Landmand og dyrlæge: Vi fjernede MRSA med kosttilskud

Landmand og dyrlæge: Vi fjernede MRSA med kosttilskud

Morten Glenthøj er her filmet af TV2 Nord, som var på besøg i hans svinestald i anledning af forsøget med kosttilskuddet. (Foto: TV2 Nord)

I et lille og ikke-videnskabeligt forsøg lykkedes det en nordjysk landmand, en producent af kosttilskud og en dyrlæge at komme af med MRSA i hovedparten af grisene. Forsker er skeptisk, men finder det oplagt at eksperimentere videre med metoden.

Der er MRSA i 68 procent af de danske svinefarme, og Morten Glenthøj fra Sindal mellem Hjørring og Frederikshavn blev ikke forbigået. Hans gård var mellem de første, som blev testet for svine-MRSA i 2006, og siden har en håndfuld test bekræftet, at den resistente stafylokok trives blandt svinene. Det samme gælder for den sags skyld Morten Glenthøj selv, hans medarbejdere og hans dyrlæge.

Derfor er der ikke noget overraskende i, at 38 ud af 50 smågrise, som i vinter blev testet i forbindelse med, at de blev flyttet fra farestalden og over til slagtesvinene, rendte rundt med den resistente bakterie.

Læs også: MRSA: Derfor sker der så lidt, selv om du hører så meget

Det overraskende kom først otte uger senere. Da blev 49 af de 50 grise testet igen. Den sidste havde tabt sit øremærke. Kun 4 svin af de 37, som bar MRSA-bakterien, da de blev flyttet ind i stalden, var stadig positive.

»Det kom bag på mig. Jeg havde slet ikke regnet med et fald i den størrelsesorden, men forventet, at 50-70 pct. ville være smittet ved afgang til slagteriet,« siger dyrlæge Tage Rødbro, som hjalp med at tage prøverne.

Han kan kun se én ændring, som adskiller de 50 grise fra de øvrige 300, som blev flyttet over til slagtesvinene, og for den sags skyld fra alle de andre grise, som Morten Glenthøj opdrætter. De 50 svin havde fået et særligt kosttilskud.

Læs også: »Vi skal ikke foregøgle nogen, at den handlingsplan fjerner spredning af MRSA«

Kosttilskuddet, zink- og kobbergluconat, blev givet i stedet for den zink og kobber, som svinene får som en uundværlig del af deres ernæring. Der er ikke tale om store mængder af de to metaller.

Særligt zink er blevet fremhævet af forskere, fordi landmændenes forbrug af zink er eksploderet. Ligesom antibiotika kan det hjælpe mod diare, men det har også samme ulempe: Det fremmer resistente bakterier, herunder MRSA.

Læs også: Landmænd bruger resistensfremmende zink i stedet for antibiotika

Tilbage til Morten Glenthøjs grise, som altså kun fik den sædvanlige, lille dosis zink og kobber. Forskellen ligger i den kemiske binding. Normalt gives zink som zinkoxid, der ifølge Tage Rødbro er tungtopløseligt og svært tilgængeligt for grisene.

I kosttilskuddet var der tale om et gluconat, som er et druesukkersalt, hvor der er pillet brintatomer af druesukkeret, så det binder sig til metal i stedet. Dermed er det i teorien meget lettere tilgængeligt.

Men hvorfor og hvordan det lige præcis rammer de antibiotikaresistente bakterier, har Tage Rødbro ingen forklaring på.

Læs også: Norge viser vejen for Danmark: Vi har udryddet svine-MRSA

Gluconat bliver også markedsført som kosttilskud til mennesker under navnet Dantrace. Indehaveren af det firma, en tredje nordjyde, Jens Jørgen Pedersen, har skubbet på for at udføre forsøget i Morten Glenthøjs stald.

Det gik så godt, at både landmand og dyrlæge begejstret fremhæver, at efter blot 14 dage ændrede produktionen sig. Der var færre grise med dårlige ben og færre med diarré, hvilket igen betød, at de voksede hurtigere.

Læs også: Op til 10 milliarder kr. for at rense danske svinestalde efter norsk forbillede

Det lille forsøg i Nordjylland blev udført uden nogen form for støtte. Videnskabeligt er det ikke, og det er Tage Rødbro udmærket klar over.

»Det lyder for godt til at være sandt, og det er det sikkert også. Men der er ikke snydt med noget, som jeg kan gennemskue,« siger han.

Den første og største mangel er en kontrolgruppe. Der blev altså af økonomiske årsager ikke taget prøver af 50 grise fra samme hold, som ikke fik kosttilskuddet.

Derfor har de tre parter bag forsøget i Sindal forsøgt at interessere fra forskningsverdenen for deres resultater. Deres håb er, at der kommer eksperimenter med kosttilskuddet, som lever op til videnskabelige standarder.

Læs også: Professor: MRSA-handlingsplan strider mod den mest elementære viden

En af de forskere, de har mailet til, er Carmen Espinosa Gongora, som på Københavns Universitet har udført flere forsøg med MRSA-inficerede grise. Hun synes umiddelbart, at det nordjyske forsøg virker interessant, og hun finder det oplagt at eksperimentere med zink i forskellige former, netop fordi det er kendt, at det kan virke bakteriehæmmende.

»Men uden en kontrolgruppe kan jeg intet sige om resultaterne,« konstaterer hun.

Carmen Espinosa Gongora har i sine egne forsøg oplevet, at også kontrolgrupperer sluppet af med MRSA-smitten i løbet af den første uge eller ti dage, efter at de blev flyttet fra én stald til en anden.

Hendes formodning er, at det skyldes, at de kommer til et rent miljø. Det tager tid, inden de resistente bakterier sætter sig overalt i stalden, og derefter kan grisene blive smittet igen. Hun understreger dog, at hun ikke har videnskabeligt belæg for den teori.

Læs også: Ny plan lader medarbejdere smittet med resistente bakterier i stikken

Morten Glenthøj tror sådan set ikke, at der findes en mirakelkur, som kan fjerne MRSA fra hans stalde, heller ikke zinkgluconat.

»Men hvis vi kan reducere smitten kraftigt, så har det en masse sideeffekter for både arbejdsmiljø og produktionen,« siger han.

»Min indgangsvinkel handler om vores medarbejdere. Worst case scenerio er, at de har en syg mormor, som de bærer smitten videre til. Vi har et ansvar for at gøre, hvad vi kan, for at komme af med MRSA,« siger han.

MRSA er ikke farlig for raske smittebærere, men kan give alvorlige komplikationer for personer, der er i forvejen af svækkede. Hidtil har det været med til at koste fem danskere livet.

Læs også: Ekspertgruppe: Andre dyr skal undersøges for MRSA

Forsøget hos Morten Glenthøj blev udført i vinter og afsluttet midt i februar.

Kommentarer (16)

Man kan ikke konkludere noget som helst på baggrund af et "forsøj", og det undrer egentlig, at der findes plads her på dette medie til at bringe "resultater" frembragt på så uvidenskabelig vis. Zinkgluconat har fået så mange anprisninger mod alverdens problemer i svineproduktion, at det virker yderligere utroværdigt.
Zinkgluconat er ikke tilladt at anvende i foder til svin i henhold til EU direktiv 1831/2003, så det undrer mig, hvordan NaturErhvervsstyrelsen kan have givet tilladelse til at gennemføre et forsøg med så mangelfuldt/ikke-eksisterende design.

  • 5
  • 1

Zinkoxid og almindelige kobbersalte er meget ætsende og giftige at indtage og gør ingen nytte. Det er ufatteligt så dilletanttisk svineavlen er. Ved deres konsulenter ikke bedre?

  • 1
  • 6