan national strategi. Det er kun én ting, der efter hans opfattelse vil nytte, og det er, at det bliver mere attraktivt at etablere nye virksomheder.

**Hvordan skal det konkret virkeliggøres?

Danske ingeniører er fremragende, men ledelsen af danske virksomheder er generelt for dårlig, mener Lars Thrane. Illustration: Lars Bertelsen

»Det kunne være i form af skattefrihed i startup-fasen. Det er ikke let at løse, men der skal være en eller form for incitament. Da min bror og jeg begyndte for os selv i 1981 lånte vi en million kroner af det offentlige (via det daværende Udviklingsfondet - en slags forløber for nutidens Højteknologifond, red.). Det var en god investering, det offentlige gjorde, pengene har de fået igen 100 millioner gange. De folk, der begynder for sig selv, er dem for hvilket dette alternativ er tilstrækkelig attraktivt. Man kan øge attraktiviteten med tilskudsordninger, skattelettelser og støtte og opmuntring.«

**Mange taler om, at vi skal få mere innovation ud af de penge, der afsættes til forskning. Hvad er din holdning?

Selvfølgelig skal der bruges penge på forskning, men vi skal bruge flere penge end i dag på at få startet rigtige virksomheder. Jeg tror, det vil have en større virkning. Det drejer sig ikke nødvendigvis om mange penge, for det er dybest set et holdningsspørgsmål.

**Hvad er den begrænsede faktor?

»De ingeniører, vi har i Thrane & Thrane, er for 95 procents vedkommende danskere. De er verdens bedste. Vi har en fremragende ingeniøruddannelse i Danmark. Det er ikke ingeniørernes skyld, at innovationen halter. For de gør jo - noget forsimplet - bare det, de får besked på. Danske ingeniører er sindssygt dygtige, det kan man også se hos Haldor Topsøe, Novo og mange andre steder.«

»Vi får heller ikke flere virksomheder ved at finde på flere nye idéer, for der er allerede masser af ting at tage fat på. Kapital er heller ikke generelt set et stort problem, udover at vi må lære at sætte tæring efter næring. Der, hvor det halter, er hos ledelsen. Vi brug har for nogen, som vil det her og har evnerne til at gøre det. Dem er der ikke så mange af, men det er jo dem, vi skal have fat i.«

Læs lørdag et længere interview med Lars Thrane: **
******»Man kan ikke spare sig til succes«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lars har ret - både i at vi har fantastisk kompetente mennesker, og at det ikke er attraktivt at etablere egen virksomhed her i landet, specielt hvis der er tale om en high risk - high reward virksomhed.

Kompetencen hos Danske teknikere bør der ikke herske nogen tvivl om. Danskere har f.eks. Udviklet eller stået i spidsen for næsten halvdelen af de mest populære programmeringssprog (PHP, C#, Ruby on Rails, m.v.) jeg bemærker også at de Danske ingeniører jeg har arbejdet sammen med generelt udmærker sig overfor deres udenlandske kollegaer ved at have et markant bedre overblik, en bedre helhedsforståelse og en bedre evne til at tænke selvstændigt. Formentlig en udløber af den Grundtvigianske tankegang.

I en verden hvor produktet betyder mere og mere og marketing betyder mindre og mindre (på Internettet spredes information let, og det gode produkt når frem til forbrugeren hvis det er bedre end konkurrenterne - Google lavede f.eks. Ikke nogen reklamer overhovedet de første mange år) burde dygtige Danskere være godt repræsenteret med teknologitunge virksomheder på den internationale scene. Men det er de ikke. Hvorfor?

Jeg tror, modsat Lars, at en del af det ligger hos de Danske investorer. De er ikke dygtige nok til at se mulighederne og har en tendens til at satse på det sikre fremfor det nye. Skype måtte F.eks. Til udlandet for at finde finansiering da der ikke var nogen Danske venture fonde der ville investere i et så fremmed koncept.

Men det største problem er, som Lars påpeger, er at det simpelthen ikke er et attraktivt alternativ til et fast job. Det giver sig til kende i en masse småting, som man ikke umiddelbart tænker over fordi vores samfund primært er indrettet til almindelige lønslaver.

Her er et par eksempler:

  • hvis du som ansat bliver syg får du din sygeperiode betalt. Som selvstændig må du oftest arbejde gennem sygeperioden, eller alternativt tage det tab det er at lægge sig syg. Langtidssygemelding er ofte lig konkurs.

  • der er ingen barsel som selvstændig. Der er ingen der betaler dig for at rende rundt og være gravid, og hvis du ikke vil arbejde mens du er gravid kan du lukke dit firma ned.

  • du kan ikke få dagpenge hvis du har eget firma. Uanset om du tjener 500 kr. Om måneden. Som lønslave får du supplerende dagpenge hvis din månedsløn kommer under et vist minimum.

  • det samme gør sig iøvrigt gældende for kontanthjælp.

  • banklån bliver sværere, da det jo ofte går op og ned som selvstændig.

  • lønnen som selvstændig er ofte lavere end den tilsvarende løn for en person i fast arbejde med samme kompetencer.

  • hvis virksomheden går ned får du ikke de penge du har tilgode i løn fra lønmodtagernes garantifond. Reglerne gælder ikke hvis du er direktør eller ejer.

Det var bare det jeg lige umiddelbart kan komme på, men listen er meget længere. Resultatet er at selvstændige i det der ellers er verdens bedste velfærdssystem bliver outcasts med færre rettigheder end lønmodtagere. Ikke at jeg synes at selvstændige skal leve af staten, men jeg synes ikke det er urimeligt at dem der har modet og drivet til at tage springet bliver behandlet på lige fod med alle andre.

En god start ville være at få de selvstændige hevet op på samme niveau som alle andre. Så kan det være der er flere der tør springe ud i det. Det ville være godt for Danmark.

  • 0
  • 0

Der er masser af talent på landets universiteter.

Jeg har selv erfaring med DTU - problemet er dog her, at der ikke findes en klar "guide-line" til hvordan man starter virksomhed op. Det betyder at man skal genopfinde skeen hver gang - "hvordan var det nu lige vi satte en virksomhed i søen sidste gang?".

Endvidere er der en uligevægt - der er for stor fokus på at skrive artikler og patenter, men man glemmer at kommercialisere og skabe arbejdspladser.

Der er ingen, der tager ansvar rent ledelsesmæssigt i universitetsmiljøet ifm virksomhedsetablering - det forhaler processen for dem der gerne vil starte helt enormt og alle taber dermed. Udover nogle få græsrodsorganisationer (CSE, Stardust mv.) er der manglende opbakning- og manglende fokus på virksomhedsskabelse i langt de fleste universitetsmiljøer.

Se evt. hvordan MIT har klaret sig igennem årene:

http://entrepreneurship.mit.edu/article/en...

"Professor Edward Roberts, the founder and chair of the Trust Center, and Charles Eesley wrote the report, and estimate that at the end of 2006, there were 25,600 active companies founded by living MIT alumni, employing 3.3 million people and generating annual world revenues of nearly $2 trillion. This group of companies, if its own nation, would be the 11th-largest economy in the world.!"

  • Jeg stod gerne for at hjælpe med nogle retningslinjer, så DTU kunne blive det næste MIT. Det ville være super hvis Danmark kunne gøre kunsten efter og generere ca. 2 billioner dollars - jeg kan helt sikkert finde et par politikere der ville knejse i hænderne over de ekstra skatteindtægter.
  • 0
  • 0

Jeg håber sandelig at politikerne høre hvad Lars Thrane foreslår med hensyn til skattelettelse for iværksættere, der er en mulig ordning der ville være nemt administrativt at håndtere og give direkte udbytte for de hårdt prøvede iværksættere. Eks. en iværksætter belåner sin private ejendom for at indskyde kapital i virksomheden, når der så skal udbetales løn fra virksomheden til iværksætteren af den selv samme kapital så bliver denne belagt med høj skat. Dette er unødvendigt og urimeligt. Et andet eksempel kunne være de udenlandske sportsstjerner der kommer til Danmark for at udøve deres sportsgren i en dansk klub de kan arbejde under lukrative skattefordele. Hvad er lige logikken her!

  • 0
  • 0

Problemet med skattelettelse eller fridagelse til iværksættere er at det er helt utroligt nemt at misbruge.

For mit eget vedkommende er skattepligten det mindste problem. Det er nærmere de eksempler Max Tobiasen kommer med der holder mig fra at starte som selvstændig.
Der mangler i mine øjne ikke upside ved at starte virksomhed, hvis den begynder at gå godt skal man nok tjene penge nok til at det har kunnet betale sig.
Det er i højere grad det med at sikkerhedsnettet under én forsvinder hvis man er selvstændig der gør at det er svært. Medmindre man har en go pose penge på kistebunden, eller er single og ikke har noget økonomisk ansvar for andre, så er det en stor beslutning at tage.

  • 0
  • 0

Jeg er iværksætter og har ikke brugt nogen af det offentliges tilbud - vores vurdering er at der er et seriøst dragdown ved at tage imod det. Du skal så afsætte betydelige ressourcer til at administrere og dokumentere - istedet for at innovere/arbejde. Der findes helt sikkert også virksomheder hvis primære opgave er at søge offentlige midler og leve af det.

Så hellere at rammebetingelserne for virksomhedsdrift blev bedre i Danmark (skatten) - skar man erhvervsstøtteordningerne væk kunne det financiere en halvering af selskabsskatten.

@Anton Larsen Det bør ikke være risikofrit at være iværksætter - og du har jo også det samme "sikkerhedsnet" som hvis du var normal arbejder (og kan også være medlem af fx. ASE/dagpenge systemet hvis man har lyst, eller tegne en anden privat løn-forsikring).

  • 0
  • 0

@David Nielsen: Jeg er da ikke uenig i at det ikke skal være risikofrit, men det virker da ikke som om, på hvad Max Tobiasen skriver, at forholdende er ligeså gode for folk der forsøger sig med at starte virksomhed, som folk der vælger at tage et normalt lønnet job.

Jeg mener så stadig at selvom man har den samme arbejdsmarkedsmessige beskyttelse som en lønmodtager hvis man er nystartet iværksætter, tager man stadig en væsentlig risiko i forhold til at fortsætte i sit normale, måske, velbetalte job, da man jo risikerer ikke at kunne hente de samme penge hjem og måske endda sætte sin kariere og lønudvikling midlertidigt i stå.

  • 0
  • 0
  • hvis du som ansat bliver syg får du din sygeperiode betalt. Som selvstændig må du oftest arbejde gennem sygeperioden, eller alternativt tage det tab det er at lægge sig syg. Langtidssygemelding er ofte lig konkurs.

Du kan godt forsikre dig mod sygdom og få sygedagpenge - ved ikke hvad ordningen hedder men flere selvstændige jeg kender har da haft det sådan.

  • der er ingen barsel som selvstændig. Der er ingen der betaler dig for at rende rundt og være gravid, og hvis du ikke vil arbejde mens du er gravid kan du lukke dit firma ned.

Min partner i firmaet har lige fået barn, og ja, det er firmaet der skal betale barsel. Mange selvstændige vælger dog ikke at tage officiel barsel da det jo er dem selv der skal betale alligevel - er der ikke også en del papirarbejde involveret? Det er nok nemmere bare selv at styre tiden og omkostningen. Ps. han tog vist 2 uger fri, og er så ellers mere fleksibel på arbejdet nu med skiftende tider hvor han kommer ind, og hjemmearbejdsdage.

  • du kan ikke få dagpenge hvis du har eget firma. Uanset om du tjener 500 kr. Om måneden. Som lønslave får du supplerende dagpenge hvis din månedsløn kommer under et vist minimum.

Du kan da godt få supplerende dagpenge som selvstændig? (men nok lidt anderledes regler, og forkortet periode). Men det er muligt - og nok en "billig" måde at starte op på.

  • det samme gør sig iøvrigt gældende for kontanthjælp.

De regler kender jeg ikke - men hvis virksomhedens værdi er under grænsen kan man vel godt?

  • banklån bliver sværere, da det jo ofte går op og ned som selvstændig.

Ja, dog giver nogle banker også fordele og tilbud til iværksættere, fordi de gerne vil have kundeforholdet fremover. Vi får fx. gratis erhvervs-konto, visakort, mm.

  • lønnen som selvstændig er ofte lavere end den tilsvarende løn for en person i fast arbejde med samme kompetencer.

Ja, og også ofte væsentligt højere. Der er større spredning - og lønnen afspejler din success/fiasko med virksomheden.
I et normalt firma kan du ofte være doven og ukompetent - og stadig hæve din hyre hver måned ;-)

  • hvis virksomheden går ned får du ikke de penge du har tilgode i løn fra lønmodtagernes garantifond. Reglerne gælder ikke hvis du er direktør eller ejer.

Det er direktøren der er ansvarlig for ordentlig virksomhedsdrift, og at tage ansvaret for at lukke virksomheden ned i tide hvis man kan se at der ikke er penge til løn/udgifter.

  • 0
  • 0

Jeg mener så stadig at selvom man har den samme arbejdsmarkedsmessige beskyttelse som en lønmodtager hvis man er nystartet iværksætter, tager man stadig en væsentlig risiko i forhold til at fortsætte i sit normale, måske, velbetalte job, da man jo risikerer ikke at kunne hente de samme penge hjem og måske endda sætte sin kariere og lønudvikling midlertidigt i stå.

Du har da vist ikke en iværksætter gemt i maven ;-)
Hvis du ikke vil risikere noget selv, og ideen ellers er god nok - så findes der jo også måder hvor du kan starte stort set risikofrit mht. økonomi. Du kan få eksterne penge ind over - VC penge. Upside bliver så mindre, og risiko mindre. Der findes en hel del startups der har gjort det på den måde, og hvor de også hiver en pæn hyre ud helt fra starten af.

  • 0
  • 0

@David: Du har nok ret i at iværksætter trangen ikke er så stærk længere som den har været. Men jeg vil gerne gentage, det er ikke fordi jeg ikke vil risikere noget, jeg er bare ikke længere villig til at risikere så meget som jeg var tidligere i mit liv.

Men pointen med Lars Thranes indlæg forstod jeg som at vi i danmark skulle gøre noget for at flere (dygtige) folk startede virksomheder, og der ville det være et større incitament for mig hvis overgangen blev gjort nemmere og mere sikker, end hvis der var skattefordele i det.

  • 0
  • 0

Efter at have hørt meget fra bekendte der har taget springet, og læst rundt omkring, bl.a. i Ingeniøren, ser jeg også det administrative bøvl som en stor hindring.
For noget tid siden skrev Ingeniøren om en der ville starte en softwarevirksomhed i Danmark, men med alt det bøvl der var i forbindelse med noget så simpelt som at oprette i kontor i hjemmet med et par ansatte programmører, endte det med at manden ansatte en flok indere i stedet. Det tog i øvrigt kommunen mere end et år t komme med afslaget!

Det er også mit indtryk at det er så krævende at have ansatte at man nærmest må ansætte en til at administrere de ansatte. Det er selvfølgelig en måde at skabe beskæftigelse på, men administration i sig selv skaber ikke meget værdi til landet.

Hvis man skal have så meget besvær med det juridiske og økonomiske, så er det ikke noget under at ingeniører og andre teknisk mindede aldrig kommer ud af starthullerne.

  • 0
  • 0

Skattelettelser er der ikke noget nyt i. I USA har man det i udstrakt grad, og det er sådan set lige nu også et af USA's problemer, at de velstillede ikke betaler ret meget i skat (læs 3%). Hvis du skriver på en bog også, og det er sådan noget en revisor i USA helt automatisk vejleder folk i. Så har de også ofte 2-3 jobs, så de er måske ikke engang helhjertede iværksættere. Ja, det er meget vanskeligt at forhindre misbrug.
Er en selvpensionering ved frasalg af en eventuel skabt værdi ikke incitament nok ? Der er faktisk mange, der gør det. Jeg går ud fra, at liebhaveri ofte finder købere iblandt disse. Hvem ellers ?

