Landmanden kan nyde kaffen: Britiske robotter ordner hele høsten
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landmanden kan nyde kaffen: Britiske robotter ordner hele høsten

Hands Free Hectare traktor selvkørende
Mindre, selvkørende maskiner kan reducere landbrugets arbejdskraftbehov (endnu mere) og er bedre for jorden end de store maskiner, der komprimerer jorden så hårdt, at planter ikke kan vokse der, mener britiske forskere, som nu har vist at det muligt at gennemføre en hel høstcyklus uden mennesker i marken. Foto: Hands Free Hectare / Harper Adams University

Marken er mejet,og byggen er høstet på en britisk forsøgsmark. Men høsten slutter hverken med glade børn eller piger ventende i flok. For hele processen fra såning til høst er foregået uden et eneste menneske på marken.

»Målet med projektet var at bevise, at der er ikke er nogen teknologiske grunde til, at man ikke kan dyrke en mark, uden at mennesker skal ud at arbejde direkte i marken. Nu har vi klaret det,« lyder det i en pressemeddelelse fra Martin Abell, der forsker i mekatronik hos virksomheden Precision Decisions, som hjælper landmænd med at forbedre deres udbytter, blandt andet ved hjælp af forskellige sensorer og kortlægningsredskaber. Virksomheden har medsponsoreret projektet Hands Free Hectare, som ud over virksomheden involverede forskere og studerende fra Harper Adams University, der er specialiseret i landbrugsforskning og ligger nordvest for Birmingham.

Småt er godt

Projektholdet overvågede maskiner og mark fra et kontrolcenter ved marken. Samme setup kan blive hverdag for landmænd i fremtiden, hvis autonome køretøjer og droner kan overtage en stor del af markarbejdet. Foto: Hands Free Hectare / Harper Adams University

Projektholdet begyndte i oktober 2016 at indkøbe mindre landbrugsmaskiner, der allerede var på markedet, og ombygge dem til autonom drift.

Fokuset på små maskiner skyldtes ifølge en af forskerne fra Harper Adams University, Kit Franklin, at landbrugsmaskiner efterhånden er blevet så store, at de ødelægger landbrugsjorden.

»Over årene er landbrugsmaskiner blevet større for at kunne øge effektiviteten. Det har passet godt til Storbritanniens ustabile ‘vejrvinduer’ og det stadigt større besvær med at finde landbrugsmedarbejdere,« forklarede han i projektets første pressemeddelelse.

Læs også: Robotter skal overtage kampen mod ukrudtet

»Men med disse større maskiner, ser vi en række problemer; heriblandt dårligere jordkvalitet, fordi jorden komprimeres og dermed hindrer planternes vækst, og større besvær med at måle og sprøjte, som er afgørende for præcisionsdyrkning, fordi både sprøjter og mejetærskere bliver bredere.«

Byggede drones navigationssystem ind i traktor

Hen over vinteren fik holdet testet og bygget et autonomt system, der kunne styre en lille traktor, en såmaskine, en sprøjte og en gammel høstmaskine. Blandt leverandørerne var danske Linak, hvis aktuatorer blandt andet blev brugt til at styre gearkassen. Styresystemet blev adapteret fra en drone.

Læs også: Selvkørende halvtag skal erstatte traktorer i grøntsagsmarken

I juni trak den autonome traktor sprøjtemaskinen rundt på marken for at sprøjte ukrudtsmiddel ud før såningen. Derefter blev såboret trukket rundt i en seks timer lang proces, så byggen kunne placeres præcist i jorden.

Droner henter planteprøver

Efterfølgende har holdet monitoreret marken og byggens vækst ved hjælp af instrumenter monteret på en autonom ATV og droner.

Droner blev både brugt til overvågning af væksten og indsamling af planteprøver. Foto: Hands Free Hectare / Harper Adams University

Kornet er blevet sprøjtet to gange, og robotter har også hentet planteprøver ud til forskerne, så de kunne lave mere præcise vurderinger af planternes vækst og eventuelle plantesygdomme, end hvad der var muligt ud fra kameraerne alene.

Fremtiden er flåder

Her i september gik høsten så i gang med en lille høstmaskine, der kun var to meter bred. Høsten kom godt i hus, selvom den tog længere tid, end det ville have gjort med en almindelig mejetærsker.

Læs også: Droner spotter ukrudt i danske marker

»Ligesom alle andre steder i Storbritannien har vi måttet tilpasse både sprøjtning og høst efter regnen. Det er en af grundene til, at maskinerne er blevet så meget større gennem årene: Vi er nødt til at blive hurtigt færdige med arbejdet. Vi mener, at den bedste løsning i fremtiden vil være, at landmændene vil styre en flåde af mindre, autonome maskiner. De vil kunne sendes ud og udføre markarbejde, mens landmanden kan bruge sin tid mere effektivt og økonomisk end ved at køre op og ned ad markerne,« forklarede en af de andre forskere, Jonathan Gill, i projektets seneste pressemeddelelse.

Vil forbedre udbytte

Udbyttet på marken var omkring 4,5 ton/hektar - noget mindre end de 6,8 ton, som man gennemsnitligt får ud af marker dyrket med dagens metoder. Holdet vil forsøge at forbedre resultatet i den kommende sæson og vil i mellemtiden bruge byggen til at brygge deres egen øl.

Så på trods af robotiseringen kan det være, at høsten alligevel slutter med et gilde og en dans.

Kommentarer (3)

Et erhverv som mange nok har valgt for ikke at skulle sidde på et kontor med en computer men i stedet for komme ud i naturen - er nu fuldautomatiseret :-)

  • 1
  • 1

På de lanbrug der er forgældede, bliver landmanden vel sendt ind i arbejdsløshedskøen af banken. De landmænd som selv ejer gården kan måske lægge sig på sofaen for en tid, indtil de bliver udkonkurerede. Det er vanskeligt at se en god fremtid for landmanden ...

  • 0
  • 0