Landmand og it-milliardær puster liv i dansk biogas

Illustration: Annette Greenfort/Bass

En landmand og en it-milliardær mener, at de sammen kan sparke gang i markedet for biogasanlæg herhjemme, der de seneste år har ligget næsten dødt på grund af problemer med at få anlæggenes økonomi til at hænge sammen.

Landmanden, Torben Christensen, har udviklet en ny proces til at udvinde gas af blandt andet køkkenaffald, gylle, halm og rester fra produktionen af sukker.

Sammen med Finn Helmer, der stod i spidsen for netværksselskabet Giga, da NKT solgte det til Intel for ti milliarder kroner i 2000, stiftede han for godt et år siden selskabet Balticon Seagroup. Finn Helmer, i dag direktør for bredbåndsselskabet Comx og selv er fritidslandmand, kendte Torben Christensen til gennem hans landmandsbror.

Siden er udviklingen gået stærkt, så stærkt at selskabet end ikke har nået at oprette en hjemmeside.

Men der er blevet tid til at forhandle med Lolland Kommune, som på et byrådsmøde i sidste uge besluttede at sælge en grund på 160.000 kvadratmeter i Nakskov til landmanden og it-milliardæren. Der skal de opføre, hvad de selv betegner som verdens mest effektive biogasanlæg.

20.000 tons affald fra sukkerproduktion

Torben Christensen holder kortene tæt til kroppen og meddeler sig kun sparsomt om, hvordan selve teknologien fungerer.

»Jeg ser en masse muligheder i at udnytte forskellige teknologier i en kæde, så man får en masse ud af det,« siger han.

Torben Christensen oplyser dog, at restproduktet kører én gang til igennem anlægget for at få de sidste sukkerstoffer frigjort. Når den proces er tilendebragt, består de endelige rester af en lignin-masse, som kan afbrændes. Hvis gassen laves af gylle, kan resterne brændes af eller spredes på marker.

Elselskabet Dong leverer noget af anlæggets teknologi, som Balticon beskriver som anden generation af biogas. Hvad Dongs bidrag består i, vil Torben Christensen ikke specificere.

Den sidste partner i projektet af Danisco. 20.000 af de 50.000 tons biomasse, som anlægget i Nakskov årligt skal omdanne til biogas, er restprodukter fra sukkerproduktionen på Lolland. Den øvrige biomasse er blandt andet halm og en lille smule, omkring 200 tons årligt, er gylle.

Høj ydeevne skal sikre økonomien

Til sammenligning forventer Danmarks største biogasprojekt, Maabjerg Bioenergy ved Holstebro, at behandle 450.000 tons gylle årligt.

Projektet i Maabjerg er endnu ikke blevet til noget. Først var der problemer med at få lov til at brænde restproduktet af uden at betale afgift. Nu kræver projektmagerne end højere pris for strømmen end de 60 øre per kWh i de første ti år, som den danske stat garanterer.

Den slags forbehold har Torben Christensen og Finn Helmer ikke.

»Vores anlæg løber rundt med de nuværende tilskudsregler, fordi vi får et højere udbytte af biomassen,« forklarer Torben Christensen.

Ellers bliver det Balticons Seagroups eget problem. Selskabet skal nemlig ikke blot opføre biogasanlægget, som skal udvide fjernvarmeforsyningen i Nakskov markant. Det skal også drive anlægget og dermed bevise over for de syv andre energiselskaber, der ifølge Finn Helmer står på venteliste til et anlæg, at ideen er bæredygtig.

»Det bliver et test- og demonstrationsanlæg i fuld skala, der meget hurtigt kan kopieres og eksporteres,« siger Finn Helmer.

Investeringen i Nakskov løber op i mellem 80 og 100 millioner kroner. De penge er ifølge Torben Christensen i kassen. Skal Balticon Seagroup drive flere anlæg, kræver det flere penge fra investorerne. Derimod kan konceptet sagtens sælges til energiselskaber, der selv vil fremstille biogassen.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Lolland Kommune

Emner : Biogas