Langt større succes end forventet: Nasa-fartøj ramte plet og sendte asteroide ud af kurs

En hale af asteroide-rester viser sig stadig bag Dimorphos, 285 timer efter asteroiden blev ramt af DART-fartøjet. Illustration: Nasa

Før den 27. september tog det asteroiden Dimorphos 11 timer og 55 minutter som en anden måne at kredse om den større asteroide Didymos.

Men efter Nasas DART-fartøj blev ofret for videnskaben i en nøje indstuderet kollision med Dimorphos, er asteroiden blevet skubbet så meget ud af kurs, at kredsløbet nu kun tager 11 timer og 23 minutter.

Altså en ændring på 32 minutter plus minus 2 minutter.

Det viser helt nye beregninger fra Nasa.

Den sidste del af hændelsen kan ses her på det optagede live-feed fra Nasa. Seere bør spole frem til 1:40 for at se fartøjet passere forbi moder-asteroiden og ramme den mindre, 165 meter lange asteroide Dimorphos, også kaldet Didymos B, :

Kæmpe succes med asteroide-forsvar

Som vi tidligere har omtalt her på Ingeniøren, var de oprindelige forventninger, at DART burde kunne ændre asteroide-månens omløbstid med et sted mellem 73 sekunder og 10 minutter, når det 610 kilogram tunge fartøj ramte den 160 meter brede asteroide med en hastighed på 22.530 km/t.

Missionen har med andre ord været en langt større succes end ventet og demonstrerer, at menneskeheden faktisk har værktøjer tilgængelige til at afværge masseødelæggende asteroide-nedslag på Jorden.

»Missionen viser, at Nasa forsøger at blive klar til, hvad end Universet måtte kaste på os. Nasa har bevist, at vi er en seriøs forsvarer af vores planet,« som Nasa-chef Bill Nelson siger i en pressemeddelelse.

Vil se nærmere på asteroidens overflade

Nu hvor missionens primære sigte - at ramme Dimorphos og skubbe denne ud af kurs - er gennemført, har Nasas DART-program skiftet fokus og ser nu i stedet på, hvor effektivt DART-fartøjet overførte momentum i kollisionen med asteroiden.

Det handler blandt andet om at analysere de mange tons af sten- og klippe-stumper fra asteroiden, som er blevet kastet ud i rummet efter DART's nedslag.

Disse såkaldte ‘ejecta’ af asteroide-rester bidrager nemlig også til at ændre asteroidens bane gennem en slags rekyleffekt. Som en ballon, der flyver i modsat retning af, hvor luften lukkes ud.

For at forstå rekyleffekterne må Nasaforskerne dog have en bedre forståelse af, hvad Dimorphos egentlig består af, og hvad der karakteriserer dens overflade. Det kan blandt andet det europæiske fartøj Hera bidrage med.

Om cirka fire år ventes det at lande på den ramte asteroide, hvor DART-nedslaget skal studeres nærmere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den lille måne var måske meget lettere end forventet?

Det er meget usikkert og svært at vurdere massen af en måne.

  • 1
  • 18

Svært?

Man måler omløbstid plus det fælles massemidtpunkt som begge kredser omkring. Resten er indsættelse i formlen for massetiltrækning.

  • 19
  • 0

Svært?

Man måler omløbstid plus det fælles massemidtpunkt som begge kredser omkring. Resten er indsættelse i formlen for massetiltrækning.

Massen af den store (eller deres fælles masse) kendes nogenlunde fra den lilles omløbstid, men har man observeret hvor det fælles massepunkt ligger?

Man har vist kendskab til størrelserne, men vægtfylden af den lille kunne afvige.

Jeg mener blot at der er ret store usikkerheder i vurderingerne.

  • 2
  • 8

Det afhænger af massen af Didymos, og et skøn af hvor elastisk sammenstødet var.

Mængden og hastigheden af det udslyngede materiale kan bidrage til "elasticiteten" i sammenstødet. Helt uelastisk vil al overskydende bevægelsesenergi blive til varme, kun impulsen overføres. (Lidt hurtigt formuleret).

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten