Landmanden med det mystiske vand: »Ingen regner mine målinger for noget«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landmanden med det mystiske vand: »Ingen regner mine målinger for noget«

Illustration: Ulrik Jantzen

Samtalen over voksdugen med jordbærmønstret i Søren Olsens køkken er egentlig slut. Ud over bordet ligger papirer og charteks fra et par sagsmapper spredt, men nu er computeren og videoudstyret pakket sammen, og efter godt tre timer skal vi til at trykke hånd til farvel.

Så kommer landmanden fra Hallelev ved Slagelse igen i tanker om et aspekt af sin otte år lange kamp for at finde ud af, hvorfor hans køer ikke vil drikke. Han har glemt at fortælle om klagen til kommunen.

Læs også: Hovedbrud for forskere: Der sker noget uforklarligt med vandet i en sjællandsk kostald

Netop den klage er vigtig for Søren Olsen, fordi kommunen har anerkendt, at hans køer er påvirket af 'strømforurening'.

Illustration: Ulrik Jantzen

Han finder atter et brev frem i mængden på køkkenbordet. Det er skrevet af en hortonom i Slagelse Kommune og sendt i september sidste år.

»Medarbejdere fra kommunens miljøafdeling har været på tilsyn på din gård den 22. februar 2018 og efterfølgende 26. februar. På baggrund af disse tilsyn kunne det ved selvsyn konstateres, at der er strømforurening i den stald, der resulterer i ændret adfærd i besætningen.

Dit malkekvægs velfærd er stærkt påvirket, er der tale om en væsentlig forurening,« lyder det bl.a.

Anerkendelsen har manglet

Efter tre timer i selskab med den 50-årige landmand, hans køer og hans to hunde virker det oplagt, at dette brev er vigtigt. For netop anerkendelse er, hvad Søren Olsen ellers har manglet i en grad, så han nu er gået konkurs.

Samme dag, som samtalen finder sted, bliver de første 20 af hans 75 malkekøer hentet og bragt til den køber, som konkursboet har solgt dem til. Søren Olsen har selv indleveret konkursbegæringen, og skæbnen for hans familie er endnu ukendt, men han håber, at de foreløbig at få lov til at blive boende i stuehuset i tre måneder, mens han passer gården for boet. Hvad er derefter skal ske, har han kun lagt de første planer for, og dem vil han ikke ud med, fordi han ikke vil høre for, hvis også de mislykkes.

At Søren Olsen ikke er en mand, der giver let op, vidner sagsmapperne om. Men nu er der ikke mere at gøre. Gården i Hallelev kan ikke drives videre, besætningen var i forvejen lille i forhold til moderne landbrug, og selv ikke anerkendelsen fra kommunen fik han noget ud af.

Forurening med strøm er ikke omfattet af loven

For ganske vist var miljøafdelingen ikke i tvivl om, at hans køer er påvirket af strømforurening, men den ville ikke gribe ind. »Forurening med strøm er ikke omfattet af lovens forureningsbegreb«, lød begrundelsen.

Den indbragte han i øvrigt for Natur- og Miljøklagenævnet, som gav kommunen medhold, og selv hvis hans brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, indbringer afgørelsen for domstolene, kommer hjælpen for sent til Søren Olsen.

For at være ærlig sidder jeg dog mindst lige så meget her i landkøkkenet for at smage Søren Olsens vand som for at møde manden. Vi holder dog lige spændingen med vandsmagningen et øjeblik, mens vi introducerer Søren Olsens kvaler igen.

Ti problemfrie år

For 19 år siden rykkede Søren Olsen ind på Frimandsgaard for at drive en besætning med malkekvæg. En besætning, som han ikke prøvede at udvide, men derimod optimere ydelsen fra.

I mange år gik det godt, men for otte år siden registrerede han de første problemer med sine køer, hovedsageligt at nogle af dem ikke ville gå ind i malkerobotten. Hen over årene blev det værre, og de seneste fire år har Søren Olsen kæmpet for at identificere årsagen.

Er det ikke mærkeligt, at problemerne kommer pludseligt, efter at du har drevet din besætning i ti år?

»Jo, det har du ret i. Jeg er jo kun landmand,« lyder svaret, som Søren Olsen gentager mange gange.

»Jeg skal ikke vide noget om ampere, 10-kV-kabler og højfrekvent støj. Jeg er træt af at rende og måle, og ingen regner mine målinger for noget. Men jeg tror ikke, at du kan finde andre landmænd i Danmark, som har oscilloskop og ved, hvordan man bruger det.«

Skubbede køer ind i malkerobotten fra morgen til aften

At han var godt desperat, skyldes ikke kun den økonomiske situation på. Den er naturligvis påvirket af de stressede køer, som ikke yder så godt som sunde køer. Det var medvirkende til, at Søren Olsen indgav konkursbegæring, da banken ikke længere ville være med.
I perioder har op til 40 køer nægtet at gå ind i malkerobotten. Så måtte familien på gården ud efter dem og genne dem gennem robotten. To gange om dagen, fra kl. 6 om morgenen til kl. 22 om aftenen.

Søren Olsen sætter en video på computeren, som han har lagt på Youtube, hvor han må skubbe en ko ind i malkerobotten.

»Prøv at se, hvor den snuser og kigger. Det skulle ikke være nødvendigt, når den har været igennem 1.200 gange tidligere,« kommenterer han.

Koen drak urin i stedet for vand for øjnene af os

Nogle af køerne havde det i perioder så skidt, at de blev kørt til behandling på Københavns Universitets hospital for store dyr i Taastrup, hvor de blev behandlet for muskelkramper. Når de kom tilbage på Frimandsgaard, kom stress-symptomerne dog ofte tilbage.

Samtidig skete det, at køerne drak urin. At det stadig er sådan på Frimandsgaard, fik vi selv syn for ved et besøg i stalden. Her stod en malkeko og stak tungen ned i et vandtrug som en kat. Sådan skal køer bestemt ikke drikke. Normalt sænker de hele mulen ned og suger væsken op, hvilket er en del mere effektivt end at forsøge at lappe de mindst 120 liter vand i sig i døgnet, som de har brug for.

Den ko, som Søren Olsen og jeg observerede i stalden under mit besøg, var det også stadig tørstig. Da en anden ko ved siden af tissede i, hvad der for mennesker havde været stride strømme, stak den hovedet direkte ind i strålen og tog en tår af urinen.

Den adfærd er set andre steder hos malkekøer og slagtekalve. Men også Søren Olsens kvier kan finde på at drikke urin. Det er så usædvanligt, at Søren Olsens kvægbrugsrådgiver allerede for to år siden skrev, at han i sine 20 år som rådgiver aldrig havde set noget lignende.

Køerne har slikket malingen af træet

At der er noget galt med, hvordan køerne drikker, fandt Søren Olsen først ud af, da en blandt landmænd kendt rådgiver kom på besøg. Den i dag afdøde rådgiver har hjulpet mange landmand med at beskytte mod jordstrøm og andre kilder til fejlstrømme. Han har trods sin manglende
dokumentation for sine metoder et godt ry i blandt landmænd, og DTU-lektor Esben Larsen, der har undersøgt vagabonderende strømme på bl.a. Søren Olsens gård, har også nævnt ham uopfordret.

Læs også: Måler skridtspænding på grise: »Hvis jeg ikke havde været lektor på DTU, havde du sagt, at jeg var bindegal«

Det var rådgiveren, der gjorde opmærksom på, at dyrene var dehydrerede, og at det ikke er normalt, at de slikker af vandet. Det er heller ikke normalt, at de slikker på stativer og træbeklædning i sådan en grad, at de store tunger har slidt malingen helt af træet på nogle områder i kviestalden.

Mistanken til, at der var noget galt med vandet, fik Søren Olsen i første omgang bekræftet, da nogle af hans dyr gik på en eng fire km. Han kørte en tank med vand fra gården ud på engen, men heller ikke der ville de drikke normalt.

Så prøvede han at hente vandet direkte fra vandværket, og pludselig drak de samme dyr, som en ko bør drikke, med mulen godt nede i karret.

Vandet er naturligvis analyseret med alle de prøver, som kommercielle laboratorier har på hylderne, og de påviser intet usædvanligt.

Dyrlæger: Vandet føles mærkeligt på tungen

Derfor kastede Søren Olsen, som selv betalte for prøverne fra sin egen installation og vandværket, sig ud i at køre vand på sin trailer til dyrehospitalet i Taastrup, hvor Jersey-køerne reagerede på samme måde som hans egne i en blindtest. Det havde dyrlægerne ikke oplevet tidligere, og de kunne også selv smage. Vandet fra Søren Olsens installation »føles mærkeligt i munden, især på tungen,« skrev de blandt andet.

Derfor er jeg spændt på at sidde i køkkenet på Frimandsgaard, mens Søren Olsen tapper vand fra vandhanen, det samme, som køerne ikke vil drikke. Vi skal foretage en kort sammenligning med vand, som han har kogt og efterfølgende stillet på glasflaske i køleskabet, hvilket viser sig lidt svært pga. temperaturforskellen.

Personligt registrerer jeg derudover ingen forskel på de to typer af vand, og Søren Olsen må selv smage to gange for at kunne notere en anden følelse af vandet, der er tappet direkte fra vandhanen.

Læs også: Vilde ideer om vand undersøges på DTU

Den manglende forskel skal vi dog ikke lægge for meget i, hvis Søren Olsen primære mistanke til kilden til problemerne holder stik. Det handler nemlig om påvirkningen fra strøm, som er periodisk.

I første omgang havde han mistanke til, at det 10-kV-kabel, som elselskabet Cerius (tidligere Seas-NVE Net) har gravet ned langs med ledningen fra det lokale Ørslev Vandværk, påvirkede vandet. Senere har han fået lov til at hente vand fra et andet vandværk, og det vil køerne heller ikke drikke, når først det er kommet ind i installationen på Frimandsgaard.

Landmandens teori: 10-kV-kabel sender skidstrøm videre ind på gården

Nu hælder han til, at 10-kV-kablet stadig har noget med sagen at gøre, men at det snarere er, hvad han kalder »skidtstrøm« fra blandt andet de nærliggende vindmøller, som går over i forsyningskablet til hans ejendom og derfra måske videre ud i stalden som vagabonderende strømme. Forsyningskablet og 10-kV-kablet ligger lige op ad hinanden, har han inden interviewet sendt mig billede af.

Netselskabet Cerius har afvist alle teorier og henviser bl.a. til, at 10-kV-kablet har været koblet ud, og at det en uge stillede et nødstrømsanlæg til rådighed, så gården kunne komme af den offentlige forsyning. Det forandrede ikke noget, men anlægget var i sig selv voldsomt ustabilt, påpeger Søren Olsen.

»Da vi havde det, brændte printpladerne i malkerobotten af og måtte skiftes for 80.000 kr.,« husker han.

Og, tilføjer han, Cerius koblede ikke skærmen til 10-kV-kablet ud, hvor han mener, at fejlstrømmene fra vindmøllerne bliver ledt til jord på transformerstationen.

Cerius har brugt 300 mandetimer på at forsøge at opklare mysteriet, og dermed mener selskabet at have gjort mere, end hvad det er forpligtet til. Søren Olsen, derimod ville gerne have haft et forsyningskabel et andet sted, væk fra 10-kV-kablet, om ikke andet i en forsøgsperiode.
»Det nægter de. Hvis det viser sig, at jeg har ret, så har de tusindvis af km 10-kV-kabler i Danmark, hvor afstanden ikke er tilstrækkelig,« siger han.

Netselskab: Spændingsforskel mellem nulleder og vandmåler på 5,5 volt

Hans påstand om, at vandet er påvirket af strøm, er vel at mærke ikke grebet ud af den blå luft. For selv Cerius har i et brev fremhævet at have overværet målinger, der viste »en spændingsforskel på op til 5,5 volt mellem nullederen og vandmåleren på den offentlige forsyning«, som det er beskrevet i et brev fra elselskabet. Det gjorde vel at mærke ingen forskel, om vandmåleren er demonteret eller har vandgennemstrømning.

Demontering af vandmåleren er blot et enkelt af en lang række tiltag, som Søren Olsen har forsøgt. Det begyndte med foderet, som hans rådgivere i første omgang mistænkte. De seneste tre år har han skrevet ned, hvor mange malkninger der har været, hvordan vejret har været, hvor meget vand køerne har drukket. Det har ingen rådgivere dog kunnet løse problemer med.

Han har også skiftet vandvarmeren, motoren på den elektriske hejseport, trukket ledninger til jordspyd fra malkerobotten osv. Og ja, han har forsøgt sig med Grander-vand, og det gjorde heller ingen forskel. Yderligere 20.000 spildte kroner, som han husker tilbage.

»Vi er blevet ved, for hver gang vi har lavet et nyt tiltag, har vi fået at vide, at nu skulle der lige gå nogle måneder. Og derefter har vi prøvet endnu et tiltag. Men ingenting er blevet bedre. Tværtimod: Som årene er gået, er det blevet værre,« siger Søren Olsen.

Køer har aborteret

Så slemt har det været, at han har måttet aflive køer, og at nogle af dem har aborteret, så han er kommet bagefter med reproduktionen. Det rammer mælkeproduktionen hårdt.

Derfor har han gjort, hvad der passer ham dårligst i verden: Nemlig givet op. Sagsmappernes indhold er ikke længere memoreret helt så skarpt i hovedet som tidligere, for Søren Olsen er nødt til at komme videre fra sit konkursbo med køerne med den mystiske opførsel.

»Vi har opgivet, for der er fandma ikke nogen, der tror på os.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske var det på tide at få en dygtig elektroingeniør ud på gården for at foretage en fejlsøgning og foretage målinger på og omkring gården, det må kunne lade sig gøre at gå frem efter udelukkelsesmetoden. Hvis man slukker på gårdens hovedafbryder og problemet består, så må det komme udefra. Men udefra kan jo også betyde at det er strømkablet der går til gården der lækker strøm. Ved at måle på spændingsniveuerne rundt om gården må det være muligt at pejle sig ind på hvor det kommer fra.

  • 25
  • 2

Hej Jesper,

Enig, det burde være muligt at finde årsagen til denne problematik, det er trodsalt ikke raketvidenskab.

Der er muligvis ikke tilstrækkeligt at slukke på hovedafbryderen på ejendommen, hvis problematikken med overslag, krybestrøm opstår nede ved skel og ved stophanen.

Mvh Lars

  • 6
  • 1

Jeg forstår godt at man er lidt trætte af mandens underlige teorier.

Når vandet direkte fra vandværket er godt nok, så må det være blevet dårligt et eller andet sted undervejs.

  • 9
  • 14

Jeg tænker, at forsøgene med at "køre vand på sin trailer til dyrehospitalet i Taastrup, hvor Jersey-køerne reagerede på samme måde som hans egne i en blindtest" og "så prøvede han at hente vandet direkte fra vandværket, og pludselig drak de samme dyr, som en ko bør drikke, med mulen godt nede i karret" er interessante.

Tager vi disse forsøg for gode varer, så er det vel nærmere noget der handler om det aftappede vand selv, end om de strømmæssige forhold det bliver serveret under, "live". Det ér så at sige allerede påvirket, længe før det serveres.

En traditionel tilgang ville vel være at gå tilbage i systemet og tappe fra forsyningen længere og længere væk fra gården. Og dermed se hvor langt væk man skulle, før køerne forhåbentligt igen begynder at drikke som køer nu engang bør drikke. Forsøget med at tappe direkte fra vandværket er allerede lavet med positivt resultat, så skiftet må ske et eller andet sted inden da.

Er det allerede ved "første stop" vandet er godt igen, og vandet tappet hos naboen er fint, så kan man vende tilbage igen.

Herefter kunne man fx tilføre "komulevenligt vand" vand længere og længere væk fra drikketruget, og se hvornår mulerne igen begynder at opføre sig underligt.

Spændende om man så pludseligt ender med at have påvist et rørstykke og nogle forhold der kan påvirke vand på en måde, som ikke kan påvises i laboratoriet - men meget nemt ved hjælp af komuler og -tunger.

En klar sag for hvem der nu måtte have taget arven op efter Masaru Emoto :-)

  • 32
  • 1

Ifølge artiklen var 10kV nulleder/skærm ikke afbrudt, og "Forsyningskablet og 10-kV-kablet ligger lige op ad hinanden".
Jeg vil anbefale at se nedenstående video som måske giver en god visuel forståelse om hvordan ladninger og energi flytter sig - det er ikke specielt intuitiv (og forklarer lidt om hvordan energien flytter sig, f.eks i et DC kredsløb, i en transformer eller via 'jordstrømme'):
https://www.youtube.com/watch?v=C7tQJ42nGno

(Cerius koblede ikke skærmen til 10-kV-kablet ud, hvor han mener, at fejlstrømmene fra vindmøllerne bliver ledt til jord på transformerstationen - 'jordstrøm')

  • 3
  • 1

Anbefalet læsning for en introduktion til "skidt strøm" begrebet og hvordan det påvirker levende organismer. Bogen "Dirty Electricity - Electrification and Diseases of Civilization" er skrevet af en epidemiolog der ved systematisk gennemgang af dødsårssagregistre, kunne påvise en tydelig sammenhæng mellem tilslutning af vekselstrømsforsyning i bostader og udbredelsen af sygdom:
http://www.sammilham.com/

  • 2
  • 8

Har alle her prøvet at slikket på et 9 volts batteri? Der skal ikke mere end 2 volt til for at det giver en ubehagelig fornemmelse på tungen. Det vil da være tåbeligt, hvis forsøg med hovedafbryder på gården ikke er prøvet, omend det er den logiske forklaring. Måske det slet ikke er så skidt med luftledninger til 10kv og opefter.

  • 6
  • 5

Vand der ikke kommer gennem rørene, men hældes op for dyrene, er ok.
Der kan derfor ikke være tale om spændingsforskel, mellem vand i karet og jord, da der næppe er "gammel strøm" i vandet :)

Mon ikke det er mere sandsynligt, ud fra den givne beskrivelse, at der er tale om en kemisk forurening af vandet. En der blot ikke er testet for?

Kan jordstrømme skabe kemiske ændringer i vandet, f.eks. hvis der er metalrør i jorden?

Der er måske andre mulige forureningskilder ved rørføringen, som f.eks:
- Dårligt tilsluttet regnvandsanlæg hos naboen
- Bakteriedannelse i rørføring
- Alvorlige utætheder
- Usædvanlige kemiske reaktioner og belægninger, fra tidligere forureninger.

  • 11
  • 3

Et sted er der nævnt:

>>Ifølge artiklen var 10kV nulleder/skærm ikke afbrudt <<

På 10 kV siden er der da ingen nulleder og sætningen giver derfor ingen mening!

Det gør derimod denne passus:

>>> Netselskab: Spændingsforskel mellem nulleder og vandmåler på 5,5 volt. Hans påstand om, at vandet er påvirket af strøm, er vel at mærke ikke grebet ud af den blå luft. For selv Cerius har i et brev fremhævet at have overværet målinger, der viste »en spændingsforskel på op til 5,5 volt mellem nullederen og vandmåleren på den offentlige forsyning«, som det er beskrevet i et brev fra elselskabet. <<

Hvis vandkopperne, som køerne drikker af, har en spænding på 5,5 V i forhold til neutral jord hhv vandstikket, hvor måleren sidder, er der da nogle udligningsforbindelser der mangles. En ko, der står på ”bare fødder” (det gør de jo sådan nogen), tror jeg ikke er glad ved at drikke af en vandkop, der har et potentiale, der er 5,5 V højere, end der hvor den har fødderne. Det må en ganske ordinær elinstallatør kunne afdække, hvis der er en sådan en, der læser med her.

  • 3
  • 2

"Skidstrøm"
Ud fra det jeg læser her har bonden i høj grad ret i skidstrøm, dette kan skyldes fejl i elektronik og tilkoblinger i de nærliggende vindmøller, deres transformer stationer og da ikke minst nærføring af 10Kv langs vandledning, jeg har ved flere anledninger her hvor jeg arbejder, i Norge set denne type fejl, der har været minimal fejlspænning mellem beskyttelseleder og nul (0) men der har gået en strøm på flere 100 A i skjærmen helt op mod kablens maks belastnings evne, dette fører til en magnetfelt som påvirker det omkringliggende også vandet som i sin tur bliver en form for ionisert.
magnetfeltet kan også påvirke jordforbindelser og armeringsjern i bygningsstrukturen, hvilket som igen kan give utilsiktet problemer i installationen og i værste tilfelde brand.
Venlig hilsen Elektro ing. Ivan Axelsen

  • 5
  • 4

Nikolaj Sorgenfrei Blom er en af de forskere, der mener, at vi slet ikke kender nok til vands egenskaber, og der ligger et helt nyt forskningsfelt og venter på at blive undersøgt og forstået til bunds.
https://ing.dk/artikel/vilde-ideer-vand-un... (PLUS)

Vand der er/bliver over-ophedet i en mikrobølge ovn kan se helt normal ud, indtil det pludselig koger eksplosivt. https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-...
Jeg tror ikke der er nogen teori der har beskrevet overophednings problematikken inden det blev opdaget ved uheld, men jeg kan tage fejl.
Vands dipolmoment er påvirkelig gennem elektromagnetisme, og eksterne felter kan/vil påvirke vandets egenskaber - temperatur, massefylde (is fylder mere end flydende vand), etc.

Mon de har skyklapper eller mundkurv på?
"Cerius har brugt 300 mandetimer på at forsøge at opklare mysteriet, og dermed mener selskabet at have gjort mere, end hvad det er forpligtet til." - dette er svarende til 8.1 person der har arbejdet 1 uge.
"»Det nægter de. Hvis det viser sig, at jeg har ret, så har de tusindvis af km 10-kV-kabler i Danmark, hvor afstanden ikke er tilstrækkelig,« siger han." - benægt, benægt strategi?

  • 4
  • 7

Dertil: Koens mule og tunge er ekstra følsom, så metaller, salte og organiske stoffer(plastrør) vil kunne mærkes. En potentialeforskel vil koen med garanti mærke. Derfor bygges kvægstalde med kraftig potentialudligning(og jordes).

  • 5
  • 1

Nu er jeg slet ikke ekspert på området, men er der ikke noget med at rør sammensat af forskellige metaller skaber en galvanisk strøm? Det kan da være at det er årsagen til de 5,5 volt.

Jeg havde for mange år siden et tilsvarende problem med vandhanevandet i badeværelset i min 5'sals lejlighed i Valby. Jeg kunne mærke en svag spænding når jeg rørte ved det løbende vand fra hanen. svjh. var det omkring 4 volt jeg kunne måle. Det var faktisk temmelig ubehageligt. Ejendommen fandt aldrig ud af hvorfor (De prøvede ikke særligt ihærdigt).

Hvis nu det er galvanisk strøm, kan der så ikke være nogen metalioner der er opløst i vandet, som smager grimt?

  • 7
  • 1

Et andet spørgsmål: Er det AC eller DC spænding?
Hvis det er induceret spænding fra 10 kV forbindelsen skal det vel være AC. En galvanisk spænding vil være DC.

  • 5
  • 1

Re: fejlsøgning
Prøv at drikke en glas vand med en 4,5 volts batteri koblet til tungen, det smager (pyton).
Skærmem på 10 Kv kablen skal bare være tilkoblet i ene enden og isolert i den andre, dvs ikke tilkoblet i enden nær vindmøllerne, hvis der er fejl på møllerne vil en skærm tilkoblet i begge ender kunne give en ring jord med det som ligger i bakken som elektrode, det vil også kunne påvirke driftsbygninger som er forankret i bakken, dyr er frygtlig følsomme når det gjelder lugt og smag på det de spiser og drikker så lugten fra vandet de får kørt ud fra bonden har sikkert samme elektrifiserte lugt som det de drikker inde, mens dette ikke gjelder det de har fået tilkørt fra vandværket.

  • 5
  • 2

Jeg tror det her ville være min slagplan:

Galvaniske spændinger ligger generelt under et par volt for almindeligt brugte metaller og derfor er det ikke en tilstrækkelig forklaring på de 5V der er målt mellem nul og vandmåleren, men aldeles tilstrækkelig forklaring på køernes ubehag, hvilet enhver kan forvisse sig om ved at slikke på blot 1.5V.

Stakkels dyr!

Mit gæt er at første del af problemet er at hvis der nogensinde har været udligningsforbindelser i staldene, er de forlængst forvitret bort, specielt hvis jordspydet var i nærheden af møddingen.

De 5V på vandmåleren burde være forfulgt.

Der burde også laves en måling mellem NUL og et til formålet nydrevet jordspyd i uforurenet jord noget væk fra bygningerne, elhegn osv.

Målingerne bør under alle omstændigheder laves som AC+DC med 10kOhm indgangsimpedans for ikke at blive snydt af ligegyldige kapacitive fænomener
som nemt kan se dramatiske ud ved 10MOhm indgangsimpedans.

Hvis det er AC og frekvensen er 50Hz er der ingen tvivl om at elforsyningen er involveret hvis det er DC er det mere speget.

Jeg ville starte med at erstatte vandmåleren med en stump PE rør.

Hvis der med PE røret som isolerende element ikke er en spænding på nogen af siderne skal der tænkes i retning af magnetisk induceret strøm i vandledninger af metal, hvilket helt klart er vandværkets og elværkets problem. Indtil de løser det bør PE-røret blive siddende som isolerende element i stedet for vandmåleren.

(Taget i betragtning hvor hurtigt og nogle steder tilfældigt luftledningerne er kastet i jorden herude på det sydvestsjællandske bondeplateau, ville det slet ikke undre mig hvis der var steder hvor elkabler og vandledninger og stikledninger snor sig så meget om hinanden at der en sjælden gang opstår en egentlig transformator.)

Hvis der er spænding på tilgangen, AC eller DC, har vandværket og elværket under alle omstændigheder et problem, mens spænding udelukkende på afgangen ikke er deres problem.

Impedansen til føromtalte nye jordspyd måles på begge sider af PE-røret, til den videre udredning.

Er det AC på afgangsrøret bør de forsvinde hvis strømmen afbrydes i gårdens hovedtavle, eller i næste trin, hvis mastesikringerne udtages. Hvis ikke er vi i sikkerhedsstyrelsens domæne. Er frekvensen ikke 50Hz er alt switchmode udstyr, herunder VFC'er i fokus.

Hvis det er DC på afgangsrøret, som forsvinder hvis strømme afbrydes skal fejlen findes i en eller anden styring eller regulering der ikke er potientialfri og det burde kunne isoleres gruppevis.

Hvis der er DC på afgangsrøret som ikke forsvinder hvis strømmen afbrydes, er vi ude i galvanske fænomener, med 3-4 seriekoblede "elementer" der alle burde have været jordforbundet.

  • 17
  • 1

Mit gæt er at første del af problemet er at hvis der nogensinde har været udligningsforbindelser i staldene, er de forlængst forvitret bort, specielt hvis jordspydet var i nærheden af møddingen.

Mødding ligger i dag langt nok fra bygning, til at det er et problem. Udligningsforbindelser er blevet forstærket med en større kvadrat.

Landmanden har, sammen med kvæg-konsulenter, elektrikere m.fl., undersøgt de sædvanlige fejl. Derfor det mystiske problem.
Bedst var det, om vandværket(kommunen) ville tillade at landmanden får en egen boring. Men landmænd er jo storkunder hos vandværket, så det får de nok ikke lov til.

  • 4
  • 0

....jeg lytter lige med her. Vi havde samme problem på Gråsten Landbrugsskole hvor jeg underviser (problemet kommer og går). Min interesse blev vakt fordi en uvidenskabelig "magnetrørsmand" ændrede kørenes adfærd - well efter en uges tid sluprerede de igen (så han kunne påvirke kørerne, ommen ikke permanent). Jeg tænker at placebo ikke rigtig virker for en ko... - det spændende for mig er at hvis han med en stangmagnet placeret 300 meter væk kan ændre en ko's adfærd, så er der noget vigtigt vi ikke forstår her.
Jeg lavede en video: https://youtu.be/x3ASJPVaWgI

  • 8
  • 1

Ken - spændende omtale og video!
Det kunne være spændende, forsøgsmæssig at lægge et net på gulvet, hvor køerne står. Det skal være så finmasket, at køerne ikke kan ungå at stå på det, når de drikker. Nettet skal så forbindes til alle drikkekummerne, der ligeledes forbindes / elektrisk udlignes. Derved forhindres muligheden for spændingsforskelle mellem vandet, køernes tunge og deres klove.

  • 3
  • 0

Flydende vand kan generere spænding, "intet" andet er nødvendigt - bevis:
https://www.youtube.com/watch?v=oY1eyLEo8_A

Hvis der er belægninger i vandrøret (så det bliver isolerende) kan udefrakommende vandrør virke som den øverste del, og på gården kan de omkringliggende materialer (jernrør+plastic+jord/div_metaller?/tunge+ben) evt. fungere som den nederste del af det viste kredsløb.
Dette kan nok også forklare hvorfor der kan opstå en potialedifference i et højhus når vandet løber.

Desværre er Søren Olsen er nødt til at komme videre fra sit konkursbo med køerne med den mystiske opførsel - han kan ikke malke(s) mere. Sandsynligvis er der andre steder med lignende problemer, så jeg vil forsætte lidt i samme spor: If "It's OK to be a little crazy", er det så ok at være ING-on_RANT's og ikke gøre noget?
(Engelsk: To rant {vb.} Dansk: Himle op) - kom bare med tommlerne ned ;ø)

  • 4
  • 2

Danmark skulle efter signe have verdens beste elektriker, elektro ing. og siv ing. Så hvorfor ikke møte op på gården og få løst problemet en gang for alle, da kan denne erfaring bruges andre steder hvor sådanne problemer måtte opstå.

  • 7
  • 2

En ting er interessante hypoteser om potentiale mellem ko og vand i drikkesituationen, men det mærkelige er vel at de heller ikke bryder sig om det ude på marken og på dyrehospitalet, og at dyrlægerne også syntes det føltes/smagte forkert.

Så vandet må jo have skiftet karakter på nogen parametre som laboratorierne ikke kan måle. Det ville have været interessant med en nærmere beskrivelse af hvordan smagen af det afviger fra vand direkte fra vandværket. Magnus Bredsdorffs beskrivelse af testen i køkkenet er desværre uforståelig for mig.

OT?: mine dyr hader vandværksvand og vælger til en hver tid regnvand hvis de kan (uanset indhold af alger, rådne planterester, døde dyr, paddelort mm. :-)
Jeg har flere gange lavet tests med to ens skåle med vand fra hanen og fra himmelen og de er ikke et øjeblik i tvivl.

  • 5
  • 1

Enig. Der bør vel ikke være strøm i vandet hvis man tapper det fra hanen og over i en tank eller vandglas.
Så noget kunne tyde på at vandet på den ene eller anden måde ændre sig på vej fra vandværket til hans vandhane.

  • 4
  • 1

Energi i bevægelse kan ses og forstås fra mange vinkler - alt er relativt, og ikke altid nemt at forstå.
Her er en anden god visuel forklaring på hvordan en strømførende ledning påvirker andre ting - tænk 'Gummi-And = (elektroner i) Vand' og Copper Wire=Vandrørsioner
https://www.youtube.com/watch?v=p4gCTmlm5RQ - Magnetic Force Does NOT Exist!
Der sker en gensidig påvirkning, og om det så er vandets skyld - eller el fra møllerne.....

Kort, Magnetic Force eksisterer ikke, men ElektroMagnetisk Force/kraft gør. Hmm :-)
Kombi

  • 0
  • 2

Hvad sker der hvis man serverer vand i 20L plasticspande helholdsvist

  1. tappet fra vandhane i hustanden

  2. tappet direkte fra vandkraftværk/brønd

  3. tappet fra 3. part, længere væk

  • 5
  • 2

Disclaimer: https://www.youtube.com/watch?v=_bgUy6zA0t... - Why Cheap LED Lights Keep Glowing

https://www.youtube.com/watch?v=xjW-isgOij... - Make a SUPER HIGH VOLTAGE Capacitor
Leyden Jar (også kaldet Leydens flaske) blev 'opfundet' da Ewald Georg von Kleist mente man burde kunne opbevare fremstillet elektricitet, f.eks. ved at komme den på flasker. https://da.wikipedia.org/wiki/Leydnerflaske
Så (salte)vand kan altså godt have/afgive en ladning, specielt hvis drikketruget er af metal (og der bliver gjort meget grundigt rent).

Jeg undskylder for de mange YouTube videoer, på engelsk, men det er ofte muligt at få undertekster på ved at trykke på 'undertekster' under videoen og derefter i menu/indstillinger og vælge 'undertekster 2' - automatisk oversættelse og derefter vælge dansk. Ikke alt bliver oversat korrekt :ø)

  • 0
  • 3

Men kommunen har jo anerkendt, at landmandens køer er ramt af strømforurening. Hvorfor mener du ikke, at fejlen kan være forårsaget af strømforurening fra vindmøllerne i nærheden, når nu højspændingskablet går lige ved siden af vandledningen, der forsyner gården med vand?

  • 0
  • 0

For nogle årtier siden blev lanceret kvægfoder som gav dyrene højere ydelse. Men kort efter viste det sig hos nogle besætninger at køerne faktisk var blevet tosset i hovedet af det foder, og det viste sig så at indeholde kød-benmel. Til fjerkræ er det et fortrinligt fodertilskud med højt proteinindhold, som kompenserer for at høns som husdyr ikke helt har mulighed for at fange alle de insekter og småkryb som deres vildtlevende artsfæller har. Men kvæg er drøvtyggere, altså ægte vegetarer hvis fine opdeling i 4 maver aldrig har haft med animalske proteiner at gøre. I landbrugsfagbladene omtaltes hændelsen som noget der ikke må ske for erhvervet. Såvidt jeg husker fra artiklen opførte køerne sig som ved mund- og klovsyge, der kort havde udbredelse for ca. 50 år siden, det blev betegnet en smittebåret sygdom.

Så er sagen den, at indenfor det seneste årti, da er fodring med rapshalm kommet på mode, men raps er en olieplante, som ikke er vanligt foder for drøvtyggere. Spildproduktet rapskager fra oliepresning sælges også som foder, såfremt svin kan tåle det, er det ikke nogen selvfølge at kvæg kan.

Jeg har heller ikke altid været for klog, men nu mener jeg at det kan skyldes at jeg for mange år siden næsten var veganer, altså storforbruger af margarine og billig planteolie til maden. Men ret beset, så ved vi teknikere jo godt, at der skal stort maskineri til at fremstille planteolie, som derfor kun kan have været benyttet som kost, i tiltagende grad indenfor det seneste århundrede.

  • 2
  • 3

Re:Mange mærkelige forslag
Der er nu mere end 2 mdr. siden jeg læste om dette problem første gang, hvad har sket (ingen verdens ting) 1. prøv at slå af hovedafbryder til vindmøllerne i begge ender, mål spændningen, der det blev målt de 5,5 Volt, er det væk eller ikke, gå vidre med slå av strømmen til gården , mål igen , væk eller ikke, gå da vidre med denne udelukkelse metode, til det er væk. kan det være så vaskelig?
Hilsen Bonderøven

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten