Langvarig kamp for finansiering tog livet af bioraffinaderi-projekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Langvarig kamp for finansiering tog livet af bioraffinaderi-projekt

Illustration: Maabjerg Energy Concept

I sidste uge opgav parterne bag Maabjerg Energy Concept (MEC) fem års kamp for at få etableret et stort bioraffinaderi med bio­ethanol-produktion på dansk jord.

Der var tale om et højprofileret milliardprojekt, der på basis af halm, gylle, husholdningsaffald, spildevandsslam og biomasseaffald skulle producere 77 mio. liter såkaldt andengenerations (2G)-bioethanol, 45 mio. kubikmeter biogas samt el og fjernvarme til Holstebro og Struer.

Læs også: Stort bioraffinaderi i Maabjerg skrottet

Produktion skulle ske på et nybygget bioethanolanlæg samt et eksisterende biogasanlæg og ditto kraftvarmeværk – og projektet løb samlet op i 2,2 mia. kroner.

Når parterne – der tæller de store virksomheder Dong Energy og Novozymes samt de to lokale forsyningsselskaber Vestforsyning A/S og Struer Forsyning A/S – opgav at få projektet sat i gang, handler det selvfølgelig først og fremmest om det kedelige faktum, at det ikke var muligt for konsortiet at strikke den sidste del af finansieringen sammen. Den skulle komme fra kommunale lånegarantier og støtte fra Danmarks Grønne Investeringsfond, men begge dele blev afslået.

Hele EU tøver

Men bagved lurer den omstændighed, at det i hele EU er svært eller umuligt at tiltrække finansiering til såkaldte avancerede eller 2G-biobrændstoffer, og at der stort set ikke er bygget nye anlæg siden et par investeringer i 2014.

Det påpegede en lang række europæiske bioethanolproducenter, interesseorganisationer, forskere og græsrødder i hvert fald så sent som tirsdag i denne uge i et opråb til EU-Kommissionen.

Årsagen er, at ingen kender EU’s målsætninger eller krav til transportsektoren efter 2020 – altså om bare fire år. Krav, som reelt driver markedet for biobrændstoffer og ikke mindst de noget dyrere avancerede af slagsen, hvor biobrændstofferne fremstilles af restprodukter fra skov og landbrug.

Hos Danmarks Grønne Investeringsfond, som investerer i projekter, der både skal fremme den grønne omstilling og have en sund økonomi, indikerer bestyrelsesformanden, at afslaget handler om denne usikkerhed:

»Vi har vurderet, at markedsrisikoen ved Maabjerg Energy Concepts projekt er for stor til at leve op til kravet om en bæredygtig økonomi. Markedsrisikoen omfatter her usikkerhed om den langsigtede pris på bioethanol og afsætningsmulighederne,« siger bestyrelsesformand Jørgen Tang-Jensen.

Dong vil opgive biobrændstoffer

Også Dong Energys koncern­direktør, Thomas Dalsgaard, oplever, at der mangler politisk vilje til for alvor at få markedet for 2G-bioethanol op at køre i EU – og i USA og Kina for den sags skyld.

»Vi ser derfor ikke de store muligheder i dette marked i de kommende år. Vi undersøger nu mulighederne for at anvende teknologien inden for andre områder, for eksempel i forhold til kemikalie- og fødevareindustrien,« siger han i forbindelse med beslutningen om at droppe Maabjerg-projektet.

Læs også: Dong Energy-direktør ærgerlig over, at bioethanol-projekt må droppes

Som nævnt har projektet været fem år undervejs. I de fem år er businesscasen flere gange blevet trimmet, og projektet har fået bevilget 293 mio. kr. i støtte af EU.

Regeringen er også kommet projektet i møde så sent som her i foråret ved at love, at man vil foreslå en tvungen iblanding af 2G-biobrændstoffer i transportsektoren i 2020 – og dermed være med til at sikre en afsætning for Maabjergs produkt.

At regeringen ikke vil give projektet lov til at bruge en kommunal lånegaranti, begrunder energi-, forsynings- og klimaministeren med, produktion af biobrændstoffer kan afsættes på et stort marked, og at det derfor ikke er forbundet med at sikre borgerne vand og varme, som er det, en kommunal garanti er beregnet til.

Frustration i oliebranchen

Hos direktør i Energi- og olieforum Jacob Stahl Otte, som repræsenterer olieselskaberne, er der frustration over, at projektet nu ikke bliver til noget og også over, at der ikke er klare udmeldinger fra politikerne om transportsektorens klimakrav for perioden efter 2020:

»Alle er enige om, at vi bør gå fra første til anden generation af biobrændstoffer, da de er mere bæredygtige og bedre for klimaet. Derfor er vi rigtig kede af, at Maabjerg ikke bliver til noget, fordi vi kommer til at mangle 2G-bioethanol til at blande i benzinen frem mod 2020,« siger han.

Han tilføjer, at branchen forud for regeringens løfte gik ud og lovede at aftage bioethanol fra Maabjerg svarende til en iblanding på 0,5 pct. af benzin- og dieselforbruget fra 2019.

Strategisk diskussion rumler

Maabjergs lukning sker dog også med en faglig diskussion rumlende i baggrunden.

Nemlig om, hvorvidt der er perspektiv i at fremstille bioethanol af halm ved hjælp af gær og enzymer i en overgangsperiode på 5-15 år, når man ved, at biomasse og halm på sigt bliver en sparsom ressource.

En ressource, som man ifølge blandt andre professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet meget mere effektivt kan omdanne til transportbrændstoffer i et biogasanlæg. Biogas kan så eventuelt boostes med brint til ren methan, der igen kan bruges som flydende naturgas (LNG) eller tryksat naturgas (CNG) til mellemtung og tung transport eller konverteres videre til andre brændstoffer.

»Bioethanol er et sidespor, fordi den biologiske omsætning af halm er for ineffektiv og dyrere end opgraderet biogas, som jeg ser som den aktuelle konkurrent til bio­ethanol,« siger han.

2G-bioethanol mest bæredygtigt

Professor i biomasse Claus Felby fra Københavns Universitet mener dog, at man bliver nødt til at forholde sig til, at kravene om biobrændstoffer og VE i transportsektoren stadig eksisterer frem til 2020:

»Selvom der ikke er sat bindende mål endnu efter 2020, så ved vi, at transportsektoren skal levere – også efter 2020 – og her er 2G-bioethanol den mest bæredygtige og effektive form for biobrændstoffer, der, modsat biogas, uden videre kan anvendes i den eksisterende bilpark,« siger han.

I skrivende stund forsøger politikere fra rød blok at samle flertal for alligevel at give en form for låne­garanti til Maabjerg-projektet. Intet er dog afklaret endnu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med den historisk lave rente for tiden, kan det undre at det var så svært at skaffe penge.
Den væsentligste årsag må være en dårlig eller tvivlsom indtjening på deres produkter, og derfor er det måske meget godt at det er sat på hold.

  • 4
  • 4

Det er nok ikke produkterne der er problemet da det er commodities, biogas, ligninbrændsel og ethanol, og der derfor både er marked og priser og

Det med usikkerhed efter 2020 er i bedste fald et påskud. Der er jo kommet forslag fra EU kommisionen (EC 16/2499) som også er refereret i ing.dk, med yderligere reduktion i CO2 fra bla. transport på 39% for Danmarks vedkommende. Der er dog fornuftigt nok ikke sat navn på hvilke metoder der skal anvendes, men det er så markant at sandsynligvis alle midler må i brug. Så det argument holder ikke.
https://ing.dk/artikel/kaempe-klimakrav-da....

Men noget kunne tyde på at projektet er for dyrt. Der medgår 2,2 mia kr til en ethanolkapacitet på 77 mio liter. Et tilsvarende anlæg bygget i USA med samme kapacitet har kostet 1,5 mia kr. Det danske anlæg er således ca 50% dyrere end det amerikansk-hollandske projekt. https://www.dsm.com/content/dam/dsm/cworld...

Samtidig skal man ikke lukke øjnene for at forsyningsselskaber og DONG spiller "hardball" for at få flere offentlige tilskud. DONG har f.eks. ikke et eneste forretningsområde der ikke enten er monopol eller på overførselsindkomst og her skal man pludselig stå på egne ben. Det må være en skræmmende tanke hvis man er vant til det andet.
Tager man de venlige briller på kan et argument være at det måske ikke er rimeligt at lade fjernvarmekunder i Holstebro og Struer bære risikoen for et projekt som i virkeligheden er af national interesse, men det er ofte set at hensynet til fjernvarmekunder ligger langt nede på listen.

  • 9
  • 0

Hvis vi ønsker at gå grønt, så slipper vi ikke uden om en mangfoldighed af forskellige energiteknologier - herunder også det, som Maarbjerg-værket tilbyder.

Argumenter om, at et bioethanolanlæg kan bygges billigere i USA, køber jeg ikke. Maarbjerg-værket kan, såvidt jeg kan læse mig til, noget mere end blot producere bioethanol.

Helt konkret mener jeg, at vi ikke i den nuværende nedsmeltningsperiode kan tillade os at tilsidesætte et eneste forsøg, på at ændre udviklingen. Det drejer sig ikke om penge, men om fremtidens miljø - og Danmarks fremtidige placering indenfor miljøindustrien.

Vi støttede op om vindmølleindustrien og blev verdensledende i det segment. Vi bør støtte andre kreative idéer og teknologier med samme målsætning. Derved - og kun derved - kan vi sikre eksportindtægter og arbejdspladser.

Man kan nu en gang ikke tjene penge uden at investere. Og investeringer kan gå galt, men ofte går de godt, hvis man prøver helhjertet.

  • 7
  • 0

Helt konkret mener jeg, at vi ikke i den nuværende nedsmeltningsperiode kan tillade os at tilsidesætte et eneste forsøg, på at ændre udviklingen. Det drejer sig ikke om penge, men om fremtidens miljø - og Danmarks fremtidige placering indenfor miljøindustrien.


Fint nok, men pengene kunne måske bruges steder hvor afkastet var større og ikke så afhængigt af lovgivning.
Jeg bliver altid en smule lunken, når projektet afhænger af politisk velvilje. Det er en størrelse som varierer hurtigere end lånenes løbetid, og tyder på at der ikke er en reel forretning nu og her.
"Det drejer sig ikke om penge", men så sæt dog dine egne penge i projektet. Walk the talk.

  • 4
  • 2

Med augmentation om lav rente og låne i stedet for at være afhængig af lovgivning så kan vil jo også afskaffe al støtte til vindmøller da de jo også "bare" kan låne pengene selv uden at have politisk rygdækning for at få en mindstepris for deres produkt. Hvis firmaerne bag disse vindmølleparker virkelig mener at der er penge i det UDEN statsstøtte så må de vel også bare lade pengene tale og smide deres egne i?
Problemet er at hverken 2.gen biobrændstof eller vindmøller eller solceller bliver til noget af betydning med mindre der er politisk opbakning og reelt lovkrav der kræver en løsning som disse produkter kan levere. Så fint med mig at staten smider penge i men de skal samtidig sørge for at den miljøfordel der er ved produktet også understøttes med lovkrav.

  • 3
  • 0

Så fint med mig at staten smider penge i men de skal samtidig sørge for at den miljøfordel der er ved produktet også understøttes med lovkrav.

Vi må forvente at staten udfører "adfærdsregulerende" tiltag. Men vi må vel også forvente at det gøres ud fra "value for Money"
Og selvom jeg har stor respekt for Claus Felby´s indlæg vedr. transport, så er det stadig min påstand at Maarbjerg anlægget må komme langt nede på listen over interessante tiltag for fremme af miljøet.

  • 2
  • 0

Ja det er rimeligt nok at der er starthjælp til de grønne teknologier og jeg kan også godt sætte mig ind i at et projekt i USA ikke er det samme som i DK.
Der er støtte til vind og biogas. Ikke til bioethanol. Rimeligvis bør der også være en CO2/MJ lighed mellem tilskuddene og naturligvis kun når det er nødvendigt.
Jeg har fulgt Måbjerg projektet som jeg vil komme til at køre forbi hver dag, men det som skrives nu er blot helt anderledes end det der har været fremme de sidste mange år. Alt har handlet om iblandingskravet og det fik man faktisk. Det er meget mærkeligt at stort set dagen efter politikerne opfylder det så trækker folkene bag projektet for stikket. De har jo fået den politiske opbakning de bad om inklusive et stort EU bidrag. Så det er altså lidt mærkeligt.

  • 6
  • 0

Må vi ikke bede om et budget for
1. Energibalancen.
2. Økonomien.
3. Miljøgevinst/belastning.

Det burde være en overkommelig opgave at fremlægge et sådant. Man har jo med Inbicon brugt knap 1 milliard kroner på at indhente informationer om processen.
Et budget er minimumsforudsætningen for at kunne diskutere på et oplyst grundlag.

Man kunne få den mistanke, at oplysning er lige præcist hvad, projektmagerne ikke ønsker.

  • 3
  • 0

"Må vi ikke bede om et budget for
1. Energibalancen.
2. Økonomien.
3. Miljøgevinst/belastning."

Går man tilbage i gamle debat-tråde om dette emne, kan man konstatere, at dette ønske er fremsat en del gange. Så man må vel efterhånden konstatere, at det må vi ikke.

  • 4
  • 0

Det er ikke mig, der beder om penge. Så det er ikke mig, der skal være tålmodig.
Og i tilfældet Inbicon, som jo var en forsøgsfabrik finansieret af blandt andre mig, er det ikke lykkedes at finde tal, der på nogen måde var fyldestgørende, selv om jeg prøvede.
Men professor Claus Feldby opfordrede mig dog en gang til at søge oplysninger i et licentiatarbejde eller lignende, der var udarbejdet, så vidt jeg husker, i 2005, medens Inbicon først startede i 2009.
Det burde være uhyre enkelt, at fremlægge ordentlige budgettal. Når de ikke vil, må de finde sig i, at vi er nogle der tror, at der er lusk i affæren.

  • 5
  • 0

Så hvilke fordele er der ved at gå efter det stads end at jagte effektive elektriske løsninger? Som på sigt kan foregå trådløst, og ikke nødvendigvis kun til motorkøretøjer.
Jeg vil ikke satse pengene bredt på forskellige teknologier når man kun vil bruge 1 begrænset mængde penge. Der vil jeg hellere gå efter den ene som har det største potentiale nu og i fremtiden - elektriciteten.
Ved at hæve afgifter på de fossile brændstoffer, og bioethanol mv. efterhånden som man finder mere moderne elektriske køretøjer vil man tilskynde til naturlig udskiftning af vognparken i Danmark. Som vel også hjælper med sænkningen af Nox som der har været talt så meget om.
De begrænsninger som jeg ser for tiden er at batterierne endnu ikke er på 1 niveau som er acceptabelt og udrulningen af infrastruktur til understøttelse ligger meget langt ude i fremtiden.

Nu skal den lige betales af. Jeg vil dog gerne købe en elektrisk vogn såfremt der er flere muligheder for at få ladet skidtet på lange køreture, eller at den kan holde til at komme frem og tilbage af sig selv. Det er ultimativt prisen som vil afgøre om jeg vil investere i elektrisk køretøj ~ 8 år ude.

  • 0
  • 0

Hvad skal vi med budgettet? Budgetter er en siliconeklat, der kan trækkes og tilpasses indenfor meget vide rammer. Og når det drejer sig om at overbevise nogen om noget, især i projekter, hvor man ikke har noget sammenligningsgrundlag, så er budgetter helt uanvendelige.

Vi skal derfor heller ikke vurdere Maarbjerg-projektet ud fra en forventning til økonomien, men ud fra en forventning om, hvorvidt Værket kan skaffe os vigtig viden om en grønnere teknologi, erstatte importerede drivmidler og nedbringe Danmarks CO2-udslip.

  • 1
  • 3

Man har noget at sammenligne med, idet Inbicon var en forsøgsfabrik, der havde til formål at indsamle oplysninger om processen. Man ofrede omtrent en milliard af danskerne penge på dette.
Altså må man have et pålideligt grundlag for at vurdere om 2G bioethanol er en god ide eller ej.
Når man ikke vil fremlægge dette grundlag, udtrykt i et budget for Måbjergværket, tillader jeg mig at gå ud fra, at projektet vil være idioti grænsende til det kriminelle.

Et budget, der naturligvis indeholder
1. En beregning af økonomien
2. En beregning visende, hvor meget energi de kommer ind i og ud af fabrikken.
3.En redegørelse for øvrige miljøforhold.

Jeg fatter simpelthen ikke, at Rene Ahlquist finder, at man kan ofre milliarder uden først at have spidset blyanten og forsøgt at finde ud af, hvad man vil få for dem.

Man ved, hvordan man frigør halmens cellulose, og hvad det koster.
Man ved, hvordan og hvor effektivt man kan omdanne cellulose til ethanol, og hvad det koster.
Man ved, hvad det koster at renfremstille den dannede ethanol.

Hvorfor i alverden må den betalende offentlighed ikke vide det?

  • 5
  • 0

Et godt spørgsmål, Søren Holst Kjærsgård.

Som jeg skrev, så er et budget en klat silicone, der kan trækkes i alle ender og kanter. Jeg vil da også være interesseret i at se, hvordan man har "modelleret" dette budget. Om det er "idioti grænsende til det kriminelle", kan jeg - eller du - dog ikke vide. Måske gemmer projektet på en forbedret teknologi, som partshaverne ikke ønsker at afsløre?

Men sikkert er det, at fremtiden kommer til at bestå af en flerhed af grønne energiformer, så jeg vil jeg hylde ethvert skridt frem mod en grøn om stilling. Og jeg er også villig til at betale for kiksere.

  • 1
  • 3

Dette har du allerede gjort, idet Inbicon efter alt foreliggende var et aldeles mislykket projekt.

Det korte af det lange er, at vi allerede har betalt så mange penge for forskning i 2G bioethanol, at man kan udarbejde et pålideligt budget.

Inbicon beskrev altså deres proces så grundigt, at et budget ikke behøver at afsløre mere om produktionen end vi ved i forvejen.
Desuden kan man ikke forestille sig, at Novozymes vil kunne sælge et eneste kg enzymer uden at fortælle, hvor effektive de er og hvordan de skal bruges.

Hvorfor i djævelens skind og ben, må vi så ikke få at vide, hvad man forventer at få ud af en investering på 2 milliarder?

Hvis Maabjerg ikke kan sige det, er de inkompetente.
Hvis de ikke vil eller må sige det, tør man gå ud fra at investeringen vil være et skandaløst sløseri med vore penge.

Jeg er overbevist om, at der er kompetente folk bag projektet.

PS. Har mine ærede læsere nogensinde tænkt over, at en væsentlig årsag til USSR.s sammenbrud var et kolossalt sløseri med ressourcer, som følge af at man ikke førte ordentlige regnskaber.

  • 3
  • 0

Ved forbrænding af 1 mol kul, 12 gram, udvikles der 94 kcal.
Ved forbrænding af 1 mol ethanol, 46 gram, udvikles der 325 kcal.
Der er 2 kulstofatomer i et ethanol molekyle, så forbrænding af de to mol kul, der skal til for at fremstille et mol ethanol, giver altså 188 kcal.
Men der skal 325 kcal til for at fremstille 1 mol ethanol. Der mangler således 137 kcal.

Så forudsatte man, at elproduktionen og ethanolfremstilling forløb uden tab, ville man altså teoretisk kunne få 58% af den indsatte kulmængde omdannet til ethanol.
Men der ville ikke blive nogen elektricitet til overs til salg. I øvrigt vil virkeligheden under alle omstændigheder ligge meget langt fra teorien.
Så den beskrevne proces vil kun være interessant hvor man har en meget billig og stabil strømforsyning, dvs. vand- eller atomkraft, og så for akademiske charlataner, der kan bilde politikere ind, at det kunne være interessant at forske i processen. Forskning der med garanti vil kræve en indsats langt ud over pensioneringstidspunktet.

  • 1
  • 0