Landsbyskole evakueret på grund af eksplosiv æter i fysiklokalet

Nørre Jernløse Skole syd for Holbæk blev onsdag eftermiddag evakueret og afspærret efter fundet af en liter æter, der var blevet for gammel i skolens kemi- og fysiklokale. Æteren var krystalliseret og derfor sprængfarlig.

Det lokale beredskab ville ikke røre ved æteren, der kunne eksplodere ved et slag eller stød. I stedet blev Hærens ammunitionsryddere tilkaldt. De ville heller ikke løbe nogen risici ved at transportere eller opbevare æteren, så de bar den væk i en sprængningssikker beholder og sprængte den på en nærliggende mark med sprængstof i pulverform.

»Det er uheldigt, at man kan finde sådan noget, men det er typisk sådanne scenarier vi bliver kaldt ud til på skoler, selv om det heldigvis ikke forekommer særlig ofte« siger major og chef for teknisk afdeling ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Michael Krogh.

Han betegner en liter krystalliseret æter som farlig og påpeger, at skadesvirkningen forøges inden døre. Præcist hvor farligt stoffet er, vil han ikke kunne præcisere, da han ikke kender til detaljerne af blandt andet krystallisationsgraden.

Midt- og Vestsjællands Politi vurderede situationen som alvorlig, idet de sidestiller eksplosionskraften fra æteren med 200 gram sprængstof - tilstrækkeligt til at sprænge en bil, hvorfor enhver, der havde flyttet æteren, ville have været i overhængende livsfare.

Det er ikke lykkedes for Ingeniøren at få kontakt til Nørre Jernløse Skole, men til Ekstra Bladet oplyser skoleinspektør Inge Holst, at æteren blev opdaget ved den årlige gennemgang af fysiklokalets kemikalier. Den blev opbevaret i en metalbeholder, så det kunne ikke umiddelbart ses, at den var blevet for gammel.

Trods lignende fortilfælde erindrer major Michael Krogh ikke, at nogen elever eller lærere er kommet til skade ved, at kemikalier til undervisningsbrug har overskredet deres sidste frist og derfor er blevet eksplosive.

»Men det her bør da være en kraftig opfordring til at indskærpe, at man holder øje med, at kemikalierne ikke bliver for gamle og dermed farlige at håndtere for både elever og lærere,« siger Michael Krogh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"de bar den væk i en sprængningssikker beholder og sprang den på en nærliggende mark med sprængstof i pulverform" Mon ikke de sprængte den??

  • 0
  • 0

Det lokale beredskab ville ikke røre ved æteren, der kunne eksplodere ved et slag eller stød. I stedet blev Hærens ammunitionsryddere tilkaldt. De ville heller ikke løbe nogen risici ved at transportere eller opbevare æteren, så de bar den væk i en sprængningssikker beholder og sprængte den på en nærliggende mark med sprængstof i pulverform.

Nu har vi efterhånden hørt om en del gange, hvor den slags gammel æter bliver fundet og ekspederet af hærens ammunitionsryddere, som sprænger skidtet i luften med sprængstof. Det skete, så vidt jeg husker, også for nogle få år siden på DTU. Der er mange rapporter om dets farlighed, som vist nok er veldokumenterede.

Men på den anden side synes jeg, at hvis det nu er SÅ farligt, hvorfor prøver man så ikke at detonere skidtet mekanisk. Har man nogensinde prøvet det?

Jeg kan godt forestille mig indvendingerne mod dette, men - men alligevel. Er der ikke noget hysteri med i spillet her?

  • Søren
  • 0
  • 0

Men på den anden side synes jeg, at hvis det nu er SÅ farligt, hvorfor prøver man så ikke at detonere skidtet mekanisk.

Det virker fint med et skud fra en salon-riffel, men jeg formoder at specialisterne opfatter rigtigt sprængstof som mere pålideligt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]Men på den anden side synes jeg, at hvis det nu er SÅ farligt, hvorfor prøver man så ikke at detonere skidtet mekanisk.

Det virker fint med et skud fra en salon-riffel, men jeg formoder at specialisterne opfatter rigtigt sprængstof som mere pålideligt.

Poul-Henning[/quote]

Ja, det var det, jeg havde i tankerne. Men min bagtanke var nu egentlig, at det måske ikke ville detonere alligevel. Men har man prøvet?

Måske er skidtet ikke så farligt, som man tror? Det var det, jeg godt ville have efterprøvet en gang i mellem.

  • Søren
  • 0
  • 0

Det må være et utaknemmeligt job at være skribent på ingeniøren, med alle de ingeniører der skal kommentere på små og ubetydelige stavefejl i artiklerne - så er det nok nemmere at skrive en artikel på bt eller eb.dk :-)

  • 0
  • 0

[quote] Men på den anden side synes jeg, at hvis det nu er SÅ farligt, hvorfor prøver man så ikke at detonere skidtet mekanisk. Har man nogensinde prøvet det?

Jeg kan godt forestille mig indvendingerne mod dette, men - men alligevel. Er der ikke noget hysteri med i spillet her?

  • Søren

Jeg tror mere at hærens ammunitionsryddere nødigt vil lade en chance gå fra sig for at få lov at sprænge et eller andet i luften. Det må da absolut også være den sjove del af deres job...:-)

Måske er der også lidt pædagogik i det? Hvis nu man fx kun een gang ud af ti fik krystaliseret æter til at eksplodere ordenligt, kunne det være at folk blev mindre forsigtige, og begyndte at tage chancer med selv at flytte det. Det ville måske også gå meget godt i ni ud af ti tilfælde, men......

(edit: overskrift)

  • 0
  • 0

Jeg mindes ikke noget sted at have hørt at æter kan krystallisere endsige blive sprængfarligt af det. Hvad forestiller man sig der kemisk sker ved den forventede eksplosion? Æter er i min opfattelse det gamle bedøvelsesmiddel C2H6O og jeg tror ikke på at det kan krystallisere endsige sprænge. Skulle det mon være noget ganske andet, som diverse journalister ikke har undersøgt ordentligt, men blot løbet med en halv vind da det var "farligt".

  • 0
  • 0

Jeg mindes ikke noget sted at have hørt at æter kan krystallisere endsige blive sprængfarligt af det.

Humlen er at der dannes æterperoxider ved længere tids henstand og kontakt med ilt og lys. De er meget sprængfarlige og følsomte. Kan sammenlignes med TATP også kendt som acetoneperoxid, der jo er en favorit blandt terrorister og uartige knægte.

  • 0
  • 0

Hvad betyder det for den flaske æter, jeg har stående i mit værksted - skal jeg jævnligt kontrollere, at den stadig er flydende??

  • 0
  • 0

Ja, man bliver heldigvis klogere, men det er altså ikke æter der krystalliserer. Derimod har jeg nu læst, som Claus Madsen skriver, at der kan dannes peroxider som er yderst eksplosive. Det ville have tjent journalisten til ære at have fundet ud af det, og havde sparet en masse vilde indlæg. Og uanset hvor brændbart noget er bliver det ikke eksplosivt uden luft. I de fleste tilfælde kan du slukke en tændstik i din benzintank, men prøv det ikke. Derimod er acetylen ret farligt fordi det brænder eksplosivt i meget forskellige blandingsforhold med luft. Modsat benzin, som kræver meget nøje blandingsforhold for at brænde.

  • 0
  • 0

Det skal måske specifiseres at ætere er en gruppe af stoffer. Den simpleste æter er diethylæter C2H6O som i dalig tale bare kaldes æter. Diethylæter omdannes langsomt til diethyl æter peroxid som er sprængfarligt Der kan læses mere på følgende sider http://en.wikipedia.org/wiki/Diethyl_ether http://en.wikipedia.org/wiki/Diethyl_ether...

Jeg undrer mig lidt ved sammenligningen af eksplosionskraften. Der står det svarer til 200 gram sprængstof, men hvilken slags sprængstof? Der findes mange forskellige former for sprængstof med meget varierende sprængkraft. Jeg ved at man måler atomvåben i forhold til TNT men er det også det i gør her?

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig lidt ved sammenligningen af eksplosionskraften. Der står det svarer til 200 gram sprængstof, men hvilken slags sprængstof? Der findes mange forskellige former for sprængstof med meget varierende sprængkraft. Jeg ved at man måler atomvåben i forhold til TNT men er det også det i gør her?

Faktisk ligger langt de fleste højeksplosiver inden for 50-150% af TNT's sprængkraft. TATP har så vidt jeg husker omkring 80% af TNT's sprængkraft og det er nærliggende at tro æterperoxid også ligger deromkring. Har der været 2-3 deciliter æter som er blevet til æterperoxid er sammenligningen således ikke helt ved siden af.

Mht. hvordan man skal behandle sin æter i værkstedet vil jeg forslå: Opbevar den mørkt. Lad frem for alt være med at omhælde til en klar flaske. Lad være med gemme det årtier. Lad være med at inddampe gammel æter. Der kan være opløst peroxid som vil være tilbage når æteren er fordampet. Se efter om der er bundfald/ krystaller i flasken af og til.

  • 0
  • 0

hvad er det man skal bruge æther til .

kan ikke se det er nødvendigt hverken ha det i et fysiklokale eller i et værksted.

væk med det , og nu hvor vi lige fik en fin howto be terrorist. lexie her på siden så kan regeringen vist godt se at få skidet væk fra hylderne.

  • 0
  • 0

Hvad betyder det for den flaske æter, jeg har stående i mit værksted - skal jeg jævnligt kontrollere, at den stadig er flydende??

Du skal bare kuske at omryste den en gang om måneden. Så bliver krystallerne ikke så store, at braget bliver særlig højt.

:-]

  • 0
  • 0

Til små modelfly-diesel motorer bruges æter som brændstof.

Brændstoffet i modelfly INDEHOLDER æter, men det er ikke (kun) æteren de kører på. Æterens rolle er at lette antændelsen ved især modelflymotorer af diesel typen. Hovedbestanddelen er ren benzin (ekstraktionsbensin) tilsat noget olie til smøring og så æter til dieselmotorerne. Jeg mindes ikke at der er æter i brændstoffet til gløderørsmotorer.

  • 0
  • 0

hvad er det man skal bruge æther til .

Er glimrende til at aflive sommerfugle med inden man prikker dem igennem med en knappenål :-) Og så bruges det hvis man selv blander sit brændstof til modelmotorer af dieseltypen :-)

  • 0
  • 0

Ingeniøren er et fagblad, så hvorfor ikke bruge det korrekte fagsprog? Jeg ser navne som "æter", "æther", "ætere", "diethylæter", "diethyl æter" og "æterperoxid". Det korrekte er "ether, ethere, diethylether og etherperoxid".

"peroxid" i "æterperoxid" er stavet korrekt, men hvis det skulle passe til Sprognævnets forældede stavemåde "æter" skulle det staves "peroksyd". Ligeså skulle "diethyl" staves "diætyl" og "diætylæter" er i eet ord!

Det illustrerer min pointe. Det er mest rationelt at nøjes med at lære een nomenklatur, nemlig den internationalt orienterede fra Kemisk Forening/Kemisk Ordbog og Dansk Standard, som alle jo alligevel skal bruge på Internettet. Hvis man skal lære flere, så kommer der for mange fejl. Dem der sværger til Sprognævnets forældede nationalistiske stavemåder roder alligevel rundt i det!

  • 0
  • 0

Hvad betyder det for den flaske æter, jeg har stående i mit værksted - skal jeg jævnligt kontrollere, at den stadig er flydende??

[/quote]

Leif,

[/quote]Budskabet i dette her er, at man ikke skal have æter (diethylether) stående for længe, med mindre der er metallisk natrium i den for at holde den tør og peroxidfri. Så du skal overveje om du ikke skal smide den ud, hvadenten der er krystaller i den ellen ej.

Du kunne jo evt overveje at skyde til måls efter den!

Når jeg startede diskussionen, var det på grund af, om det måske ikke er "overkill" at tilkalde ammonitionsrydderne hver eneste gang man finder en flaske æter. Som det fremgår af artiklen, stod den i en metalbeholder, som man åbenbart ikke ville åbne:

opbevaret i en metalbeholder, så det kunne ikke umiddelbart ses, at den var blevet for gammel.

  • og så var det jeg spurgte mig selv, hvordan man lige kunne vide at den "var krystalliseret" og i sprængkraft skulle svare "200 gram sprængstof – tilstrækkeligt til at sprænge en bil"?

Ren fantasi?

Hvis man opbevarer æter korrekt i en tillukket flaske og i den mørk metalbeholder, dannes der næppe ret meget peroxid. Og så er den ufarlig med mindre man damper den ind.

Der var måske en dato uden på metalbeholderen, så man kunne vide hvor længe den havde stået?

  • Søren
  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker burde det ikke være nødvendigt med noget så rabiat som Natrium til at holde sin æter pænt reduceret. Det er bl.a. fordi de er så let reducerbare at peroxider er så reaktive. Zink virker fint og man har jo altid en stump tagrende i nærheden. Jern burde såmænd også fungere, men det er jeg ikke sikker på og jeg har ikke lige reduktionspotentialet for diethylperoxid på mig.

I øvrigt så ser jeg det største potentielle problem i evt krystaldannelse i halsen af flasken eller (gys) i genvindet... det er usynligt og fint i stand til at forstøve og antænde både den afskruende hånd og en god sjat af væskefasen når man forsøger at skrue låget af...

Når det så er sagt så er det (som tidligere nævnt) altid både svært og farligt at forsøge at afgøre hvorvidt noget er hysteri eller ej, alene baseret på de gange det gik godt...

--MWL

  • 0
  • 0

når i nævner alle de anvendelsesmulighedder glemmer i den æter er aller mesrt t anvent til i hjemmet. trække cannabinol ud af hamp til den gode ryger. haha, kan da umuligt kun være mig der ved man anvender æther til det.

  • 0
  • 0

Hvis man bruger sprit til at fjerne skovflåter så risikerer man at skovflåten kaster op når den bliver udsat for sprit, og derved fører bakterier ind i blodbanen inden at skovflåten slipper sit bid i huden. (muglivis borrelia)

Jeg ved ikke om det er tilfældet, men man kunne forestille sig at ether har den samme efekt som sprit på en skovflåt.

  • 0
  • 0

prøvet mange råd æter sprit fedt olie chilli extrakt varm med cigarretglød nuldre til den falder af. ingen af rådene lykkedes.

opfandt selv metode men den er noget besværlig. man limer noget fast f.eks. en lille møtrik på flåten med sekundtlim og vægten samt bevægelserne fra f.eks. hunden , er nok til den slipper men der kan gå mange timer før den gør det.

flåter fjernes nemmest med en vinklet pincet man drejer arm og håndled mod uret før man gribber om flåten´s hoved. derved kan man nemmere dreje den langt nok rundt til den kommer af. ca 1 omgang.

har man ikke en viklet pincet er den nem selv at lave af en alm pincet holdes lukket og bøjes med en tang.

  • 0
  • 0

ved artiklen er vel man kan skabe krystaller blot med lys det kan man så gre med mange andre stoffer , næste skridt er så bruhe krystallerne til skabe energi

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten