Landmænds gamle minder er nøglen i jagten på pesticidforurening
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landmænds gamle minder er nøglen i jagten på pesticidforurening

»Min bror og jeg kan huske et sted fra vores barndom, hvor man gravede det ned - det var anvisningen dengang,« fortæller forhenværende landmand i Slimminge Peter Hansen om sine minder fra 1970'ernes håndtering af pesticidrester.

Det er blandet andet hans minder, der har ført Region Sjælland frem til deres seneste pesticidfund. Og netop lokal viden i form af interviews med borgere samt kommunens gamle kort over landbrug er nøglen til opsporing af pesticider, ifølge regionen. Den viden har regionen tilegnet sig via et nyt samarbejde om pesticidopsporing med Køge Kommune og de lokale vandværkers forening, Skovbo Vandsamarbejde.

Læs også: Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring

»Den viden kan vi ikke slå op nogen steder. Jeg tror absolut, at partnerskabsaftaler er fremtiden,« siger chefkonsulent i Miljø og Ressourcer hos Region Sjælland Nanette Schouw, der har stået i spidsen for seneste pesticidfund.

Partnerskabet udspringer af en samarbejdserklæring, som Danske Regioner og Danva skrev under på i 2015.

Op til 100.000 forureninger

Danmarks Naturfredningsforening skønner, at der i Danmark er op mod 100.000 pesticidpunktkilder. Men regionerne ved ikke, hvor disse befinder sig. Det er et problem for vandværkerne, som finder pesticider i hver fjerde drikkevandsboring uden at vide, hvorfra forureningen stammer.

Netop nu truer en pesticidpunktkilde et lokalt vandværk i Slimminge på Sydsjælland samt en af regionens største kildepladser.

Læs også: Intet overblik over forurening fra pesticider

Modsat for eksempel industriforurening, hvor regionerne kan stikke næsen i arkiverne for at finde kilden til forureningen, er pesticidforurening ikke registreret nogen steder. Pesticiderne kommer fra vaskepladser og maskinstationer, hvor landmænd har fyldt pesticider på maskiner og skaffet sig af med resterne. Hvert eneste gamle landbrug er derfor i teorien en mulig kilde.

Over tyve års forurening

Regionen har gennem samarbejdet fundet den pesticidkilde, som har generet Slimminge Vandværk, der forsyner 250 husstande i lokalområdet, i over tyve år med phenoxysyre.

I dag er forureningen så slem, at den ene af vandværkets i alt to boringer er lukket, imens den anden er truet.

»Pesticider er målbare i den sidste boring, så det kun et spørgsmål om tid, før det overskrider grænsen. Den næste i perlerækken bliver en Hofor-boring nogle få kilometer væk,« siger vandværkets formand, Palle Nielsen, om situationen i dag.

Jagten sætter ind

Regionen indgik i 2015 det nye samarbejde med Køge Kommune og Skovbo Vandsamarbejde for at komme forureningen til livs.

»Det var maksimalt kritisk. Vi vil virkelig gerne redde det her lokale vandværk, og der er en reel trussel. Hofors boringer ligger også lige nord for forureningen og er en af de absolut største kildepladser i hele regionen,« siger Nanette Schouw.

Køge Kommune hev gamle kort ned fra hylderne, der viste placeringer af gårde, og Slimminge Vandværks formand gravede gamle minder frem om, hvem der havde boet der. Listen over interviews med landmænd og deres børn sendte regionen helt til Lolland og Jylland.

Målet var at finde ud af, hvor maskiner blev vasket, fik fyldt pesticider på, hvor pesticider blev opbevaret, og hvor man smed dunkene med rester hen - i gamle dage blev det anbefalet at grave dem ned. Det er nemlig alt sammen kilder til de punktpesticidkilder, vi ser i dag.

Minder om pesticider tilbage fra krigstiden

Interviewpersonerne skulle huske helt tilbage til krigstiden og frem til slutningen af 70’erne.

»Vi spurgte dem, der var vokset op på gården; ’kan du huske, at du har set nogle dunke, og hvad farfar gjorde med dem?'« fortæller Nanette Schouw som eksempel.

Årsagen til, at undersøgelsen gik til slutningen af 1970’erne, var, at praksis med at deles om maskiner og have en fælles maskinstation og vaskeplads stoppede, da hver landmand havde råd til sin egen, forklarer hun.

Indretning afslører fortidens synder

Regionen tog efterfølgende ud og besøgte gamle landbrug for at se, om indretningen afslørede noget om fortidens synder.

Størrelsen på en gamle lade viser, om der kunne have været en maskinpark, lige som fugtig jord er tegn på en gammel mødding – et typisk sted at skille sig af med pesticidrester ifølge Nanette Schouw.

»Hvis jorden er rigtig våd, kan man tage et spadestik eller to ned og måske finde fliser, der tyder på, det har været en mødding,« siger hun.

Forurening på 310 gange grænseværdierne

Efterfølgende borede regionen samt tog grundvandprøver 30 steder, der var mistænkelige.

En af dem indeholdt 31 mikrogram pr. liter - en værdi der er 310 gange højere end grænseværdierne - og samtidig havde den samme kemiske fingeraftryk som forureningen på Slimminge Vandværk. Roden til nedsivning af phenoxysyren var en maskinstation, som en landmand engang havde, hvor andre landmænd lejede maskiner og pesticider, når de havde brug for det.

Regionen kan med stor sikkerhed sige, hvorfra pesticiderne angriber, og er i øjeblikket i gang med at lægge en strategi for at forsvare boringerne. Her inddrager de modeller af undergrunden, som viser geologi og strømninger samt flere prøver. Strategien er endnu ikke færdig, men regionen forventer at have planen fuldt udført i 2020.

Om den byder på afværgeboringer, arbejde med at grave den gamle forurening op eller noget helt tredje, vil tiden vise. Indtil hjælpen er klar, må Slimminge Vandværk krydse fingre og bide tænderne sammen. Her opfordrer formanden blot til, at landmænd kommer ’ud af busken’ og i højere grad oplyser om fortidens synder, der dengang dog var fuldt ud lovlige.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At Slimminge skulle ligge på Sydsjælland er noget af en tilsnigelse:

"lokalt vandværk i Slimminge på Sydsjælland"

Det ligger på den gamle landevej mellem Roskilde og Ringsted

  • 0
  • 0

GEUS har for mange år siden slået fast, at regelret brug af pesticider på markerne ikke gav grundvandsforurening.Det forhindrede den mest grundige godkendelsesordning globalt. Med næsten 100 % vandindvinding fra grundvandet (idag 100 %) i gennem tiderne, har beskyttelsen af det danske grundvand haft en meget høj prioritet hos myndigheder og lovgivere.
De pesticider og pesticidrester laboratorierne idag kan analysere sig frem til, er kemi fra punktkildeforureninger og fra nedbrydningsprodukter fx BAM - hvor ny lovgivning i DK for 20 år siden, medtog nedbrydningsprodukterne på lige fod med aktivstofferne.
Total-ukrudtsmidlet Prefix var godkendt af danske myndigheder 20 år før, at nedbrydningsdelen BAM skulle medregnes i statestikken over forureningsstoffer i grundvandet/drikkevandet.
Det har givet den høje andel af fx BAM i statestikken fra 1996 og frem til 2016.

  • 3
  • 0

Hvad er regelret brug?
Hvordan kontrolleres den?
Betyder udsagnet at brugen af pesticider gennem tiderne ikke har været regelret?
Hvem er så synderne?
Kan vi fortsat komme efter dem?
Ellers må vi konkludere, at når myndighederne ikke begrænser og kontrollerer brugen af pesticider tilstrækkeligt, så misbrug undgås, så må samfundet betale for oprydningen, hvis denne overhovedet kan lade sig gøre?
I virkeligheden er det vel landbrugslobbyen (landmænd, producenter, organisationer og politikere), som har presset myndighederne til at tillade en større brug af pesticider end nødvendigt og tilrådeligt Desuden har politikerne skåret bevillinger til kontrol næsten væk.
Disse grupper burde i virkeligheden være dem, der skulle betale regningen, men de vasker deres hænder?

  • 3
  • 6

Jeg kan nemlig også huske, hvordan jeg hos min morfar var med til at grave diverse ned. Og det kan de fleste, der har boet udenfor eller besøgt familie udenfor bykernen sikkert.

Kunne jeg nu på et kort sætte en prik, give en beskrivelse af historien (som jeg husker den) og så identificere mig, ville rette myndigheder formentlig få væsentligt flere indrapporteringer - stort set gratis.

  • 6
  • 0

Jeg kan nemlig også huske, hvordan jeg hos min morfar var med til at grave diverse ned.


Jens, det er korrekt. Det stod på emballagen, hvorledes man skulle skille sig af med denne. Falsker skulle graves ned i jorden med et par spadestik, flasken skulle knuses. Ideen var, at jordens bakterier oa. mikroorganismer skulle omsætte midlerne.

I de fleste artikler omtaler man ikke, hvilke stoffer man fundet, kun ordet pesticider, som skribenterne åbenbart mener er nok.
Det er det ikke, man skal have navnet på de midler, man har fundet.
Det er jo ikke bare landbruget, der anvender pesticider, mange boringer er fkes. lukket pga. pesticidrester, som landbruget ikke har anvendt.
Derfor, oplys venligst de fundne stoffer.

  • 3
  • 1

»Hvis jorden er rigtig våd, kan man tage et spadestik eller to ned og måske finde fliser, der tyder på, det har været en mødding,«

Det giver så ingen mening, for siden krigen (1945) er en mødding ikke lavet med fliser. Heller ikke efter 1918. Det har været plane anlæg af cement/beton. Adgangsveje kunne være belagt med (store og tunge) fliser, men hvem deponerer affald midt på køreveje?
Mødding og fliser er da ren vildledning. Det eneste fliser og punktkilder kunne have fælles er vaskeplads.

  • 2
  • 1

Det er måske snart for sent - for hvad kan vi huske. På gården hvor jeg er vokset op brugte vi maskinstation, og der er ikke nogen vaskeplads eller nedgravning.
På en gård i Grevinge har der altid været forpagter på. Dog påstod nogen, at der var smidt tønder (tomme?) i den gamle sø som opstod fra tørvegravning under krigen?
Jeg har tidligere indrapporteret en måske glemt losseplads i Tåstrup, som ligger bekvemt nedgravet under motorvejsanlægget - men om det er registreret ved jeg ikke- der kom ikke noget svar???? (det var vist her på Ingeniøren).
Når det er rigtig svært at huske dette er det vist fordi BAM er et nedbrydningsprodukt. Jeg tror vi den gang kaldte hormonmidler mere generelt - atså det der blev anvendt.
grænseværdi: at drikkevandskvalitetskriteriet er 0,1 µg/l.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten