Landmand og dyrlæge: Vi fjernede MRSA med kosttilskud

Morten Glenthøj er her filmet af TV2 Nord, som var på besøg i hans svinestald i anledning af forsøget med kosttilskuddet. (Foto: TV2 Nord)

I et lille og ikke-videnskabeligt forsøg lykkedes det en nordjysk landmand, en producent af kosttilskud og en dyrlæge at komme af med MRSA i hovedparten af grisene. Forsker er skeptisk, men finder det oplagt at eksperimentere videre med metoden.

Der er MRSA i 68 procent af de danske svinefarme, og Morten Glenthøj fra Sindal mellem Hjørring og Frederikshavn blev ikke forbigået. Hans gård var mellem de første, som blev testet for svine-MRSA i 2006, og siden har en håndfuld test bekræftet, at den resistente stafylokok trives blandt svinene. Det samme gælder for den sags skyld Morten Glenthøj selv, hans medarbejdere og hans dyrlæge.

Derfor er der ikke noget overraskende i, at 38 ud af 50 smågrise, som i vinter blev testet i forbindelse med, at de blev flyttet fra farestalden og over til slagtesvinene, rendte rundt med den resistente bakterie.

Læs også: MRSA: Derfor sker der så lidt, selv om du hører så meget

Det overraskende kom først otte uger senere. Da blev 49 af de 50 grise testet igen. Den sidste havde tabt sit øremærke. Kun 4 svin af de 37, som bar MRSA-bakterien, da de blev flyttet ind i stalden, var stadig positive.

»Det kom bag på mig. Jeg havde slet ikke regnet med et fald i den størrelsesorden, men forventet, at 50-70 pct. ville være smittet ved afgang til slagteriet,« siger dyrlæge Tage Rødbro, som hjalp med at tage prøverne.

Han kan kun se én ændring, som adskiller de 50 grise fra de øvrige 300, som blev flyttet over til slagtesvinene, og for den sags skyld fra alle de andre grise, som Morten Glenthøj opdrætter. De 50 svin havde fået et særligt kosttilskud.

Læs også: »Vi skal ikke foregøgle nogen, at den handlingsplan fjerner spredning af MRSA«

Kosttilskuddet, zink- og kobbergluconat, blev givet i stedet for den zink og kobber, som svinene får som en uundværlig del af deres ernæring. Der er ikke tale om store mængder af de to metaller.

Særligt zink er blevet fremhævet af forskere, fordi landmændenes forbrug af zink er eksploderet. Ligesom antibiotika kan det hjælpe mod diare, men det har også samme ulempe: Det fremmer resistente bakterier, herunder MRSA.

Læs også: Landmænd bruger resistensfremmende zink i stedet for antibiotika

Tilbage til Morten Glenthøjs grise, som altså kun fik den sædvanlige, lille dosis zink og kobber. Forskellen ligger i den kemiske binding. Normalt gives zink som zinkoxid, der ifølge Tage Rødbro er tungtopløseligt og svært tilgængeligt for grisene.

I kosttilskuddet var der tale om et gluconat, som er et druesukkersalt, hvor der er pillet brintatomer af druesukkeret, så det binder sig til metal i stedet. Dermed er det i teorien meget lettere tilgængeligt.

Men hvorfor og hvordan det lige præcis rammer de antibiotikaresistente bakterier, har Tage Rødbro ingen forklaring på.

Læs også: Norge viser vejen for Danmark: Vi har udryddet svine-MRSA

Gluconat bliver også markedsført som kosttilskud til mennesker under navnet Dantrace. Indehaveren af det firma, en tredje nordjyde, Jens Jørgen Pedersen, har skubbet på for at udføre forsøget i Morten Glenthøjs stald.

Det gik så godt, at både landmand og dyrlæge begejstret fremhæver, at efter blot 14 dage ændrede produktionen sig. Der var færre grise med dårlige ben og færre med diarré, hvilket igen betød, at de voksede hurtigere.

Læs også: Op til 10 milliarder kr. for at rense danske svinestalde efter norsk forbillede

Det lille forsøg i Nordjylland blev udført uden nogen form for støtte. Videnskabeligt er det ikke, og det er Tage Rødbro udmærket klar over.

»Det lyder for godt til at være sandt, og det er det sikkert også. Men der er ikke snydt med noget, som jeg kan gennemskue,« siger han.

Den første og største mangel er en kontrolgruppe. Der blev altså af økonomiske årsager ikke taget prøver af 50 grise fra samme hold, som ikke fik kosttilskuddet.

Derfor har de tre parter bag forsøget i Sindal forsøgt at interessere fra forskningsverdenen for deres resultater. Deres håb er, at der kommer eksperimenter med kosttilskuddet, som lever op til videnskabelige standarder.

Læs også: Professor: MRSA-handlingsplan strider mod den mest elementære viden

En af de forskere, de har mailet til, er Carmen Espinosa Gongora, som på Københavns Universitet har udført flere forsøg med MRSA-inficerede grise. Hun synes umiddelbart, at det nordjyske forsøg virker interessant, og hun finder det oplagt at eksperimentere med zink i forskellige former, netop fordi det er kendt, at det kan virke bakteriehæmmende.

»Men uden en kontrolgruppe kan jeg intet sige om resultaterne,« konstaterer hun.

Carmen Espinosa Gongora har i sine egne forsøg oplevet, at også kontrolgrupperer sluppet af med MRSA-smitten i løbet af den første uge eller ti dage, efter at de blev flyttet fra én stald til en anden.

Hendes formodning er, at det skyldes, at de kommer til et rent miljø. Det tager tid, inden de resistente bakterier sætter sig overalt i stalden, og derefter kan grisene blive smittet igen. Hun understreger dog, at hun ikke har videnskabeligt belæg for den teori.

Læs også: Ny plan lader medarbejdere smittet med resistente bakterier i stikken

Morten Glenthøj tror sådan set ikke, at der findes en mirakelkur, som kan fjerne MRSA fra hans stalde, heller ikke zinkgluconat.

»Men hvis vi kan reducere smitten kraftigt, så har det en masse sideeffekter for både arbejdsmiljø og produktionen,« siger han.

»Min indgangsvinkel handler om vores medarbejdere. Worst case scenerio er, at de har en syg mormor, som de bærer smitten videre til. Vi har et ansvar for at gøre, hvad vi kan, for at komme af med MRSA,« siger han.

MRSA er ikke farlig for raske smittebærere, men kan give alvorlige komplikationer for personer, der er i forvejen af svækkede. Hidtil har det været med til at koste fem danskere livet.

Læs også: Ekspertgruppe: Andre dyr skal undersøges for MRSA

Forsøget hos Morten Glenthøj blev udført i vinter og afsluttet midt i februar.

Kommentarer (16)

Man kan ikke konkludere noget som helst på baggrund af et "forsøj", og det undrer egentlig, at der findes plads her på dette medie til at bringe "resultater" frembragt på så uvidenskabelig vis. Zinkgluconat har fået så mange anprisninger mod alverdens problemer i svineproduktion, at det virker yderligere utroværdigt.
Zinkgluconat er ikke tilladt at anvende i foder til svin i henhold til EU direktiv 1831/2003, så det undrer mig, hvordan NaturErhvervsstyrelsen kan have givet tilladelse til at gennemføre et forsøg med så mangelfuldt/ikke-eksisterende design.

  • 5
  • 1

Zinkoxid og almindelige kobbersalte er meget ætsende og giftige at indtage og gør ingen nytte. Det er ufatteligt så dilletanttisk svineavlen er. Ved deres konsulenter ikke bedre?

  • 1
  • 6

Svinebesætningerne har en bakterie, som er blevet resistent over for kendte lægemidler, og som ydermere kan finde på at sprede sig til mennesker.

Nu har en landmand og hans dyrlæge så fundet et middel, som kan bekæmpe bakterierne hos en andel af svinene. Så nogle af bakterierne overlever og kan formere sig, og deres afkom vil sandsynligvis også have bedre modstandsdygtighed overfor det nye middel.

Er det ikke netop sådan, man udvikler resistens?

Jeg har utroligt svært ved at se det her som en succes. For mig er det bare en videreførsel af den hidtidige, tåbelige, resistens-skabende praksis i landbruget.

  • 3
  • 4

Det må være en empirisk viden. Har ikke noget at gøre med næringstoffer eller sporelementvirkning. Hvad kunne forklaringen så være? En baktericid virkning? Og måske er det den, der skaber MRSA resistens og ikke kun antibiotika? Det er ikke for ingenting at man bruge zinkoxid i salver. Men man bruger det ikke mod halsbetændelse, for så ætses spiserøret op. Gad vide hvordan grisenes spiserør har det? Dyrevelfærd? Hvordan ser landmændenes lunger ud? De må være udsat for ætsende støv?

Hvad med at spare alle disse krasse kemikalier væk og lade grisene gå lidt længere sammen med soen. Det vil tjene alle parter bedst!

  • 1
  • 4

Effekten af zink og kobber er konstateret igennem effekt-forsøg, og det er ganske rigtigt ikke en fysiologisk effekt fra selve spor-elementerne, da den tilsatte mængde til smågrisefoderet langt overstiger grisens fysiologiske behov.
Der er ikke ud fra artiklen belæg for at konkludere, at zinkglukonat har nogen effekt på forekomsten af MRSA, så ud fra den argumentation vil jeg give dig ret i, at det ikke giver mening at anvende denne zinkglukonat mod MRSA.
Hvis du søger på nettet kan du faktisk finde sugetabletter som indeholder zinkglukonat eller andre zinkkilder og som anprises for at have en effekt på forkølelse. En review-artikel konkluderer, at der måske kan være en lille effekt på forkølelsessymptomer ved indtag af zink: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23775705

  • 3
  • 1

Det er netop min indvending at forskellige zink- og kobber forbindelser har forskellig fysiologiske og toksikologiske effekter. Hvis konsulenterne ikke er opmærksom på dette, får landmændene dårlige råd.
Fx. zinkglyconat er opløseligt i vand og mindre aggressivt overfor slimhinder og lettere optageligt end det basiske og uopløselige zinkoxid . Derfor kan det bruges som mineraltilskud. Det kan zinkoxid ikke! Zinkglyconat er i modsætning til zinkoxid ikke baktericid og kan derfor ikke give resistens, men som sporelementkilde øger det svinenes modstandskraft overfor infektioner. Anvendelse af zinkgluconat og zinkoxid er to helt forskellige ting, og administration af zinkgluconat vil i modsætning til zinkoxid kun være positivt for dyret.

  • 2
  • 0

Zinkoxid fungerer udmærket som eneste zinkkilde i svinefoder, og det har været anvendt i årtier uden at der har været konstateret zinkmangel hos grisene. Når du hævder, at zinkoxid ikke kan anvendes i foder vil det være interessant at vide, hvor man kan finde dokumentation for dette.

  • 2
  • 1

Jeg vil blot gøre opmærksom på at Zn2+ i ZnO ikke er særligt tilgængeligt for optagelse, og at ZnO har lokale skadelige effekter. Derfor, hvis man ønske at tilføre Zn som kosttilskud, er ZnO ineffektivt, men det er sikkert billigere og giver samtidigt mere spild og mere forurening.
Man bruger heller ikke CaO, som calcium tilskud, men til at rense røggasser fra kraftværker!! Calciumcarbonat, som ikke har calciumoxid's bivirkninger, er heller ikke særligt effektivt, men det opløses til en vis grad i mavesyren. Det bedste, sikreste og mest effektive er at benytte gluconater eller andre opløselige salte eller komplexer af organiske syrer, men disse er jo mere kostbare, så det er ikke noget for det danske discount landbrug.
Hvis du ønsker en grundigere forklaring, må du hyre mig som konsulent.

  • 1
  • 2

Både zink og kobber er problematisk for miljøet og for menneskers sundhed.
Men desværre for de mennesker, som belastes med f.eks. kobber, så besidder det offentlige danske sundhedsvæsen endnu ikke viden om mulige diagnostiske metoder til diagnosticering af kronisk kobberforgiftning.

  • 1
  • 0

:
"ikke viden om mulige diagnostiske metoder til diagnosticering af kronisk kobberforgiftning."

Selvfølgelig gør de det. Men påstanden levner jo plads til at alle og enhver kan påstå, at man er eller har været kobberforgiftet.

Systemerne og industrien bruger milliarder på forskning, og så kan man ikke udvikle metoder til at konstatere en evt. kobberforgiftning ???

