Landstrøm til krydstogtskibe kan halvere NOx-forurening i København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landstrøm til krydstogtskibe kan halvere NOx-forurening i København

Illustration: da.wikipedia.org / Dennis Rosenfeldt

Hundredtusindvis af turister står hvert år af krydstogtskibene i Københavns Nordhavn, og mens de spiser is i Nyhavn eller tager billeder foran Amalienborg, pulser skibene løs på kajpladserne i Oceankaj og ved Langelinie.

Passagererne skal nemlig stadig kunne lade deres telefoner og få et varmt bad, når skibet ligger til, så motorerne buldrer af sted, og sender NOx, CO2 og skadelige partikler ind over København.

Derfor har Københavns Kommune fået konsulentvirksomheden COWI til at udarbejde en rapport om alternative energikilder til krydstogtskibene. Og konklusionen er klar: Ved at lade skibene overgå til landstrøm, kan københavnerne få meget friskere luft i lungerne.

Læs også: Replik: Lad os sætte strøm til at nedbringe forureningen fra krydstogtsskibe

Én af luftforureningens store syndere

Krydstogtskibene ligger højt på listen over syndere, når det kommer til luftkvalitet. Førstepladsen går ubestridt til bilerne, men COWI’s rapport viser, at krydstogtskibenes udledning af NOx, svarer til 26 procent af biltrafikkens. Samtidig viser målingerne, at når skibenes udledning peaker, er luftforureningen ved Nordhavn højere end på de mest trafikerede gader i København.

Ved at etablere et landstrømanlæg på Oceankaj i Nordhavn, kan et krydstogtskib lades op med lokal strøm i stedet for at lade motorerne køre. Ifølge COWI-rapporten, vil det sænke NOx-udledningen fra 250 tons i 2030 til 125 tons samme år. Samtidig vil det reducere udslippet af CO2 og skadelige partikler. Dermed kan et landstrømanlæg forbedre luftkvaliteten markant, især for borgerne i Nordhavnsområdet og i nabokvarterene på Østerbro. Det er indtil videre kun muligt at etablere anlæggene på Oceankaj i Nordhavn, fordi Langelinie er for smal.

Læs også: Skadelige partikler rammer byboere og naboer til krydstogtskibe lige hårdt

Både skibe og havne satser mere på landstrøm

Set i bakspejlet har et af de største argumenter mod landstrøm været, at det ikke er muligt at få rederierne med på vognen: Det kræver nemlig, at de etablerer landstrømstik på skibene, og ifølge COWI koster ét stik 7,5 millioner.

Men flere af de større havnebyer i Østersøregionen, er så småt begyndt at investere i landstrømanlæg. I Hamborg og Kristiansand er der allerede bygget landstrømanlæg til krydstogtskibene, mens der er i Göteborg, Stockholm, Oslo og Helsinki tilbydes landstrøm til færger.

Derfor er der også flere og flere krydstogtskibe, der monterer landstrømstik, og næsten alle nybyggede skibe er født med dem. Ifølge den internationale krydstogtorganisation, CLIA, vil 56 procent af skibene kunne modtage landstrøm i 2025.

Færgerne kan også gøre en forskel

I Oslo har landstrømsanlægget i færgehavnen kostet 19,2 millioner norske kroner - svarende til 15 millioner danske - og der er indført en miljøafgift til de færger, der har landstrømstik, men ikke bruger dem. Derfor kan det også gavne luftkvaliteten, hvis Københavns havn henter inspiration fra vores norske naboer. Der er to DFDS-færger, der dagligt sejler mellem København og Oslo, og ifølge rederiet vil begge skibene blive udstyret med landstrømanlæg i henholdsvis 2019 og 2020. Hvis Københavns færgehavn følger i Oslos fodspor vil det ifølge COWI yderligere kunne spare københavnerne for 18 ton NOx-udledning og 912 ton CO2 om året, hvis færgernes el erstattes af strøm fra fastlandet.

Prisen er usikker

COWI’s konklusioner om de miljømæssige forbedringer er ikke til at tage fejl af. Til gengæld er omkostningerne ved at etablere et landstrømanlæg mere usikre, fordi der er mange forskellige muligheder for, hvordan en landstrømsløsning kan se ud.

Afhængigt af hvilken valgmulighed der vælges, kan prisen komme til at se forskellig ud: Blandt andet skal det besluttes, om der skal trækkes strøm fra distributionsnettet ved Svanemøllen, eller om anlægget skal kobles direkte på transmissionsnettet, om der skal være én eller to tilslutninger og om Langelinie skal gøres bredere, så der også bliver muligt at bygge et landstrømanlæg der.

Tilføjet: Næstsidste afsnit "Fægerne kan også gøre en forskel"

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Ingeniøren!
Der er en god grund til at jeg aldrig citerer Ingeniøren som kilde til informationer i en seriøse debat: I er for fikserede på sensationsoverskrifter, og I sjusker med data.
Rappporten fra COWI anfører s. 16 at NOx-forureningen fra krydstogtskibene er 291 t/år og s. 53, at landstrøm (under nogle forudsætnigner) vil kunne sådan cirka halvere KRYDSTOGTSKIBENEs NOx-emission.
Det er således ikke LUFTFORURENINGEN i København, der bliver halveret, men kun kyrdstogtskibenes luftforurening.
Den forståelse for man ikke af overskriften og heller ikke af resten af artiklen.
Her er det netop Ingeniørens opgave at være et korrektiv til misforståelser, ikke en bidragyder.

Derudover: Kan I ikke vænne jer til altid at linke op til de kilder I bruger, så sagesløse læsere har en chance for at tjekke jeres nyheder?

  • 16
  • 2

Johan,

Nu hvor du tilsyneladende har læst rapporten, kan du så svarer på hvorfor udledningen kun bliver halvveret? Hvis motorerne slukkes, så er der vel ingen udledning. Eller er det fordi man ikke regner med at alle skibene vil have et stik?

  • 0
  • 1

Gorm.

1/2 af udslippet fra skibene, skyldes at de bruger deres hovedmotor, på vej ind og ud af havnen.
Den 1-2 timers sejlads forurener lige så meget, som 2-3 døgn ved kaj, med kun "el-værket" kørende ombord.

Hvis det skal gøres bedre skal de sejle ind og ud af havnen, med elektriske bugserbåde eller batteri anlæg ombord.

  • 2
  • 0

Hej Gorm
Undskyld jeg ikke har svaret lidt før. Halveringen af krydstogtskibenes emissioner skyldes skal ses på længere sigt som ændringen fra i dag til år 2030 (dette tidsperspektiv har Ingeniøren ikke beskrevet). Videre regner COWI i rapporten med to scenarier for indfasning af krydstogtskibe med som er forberedt for landstrøm: i 2018 var det 34 % af skibene, og i fremskrivningerne oprerer COWI med et optimistisk scenarie og et basisscenarie. I det første vil 80 % af krydstogtskibene være forberedt for landstrøm i 2030, i basisscenariet er det 58 %. Hertil kommer en forventet stigning i antallet af anløb i havnen.
Alt dette summer i sidste ende op til at emissionen fra krydstogtskibene (i beregnignerne og med en masse forbehold)bliver halveret: I stedet for at udgøre 26 % af bilernes NOX og 12% af deres partikelemission, halveres emissionen.
(Klogeligt inddrager COWI ikke mulige fremtidige ændringer i biltrafikkens sammensætning og emissioner).

  • 2
  • 0