  • 0
  • 0

"pengene har de fået igen 100 millioner gange"
Det er sku ikke småpenge : )

Lars, du siger flere gange at kapital ikke er noget problem. Hvor er de penge?
Jeg har søgt flere steder til nogle små innovative projekter, ganske beskedne beløber fordi jeg er god til at omkostningsoptimere og ønsker at være så lille belastning og så rentabel som mulig, men jeg har kun fundet at dem som styrer beløberne er inkompetente SOSU medarbejdere vis vision begrænser sig til hvad offentlige autoritetsillusioner fortæller dem de må tænke. Jeg har søgt f.eks. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen og et af svarende var, og jeg citerer, "det med biler er noget besværligt noget". De kunne ikke forestille sig at andre end de etablerede bilfabrikanter i tyskland kan noget overhovedet så man har ubevidst på forhånd opgivet og afventer redning fra dem som i årtier har kæmpet mod miljøtiltag der tjener penge på teknologisk stagnering.
Jeg har tidligere indgivet et forslag til NOVI i Aalborg og deres beslutningsprocess var tilsvarende uintelligent; hvis en elev har skrevet en phd om emnet så kaster vi 100-400mio kr efter det ligegyldigt hvor dumt emnet er og hvis der ikke er skrevet en phd så afviser vi det ligegyldigt hvilket kommercielt potentiale det har. At deres return on investment ligger omkring 1% har ikke givet anledning til en mere intelligent beslutningsprocess.
Så jeg er lidt nysgerrig efter hvor den ikke problematiske kapital er til de intelligente iværksættere.

  • 0
  • 0

En opstartsvirksomhed er jo ikke just bebyrdet af skat. Da Martin Eberhard gik runder hos venture caps for at søge penge til Tesla Motors var det sku ikke skat der var problemet. Det var manglen på funding. Skat er noget man betaler når der er profit, ikke under opstart. Og selv når der er overskud i virksomhed så gør skattelettelse vel ingen forskel idet skat af tidligere overskud kan refunderes hvis man senere får underskud.
Skattelettelser for at tiltrække virksomheder er jo kun relevant for store etablerede virksomheder som jeg forstår det.
Og selv hvis vi snakker om fritagelse for privatskat så hjælper det heller ikke når iværksætteren mangler millioner til opstarten.

  • 0
  • 0

Jeg er iværksætter og har ikke brugt nogen af det offentliges tilbud - vores vurdering er at der er et seriøst dragdown ved at tage imod det. Du skal så afsætte betydelige ressourcer til at administrere og dokumentere - istedet for at innovere/arbejde. Der findes helt sikkert også virksomheder hvis primære opgave er at søge offentlige midler og leve af det.

Så hellere at rammebetingelserne for virksomhedsdrift blev bedre i Danmark (skatten) - skar man erhvervsstøtteordningerne væk kunne det financiere en halvering af selskabsskatten.

@Anton Larsen Det bør ikke være risikofrit at være iværksætter - og du har jo også det samme "sikkerhedsnet" som hvis du var normal arbejder (og kan også være medlem af fx. ASE/dagpenge systemet hvis man har lyst, eller tegne en anden privat løn-forsikring).

Reglerne er forskellige for selvstændige, og ikke selvstændige, og det kan i nogle tilfælde, være sværre for selvstændige, at leve op til reglerne, så de kan få dagpenge, når de lukker virksomheden eller går konkurs, for at overgå til dagpengesystemet.

Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være samme sikkerhedsnet som for "lønslaver". Hvorfor skal der være større risiko, ved at starte privat virksomhed?

I Kina gør man meget ud af, at få arbejdsløse til at starte egen virksomhed, og hjælper ligefrem til det. Her i Danmark, er mit indtryk, at man straffes for at starte virksomhed.

Idéen med at lette skatten de første år, er måske god - men vi skal være opmærksom på, at staten skal have pengene ind et andet sted. Og mest logisk, vil være at øge skatten, for de virksomheder der har eksisteret længe, og har opnået indtægt, og grundlag for at betale større skat.

Et andet problem, er om de danske ingeniører, beskæftiger sig med noget fornuftigt. Vi har mange dygtige ingeniører - men hvad laver de? Jeg tror desværre, at mange har et job, der må betragtes som "ufornuftig", når vi tager deres kunnen og dygtighed i betragtning. Erhvervslivet, er desværre ikke i stand til, at give ingeniørerne de rette høje udfordringer, og derved udnytte dem optimalt.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være samme sikkerhedsnet som for "lønslaver". Hvorfor skal der være større risiko, ved at starte privat virksomhed?

I Kina gør man meget ud af, at få arbejdsløse til at starte egen virksomhed, og hjælper ligefrem til det. Her i Danmark, er mit indtryk, at man straffes for at starte virksomhed.

Idéen med at lette skatten de første år, er måske god - men vi skal være opmærksom på, at staten skal have pengene ind et andet sted. Og mest logisk, vil være at øge skatten, for de virksomheder der har eksisteret længe, og har opnået indtægt, og grundlag for at betale større skat.

Et andet problem, er om de danske ingeniører, beskæftiger sig med noget fornuftigt. Vi har mange dygtige ingeniører - men hvad laver de? Jeg tror desværre, at mange har et job, der må betragtes som "ufornuftig", når vi tager deres kunnen og dygtighed i betragtning. Erhvervslivet, er desværre ikke i stand til, at give ingeniørerne de rette høje udfordringer, og derved udnytte dem optimalt.

Jeg har et par i bekendsskabskredsen som kigger mest på offentlige støtteordninger for at finde et tilskud de kan suge penge ud af og leve af - uden at lave noget (risikofrit). Man SKAL tage risiko når man starter op!

Det er ikke logisk at øge skatten på "gamle" virksomheder - de skal da også have lov til at kunne forny sig og investere i fremtiden? (og ikke bare være malkekvæg).
Der skal mere lige forhold til - og forhold man kan stole på (ikke nye afgifter/skatter hvert år).
Er ellers enig i at man "straffes" for at starte virksomhed her i landet - høje skatter er en af straffene. Når vi allerede har et så højt beskatningsnivaeu - så giver det ikke rigtig mening at give noget ekstra til iværksættere - så tager man bare fra andre driftige folk over skatten istedet. Du skal ned på en "fornuftig" beskatning først, så have overskud på statens budget, og så kan du måske overveje sær-fordele for at starte virksomhed.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være samme sikkerhedsnet som for "lønslaver". Hvorfor skal der være større risiko, ved at starte privat virksomhed?

I Kina gør man meget ud af, at få arbejdsløse til at starte egen virksomhed, og hjælper ligefrem til det. Her i Danmark, er mit indtryk, at man straffes for at starte virksomhed.

Idéen med at lette skatten de første år, er måske god - men vi skal være opmærksom på, at staten skal have pengene ind et andet sted. Og mest logisk, vil være at øge skatten, for de virksomheder der har eksisteret længe, og har opnået indtægt, og grundlag for at betale større skat.

Et andet problem, er om de danske ingeniører, beskæftiger sig med noget fornuftigt. Vi har mange dygtige ingeniører - men hvad laver de? Jeg tror desværre, at mange har et job, der må betragtes som "ufornuftig", når vi tager deres kunnen og dygtighed i betragtning. Erhvervslivet, er desværre ikke i stand til, at give ingeniørerne de rette høje udfordringer, og derved udnytte dem optimalt.

Jeg har et par i bekendsskabskredsen som kigger mest på offentlige støtteordninger for at finde et tilskud de kan suge penge ud af og leve af - uden at lave noget (risikofrit). Man SKAL tage risiko når man starter op!

Det er ikke logisk at øge skatten på "gamle" virksomheder - de skal da også have lov til at kunne forny sig og investere i fremtiden? (og ikke bare være malkekvæg).
Der skal mere lige forhold til - og forhold man kan stole på (ikke nye afgifter/skatter hvert år).
Er ellers enig i at man "straffes" for at starte virksomhed her i landet - høje skatter er en af straffene. Når vi allerede har et så højt beskatningsnivaeu - så giver det ikke rigtig mening at give noget ekstra til iværksættere - så tager man bare fra andre driftige folk over skatten istedet. Du skal ned på en "fornuftig" beskatning først, så have overskud på statens budget, og så kan du måske overveje sær-fordele for at starte virksomhed.[/quote]

Nu er det jo altså sådan, at nogle skal betale skat. Det kan være enten virksomhederne, eller lønmodtagerne. Helst, vil ingen betale skat. Spørgsmålet er derfor hvordan at skatten skal indkræves. Skattepengene går til et godt formål - de går til brød og mad på bordet, for en stor del af danskerne.

Jeg kan godt forstå tanken i, at nye virksomheder bør have en hjælpende hånd - men et sted skal pengene komme fra. Det er naturligvis fint, hvis det viser sig, at i længden indføre flere skattepenge der kommer ind - og så kan man jo sænke skatten. Eller investere den i noget fornuftigt.

Her i landet, lever over 50% af danskerne, af midler fra staten - enten er de statsansatte, eller de lever af overførselsindkomster. Det siger sig selv, at staten behøver nogle penge. Det vil være fint, hvis vi kunne få gang i flere virksomheder - eller måske, hvis staten også kunne "producere", og derved tjene penge.

Jeg er helt enig med dig i, at der er virksomheder som "spekulerer" i statstilskud. Det behøver ikke nødvendigvis at være et problem. Hvis der skabes arbejdspladser, eller udvikles noget fornuftigt, så er pengene måske givet godt ud. Men jeg tror faktisk, at det bedste er, at give lån. På den måde, tager virksomhederne også en risiko.

I stedet for, at støtte udvikling med penge, kunne det offentlige også støtte, ved at bruge statsansatte ingeniører, udviklere, og rådgivere. Til en vis grad er dette muligt, via ingeniørhøjskolerne og DTU, men staten kunne måske også investere i, at forske, og udvikle, samt rådgive erhvervslivet.

Selvom mange ofte kommer efter staten, så er mit indtryk desværre, at virksomheder ofte halter bagud, i forhold til forskningen, og miljøet der kendes fra DTU. Virksomheder spekulerer for meget i økonomi, og har ikke midlerne, som skal til, for at forske. Jeg går selv ind for, at man skal forske, og at udviklingen skal styres af forskning. Først forsker man, og så udvikler man. Mange virksomheder springer forskningen over - og går direkte til udvikling. Og den skal gerne være hurtig færdig, og uden at tænke først. For havde man tænkt først, var man standset op, og begyndt at forske, på det som mangler, således at grundlaget er tilstede, for at udvikle noget fornuftigt, der går langt videre end det eksisterende, og ikke bare er "dagens nyudviklede ret". Ofte fremstilles "klon-produkter", hvor der udvikles, uden at forske. Eller, hvor forskningen er minimal. De virksomheder, som vi har mest brug for, er virksomheder der forsker, og på grundlag af forskning, udvikler nyt.

  • 0
  • 0

Jeg håber, at Lars Thrane, i stedet for at investere sine penge i udenlandske virksomheder, som han ikke selv har kontrol over, eller føling med, hvad der foregår i, vil vælge at investere pengene her i landet - helst i sin egen virksomhed igen, og hvor at der lægges vægt på både stor forskning, og produkter uden fejl, i højeste kvalitet. Det er altid bedst at vælge noget, som man selv har kendskab til, og brænder for - og en person som Lars Thrane, har netop muligheden, for at kunne skabe en ny stor virksomhed, og udvikle noget nyt, så vi får en ny "Thrane & Thrane" virksomhed, men måske med et andet produkt.

  • 0
  • 0

En opstartsvirksomhed er jo ikke just bebyrdet af skat. Da Martin Eberhard gik runder hos venture caps for at søge penge til Tesla Motors var det sku ikke skat der var problemet. Det var manglen på funding. Skat er noget man betaler når der er profit, ikke under opstart. Og selv når der er overskud i virksomhed så gør skattelettelse vel ingen forskel idet skat af tidligere overskud kan refunderes hvis man senere får underskud.
Skattelettelser for at tiltrække virksomheder er jo kun relevant for store etablerede virksomheder som jeg forstår det.
Og selv hvis vi snakker om fritagelse for privatskat så hjælper det heller ikke når iværksætteren mangler millioner til opstarten.

Desværre er det forkert for Dan at generalisere sådan. For mig som nystartet, der heller ikke kan få lån i banken - jeg kunne for nylig ikke engang låne 70.000 kr. i 14 dage i Nordea, hvor jeg har min gældfri firmakonto og med sikkerhed i fakturaer - er skatten nok det største problem og bliver nok årsagen til at jeg evt. drejer nøglen om. Det er for svært og surt, at få økonomien til at løbe rundt. Hvis man så tillige optager lån og får gæld, så er det at være iværksætter på samme niveau som at spille Lotto med familiens økonomi som indsats. Der er mange, der er endt i en håbløs gældssituation efter et iværksætter eventyr. De eneste, der får noget positivt ud af det er altid Skat. Og måske havde mange overlevet, hvis skatten i nogle år havde været på niveau med prof. fodboldspilleres og udenlandske eksperters skatteprocent.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten