Landmænd tager traktoren for at sikre os retten til at reparere tingene selv
Billigere og lettere adgang til reservedele. Desuden mere åben software, der tillader modifikationer og egne reparationer.
Hvis det bliver tilfældet indenfor en overskuelig årrække, har du god grund til at sende en venlig tanke til en profession, hvis primære beskæftigelse ellers er at producere afgrøder og kød til at mætte vores sult.
Landmændene har nemlig været med til at iværksætte en stærk tendens. En tendens der kan ændre brugsrettighederne i forbindelse med nærmest alle produkter styret af software. Og ydermere bedre vilkår for at du eller en ikke-organiseret mekaniker kan fikse det produkt, du ejer.
I årevis har organisationer af uafhængige reparatører, fiksere og mekanikere ellers forsøgt at råbe lovgiverne op. Særligt i USA har kampen bølget frem og tilbage. De uafhængige reparatører og mekanikere hævder, at producenter af alt fra biler til bundkort, fra tv til toastmaskiner i stigende grad forsøger at lægge forhindringer i vejen for reparationer. Dels for at øget mersalg gennem øget udskiftning af produkter, dels for at holde processen med at udskifte og opgradere indenfor egne kæder for at fastholde profit og høje priser.
Læs også: Fremtidens traktorer kører på data
Disse uafhængige reparatører og mekanikere har talt for døve øren. Men i år har de fået følgeskab af en af de professioner, hvis betydning er svær at undervurdere, og hvis kulturelle samt samfundsøkonomiske kapital giver dem slagkraft i den offentlige debat. Altså landmændene.
Fikserne og landmændene står nu bag lovforslags-høringer i 11 delstater sigtet på at ændre ophavsretten i forbindelse med software i produkter. Dertil kommer, at USA’s myndighed for håndhævelse af ophavsret nu anbefaler kongressen at vedtage en lempeligere ophavsret, som tillader ejere af produkter at pille ved softwaren, når det er i reparationsøjemed.
Fikserfirmaet og foreningen iFixit lader udvalgte landmænd berette om reparationsbøvl.
Landmændenes engagement hænger sammen med, at udviklingen indenfor bilindustrien nu også for alvor omfatter landbrugsmaskinindustrien. Dels fordi traktorer og mejetærskere er gået fra kun at være mekaniske til i ligeså høj grad at være kørende computere med softwaren som centralstyreenhed. Dels fordi spærringer i softwaren besværliggør reparationer og tvinger landmænd til at bryde ophavsretten eller intellektuelle rettigheder.
»Moderne landmænd kan ofte ikke fikse de computere, som styrer deres traktorer, fordi producenterne hævder, at landmændene reelt ikke ejer denne del. Forbrugernes ret til at reparere det de ejer – eller tillade andre at fikse det – er i fare , « siger Sara Behdad Assistant Professor of Mechanical and Aerospace Engineering, University at Buffalo, The State University of New York til forskningssitet The Conversation.
»På den anden side påpeger firmaerne, at den specialiserede software, som styrer traktorerne og andre maskiner, er beskyttet af ophavsret og patentlovgivning. Ved at tillade landmændene adgang til software vil det skade firmaets intellektuelle ophavsrettigheder,« siger hun.
Afviger fra standarder
Herhjemme følger Henning Sjørslev Lyngvig udviklingen. Han er selv landmand, jordbrugsteknolog, konsulent for brancheforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører og har tidligere været rådgiver på SEGES (tidligere Videncentret for Landbrug) om tekniske spørgsmål.
»Producenterne afviger nogle gange fra standarder, som fx ISO-BUS standarden, og opretter egne systemer. De siger, at det giver brugeren flere muligheder. Det er ganske givet også rigtigt i mange tilfælde, men omvendt er der også tilfælde, hvor det mere ligner forsøg på at lave lukkede, specialiserede systemer, som låser ejeren af maskinen til ét enkelt fabrikat,« siger Henning Sjørslev Lyngvig.
Han fremhæver dog også, at forholdene for de danske landmænd og maskinstationer er anderledes end deres kollegaer på den anden side af Atlanten. Vi bor ikke så langt væk fra forhandlerne, og hermed servicemulighederne. Men når det er sagt, kan han også sagtens genkende mange af de samme problemer.
Læs også: Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu
»Der er også en tendens til, at man ofte udskifter hele enheder såsom gearkasser i stedet for at reparere. Det er sikkert også fordi, at fx avancerede gearkasser kræver specialviden og værktøj,« siger Henning Sjørslev Lyngvig.
Tyr til piratsoftware
I USA er det nået dertil, at nogle grupper af landmænd tyr til kina-kabler og østeruopæisk piratsoftware for at omgå restriktionerne fra producenternes side.
Landmændene forsvarer sig med, at hvis der opstår problemer under høsten, kan de ikke vente i timevis eller dagevis på, at en autoriseret forhandler med rette software og adgangskoder dukker op. Ydermere er den tilsyneladende større stigning i reparationsgebyr en for stor økonomisk byrde for nogle landmænd.
Særlig traktorproducenten John Deere er kommet i centrum for de amerikanske landmænds harme, skriver Vice Motherboard.
Tvisten skyldes, at siden oktober har John Deere krævet, at amerikanske bønder underskriver en licensaftale, når de køber en ny traktor, som forbyder dem at foretage reparationer eller modifikationer af John Deere-udstyret. I den samme aftale fraskriver John Deere sig samtidig ethvert ansvar for tab som følge af den software, der sidder i traktoren.
Læs også: Opgør på vej med elektronik, der er designet til at bryde sammen
For en moderne traktor er ligesom en moderne bil udstyret med adskillige mikroprocessorer og elektroniske sensorer, som sammen med software bruges til at finjustere eksempelvis, hvordan motoren yder. Den samme software bliver imidlertid også brugt til at sikre, at hvis der skal udskiftes en reservedel, så sker det af en autoriseret mekaniker.
»Hvis du vil udskifte gearkassen, og du tager traktoren til en ikke-autoriseret mekaniker, så kan han godt skifte gearkassen, men traktoren kan ikke køre ud fra værkstedet,« siger Kevin Kenney, én af de bønder som i delstaten Nebraska kæmper for bøndernes ret til selv at bestemme over reparationer, til Vice Motherboard.
For at få godkendt sådan en reparation skal bonden betale godt 1.600 kroner i gebyr og 900 kroner i timen til en tekniker, som skal køre ud og koble en computer til traktoren og godkende reparationen.
Cracket software fra Ukraine
Derfor bruger bønderne de uautoriserede diagnosticeringskabler og crackede versioner af John Deeres software til selv at foretage modifikationerne. De crackede versioner sælges på lukkede fora, hvor brugerne skal betale for at få adgang, hvorefter de får mulighed for at købe den piratkopierede software fra eksempelvis Polen og Ukraine.
Den amerikanske ophavsretslov giver ganske vist brugeren ret til at foretage modifikationer af indbygget firmware til biler og traktorer, så længe det drejer sig om reparationer, og det ikke påvirker eksempelvis udledningen af NOx-gasser. Det er denne undtagelse, som John Deere ifølge Vice Motherboard forsøger at komme uden om ved at få bønderne til at underskrive en særskilt licensaftale.
John Deere fastholder, at bønderne stadig har ejerskabet over udstyret og frit kan reparere og vedligeholde det. Men selskabet siger også til Vice Motherboard, at uautoriserede modifikationer af softwaren kan have negativ indvirkning på udstyret.
Læs også: Privatdetektiver afslører elektronikklunsere for Miljøstyrelsen
Når traktoren er så afhængig af software i forbindelse med service, er bønderne også bekymrede for, hvorvidt John Deere vil supportere softwaren i traktorerne i hele traktorens levetid. En velholdt traktor kan holde i mere end 20 eller 30 år, men det er uvist, om producenterne vil blive ved med at understøtte gamle modeller.
Ifølge Ingeniørens research er brugen af piratsoftware, for på egen hånd at tilgås softwaresystemer i en traktor, ikke udbredt herhjemme.
Det er heller ikke tilfældet ifølge Per Hedetofts kendskab. Han er konsulent for Dansk Maskinhandlerforening. Han pointer, at producenterne er nødt til at tage deres forholdsregler for at undgå misbrug af deres produkter, da de blandt andet både er ansvarlige for produktets holdbarhed og miljøforskrifter.
Men når det er sagt betyder udviklingen af mere højteknologiske traktorer og landbrugsmaskiner ikke nødvendigvis, at alt er bedre end i gamle dage.
Fra hans stol kan han godt se, at det volder gener, når service og reparationer i stigende grad bliver til en opgave forbeholdt et netværk af fabriksautoriserede personer og fabriksautoriserede firmaer.
»Det er jo ikke alene et problem for selve landmanden, men også for alle de værksteder som servicerer og handler med brugt udstyr. Mange får jo noget brugt ind i forretningen, som er af et andet mærke end det, de selv forhandler, og som de derfor ikke nødvendigvis kan koble deres computer op til,« siger Per Hedetoft.
Han påpeger, at der dog på EU-plan er vedtaget, at disse reparationsinformationer, service-data og reservedelsdata skal være tilgængeligt til andre end mærkeforhandleren – ligesom disse er i bilbranchen.
Denne opgave med at få data samlet og ensrettet, så det er læsbart i en standardiseret form, er allerede i gang i samarbejde med landbrugsmaskinforhandlernes Europæiske organisation CLIMMAR.
»Det som er svært ved denne øvelse er, at mange af maskinerne i forhold til tidligere er mere computerstyrede, og mange funktioner er styret eller begrænset af software. Hvis der laves ændringer i denne software, så kan der ske mange utilsigtede ting, som man ikke ønsker,« siger Per Hedetoft.
Svær balancegang
Et andet eksempel er selve motorstyringen, hvor en computer sammen med den rigtige software styrer motorens maksimale effekt, moment, brændstofforbrug, maksimale omdrejningstal og så videre. Disse funktioner styres ud fra, hvad motoren er konstrueret til, men også i forhold til, hvad den skal trække og i forhold til, hvad der tillades af kræftfremkaldende udstødningsgasser.
»Hvis man har adgang til at lave softwareændringer, men ikke foretager dem helt korrekt, kan man lave nogle ændringer, som kan overbelaste motoren eller transmissionen, så disse kan brænde sammen eller slides alt for hurtigt. Det kan både være farligt for omgivelserne, men også være dyrt,« siger Per Hedetoft.
Formår USA’s myndighed for håndhævelse af ophavsret eller nogle af sagerne i de amerikanske delstater at ændre reglerne for, hvad kunderne må gøre ved software, kan det danne præcedens for forbrugerrettighederne her i Europa. I så fald håber maskinhandlerne, at der følger en form for modkrav med om, at forbrugerne bør have en minimumsviden om, hvad man gør, og hvordan man gør det uden at bryde reglerne.
»Der bør også medfølge en ansvarspådragelse, så man ikke bare kan ændre på maskinernes konfiguration efter for godt befindende, men så man altid overholder såvel fabrikantens krav og tilladelser, men selvfølgeligt også den gældende lovgivning inden for samtlige områder,« mener Per Hedetoft.
Europa-Parlamentet vil mærke produkters holdbarhed
Mens de amerikanske myndigheder er optaget af retten til at reparere og pille ved software, er debatten på vores side af Atlanten fokuseret på de mere håndgribelige aspekter
Således har et overvældende flertal i Europa-Parlamentet vedtaget en betænkning med en kraftig opfordring til EU-Kommissionen om at indføre et mærkat, der angiver et produktets holdbarhed samt mulighed for reparationer og opgraderinger.
Desuden bør medlemslandene skabe incitamenter, der fremmer produktionen af holdbare produkter, som kan repareres, holde øje med, at det er nemt at købe reservedele, og at producenterne ikke skaber unødigt lukkede systemer.
Per Hedetoft fra Dansk Maskinhandlerforening har også lagt mærke til, at prisen på nogle reservedele nogle gange virker til at være i den høje ende. Han lader indtil videre tvivlen komme producenterne til gode.
»Det kan måske virke lidt underligt, at en tilsyneladende almindelig bolt skal være så speciel eller dyr, men producenten har måske en underleverandør, som leverer den rette kvalitet, men som samtidigt har et særligt hoved på, som måske ydermere kræver noget særligt special værktøj,« siger han.
»Man kan jo godt forstå producenten, som gerne vil stå bag sin produktsikkerhed og gerne vil sikre, at dette overholdes ved at bruge reservedele af den rette kvalitet, da det jo godt kan gå ud over det samlede produkts ry, også selv om reklamationsperioden er overstået.«.