Desuden er zink absolut ikke problematisk for menneskers sundhed.
Det er fuldstændigt og absolut nødvendigt.

  • 0
  • 3

Både for meget og for lidt med hensyn til kobber- og zink-eksponering er problematisk.

Ang. diagnosticering af kronisk kumulativ kobberforgiftning.
Spørg sundhedsministeren om, hvordan det diagnosticeres, og om der er videnskabelig dokumentation for om den anvendte metode er relevant.
Eller læs evt. sundhedsministerens tidligere svar på lignende spørgsmål.

  • 2
  • 1

Ved for lidt vand så tørster du og for meget så drukner du.

Men jeg gætter på at kroppen har rimelige afværgemekanismer ved for meget ( det gælder i alt fald for zink), men har sværere ved at håndtere for lidt.
Det gælder jo i alt fald tydeligvis for svin.

Hvis jeg ville være klogere, ville jeg ikke spørge den daværende sundhedsminister om noget.
Men jeg tror så heller ikke at han ville forsøge at svare.

Den der med" kronisk kumulativ kobberforgiftning", er det ikke din egen opfindelse ?
Jeg kan ikke finde noget på den.

  • 0
  • 5

Men der er et antal mennesker, der elsker at svine med de flotte ord og begreber. De mener vel at der falder lidt genskin af på dem selv.
I øvrigt vil jeg så sige, at diskussionen her er ganske udmærket og forståelig, men jeg reagerede på Hanne Koplevs indlæg..

Men et rigtigt godt udgangspunkt for at forstå er JUST FOLLOW THE MONEY. Og specielt når man har med medicinalbranchen at gøre:
Du skal forsøge at forstå hvilken sti de vil bane for sig selv for at få solgt noget mere medicin. Den vinkel glemmer næsten alle. Men hvis man ikke får den med, så forstår man meget lidt af situationen. Og så bliver det hele små og ofte dumme teknikaliteter.

Men fundamentalt er hele MRSA diskussionen helt ude af proportioner. Det er vel københavneriet mod ”udkantsdanmark ”

Afslutningsvis vil jeg sige at man nok skulle interessere sig meget mere for, hvordan man kan hæve organismernes generelle modstandskraft mod infektioner, i stedet for at blot at interessere sig for at bekæmpe infektioner NÅR DE ER OPSTÅET. Og det gælder både ved mennesker og dyr.

Men her er den igen JUST FOLLOW THE MONEY. For der er langt flere penge i at bekæmpe infektioner end at hæve dyr og menneskers generelle modstandskraft.
Se blot på overskriften på artiklen

  • 2
  • 2

JUST FOLLOW THE MONEY

En meningsløs floskel kan simpelt hen ikke gentages for tit!

Afslutningsvis vil jeg sige at man nok skulle interessere sig meget mere for, hvordan man kan hæve organismernes generelle modstandskraft mod infektioner, i stedet for at blot at interessere sig for at bekæmpe infektioner NÅR DE ER OPSTÅET.

Det "traditionelle" landbrug øger indtjeningen ved at tage smågrisene fra soen før deres mave/tarmsystem og immunforsvar er klar til det. Og må så kompenseres med tilskud af antibiotika og/eller kobber og zink. Det ville du have opdaget hvis du selv havde fulgt pengene og i øvrigt læst artiklerne på ing.dk.

Men fundamentalt er hele MRSA diskussionen helt ude af proportioner. Det er vel københavneriet mod ”udkantsdanmark ”

Mener du at infektioner som ikke kan behandles er ligegyldige???

Men her er den igen JUST FOLLOW THE MONEY. For der er langt flere penge i at bekæmpe infektioner end at hæve dyr og menneskers generelle modstandskraft.

De fleste patenter på antibiotika er for længst udløbet, og de kan derfor frit kopieres. Dermed bliver indtjeningen marginal. Det er der ikke mange penge i.

Den der med" kronisk kumulativ kobberforgiftning", er det ikke din egen opfindelse ?
Jeg kan ikke finde noget på den.

Har du prøvet med en ordbog?
kronisk = længere varighed
kumulativ = ophobende
kobberforgiftning kan du forhåbentlig forstå?

  • 3
  • 3