Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn

Flere landmænd sprøjter Roundup på korn indtil ti dage før høsten, fordi det tvangsmodner produktet og gør høsten mere ensartet. Det er lovligt, men helt forkert, lyder kritikken.

Ukrudtsmidlet Roundup, der indeholder giftstoffer til at dræbe flerårige ukrudtsarter, bliver i stigende grad brugt af landmænd til et helt andet formål, nemlig at modne kornet hurtigere.

I dag er det tilladt at sprøjte afgrøder med Roundup indtil 10 dage før høst, og planteavlskonsulent Torben Bach Hansen fra Agri Nord vurderer over for DR Nordjylland, at omkring 10 procent af arealet med korn bliver sprøjtet kort før høst, mens op mod 25 procent af arealet med raps bliver sprøjtet.

Flere landmænd og planteavlskonsulenter har det seneste år udtrykt skepsis over for brugen af Roundup før høst og bryder sig ikke om tanken om, at man fodrer svin med korn, der lige er blevet sprøjtet med giftstoffet. Men landmænd, som Søren Laustsen, der er formand i planteavlsudvalget i Sønderjysk Landboforening, ser ingen problemer, fordi produktet er godkendt af myndighederne.

»Det tiltaler mig ikke at sprøjte med Roundup på marker, der snart skal høstes. Men jeg sætter min lid til, at det er okay, når nu det er godkendt. Og Roundup er jo heller ikke et middel, som er særligt belastende,« siger Søren Laustsen til P4 Syd.

Roundup bliver især brugt til at sikre en ensartet modning af landmandens korn, så produktet er nogenlunde ens. Brugen kort før høst er også en sikkerhed for landmanden i forhold til at holde ukrudt på afstand. Skulle høsttidspunktet flytte sig, fordi regnen vælter ned, så kan landmanden sove mere roligt, fordi han allerede har sprøjtet mod nyt ukrudt og dermed er klar til høst, så snart solen titter frem.

Miljøstyrelsen har godkendt glyphosat til brug på afgrøder, og sprøjtefristen på 10 dage er sat, så eventuelle spor i afgrøderne ikke overstiger grænseværdierne. Mange opkøbere af korn til brød, gryn og malt vil dog ikke bruge produkter, der er sprøjtet kort før høst. Steen B. Jørgensen, der er repræsentant for foreningen Frie Bønder - Levende Land i Syd- og Vestjylland, bryder sig heller ikke om tanken.

»Jeg tror ikke, at Roundup er så uskadeligt, som mange vil gøre det til,« siger han til P4.

Enhedslisten: Forbyd det!

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, kalder landmændenes praksis dybt uansvarlig og vil have ministeren til at gribe ind.

»Anvendelsen af sprøjtegifte udgør en tikkende bombe under vores drikkevand, så når landmænd nu anvender Roundup til at sikre, at kornet modner hurtigere, er det dybt uansvarligt, og det bør der øjeblikkelig sættes en stopper for,« siger Per Clausen til Ritzau.

Han påpeger, at forskellige regeringer har forsøgt at nedbringe anvendelsen af sprøjtegifte i over 10 år for at beskytte drikkevandet, naturen og miljøet.

»Når landmændene nu ikke bare bruger sprøjtegifte til at bekæmpe ukrudt, men også for at tvangsmodne kornet, forklarer det meget godt, hvorfor indsatsen indtil nu ikke er lykkedes,« siger Per Clausen.

»Jeg vil nu bede miljøministeren om øjeblikkeligt at gribe ind, så vi kan få sat en stopper for, at sprøjtegifte bruges til at fremme modningsprocessen i kornet,« siger miljøordføreren.

Kommentarer (103)

»Men jeg sætter min lid til, at det er okay, når nu det er godkendt. Og Roundup er jo heller ikke et middel, som er særligt belastende,«

Man må jo også gerne tænke lidt selv. Det viker bare en anelse naivt, at tænke sådan...

  • 23
  • 5

I artiklen: "Ukrudtsmidlet Roundup, der indeholder giftstoffer til at dræbe flerårige ukrudtsarter".
Hvilket stof i Roundup er et GIFTSTOFFER. Er det fyldt med arsenik eller lignende.

Det er for øvrigt noget vrøvl, at det "kan dræbe flerårige ukrudtsarter" det virker på alle planter med grønne blade, ikke kun ukrudt og ikke kun flerårige.

Man får helt dårlig samvittighed, når man læser artiklen, tænk at når man fjerne Bjørneklo, Skvalderkål og Japansk Pileurt så DRÆBER man, der er mange mordere i dette land. Personligt har jeg altid ment, at jeg bare fjernede disse planter fra steder, jeg ikke ønskede dem, fordi de var ukrudt. Ligesom en mælkebøtte, der er ukrudt i min have, men en smuk blomst når den står i en vejgrøft.
Til gengæld kan vi så glæde os over, at vi ikke får brød af dansk korn, der måske kan være sprøjtet med Roundup. Dansk korn er på grund af gødningsrestriktioner så dårligt, at det ikke kan bruges til bagning, så det importerer vi. Måske fra Østeuropa og de er da kendte for at være ekstremt miljøbevidste, eller?

  • 9
  • 20

At nedsprøjte kornet ca 2 uger før høst er der intet nyt i, har været brugt i over 15 år, kan ikke se hvor i nyheden er.
Forbrugerne vil have billigere fødevare, de skal være økologiske, dyrene skal have mere plads en en gennemsnitlig teenagers værelse, og alt skal være ren Morten kork.
Så længe disse økologiske vare bliver produseret uden for landet kan betingelserne nok gå op, de har jo heller ikke set Morten Kork...

  • 12
  • 20

At nedsprøjte kornet ca 2 uger før høst er der intet nyt i, har været brugt i over 15 år, kan ikke se hvor i nyheden er.

Netop! Det er ingen nyhed. Det er en effektiv måde at bekæmpe besværligt rodukrudt i et flerårig sædskifte, derfor er det ikke alle arealer.
Nyheden er at uforstandige tror at midlet bruges til at tvangsmodne afgrøder. Det er ikke tilfældet da midlet bruges efter kornet er moden indtil de 10 dage før høst.
Hvis en landmand er så uforstandig at bruge midlet mens kernerne er bløde, går det ud over udbyttet foruden et dårligere faldtal(hvede) eller spireevne(maltbyg). Det er indlysende at sædekorn ikke behandles.

Det er rigtig nok agurketid.

  • 6
  • 7

Men glæd dig over det kun er 50% af tiden at han er så naiv, når det kommer til f.eks. ranzoner osv. så ved han at lovgivningen er fuldstændig ligegyldig og at han selv ved bedst ;)

  • 7
  • 3

Anvendelse af roundup er en af hjørnestenene i den metode som hedder reduceret jordbehandling.
D.v.s. at man slipper for at pløje og harve. Alt hvad man behøver at gøre er at køre en tur med en kombi såmaskine, så er næste års afgrøde klar.

Deri ligger selvfølgelig en stor besparelse i brændstof.

Så man må altid foretage en afvejning, hvilken miljøbelastning vil man helst undgå!

  • 7
  • 0

Hvis Roundup og lignende produkter er godkendt som ukrudtsmiddel må det være ulovligt at benytte det som andet, inkl. som modningsmiddel. Et modningsmiddel er vist heller ikke et bekæmpelsesmiddel.
Forskelligt modningstidspunkt er jo ikke en plantesygdom.
Landbruget har tilsyneladende ikke forstået omverdenen og opfører sig som elefanter i en glasbutik.
Nu er det klart, hvorfor de for tiden argumenterer vildt for at få færre regler og bureaukrati. Sikkert for de bl.a. kan svine endnu mere med kemien.
Færre regler ville være fint at overlade dem, hvis de var ansvarlige overfor naturen og havde en bedre etik og moral end fx. denne sag viser.
At anvendelsen af Roundup som modningsmiddel ikke er noget nyt men har foregået længe i det skjulte, gør det hele mere graverende.

  • 13
  • 5

For det første er det mere end 25 år siden man begyndte at sprøjte korn inden høst når man af en eller anden grund havde for meget græs i det.

Man gjorde dog hvad man kunne for at forebygge dette og det gjorde man ved at bearjde jorden mekanisk hvilket betød at man efter høst harvede jorden og dermed bragte ukrudt til spiring og det gentog man så flere gange indtilvækst sæsonen sluttede og man skulle til at pløje alternativt indtil man skulle så vinterafgrøder.

Det er ikke mere i samme grad tilladt at lade jorden ligge hen bar på grund af kvælstof udvaskningen, man skal plante en efterafgørde og dette umuliggør den mekaniske bearbejdning af jorden og dermed sker der en ophobning af ukrudtsfrø som man er ned til at nedvisne for at kunne høste.

Der er altså tale om at man fra miljømyndighedernes side sætter hensynet til kvælstof højere end hensynet til sprøjtning men lad være med at give landmændene skylden i denne sag.

  • 7
  • 4

Hvordan kan man drive en større bedrift og samtidig være så uendelig politisk tonedøv, er mig ubegribeligt.

De landmænd må da forstå, at deres brug af diverse kemiske og medicinske midler lige til grænsen og langt længere, end der er bare den mindste forståelse for i den øvrige befolkning, udgør en direkte trussel mod landmændenes egen fremtid.

Landmænd er i dag et meget lille mindretal, hvis erhverv er tålt pga. den store eksport. og valutaindtægt, men langt fra elsket af flertalsbefolkningen.

Det har ikke nødvendigvis altid med saglige beviselige argumenter at gøre. Det har også noget at gøre med med, at vi så ofte er blevet snydt - snydt så vandet driver.

Ikke kun, men også af landmænd. Alt fra Cheminova i et spor fra Søborg over Måløv til Thyborøns høfter, Proms kemiske, hvor familien fik pengene og vi oprydningen, Grinstedværket(Danisco), hvor byen nærmest flyder på kviksølv, Sojakagen med kviksølv i Københavns havn og til nylige ulovlige deponeringer fra DSB.

I landbrugssammenhæng fra et utroligt forbrug af antibiotika til direkte ulovlig import og salg af sprøjtemidler. Ja, de sidste er via underlødige og kriminelle personer, men de ligner landmænd og det er sgu ikke sundt for landbrugets rygte.

Det har noget med 'hovsa, der var alligevel en revne ned til grundvandet' og til en i nogle tilfælde nærmest manisk modvilje til at ville acceptere, at ejendomsretten ikke giver den mindste ret til at forurene - nej, end ikke bare lidt - og slet ikke i randzoner.

Det har noget at gøre med, at påstå en videnskabelig forståelse fra praktiske sindede mennesker, der næppe selv kan stave til uorganisk kemi - og slet ikke til organisk.

Vi vil bare ikke snydes mere - og så er det, at et trevent landbruget blot får et firkantet NEJ.

Lars :)

  • 11
  • 8

@Carsten Lundgaard

At Glyphosat er gift er et veletableret faktum som det er nødvendigt at have gået meget længe i skole for at betvivle.

For os andre almindelige mennesker er det nok bare at læse etiketten på dunken.
Forklar venligst hvordan det antydede misbrug af sprøjtegifte i udlandet berettiger dansk korn sprøjtes med gift få dage før høst?

Det er helt sikkert ikke et forbrugerkrav.

Skal dit indlæg forstås sådan at hvis der er nogle der fordærver fødevare med unødige mængder gift, så er andre der bruger mindre, miljøbevidste hædersmænd?

  • 5
  • 5

Forklar venligst hvordan det antydede misbrug af sprøjtegifte i udlandet berettiger dansk korn sprøjtes med gift få dage før høst?

Mindst 10 dage før høst( 10-14 dage for fuld effekt på kvik). Kernerne er faste ca. 20 dage før høst. Bruges ikke i korn til fremavl(udsæd), brød og malt. Hvordan det bruges lovligt i andre lande kan det søges på, men her er det også aftagerne der bestemmer kvalitetskrav(herunder dyrkningsbetingelser).
Der er ikke tale om nogen risiko ved fødevarer til human ernæring, da det ikke forekommer.

Det er helt sikkert ikke et forbrugerkrav.


http://www.kohberg.dk/Det-br%C3%A6nder-vi-...

  • 4
  • 3

Daniel Nyboe Andersen, bestyrelsesmedlem i Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, og radikalt byrådsmedlem i Aalborg Kommune, er ude med påstand om lukning af boringer grundet roundup.

Grundvandsundersøgelserne fra GEUS:

Glyphosat er analyseret i ret få indvindingsboringer i 2011, med et enkelt fund under grænseværdien svarende til 0,5% af de 185 analyserede boringerne.

http://www.geus.dk/publications/grundvands...

Det er stadig kun fundet af BAM, der ikke har har oprindelse i landbrugsmæssigt brug, der har lukket og lukker borringer.

Denne side afslører at der er tale om spin:
http://pesticider.mediajungle.dk/category/...

Så med mindre den fløj kan diske op med nogle analyser og fakta, så er dette emne politisk spin i agurgetid.

  • 5
  • 3

At Glyphosat er gift er et veletableret faktum som det er nødvendigt at have gået meget længe i skole for at betvivle.
For os andre almindelige mennesker er det nok bare at læse etiketten på dunken.
Forklar venligst hvordan det antydede misbrug af sprøjtegifte i udlandet berettiger dansk korn sprøjtes med gift få dage før høst?

Det eneste faktum er, at glyphosat ifølge definitionen er ugiftigt - det er dokumenteret masser af gange i diverse debattråde.
Ikke mange kemiske stoffer er så ugiftige som glyphosat, jeg har ofte efterlyst mindre giftige stoffer i debatter uden at få svar.

Et andet faktum er, at det er vel nok det mest immobile stof i jorden, som kun i specielle tilfælde finder vej til dybere lag. Så politikere tager fejl, når de taler om at forgifte grundvandet med Roundup - det har de ingen faglig belæg for, i følge GEUS undersøgelser findes der sjældent prøver i drikkevandet - i modsætning til arsenik, som er et yderst normalt stof, som Enhedslisten ikke er bekymret for.

Roundup tvangsmodner ikke korn, men sørger for at grønne skud nedvisninger - det medfører lavere tørringsomkostninger, mindre svampegifte i kornet og et lavere brændselsforbrug.
I Danmark sørger politikerne for at landbruget belastes med særregler, så de tjener godt på de afgifter, som de lægger på godkendte sprøjtemidler, gødning o.a., som ingen miljøeffekt har, men skaffer indtægter til statskassen.

  • 6
  • 7

@Lars,

I landbrugssammenhæng fra et utroligt forbrug af antibiotika til direkte ulovlig import og salg af sprøjtemidler. Ja, de sidste er via underlødige og kriminelle personer, men de ligner landmænd og det er sgu ikke sundt for landbrugets rygte.
Det har noget med 'hovsa, der var alligevel en revne ned til grundvandet' og til en i nogle tilfælde nærmest manisk modvilje til at ville acceptere, at ejendomsretten ikke giver den mindste ret til at forurene - nej, end ikke bare lidt - og slet ikke i randzoner.


- jeg skal ikke gå ind i en debat om, hvor vi har de største snydere, men du er blevet snydt ganske eftertrykkeligt af dine omgivelsers propaganda vendt mod landbruget, hvor man ikke anerkender landbrugets ret til at bruge lovlige midler, som har været igennem et af de skrappeste godkendelsesprocedurer, der findes.
At landbruget af et fagligt dårligt funderet flertal skal bære ansvaret for andres forureninger er en gammel vele4tablreret sædvane - i flæng et par eksempler:
1. Iltsvind og døde hummere i 1987 - den korrekte årsag var af rensningsanlægget Lynetten løb over og udledte iltforbrugende stoffer som gylle fra mere end 1000 svinebrug. Alle vendte ryggen til svineriet.
2. pesticidforureninger i drikkevand. I følge GEUS analyser sammer kun ca. 10% fra stoffer, der kan relateres til landbruget, resten stammer fra private, stat, amter og kommuners brug at især totalmidler. Mange af de såkaldte roundup-udledninger - AMPA - skyldes dels fejlanalyser, forureninger fra sprøjtninger på vandværkspladsen - og privates kamp mod ukrudt mellem fliserne.
3. Kvælstof til vandmiljøet. Landbrugets andel i de marine til-ledninger af kvælstof andrager mindre end 10% - en langt større post stammer fra forbrænding, til ledning fra udlandet.

4. Antibiotika anvendes efter givne forskrifter. At et stort flertal af befolkningen mener noget andet er da udmærket, men som dyreven bør man da behandle syge dyr.

At man må tage afstand fra ulovligheder såsom illegal import af pesticider, cannabis, dåseøl og -sodavand m.v. - køre for hurtigt på vejene etc. kan vi være enige om. Landbruget tager da også afstand fra ulovligheder, så din anklage mod hele erhvervet pga. enkelte kriminelle forhold er malplaceret.
At erhvervet udsættes for ulovligheder såsom indførelse af randzoner oma. er ved at være dagligdag - måske fordi landbruget efterhånden har det øvrige samfund på nakken?
Det er jo populært - desværre - at man først eksproprierer arealer uden at betale erstatninger - eller det sker med midler, der er landbrugets egne. Ikke sært at mange satte flag på traktoren, da M. Gjerskov blev fortid.

Læg mærke til, at jeg ingen svar får på, hvilke stoffer i dagligdagen, der er mindre giftigt end Roundup!

  • 6
  • 6

@ Jan Damgaard
Jeg synes du læser GEUS til din egen fordel. Hvorfor ikke nævne:
"I 2011 blev der fundet godkendte stoffer i 1% af indtagene, mens stoffer pålagt restriktioner blev fundet i 6% og forbudte stoffer i 34%. Pesticidanalyserne for de sidste 4 år viser, at ca. 1/3 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 2/3 stammer fra forbudte stoffer." De forbudte har tidligere været tilladte. Det viser at forbrug af tilladte pesticider kan give langtidsskader, som ikke kan udbedres!

Du nævner ikke: " Fundhyppigheden (i grundvandet) af Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA ligger i 2011 på 0,8% og 0,6% (begge 0,3% over grænseværdien)."

Du refererer at glyphosat kun er fundet i een indvindingsboring, men udelader at man sjældent analyserer for glyphosat i disse prøver. Når det bliver en del af rutinen skal der nok vise sig at stoffet og nedbrydningsprodukter vil forekomme mere hyppigt.

  • 6
  • 5

De forbudte har tidligere været tilladte. Det viser at forbrug af tilladte pesticider kan give langtidsskader, som ikke kan udbedres!


- jeg skal ikke blande mig i debatten med Jan, det klarer han fint selv.
Men du glemmer selv at fortælle, hvilke midler, der er tale om.
GEUS nævner det ikke, det er ikke deres opgave at fortolke egne målinger, da de ikke er
kyndige på det felt.
Såvidt jeg kan se på GEUS tal, så drejer det sig fortrinsvis om BAM og en række atraziner, som alle er totalmidler. Her er synderen ikke landbruget, der stort set ikke har anvendt disse midler - lidt atrazin i 70-erne til nogle få majsmarker. Da Roundup kom frem blev disse midler udfasede i landbruget (1982), mend salget fortsatte til 1996 af f.eks. Prefix/Casaron.
Totalmidlerne stammer overvejende fra privates bekæmpelse af ukrudt mellem fliserne, fra kommuner og amters bekæmpelse i parker og langs veje, samt DSBs sprøjtninger. Jeg ser ofte haveejere sprøjte løs på fortove rundt omkring - hvorfor ikke, det er landbruget, der får skylden for andres forureninger.
Men ingen bebrejdelse til denne anvendelse, blot man har overholdt forskrifterne vedrørende dosering og karenstid.
De nævnte mængder af fundne stoffer er ingen sundhedsmæssig problem. De ligger langt under de naturlige forekomster af arsenik, uran, thorium m. fl. i drikkevandet ifølge de analyser, der foreligger.
Forbrugerne indtager gerne nikkel o.a. tungmetaller, men er bekymret for harmløse pesticidrester, fordi det er godt mediestof. Selv fund under grænseværdierne kommer på forsiden.
Interessante tal du nævner vedrørende det ugiftige stof glyphosat - selv efter mere end 25 års voldsomt forbrug er det meget sjældent at finde det i drikkevandet. Og en del af eksempler stammer fra sprøjtning på vandværksgrunden og enkelte fra kemiske reaktioner i jordbunden, som intet har med roundup at gøre, enkelte stammer fra sprækkedannelse i jorden - et forhold man nu er opmærksom på.
.

  • 4
  • 4

Sikker på det med private og atrazin ?
Private bruger vel også midler med glyphosat som aktivstof ?
De totalmidler som du nævner, kunne det være produkter som Plænerens / Toxan ?
I Toxan er der ikke Atrazin, her er der andre aktivstoffer (ikke glyphosat) som MCPA.

  • 1
  • 3

De totalmidler som du nævner, kunne det være produkter som Plænerens / Toxan ?
I Toxan er der ikke Atrazin, her er der andre aktivstoffer (ikke glyphosat) som MCPA.

Gamle udgåede midler

BAM, 2,6-dichlorbenzamid, nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron)

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

Toxan:

Indhold af aktivstoffer
22,5 g/l dichlorprop-P
4,8 g/l dicamba
78 g/l MCPA

Miljøstyrelsens godkendelse
Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i etablerede græsplæner i private haver.

http://www.middeldatabasen.dk/product.asp?...

  • 1
  • 2

@Christian,

Sikker på det med private og atrazin ?


Ja. Atrazin, Simazin er især benyttet af kilder udenfor landbruget.
Prefix (BAM) er slet ikke anvendt af landbruget - lukninger af boringer pga. BAM er ikke landbrugets fortjeneste!. At BAM er et harmløst stof er uden relevans for vandværkerne, de skal jo overholde den gældende lov og kan kun fortynde vandet, hvis det overskrider de gældende grænseværdier.
Totalmidler er så stabile i de øverste jordlag, at intet kunne spire gennem før året efter, derfor kan de ikke bruges på agerjorden, men sagtens på fortovet.
Plænerens er noget andet, her er det hormonmidler, som sørger for at græsset beholder livet.
MCPA er et sådan gammelt hormonmiddel, som også kaldtes M-acetat - et af de første hormonmidler, der kom frem.
Undersøgelser viser at landbrugets andel af pesticider i drikkevand andrager ca. 10-15% totalt - og de fleste er som Astrup korrekt nævnte, for længst udfasede midler. Hovedparten stammer fra de kilder jeg nævnte ovenfor.
Af pesticider er det i grunden underligt, at det mest ugiftige middel, der meget vanskeligt udvaskes til dybere lag, der det forbrugerene er mest bekymrede for. Selv efter intens brug i mange år er der kun meget få eksempler på stoffet i drikkevand - de overvejende eksempler skyldes nedsivning langs borerøret, da glyphosat nedvaskes sammen med jordpartiklerne.
(Årsagen hertil er en række meget aktive mennesker, der på global plan fører en kamp mod det multinationale selskab - Monsanto. Der er tonsvis af mere eller mindre underlødige Youtube-indslag som våben i denne krig. Derfor er der mange forskningsresultater, idet det er let at få forskningen sponsoreret!)
Rester fra hormon- og svampemidler finder derimod opløst i vandet og fortsætter nedad uanset hvad man lovgiver om.
Et pesticid bliver ikke godkendt, hvis udvaskes let - eller på anden måder er en fare for miljøet.

  • 4
  • 4

Hvad mener du når du skriver:

Det eneste faktum er, at glyphosat ifølge definitionen er ugiftigt - det er dokumenteret masser af gange i diverse debattråde.
Ikke mange kemiske stoffer er så ugiftige som glyphosat, jeg har ofte efterlyst mindre giftige stoffer i debatter uden at få svar.

Har du efterlyst et stof der er mindre giftig end ugiftig? Forklar venligst hvad du mener.

  • 2
  • 5

@Erik,

Har du efterlyst et stof der er mindre giftig end ugiftig? Forklar venligst hvad du mener


Ja, men ingen har reageret. Mindre giftigt er altså et middel, der har en LD-50 værdi på over 5600 mg/kg legemsvægt.
Men jeg kan godt se pointen i dit spørgsmål.
Pesticider inddeles i forskellige fareklasser - du kan let finde dem på nettet.
I følge definitionen er et pesticid ugiftigt, når LD-50-værdien er over 2800 mg/kg legemsvægt. (Letal dosis, hvor 50% af forsøgsdyrene dør).
LD-50 er for glyphosat ca. 5600 mg/kg legemsvægt - dvs en person på 80 kg skal indtage næsten 4-500 g af midlet for at være 50% sikker på at få en dødelig dosis.

I dagligdagen får vi langt større på virkninger af gifte - f.eks. smører man sig ind i hudplejemidler, der har en stærk østrogen effekt. Hvad det er ved man sikkert ikke, for disse giftstoffer er man ikke pligtige til at offentliggøre.

For at sætte det lidt i perspektiv, så vil en person i løbet af hele sin levetid indtage en giftmængde fra drikkevandet fra landbrugets pesticidanvendelse svarende til den mængde gift, der er i en enkelt kop kaffe eller en enkelt øl. Altså ikke dagligt, men 1 stk. ialt.
Derfor er det en smule sjovt at netop Per Clausen fra EL tager emnet op - hans parti går ind for at det skal være lovligt at fylde sig med hash, der er et narkotikum - og "formanden" ryger mange cigaretter.
Det kaldes vist for dobbeltmoral!

  • 5
  • 4

Med al respekt må jeg meddele jeg er uenig, der er en væsentlig og grundlæggende forskel om du udsætter dig selv eller andre for gift, tobaksrøg, høj musik og så videre, det ene legitimere ikke det andet.

Selv om du for eksempel er storryger har du grund og ret til at klage hvis din nabos skorsten ryger mere end tilladt.

Eller den humoristiske version: Møder du mig hvor jeg har en stor bule i den ene side af panden, har du ingen lov eller ret til at lave en bule i den anden side, selvom resultatet kan være både underholdende og opsigtsvækkende:)

  • 3
  • 2

@Erik,

Med al respekt må jeg meddele jeg er uenig, der er en væsentlig og grundlæggende forskel om du udsætter dig selv eller


Med al respekt svarede jeg på dine spørgsmål, det kommenterer du ikke, men snakker i stedet om noget andet - og du kan helle rikke svare på, hvad der er mindre giftigt end AMPA/glyphosat.
Du har ikke rigtig forstået min pointe.
I forhold til de giftstoffer, vi frivilligt indtager, så er den lovlige brug af f.eks. glyphosat vel nok den mindste risiko af alle - og de pesticider forbrugeren indtager i mikroskopiske mængder stammer kun en lille del fra landbruget, men det er udelukkende landbruget, man går efter. Hvorfor det er tilfældet skal jeg undlade at nævne, men Holberg har et bud.

Jeg kan klage over skorstene - korrekt. Men selv lovlige udledninger fra skorstenen er vel flere tusind gange så farlige som pesticidrester fra landbruget i drikkevand og fødemidler. Hvor mange der dør årligt at luftforurening kan du finde i artikler i bla. Ingeniøren.
Hvis en forbruger er utryg ved drikkevandet, kan man købe destilleret vand - eller vand i flasker. At vand fra vandhanen er af bedre kvalitet er underordnet - det drejer sig tilsyneladende om følelser - og for retten til at brokke sig.
Brugen af kemisk planteværn på global plan er en betingelse for at man kan brødføde den nuværende bestand af mennesker, men man skal naturligvis arbejde med at forbedre håndteringen af midlerne.
En af metoder er for resten at lade planterne selv ordne problemet (GMO).
Dit eksempel på bulen er meget underholdene, men du rent faktisk - sammen med en række andre - at tildele sagesløse landmænd den række verbale buler.
Det synes jeg ikke er i orden og derfor prøver jeg med vekslende held at bidrage med saglige oplysninger.

  • 4
  • 3

Mindre giftig end Glyphosat er ingen Glyphosat

Det er korrekt at vi indtager mange giftstoffer frivilligt, hvis vi regner det hele med kan det være rigtigt mange.
Alligevel tillader jeg mig at mene det er uanstændigt ikke at skrive på indpakningen hvordan og med hvilke råvare, kemikalier m.m. varen er fremstillet, så jeg selv kan vælge.

Nogle hælder kloakslam på marken hvor der dyrkes fødevare, andre gør ikke, hvorfor må forbrugeren ikke få det at vide?
Det samme gælder koen, der er vegetar, den bliver fodret med dyr døde af sygdom og andet, Hvorfor må forbrugeren ikke kunne læse det på indpakningen?

Der ryddes regnskov for at dyrke genmodificeret grisefoder, med brug af så meget Roundup at en dansk landmand ville rødme, hvorfor skal det stå i avisen og ikke på indpakningen?

Det er direkte, helt og aldeles usandt at de giftstoffer, hvis virkning på mennesker er dårligt eller slet ikke undersøgt og som grønvaskes med betegnelser som planteværn, er en betingelse for at brødføde klodens nuværende befolkning. Det er simpelthen ikke rigtigt, Men det kan være en beroligende tanke for ham der sidder på sprøjten og føler dårlig samvittighed, eller ham der hælder antibiotika i foderet.

jeg husker ikke om den mest brugte og mest usande og fornærmende fordom er nævnt i denne tråd, men den går ud på at danskerne ikke er villige til at betale mere for deres mad.
Det er der ingen der kan vide, fordi de populært sagt, ikke ved hvad de spiser.
Vi køber katten i sækken, billedlig talt, og når vi ikke ved hvad vi køber så vælger vi det billigste.

Og Statsministeren har heller ikke fatte pointen, hun taler som om halalslagtning er vigtigere end kemikalierester kloakslam, menneske og dyrevelfærd.

  • 2
  • 6

Med økologi er det slut med de mange debatter, og tilbage er blot økologens ønske om stadige forbedringer af sin ageren - kaldet dynamisk økologi. Slut.

  • 2
  • 2

@Lars F. Jensen
Har du set reklamen for Riberhus ost? Man ser en hyggelig mejerist med omhu vender og plejer sine oste. Han mærker naturligvis på dem, så vi alle i ægte Morten Koch stemning forstår hvilket fantastisk godt traditionelt dansk håndværk, som osten kommer af.

Virkeligheden er et topmoderne mejeri hvor osten aldrig rør en menneskehånd. Hvor al manuel behandling er automatiseret i effektivitetens navn.

Vi tror på landbrugets markedsføring, så når virkeligheden går op for os, så føler vi os snydt.

  • 4
  • 2

@Erik,

Det samme gælder koen, der er vegetar, den bliver fodret med dyr døde af sygdom og andet, Hvorfor må forbrugeren ikke kunne læse det på indpakningen?


Jeg og andre har svaret på mange af dine spørgsmål - du har ikke et eneste sted nævnt med en lyd, at du har læst dem, men fortsætter med en række misforståelser og fordrejninger, som du naturligvis skal have ros for at trække frem i lyset, så de kan blive kommenteret og evt. tilbagevist.
Hvad er det for nogle døde og syge dyr, som man fodrer køerne med? Kan du ikke lige præciseret det, for det passer ikke. Måske mener du kød & benmel? Det er man holdt op med aht evt. risiko for en alvorlig sygdom.
En anden skrøne du bringer til torvs er den, at man bruger regnskov for at producere foder til husdyrene. Det er forkert. Måske mener du sojabønner? Den primære grund til at dyrke sojabønner er at producere sojaolie, som bl.a. McDonald bruger enorme mængder af til deres "kødvarer".
Når sojaolien er presser ud er der en rest som ingen vil spise - undtaget vore husdyr. Måske er du imod man udnytter affaldet som husdyrfoder, men tusindvis af forsøg viser, at sojaskrå er et udmærket proteinfoder. At man også bruger GMO-soja skyldes at man gerne vil sprøjte noget mindre - i stedet for flere ofte meget giftige midler, kan man nøjes med et e4nkelt ugiftigt middel til al ukrudt. Hvis man vil være miljøvenlig går man da ind for denne teknik.
Anvendelse af skov- og naturarealer i landbrugsproduktionen er nødvendig for at kunne levere fødevarer nok - FAO har for længst erkendt at man bevarer mest mulig skov- og naturarealer ved at anvende kemisk planteværn - det forstå jeg at du og Kim Sahl ikke er enig i.
I kører begge på frihjul, idet alle undersøgelser, forsøg og forskning viser, at kemisk planteværn bidrager med et merudbytte på ca. 30% af udbytte på global plan. (Læs f.eks. Bichel-rapporten, hvor miljøbevægelser skam førte et stort ord).
Det er legalt at være bange for at indtage giftstoffer. Her er det bedre at undlade at bruge alle former for hudplejemidler og kaffedrikning. Køb kun dansk produceret fødevarer, der glimrer ved at indeholde mindst gift. Hold jer fra økologiske kornprodukter, hvor man finder de største mængde svampetoksiner, der er afsindigt giftige.
Det er lidt paradoksalt, at de største brokkerier findes i det land, hvor man har den højeste fødevarekvalitet.

  • 8
  • 3

@Jan,

Har du set reklamen for Riberhus ost? Man ser en hyggelig mejerist med omhu vender og plejer sine oste. Han mærker naturligvis på dem, så vi alle i ægte Morten Koch stemning forstår hvilket fantastisk godt traditionelt dansk håndværk, som osten kommer af.
Virkeligheden er et topmoderne mejeri hvor osten aldrig rør en menneskehånd. Hvor al manuel behandling er automatiseret i effektivitetens navn.


De mejerifolk burde straffes og fratages deres bevilling, når de bilder folk noget ind af en så alvorlig karakter!
For selvfølgelig skal danske forbrugere ikke finde sig i, at deres oste ikke vendes med håndkraft - det kan vi skam ikke byde Robert o.a..

Men du tager fejl, der er stadig megen håndarbejde med ost, visse typer kræver mere håndarbejde end andre.

  • 7
  • 3

Det er venligt af dig at svare på mine spørgsmål, men det er ikke et svar at hævde døde dyr ikke længere anvendes til animalsk produktion, det har andre også påstået, først når det står på emballagen har leverandøren et ansvar som jeg tør stole på.
Så er den misforståelse ryddet af vejen.

Hvis hvis det virkeligt er fjernet, som du uden dokumentation påstår, så er det ikke aht evt. risiko for en alvorlig sygdom, den sygdom har vi oplevet, det var ikke rart, jeg husker det som om den samme ko skvattede om i tv-avisen i mange måneder.
Det må have været rigtigt dyrt at lade være med at udfase døde dyr i foderet da de første advarsler fremkom.
Alle lurpassede indtil der var lig på bordet.
Men det er den linje som vi er vant til, tvivlen kommer altid producenterne til gode, der skal først lig på bordet.

At McDonald bruger olien der presses ud af sojabønnerne fritager ikke aftager af restproduktet for ansvar.
Den form for argumentation høre ikke hjemme i en saglig debat.
Dog vil jeg gerne medgive at selv om det er renlivet propaganda lyder det godt når du får det til at se ud som landbruget rydder op efter McDonalds svinerier.

Det er noget af et tilbageskridt når smågrisene dør af GMO foderet, men at GMO skulle betyde mindre sprøjtning tror jeg ikke et øjeblik på. Det forudsætter at Monsanto har opfundet et produkt som indebære at de sælger mindre af et andet, der må være en anden forklaring ellers tror jeg aktionærerne bliver vrede.

Når den usandfærdige og forslidte frase om at det er af hensyn til at levere mad nok til alle endnu engang trækkes frem kan det kun være af propaganda hensyn, det passer ikke og er kun med til at sløre billedet. Dem der sulter gør det på grund af mangel på penge til mad ikke på grund af fødevaremangel. Der er, trods en urimelig og sundhedsskadelig stor produktion af animalsk protein, fødevare nok til at brødføde alle mennesker og flere til.

Det er uden tvivl at på kort sigt øges udbyttet ved forstandig brug af kemikalier, det har jeg aldrig benægtet. At muldlaget stadigt bliver tyndere samtidig kan vi jo overlade til kommende generationer bare vi har bøffer nok, eller er du uenig?

Det er fuldstændigt rigtigt at danske fødevare indeholder mindre gift en importerede, men det lyder ikke som det bedste reklameslogan at danske produkter er lidt bedre end de ringe.
Hvad hudplejemidler angår ville det passe mig fint at belægge dem med en usundheds-skat ligesom med fedt og sukker afgiften men den var der vist andre der ikke var så begejstret for, det er svært at gøre alle tilfredse.
Brokkerier er uinteressant realiteter er det der gælder.

Hvis jeg fordrejer kendsgerninger beder jeg venligst om du vil tage dig tid til at rette dem det vil jeg være taknemmelig for, men den med osten tror jeg du har misforstået. Ligesom dengang der blev afbilledet græssende kør på smørpakken og virkeligheden var at køerne stod på stald hele deres liv. Er du sikker på at det foregår som i oste reklamen?

  • 2
  • 8

Erik,
Skal der da stå på enballagen alt det de ikke bliver fodret med :-). Siden du er så mistroisk så tag dog og ud og besøg nogle kvægavlere og se med egne øjne hvad dyrene bliver fodret med, langt hovedparten er hjemme dyrket grovfoder, uanset om det er konventionel eller økologisk, der er ikke den store forskel. Og kraftfoder kan du også få en varedeklaration på. Du kan også ringe til 100 forskellige kvægrådgivere rundt om i landet og spørg indgående til hvad kvæg bliver fodret med, var det ikke en ide - jeg kan garantere dig for at de vil bekræftige det Per siger.

  • 6
  • 3

Bruger landmænd 100 % rent glyphosat når de sprøjter? Nej vel? der er tilføjet en lang række tilsætningssstoffer. Flere af dem er mistænkt for at være skadelige, især i kombination med glyphosat.

  • 2
  • 2

@Kristoffer,

'

Bruger landmænd 100 % rent glyphosat når de sprøjter? Nej vel? der er tilføjet en lang række tilsætningssstoffer. Flere af dem er mistænkt for at være skadelige, især i kombination med glyphosat.


Fabrikanten skal deklarere alle tilsætningsstoffer, både giftighed, evt. cancerogene eller mutagene effekter, deres opførsel i jorden, nedbrydning etc. etc. ´Det bruger de specialister, der forstår godkendelsen af midlerne, i deres vurdering. De tager fortløbende deres afgørelser op til overvejelse.
At have mistanke er ikke nok, der skal fakta på bordet.
De fleste tilsætningsstoffer er ugiftige midler, der i jorden bliver omdannet til CO2 og H2O af mikroorganismerne.
Nogle mennesker har mistanker om alt muligt når det drejer sig om landbruget - se blot rundt omkring i debatspalterne.

  • 7
  • 3

@Erik Bresler,

At man bruger tropisk skov til at producere sojaolie kan man da ikke laste landbruget for, du retter dine brokkerier de forkerte steder hen.
At husdyrproduktionen kan bruge affaldet af sojaolieproduktionen til at producere fødevarer og dermed spare på nødvendigt landbrugsareal er du åbenlyst modstander af - jeg må formode at du hellere så at man brændte det af eller hvad? Lad os høre, hvad du foreslår i stedet.
Det undrer mig du ikke stiller krav til sojaolieindustrien, at de ikke mærker deres affaldsprodukter så man kan se, om de er avlet i tropisk skov eller på alm. landbrugsjord. Det undrer mig di ikke stiller krav til hudplejeindustrien, at de skal mærke deres produkter? Du går alene efter landbruget, det er populært, det har man gjort fra før Holbergs tid.
Du mener ikke det er en saglig debat at man ikke nævner McDonald har et ansvar for restproduktet.
Rent nonsens. Man har ansvaret for de produkter, man selv fremstiller eller bruger.
At sojabønner overvejende avles på normale landbrugsarealer gør dine indvendinger til det rene brokkerier. Landbruget kan da ikke begynde at sortere sojakagerne efter hvor de er avlet - som overvejende er sket på normale landbrugsarealer. Sojabønneavlere opfylder vedkommende lands love, det vil du så gerne have ændret?
Jeg ved ikke hvor du har dine fordrejede oplysninger fra, ligesom du mener at landbruget skal kontrollere alt, så bør vi så stille de samme krav til dine indlæg - hvor stammer dine oplysninger fra?
Som f.eks. at grise dør af GMO-foder. Hvis det er tilfældet vil handlen da stoppe ret hurtigt. I Danmark avles slet ikke GM-produkter, og alle foderemner gennemgår en masse fodringsforsøg, som danner baggrund for valg af foderplaner til husdyrene.

At visse GMO produkter sparer på sprøjtemidlerne er en dokumenteret kendsgerning - i stedet for at bruget 3-4 forskellige midler, kan man nøjes med et enkelt ugiftigt middel - glyphosat. Du går åbenbart ind for at bruge de mere belastende midler?
Her et resultat fra Australien:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...
Her på global plan:

http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...

At alle seriøse analyser viser, at anvendelse af kemisk planteværn er ansvarlig for ca. 1/3 af Verdens fødevareproduktion vil du ikke høre på, Bichel-rapporten vil du ikke læse, men hvor har du dine oplysninger fra? Ekstrabladet eller hvad.
Du bagetelliserer klodens sultproblemer, selv om FN fremlægger tal der viser en 3-cifret milliardbeløb. Det benægter du uden henvisninger til, hvor FN tager fejl. Lad os endelig høre.
Du henviser til realiteterne. Jeg har henvist til, at danske fødevarer er blandt verdens bedste. Realiteten er, at du falder over danske landmænd vedrørende mikroskopiske giftrester, hvor du gennem 50 års forbrug af drikkevand får tilført en giftmængde fra landbruget, der svarer til giftmængden i en enkelt kop kaffe - eller en enkelt øl.
Landbruget tager da gerne mod kritik, men udokumenterede påstande vil de ikke at bruge tiden på.
-
Dine bemærkninger om reklameindustriens anvendelse af 4. sals landbrugsromantik vil jeg ikke kommentere, der er ingen målelig forskel på produkterne. Der ofres mange ressourcer på at optimere diverse staldtyper. Det gør man fortsat.
De fleste køer går i løsdriftstalde, hvor der er en løbegård.

  • 6
  • 3

Tak for rettelse af misforståelser, hermed endnu et par rettelser

Brokkerier er udokumenterede, urealistiske påstande som for eksempel når Per A. Hansen antyder jeg er åbenlys modstander af at spare på nødvendigt landbrugsareal, eller skulle ønske at brænde sojaolie.

Når Per A. Hansen vender min bemærkning der lyder:

Der er, trods en urimelig og sundhedsskadelig stor produktion af animalsk protein, fødevare nok til at brødføde alle mennesker og flere til,

og får det til at jeg bagatellisere klodens sultproblemer, så mener jeg med al respekt at det ligner et dilettantisk forsøg på demagogi, men det er nok også en misforståelse jeg beklager.

  • 2
  • 6

@Erik,

og får det til at jeg bagatellisere klodens sultproblemer, så mener jeg med al respekt at det ligner et dilettantisk forsøg på demagogi, men det er nok også en misforståelse jeg beklager


Det var et beskedent forsøg på at få nogle fakta på bordet, men det slog fejl.
1. Hvorfra stammer dine opfattelser af, at der er fødevarer nok? FAO/WHO meddeler om sultproblemer for et 3-cifret millionbeløb. Du bagatelliserer skam ikke klodens sultproblemer, du mener slet ikke at sprøjtning har nogen effekt på udbytterne, som jeg læser dine indlæg.

  1. Hvorfra stammer oplysningerne om at man rydder regnskov for at skaffe svinefoder? Det korrekte er, at soyaolie er hovedproduktet, medens husdyrene kan udnytte et restprodukt. Jeg har efterlyst en alternativ anvendelse, men ingen svar. Der er faktisk kun afbrænding eller lade det ligge på jorden?

  2. Jeg har stadig ikke hørt noget om kemiske stoffer fra vor hverdag, der er mindre giftige end Glyphosat/Roundup. Hvorfor ophidser dette middel mange folk så meget? Der var da mere mening i at fokusere på insekticider m. fl. Mon ikke det skyldes at man går efter Monsanto og ikke efter sprøjtemidlet.
    Ingen brokker sig over de gifte, der smøres ind i huden fra hudplejemidler, hvoraf mange er allergifremkaldende.

  3. Hvad er kommentaren til GMOs effekt på sprøjtningen, som et få link viste? Jeg er da interesseret i at høre, hvor du har din viden fra, når du postulerer det modsatte.
  4. Jeg er da interesseret i at få lidt at vide om påstanden at brug af pesticider ingen større effekt har på udbyttet. af fødevarer. Det stemmer ikke med de tusindvis af forsøg, som landbruget har gennemført. Jeg har selv medvirket til nogle af dem.

6. Hvorfor skal landbruges klandres for at udnytte affaldsstoffer som gødning i marken? Alt er godkendt fra myndighederne, der garanterer for produkternes uskadelighed ved analyser?

Det er skam fint nok med kritik, landbruget tager den seriøst, blot den er saglig.
Det savner jeg blot en smule i enkelte indlæg. Alle indlæg bliver opfattet seriøst, men en dokumentation ved at henvise til en avisartikel er ikke helt godt nok.

  • 4
  • 2

Ok jeg prøver en sidste gang:)

  1. FAO/WHO melder om sultproblemer for et 3-cifret millionbeløb, ikke at der mangler fødevare, for det gør der ikke.
    Der mangler penge til at købe føde for, ikke føde til at købe for penge.

  2. Der ryddes regnskov for at dyrke afgrøder det er dokumenteret igennem rigtig mange år. nogle af afgrøderne er sojabønner.

  3. Mindre giftigt end glyphosat er ingen glyphosat. Hvis du vil vide hvorfor glyphosat ophidser mange så meget kan det skyldes at overskriften lød: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn.
    Jeg ser ingen fornuft i at fokusere på insekticider og tillade ukontrolleret brug af glyphosat.
    Hvad skadelige hudpleje midler har med glyphosat at gøre går over min forstand, for du kan ikke mene skadelige hudpleje midler berettiger brug af skadelig glyphosat.

  4. Modstanden mod GMO skyldes at de ivrigste fortalere, er dem der tjener penge på det eller er overbevist om de kan komme til at tjene penge på GMO.
    Erfaringerne viser GMO ikke at det er løsningen, hverken på sult eller fattigdom, eller bare bedre kvalitet.

4. Det er ikke mig bekendt at der anvendes pesticider som ingen effekt har på udbyttet, spørgsmålet er om effekten på konsumenten står mål med udgift og ulempe der følger med anvendelsen af pesticider.

  1. Jeg gætter på at du med affaldsstoffer som gødning, mener kloakslam på marker der anvendes til fødevareproduktion. Det skal landbruget klandres for på grund af det meget store og til dels ukendte indhold af kemikalier, tungmetaller og hormonlignende stoffer.
    I øvrigt mener jeg der er forskel på hvad der kan aftales ved et politisk forlig og hvad forbrugerne uden betænkningstid finder moralsk eller etisk forkert

Jeg fastholder at såfremt der er tvivl om et kemikalie eller en produktionsmetodes skadevirkninger bør tvivlen komme naturen og forbrugeren til gode, ikke producenten.

  • 4
  • 6

Erik Bresler,

du har stort set ikke læst mine indlæg, du ignorerer alle bønner om at fremskaffe dokumentation, sikkert fordi du ingen har.
Et par bemærkninger - undskyld hvis der er enkelte gentagelser, men det er nødvendigt.

  1. På trods af flere gentagelser kan du ikke rigtig se, at landbruget ikke anvender sojaolie, det er en fødevare som også du indtager i stor stil. At man nogle steder rydder tropisk skov for at avle denne og andre afgrøder, må vist siges at være dansk landbrug uvedkommende, de har hverken lod eller andel i denne produktion af en vigtig fødevare. Der er tale om en meget lille del.

    1. Anvendelse af Glyphosat i korn før høst har den effekt, at kvikken ødelægges og det høstede korn får en mindre vandprocent og færre tørringsomkostninger. Angreb af svampe og dannelsen af de uhyre giftige svampetoksiner formindskes faktisk.
      Sprøjtningen er fuldt lovlig når man overholder de anvisninger, der nævnes på etiketten.

Al din snak om andet er ren misinformation, læs dog hvad der står på etiketten, det gør landmanden.

  1. Jeg har ikke fokuseret på insekticider eller talt for ukontrolleret brug af glyphosat - det er ren demagogi.
    At postulere af landbruger ikke overholder loven nærmer sig injurier. Alt er kontrolleret og godkendt. Du klandrer landbruget for at overholde loven!
  2. Du har fået dokumentation for påstanden om at GMO ikke begrænser brugen af pesticider, i stedet for at erkende din fejltagelse fortsætter du med nye misinformationer. Du fik et link til en grafik om GMO-udbredelsen - den læser eller forstår du ikke, men her kan enhver se svaret på din påstand. Nedenfor flere links som dokumentation. Luk bare øjnene for den, det ændrer ikke ved de videnskabelige facts.

GMO anvendes overvejende i lande med ekstensivt landbrug, hvor man så slipper for at sprøjte mod visse skadedyr - eller nøjes med et enkelt ugiftigt ukrudstmiddel. Se min reference ovenfor. Ingen landbrugere vil anvende GMO hvis ikke de havde en økonomisk fordel af det.

  1. At der afholdes tusindvis af udbytteforsøg med sprøjtning er tilsyneladende spildt - du kender dem ikke, men ved blot at de ikke har nogen positiv effekt, i dømme efter dine indlæg ovenfor.
    Hvad skal vi med forsøg - hvad skal vi med undervisning og uddannelse, når Erik Bresler afvises det hele? Vi har jo aviserne ikke?
    Du har ikke kommenteret min oplysning om at pesticider på global plan svarer til et merudbytte på ca. 30% - jeg savner din løsning på hvordan man så skal kompensere for det, hvis man undlader pesticider. Det er du ikke særlig interesseret i.

Her links til et par kapitler i et FAO-skrift om sagen:

http://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/3/i...

Her er FAOs mening om pesticider, der er modsat din:

http://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/6/i...

Lidt om sultproblemer, som du helst ikke vil tage stilling til:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/4...
1.09 mia sultne - jeg overdrev ikke:
http://www.fao.org/news/story/en/item/20568/
http://da.wfp.org/stories/925-millioner-me...
http://dyson.cornell.edu/faculty_sites/pin...
http://da.wikipedia.org/wiki/WFP
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Pla...

  1. Du klandrer de meget få landmænd, der aftager kloakslam fra kommunen og bruger dem på marken.
    Det korrekte er, at landbruget overholder de gældende love. Det er kommunen, der har ansvaret for at kvaliteten er i orden. Kom med dokumentatio0n for, at kvaliteten forringes!

    At der er tale om ganske få landbrug gør ikke det kollektive angreb på hele erhvervet mere rigtigt.
    I din optik er de ikke nok at landbruget overholder loven - de skal mere end det, samtidig skal de sørge for at tjene penge til landet, og sikre danske forbruger billige fødevarer med den bedste kvalitet - også til de, der bestandigt brokker sig over landbruget, der ikke har tid til læse eller debattere.

  • 4
  • 3

Du har fuldkommen ret Per A. Hansen når du skriver: at postulere at landbruger ikke overholder loven nærmer sig injurier, men hvad det har med mig at gøre? Ønsker du uretmæssigt at sætte mig i et dårligt lys?

Det er korrekt at Ingen landbrugere vil anvende GMO hvis ikke de havde en økonomisk fordel af det.
Det vigtige er om det på lidt længere sigt skader konsument, afgrøder og jorden, er de ivrige fortaler villige til at erstatte eventuelle skader? Eller mener de det er nok at påstå det er uskadeligt ligesom i sin tid DDT angaves at være uskadeligt?

Dine to første link fra FAO finder jeg meget positive og interessante. De viser klart at en varig løsning på sultproblemer er reelt bæredygtigt landbrug.
Der er ikke et ord om brug af dyre patenterede quick-fix men forslag om forsigtigt brug af mineralsk kunstgødning.
Linket fra Cornell universitetet tillader jeg mig at afvise kategorisk som slet skjult reklame for GMO patenterede afgrøder. Det oser langt væk af et aktieselskab der har taget klodens sultende millioner som gidsler for at øge deres egen økonomiske udbytte.

Her er et citat fra FAO Director-General Jose Graziano da Silva som har udtalt: “To end hunger in Africa or almost anywhere in the world, it will not be enough to simply increase the production of food. Instead, we must acknowledge and address the many interconnected factors that keep people from being food secure, including poverty and persistent social and economic inequalities and lack of access”

Det er mig umuligt at finde udtalelser fra FAO der lover kemi eller GMO løser verdens sultproblemer.

Følgende er citat fra Helsenyt.com: Nedsatte amerikanerne deres kødforbrug med bare 10%, ville der frigives så meget vegetabilsk protein, som nu ædes af slagtedyr, at det kunne brødføde 60 millioner mennesker. Hvis det står til troendes ville det være uendeligt bedre end at øge brugen af kemikalier og genmanipulation, men det er naturligvis bare min mening. Læs selv vider på: http://helsenyt.com/print.cfm?Udok=yes&id=...

Et andet sted at søge mere viden er: http://www.forksoverknives.com/

Nordahl Grieg havde ret da han 1936 skrev:

Ædelt er mennesket  
Jorden er rig  
Findes her nød og sult  
Skyldes det svig  
Knus det – i livets navn  
Skal uret falde  
Solskin og brød og ånd  
Ejes af alle
  • 2
  • 6

@Erik Bresler,

Du har fuldkommen ret Per A. Hansen når du skriver: at postulere at landbruger ikke overholder loven nærmer sig injurier, men hvad det har med mig at gøre? Ønsker du uretmæssigt at sætte mig i et dårligt lys?


Fordi du gennem flere indlæg mer eller mindre har beskyldt landbruget for at udføre ulovlige s sprøjtninger. Det er direkte forkert, idet erhvervet smider de medlemmer ud, der ikke overholder loven.
Jeg har forklaret hvorfor man sprøjter med glyphosat i modent korn, det kan man så være enig eller uenig i, men det er dels lovligt, det har et formål, men du har end ikke kommenteret det.
Dine referencer bekræfter at 870 mio. mennesker sulter - det har du tidlige ikke villet anerkende - som du kan se er du uenig med FAO/WHO.
Dine referencerne er ikke fra fagfolk, men fra politiske aktører, der er amatører på det landbrugsmæssige område.
Referencen fortæller at 90% af sojaen går gennem husdyrene. Det er da en utrolig uvidenhed om husdyrenes fordring, ingen husdyr fodres med sojaolie, som er det primære produkt!
At husdyrene kan bruge affaldet til menneskeføde er da kun en fordel, som dine referencer ikke kan se.
Man mener at korndyrkning i stedet for husdyravl kan løse problemet. Desværre ikke, for husdyrene bruger fortrinsvis foder, der ikke kan bruges til menneskeføde. Erstattes grovfoder med korn vil man sige farvel til vekseldriften og sige velkommen til sædskiftesygdomme, som du plæderer for ikke skal behandles med pesticider!. Store arealer på kloden kan ikke bruges til landbrug, men nok til kvæg.
Man mener fejlagtigt at der kan dyrkes korn i Eritrea o. lign. steder. Det kan man ikke
uden at give gødning og tilføre vand - husdyrene kan udnytte de lokale hårdføre planter.
Dine kilder kunne prøve selv på stederne, men det gør de ikke.
Med GMO kan man forædle tørkeresistente og salttolerante sorter frem, der kan bruges hvor der ikke i dag kan avles korn, men det er du og dine kilder imod.
Du tilbageviser jo, hvad en international anerkendt P. Pindstrup fortæller i min reference uden at nævne et eksempel selv. Selvfølgelig leverer Pindstrup o.a. fuld dokumenterbare oplysninger.

GMO-planter kan løse en del meget alvorlige problemer, WHO anslår at manglen på A-vitamin gør 250.000-500.000 børn blinde hvert år, og halvdelen af dem vil dø inden for et år. Alt i alt anslår de seneste undersøgelser fra The Lancet, at der hvert år er 668.000 børn under fem år, der dør af A-vitaminmangel.f.eks. forventes Golden Rice at forebygge.
Hvad gør Greenpeace? Jubler de - nej. De ødelagde fornylig marker med udsæd på Filippinerne.
Skal vi ikke tilegne N. Griegs ord til denne og lignende organisationer, der ihærdigt prøver at fremme sultproblemerne på kloden? Det er ikke særlig ædelt at ødelægge grundlaget for at 668.000 børn vil dø.
Hvad du bringer GMO ind i debatten for ved jeg ikke, det er ikke det, artiklen handler om, men jeg er nødt til at reagere mod misinformationer om landbruget.
Men rart at få en så stor samling misforståelser frem i lyset.

  • 6
  • 2

Kære Per A. Hansen
Det er meget forkert af mig, hvis din påstand er rigtig, at jeg gentagne gange skulle have skrevet danske landbrug udføre ulovlige sprøjtninger.

Har du mulighed for at afsætte tid til det, ville jeg være taknemmelig hvis du udpegede de passager hvor du mener at kunne læse sådanne beskyldninger.
På forhånd tak.

Din specialviden om husdyrbrug og mulighederne for korndyrkning i Eritrea er meget interessant, men det kan vel kun have meget ringe indvirkning på verdens sultproblemer hvorvidt det er, eller ikke er, muligt at dyrke korn i Eritrea.

Det kan måske glæde dig at jeg nu helt har opgivet at overbevise dig om at jeg tror på at der er mange millioner sultende mennesker i verden og at millioner dør hvert år på grund af sult. Dog vil jeg stadig hævde, som jeg skrev tidligere, at jeg enig med FAOs generaldirektør Jose Graziano da Silva, at sultproblemerne løses ikke ved bare at øge landbrugsproduktionen, hvilket eller ville være rart for dem der tjener deres løn på landbrugsprodukter.

Samtidigt tror jeg at opfedning af 20 millioner slagtesvin, i et land som er mindre end halvdelen af Eritreas størrelse, ikke medvirker til at bedre verdens sultproblemer. Ærligt talt dem der tror de kan løse verdens massive sultproblemer med endnu større industriel svineproduktion bliver stadig færre.
Jer er modstander af at tage arbejde, arbejdsglæde eller belønning fra danske landbrugere men måske kan produktion og afgrøder ændres, lidt efter lidt, til bedre at kunne opfylde de ændrede globale behov.

Med hensyn til tørkeresistens så lovede atomkraft lobbyen det samme for cirka 60 år siden, hvor de påstod større udbytte og tørkeresistens kunne opnås med bestråling. Det ved vi vist alle ikke er lykkedes endnu.
Nu er det så GMO aktieselskaberne der påstår det samme, og som med atomkraften er der delte meninger.

  • 3
  • 4

Der er fødevarer nok til at mætte alle munde, med ikke økonomi nok til at aftage varene i de fattige lande. Omfatter varene også insekter, mange i østen spiser insekter, er der vareoverskud. Men, men, men, varene er ikke - globalt - produceret bæredygtigt, hvorfor der på sigt vil blive drevet brutal rovdrift i en helt anden målestok end p.t. : Efterspørgelseskurven og befolkningsaccelerationen kolliderer i et simpelt koordinatsystem. På det tidspunkt kan man drømme sig tilbage til de gode gamle sentimentale dage, hvor økologerne forgæves sagde naturbalance og kvalitet, og fejet til side som fladpandede frejlste troende.
Naturen er klogere end os, og har valgt økologien, en økologi der ikke er en "frejlst" ageren men en ageren der ikke kommer sovende til sine overlevelses resultater - kaldet dynamisk økologi.

  • 3
  • 3

Har man ikke en grundlæggende overbliks ageren (hvilket man ikke har), kan man have nok så mange fine smarte fikse underfundige detaljer - det hjælper ikke i sult/befolkningkvantitet spørgsmålet, der er og bliver en tabersag.
Balance er ikke nemt, men altså nødvendigt som grundlæggende tilgang på en global positiv tilgang på sultspørgsmålet. Men der er globalt valgt en negativ tilgang, moder natur sidder med rynkede bryn og hovedrysten og undrer sig: Hvad gik lige galt da jeg skabte homo sapiens.

  • 1
  • 1

"Danmarks – og verdens – mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, der er den aktive ingrediens i bl.a. Roundup, er måske ikke helt så ufarligt for dyr og mennesker, som det hidtil har været fremført. Det viser en undersøgelse af de indirekte påvirkninger fra genmodificerede afgrøder sprøjtet med glyphosat udført af forskere ved Aarhus Universitet.

Danske landmænd har observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og det har fået Fødevarestyrelsen til at bede Aarhus Universitet om en udredning af stoffets virkninger."
Fra http://ing.dk/artikel/aarhus-forskere-i-un...

  • 5
  • 2

Hvad med at undersøge om det de gør er skadeligt, inden vi begynder at forbyde ting? Vores landbrug er sku blevet voldtaget nok, af alt den "grønne" politik. Var det ikke på tide, man rent faktisk undersøgte hvor farlige sprøjtemidler egentlig er. Så kunne vi få taget økologi af den politiske agenda imens vi var igang, da der er svenske forskere der har fundet ud af, at det hverken er sundere for dig, eller miljøet. http://landbrugsavisen.dk/svenske-topforsk...

  • 5
  • 9

Artiklen i Landbrugsavisen er et politisk partsindlæg. Hvis disse "top"forskere har sagt som citeret, ved de ikke, hvad de snakker om, men til deres forsvar, så er det også et stort og kompliceret område, de udtaler sig om, og det er vanskeligt at holde sig orienteret om al den seneste forskning.

Et citat som: "den økologiske rødvin, de drikker om fredagen, er behandlet med tre kg kobber pr. hektar, og at der er jorde i Frankrig og Italien, hvor kobberindholdet er så højt, at situationen er uholdbar". Selv ikke-økologiske vinstokke behandles ikke rutinemæssigt med Bordeauxvæske (kobbersulfat og kalk) mod meldug og andre svampesygdomme. Som man kan se, hvis man bevæger sig ud i en vinmark i Frankrig og Italien, er der plantet roser for enderne af rækkerne. Roser bliver lettere syge, og kun hvis de bliver det, behandles vinstokkene. Økologiske vingårde bruger det halve kobbermængde (1,5 kg) per hektar i forhold til ikke-økologiske (3 kg), så oplysningen om de 3 kg/ha i Landbrugsavisen er positivt forkert! Nogle økologiske avlere undgår kobber helt og bruger fx mælk: http://www.sobanke.dk/oekologi.htm,
Det siger sig selv at vinmarker, der har fået tilført kobbersulfat i flere hundrede år vil have forhøjet kobberindhold. Grundstoffer nedbrydes jo ikke. Men dansk landbrugsjord har samme problem med forhøjet kobberindhold i jorden af en anden årsag. Kobbersalte benyttes i konventionel svineavl i modsætning til økologisk, og kobberet ender på markerne fra udspredning af gylle mv. Det har "top"forskerne nok overset!

  • 6
  • 5

.. så er det også et stort og kompliceret område, de udtaler sig om, og det er vanskeligt at holde sig orienteret om al den seneste forskning.

Det samme kunne siges om Per Clausens attitude. Trods at landskonsulenten Jens Erik Jensen har anført at det højest er et par procent af landbruget der benytter den praksis, Hvor det dog foretages når kornet er modent. Men argumentet er god, for den kan bruges i alle tilfælde, hvor kritik skal holdes nede. Det kan omskrive til: "Vi er ikke kloge nok, så I skal ikke blive forsøge at blive klogere med mindre I har den rette tro!"

  • 4
  • 4

Var det ikke på tide, man rent faktisk undersøgte hvor farlige sprøjtemidler egentlig er.

Kære Loui Holst, det bliver undersøgt, og efterhånden som skadevirkningerne bliver tydeligere forbydes de igen, sådan er det gået mange gange de sidste 50 år hvor landbrugskemien har gennemgået en voldsom udvikling.
Tidligere har der været fuldt lovlige sprøjtegifte som, hvis de blev brugt nu, ville give lang fængselsstraf og bøder i millionklasse .

Det er meget beklageligt det du kalder vores landbrug skulle lide under den grønne politik, men hvis du ikke vil forstyrre de gamle dinosaurer i dansk landbrug alt for meget er det ikke tilrådeligt at tale for meget om Sverige og svenske forskere.
I svenske Metro avis fra 23 juni skriver forskere: Mjölk kan leda till prostatacancer och ökar risken för hjärtinfarkt
oversat: Mælk kan føre til prostatakræft og øge risiko for hjerteblodprop! Der er kritik af statsstøtte til svensk mælkeproduktion og samtidig er der i Sverige begyndt en boykot af dansk svinekød på grund af svineMRSA.

Selvfølgeligt var det nemmere hvis landbruget bestemte hvad forbrugerne måtte købte men sådan virker et frit marked ikke.
De sidste lande hvor det blev praktiseret var det gamle Sovjetunionen, men siden Berlinmuren faldt har det frie marked også taget over der. Faktisk er det hovedparten af hele jordkloden hvor kunderne selv bestemmer hvad de vil købe, forudsat selvfølgeligt, at de kan få at vide hvad varen indeholder.

  • 3
  • 5

Hvordan kan man få en mere ens artet kvalitet ved at slå kornet ihjel, så det ikke kan modne naturligt?

Kan man slå næsten moden korn ihjel ved at give det Roundup?! Det tror jeg faktisk ikke, fordi aktivstoffet kun virker i planter som er i vækst. Det eneste som vokser på det modende korn er kærnerne. Det er vel ikke dem som man ønsker mindre.

Hjælpe-stofferne i Roundup er giftige, fordi de skal kunne beskadige plantecellerne så aktivstoffet kan trænge ind. Man omtaler aldrig hjælpe-stofferne fordi man ved godt at de er giftige.

I det hele taget så er dansk landbrug overbefolket med landmænd som har forlidt at lave.

  • 3
  • 6

Man sprøjter af to årsager.

Den primære grund er at forskellige græsser og ukrudtsplanter kan fylde meget i marken og dermed besværliggøre tærskningen. Når materialet er dødt er dette problem meget mindre.

Et andet formål kan være at tvangsmodne områder på marken der er meget skyggefulde og kolde

  • 8
  • 0

Men dansk landbrugsjord har samme problem med forhøjet kobberindhold i jorden af en anden årsag


Der er tale om meget små mængder.
Kobbermangel i danske jorder er ikke noget problem længere, siden man tilsatte
kobber i nogle NPK-gødninger for at løse problemet. Det er nu meget sjældent at se symptomer på kobbermangel i danske afgrøder.

Er man i tvivl kan man få taget en kobberanalyse af jordens tilgængelige kobberindhold.
Man har tidligere brugt fodbade med kobbersulfat til kvæget for at mindske risikoen for klovbrandbylder. Den metoder er dog forladt for at undgå for høje kobbermængder i gødningen. Så man er skam meget opmærksom på overforbrug af tungmetallerne.
I Frankrig var det kobber, der reddede den franske vinproduktion for mange år siden, der var truet af svampeangreb. Man fandt at bordeauxvæske kunne klare svampene uden at bladene blev svedne.
Nu har man for længst fundet mere effektive svampemidler.

  • 7
  • 4

Hjælpe-stofferne i Roundup er giftige, fordi de skal kunne beskadige plantecellerne så aktivstoffet kan trænge ind. Man omtaler aldrig hjælpe-stofferne fordi man ved godt at de er giftige.
I det hele taget så er dansk landbrug overbefolket med landmænd som har forlidt at lave.


Peter, en gang lommefilosofi du her præsenterer.
Hjælpestoffer i alle pesticider bliver skam også testet for både cancerogene og mutagene effekter, ligesom deres giftighed også undersøges. Som regel er det ganske harmløse stoffer der benyttes her i landet. At de skulle beskadige planteceller er ikke rigtigt, sådanne midler bliver fange i forsøgene og bliver udfaset.
At landbruget skulle have for lidt at lave tyder på, at du ikke rigtig har kontakt til erhvervet.
Landbrugets problem er at de har for meget at lave, det er meget vanskeligt at få fat i medhjælpere, mange unge vil hellere kigge på naturen end at arbejde på et landbrug.
Landbruget ansætter en masse udlændinge, der ikke er bange for at arbejde.
I vort kvarter er der flyttet mange udenlandske familier ind, hvor en eller flere arbejder på en bedrift.
Så der er skam gode muligheder for alle der vil have et arbejde, var det ikke noget for dig Peter?

  • 6
  • 6

Til støtte for Kvints synspunkt har jeg plukket følgende fra min Focusartikel om Roundup i tidsskriftet Arbejdsmiljø:

Glyphosat-midlerne er meget giftige for vandorganismer, men glyphosat selv er nærmest ugiftigt. Tilsætningsstofferne i handelsprodukterne, som er nødvendige for den rigtige effektivitet som bekæmpelsesmiddel, gør forskellen.

På trods af den angivne lave giftighed for glyphosat havde man i 2000 Verden over registreret mere end 400 forgiftninger med glyphosat-produkter og 14 dødsfald, som skyldes indtagelse af Roundup i større mængder. Mange alvorlige tilfælde var selvmordsforsøg, men der var også tale om børneulykker. I Danmark har der i perioden 1991-97 været over 100 forgiftninger med glyphosat-holdige bekæmpelsesmidler, heraf 11 indlæggelser og 2 dødsfald. I det ene tilfælde var den dødelige dosis ved indtagelse under 100 ml. Forgiftningssymptomer er ondt i halsen, mavepine og opkastninger. Der kan konstateres ætsninger af spiserør og mave-tarm kanal. I få tilfælde ses også vand i lungerne. Det antages, at personer over 40 år er mere følsomme overfor sundhedseffekter af Roundup.

Det blev sandsynliggjort, at den tilsatte fugtemiddel/overfladeaktive stof: Polyoxyethylen(talg)amin, var hovedansvarlig for effekten. Roundup med dette tilsætningsstof har forårsaget lignende alvorlige effekter i forsøgsdyr. Polyoxyethylenamin tilsættes i en koncentration på op til 18% for at øge optagelsen af glyphosat i planten.

Udsættelse for Roundup har været årsag til 3 tilfælde af lysfølsomt kontakteksem hos brugere i England. Det blev imidlertid senere opdaget, at lysfølsomheden skyldtes produktets konserveringsmiddel: Benzisothiazolon. En 1 % opløsning af dette stof på huden forårsager ved bestråling med ultraviolet lys en forsinket skoldning af huden (erythem, rødmen), ved en lysdosis 3 gange lavere end, hvad der forårsager samme effekt på ubehandlet hud.

  • 4
  • 4

Glyphosat-midlerne er meget giftige for vandorganismer, men glyphosat selv er nærmest ugiftigt.


Allan, jeg ser ingen større støtte til kvints synspunkt, da dine tal stort set handler om tilfælde, hvor man drikker midlet direkte. Som regel er det sket ved ukyndiges brug af midlerne. Peter gik vist ud fra, at tvangsmodning var det helt store problem, men det er meget få arealer der sprøjtes på næsten modens korn, og som regel for at fjerne en velvoksen kvikbestand.

At glyphosat er giftig for vandorganismer er møntet på, at man visse steder brugte stoffet til af fjerne algeforekomster i vandløb, hvilket ikke er aktuelt i Danmark, hvor myndighederne bestemmer, hvad midlerne må anvendes til og hvordan.

Sjovt nok tillader myndighederne åbenbart at almindelige forbrugere uden sprøjtecertifikat må indkøbe og anvende midler, der er forbudt i landbruget. Jeg så i dag 2 store stande i et byggemarked, hvor man reklamerede for et par midler til privat brug, som en landmand ville blive straffet for at bruge. Der er utrolig mange private haveejere, der løber rundt med en sprøjte - her kendes eller respekteres ingen karenstid. Ikke ret mange kan beregne et korrfekt blandingsforhold.
Dente brug er kritisabel og burde forbydes totalt. Det er den form for behandling, der er skyld i de fleste lukkede vandboringer, men det er en anden sag.

Der har været en stor stab af eksperter på alle mulige områder inden et middel bliver godkendt. Alle stoffer skal godkendes, også følgestofferne. Der er foretaget tusindvis af Ames-test af diverse stoffer kloden over. Men ingen kan gardere sig imod at der er folk, der indtager midlerne direkte.
I u-lande er det et stort problem med sløseri, så folk bliver forgiftet. Derfor er det et fremskridt, at en del GMO-produkter ikke skal sprøjtes, eller kun behandles med ugiftige midler.

  • 5
  • 5

Der er utrolig mange private haveejere, der løber rundt med en sprøjte

Ja det er rigtigt, der er tal helt oppe på 2- ja endda 4 % af alle solgte sprøjtegift der anvendes af private.
Også her gælder en vis usikker hed da også private kan foretage ulovlig import af sprøjtegift og antibiotika.

At det er umuligt at købe ren glyphosat uden de meget nødvendige og meget giftige hjælpestoffer taler en sand gentleman som Per A. Hansen selvfølgeligt ikke om. Man har vel takt!

  • 4
  • 7

At det er umuligt at købe ren glyphosat uden de meget nødvendige og meget giftige hjælpestoffer taler en sand gentleman som Per A. Hansen selvfølgeligt ikke om. Man har vel takt!


Alle kan købe round-up over grænsen, man skal blot ignorere en lille seddel, hvor der står at det er ulovligt. Så folk der overser denne kan med god samvittighed tage det med hjem i haven.
Må jeg lige gøre opmærksom på, at du slet ikke svarer på spørgsmål, der har relevans til de punkter, du selv trækker frem. Det kaldes for debat. Og husk gerne at nævne referencer, så er det lettere at studere dine mange guldkorn, jeg skal gerne rose dig, hvis du kommer med helt nye ting, som jeg helt har overset.

  • 9
  • 5

meget giftige hjælpestoffer


Erik, hvis du har ret, er der noget galt med fareetiketteringen på de glyphosatblandinger, der sælges.
Der er ingen advarsel om "meget giftig"
Kan du ikke give referencer fra den videnskabelige litteratur, der dokumenterer, at hjælpestofferne er meget giftige.

  • 7
  • 2

hvis du har ret, er der noget galt med fareetiketteringen på de glyphosatblandinger, der sælges.
Der er ingen advarsel om "meget giftig"

Hvorfor dog egentlig? Der står der da heller ikke: Meget giftig på kaffen!

Lektor Nina Cedergren fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har på http://ing.dk/artikel/giftekspert-roundup-... meddelt følgende: I forhold til kaffe, rødvin, bordsalt, tøj med kemikalier, cigaretrøg, konserveringsmidler og bromerede flammehæmmere, så er glyphosat ikke værd at bekymre sig om.

I Thomas Djursings artikel jongleres tilbagelænet mellem Roundup og glyphosat. Der introduceres end også en ny betegnelse: Roundup-stof, og så er vi mange ikke faglærte der må give op.

  • 3
  • 3

Det er nemt at blive ved med at skyde på landbruget og give dem skyld for at forpeste stort set alt. Er der nogen som har tænkt på hvor meget atrazin DSB har hældt ud på banelegemerne rundt om i landet gennem årtierne?? Og hvor meget at det der er udvasket til grundvand, søer og vandløb?? Og ikke mindst efterfølgende udvasket i jeg ved ikke hvor mange børnehaver når brugte sveller er blevet brugt som kanter i bede og legepladser!!! Og glem ikke hr og fru Danmark som skal have rent grus og fliser i indkørslen og nul ukrudt i prydplænen samtidig med den får et ordentlig høvl gødning!! Så fej for jeres egen dør eller brostenene på stenbroen inden I fejer trappen ved bondemandens dør.!!!!

  • 6
  • 2

@Peter Madsen
Rette betegnelse for forklaringerne om DSBs gift og sveller er: Whataboutery, lad venligst være.

Om så DSB havde myrdet hver anden rejsende ved påstigning af toget, er det ikke en livslang fribillet til andre kan giftsprøjte, heller ikke private!

  • 2
  • 6

Om så DSB havde myrdet hver anden rejsende ved påstigning af toget, er det ikke en livslang fribillet til andre kan giftsprøjte


Det er jo ikke det som er pointen.
Hver gang der er en forurening er det bare landbrugets skyld basta! selvom det er dem som har den mest forsvarlige omgang med sprøjtemidlerne. Der er ingen grund til at vurdere beviserne, landbruget er skyldige indtil det modsatte er bevist!

Ser man en alvorlig forurening i dag, så skyldes det som regel fortidens synder, idet det tager tid for en forurening at trække ned. Det værste er nok giftnedgravningerne for 40 år siden, som i øvrigt skete efter offentlig anbefaling. Det er tikkende bomber, som kan udløses hvor som helst.

Fakta er, at der er meget viden om sprøjtemidler og doseringer i dag, så veluddannede landmænd gør minimal skade. Kampen mod Roundup er derfor mere en ideologisk kamp.

  • 7
  • 2

Hvorfor dog egentlig? Der står der da heller ikke: Meget giftig på kaffen!


@Erik
Sagen er, at for at opnå salgstilladelse for et behandlingsmiddel skal man benytte den etikette med den tekst, som myndighederne foreskriver i deres godkendelse.
Desuden skal der med produktet følge oplysninger om anvendelsesområde(r).
Tilladte hyppigheder af brug på afgrøder samt styrke i brugsblandingen.

OK du har ret i, at jeg ikke kender lovgivningen for kaffe, men den er næppe så restriktiv

  • 4
  • 2

Sagen er, at for at opnå salgstilladelse for et behandlingsmiddel skal man benytte den etikette med den tekst, som myndighederne foreskriver i deres godkendelse.
Desuden skal der med produktet følge oplysninger om anvendelsesområde(r).
Tilladte hyppigheder af brug på afgrøder samt styrke i brugsblandingen.


Sagen er tillige den at gift, eller behandlingsmidler - plantebeskyttelsesmidler - planteværn - plejemidler - - - - kært barn har mange velklingende og tillidsvækkende navne.
Hvorom alting er har godkendende myndighed stærkt begrænsede midler til kontrol af de overordentligt velaflagte og veltalende producenters egne undersøgelser. Det kan således ikke helt udelukkes at der slipper midler igennem som måske skulle være stoppet.

  • 2
  • 6

Det kan således ikke helt udelukkes at der slipper midler igennem som måske skulle være stoppet.


Sådan en påstand er helt gratis at fremsætte, hvordan skal nogen kunne dokumentere, at det aldrig har fundet sted.

De forsøg, der ligger til grund for en markedsføringstilladelse, er rigtig nok betalt af ansøgeren.
Kun i et begrænset omfang er de forgået på producentens egne laboratorier; mange er udført af kontraktlaboratorier.
Fælles for undersøgelserne er at de foregår under regler udstedt af myndighederne.
Myndighederne har adgang til alt dokumentation og kommer på regelmæssige inspektioner på laboratorierne.

Den godkendende myndighed får tilsendt alle resultater fra undersøgelserne og stiller som regel uddybende supplerende krav om oplysninger.

Dette er mit sidste indlæg i denne tråd -jeg forstår, du er konceptuel modstander af pesticider.

  • 6
  • 2

Er det ikke med pesticider som med medicin, det kan være umuligt at undgå en overgang men livslang medicinering er ikke optimalt.


Spørg du en AIDS patient om det?
Eller en hjertetransplanteret.
Jeg går også med briller.
Tager vitaminer og kosttilskud.
Vi spreder gødning på markerne og giver tilskud af kalk o.s.v.

Tror nu nærmere det er reglen end undtagelsen at vi mennesker piller ved naturen fremfor at følge naturens gang. Og jeg vil da bestemt ikke udelukke, at det har været gavnligt for menneskehedens velstand!

  • 7
  • 1

Spørg du en AIDS patient om det?

Det er udenfor al tvivl at en AIDS patient ikke syntes det er en god ide at hælde kemikalier ud over kornet ganske kort tid før høst. Omtalte patient er allerede hårdt belastet af medicin og yderlig kemisk belastning er uønsket.

Tilsyneladende er det muligt for Kjeld Flarup Christensen at drage parallel mellem at hælde to tusinde ton kemi ud over maden og hjertetransplantationer, briller og vitaminpiller.

Den usædvanlige sammenstilling kunne, sammen med slutbemærkningen, tolkes som et ikke særligt velovervejet forsøg på at legitimere et alt for stort kemikalieforbrug.

  • 2
  • 10

Roundup kort før høst for en marginalt højere pris strider mod den snusfornuft landbruget udviste da sprøjteplaner udskiftedes med sprøjtning efter behov.

Er det helt forkert at mene der er bredte flertal, også blandt avlere, for mindre sprøjtetryk hvis det ikke giver mindre overskud?

  • 1
  • 5

Tvangsmodning af korn kan jo forklare, at dansk korn har så dårligt proteinindhold.

Fordi det ikke er tilfældet. Proteinet i kornet er lavt, grundet underforsyning med kvælstof fra såning til høst. Det måles med N-sensor. Hveden er lysegrøn i hele væksten. Akset danner et kortere aks, grundet undergødskningen.
Hvis hveden vitterligt nedvisnes, påvirker det i høj grad udbytte og rumvægt.

Den primære årsag til brug af glyphosat-produkter før høst er rodukrudt.

  • 5
  • 3

.. for at slå ukrudt ihjel der står neden under.

@Erik Bresler: Måske var det en idé, at tilegne sig bare lidt viden om et emne, før den komplet, naive uvidenhed udstilles. Ukrudtslære(weed science) er trods alt et grundigt videnskabeligt udforsket fagområde. Måske et par ord fra en professor i ukrudtslære kan opbløde manglerne.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2171...

PS! Rodukrudtet(Kvik, tidsler mm.) har ofte grønne blade over den modne (visne) afgrøde.

  • 3
  • 3

Jeg er modstander af Roundup, men i dette tilfælde er det åbenbart nødvendigt at gøre opmærksom på forskellen mellem en grønthøster og en mejetærsker.

Hvis en mejetærsker kører ind i et område med højt, grønt ukrudt kan den ikke fungere.

  • 0
  • 2

Rodukrudtet(Kvik, tidsler mm.) har ofte grønne blade over den modne (visne) afgrøde.

Helt enig, der er ofte et hjørne på nordsiden af en hæk eller bygning hvor der er et par m2 med grønt ukrudt, nogle steder endda over kornet.

Tak for den fine bedømmelse og engelsk undervisningen, det lader ane vi har at gøre med en veritabel ekspert.

Linkets ukrudts professor har tilsyneladende helt styr på det han betegner som: Den såkaldte konventionelle dyrkning.
Fødevareproduktion i ulande derimod er der ingen penge i så længe kemi ikke er indblandet. Det er derfor forståeligt professoren er knap så skarp i de sager.
Men det tjener ikke til hans ære at efterplapre kemiproducenternes meget belejlige men dødsyge forklaring der ikke overraskende går ud på at bare vi køber kemi til ulandene løses alle problemer også sult problemer som han antyder.
Hvad kemi kan forårsage i knap så udviklede lande vidner sojaproduktionens mange fosterskader i Argentina om, det tyder ikke på giftleverandørerne er lige så ansvarlige som vi tror de er i vores del af verden.

  • 2
  • 1

Vil det sige konventionelle marker ofte står overgroet af ukrudt??

I kampen om lyset vil planterne gro opad. Tidsler og kvik vil gro videre i alle slags marker og dyrkningssystemer. Der er flere måder at bekæmpe ukrudt, hvor rettidig er nøgleordet. Bekæmpelse sker på tidspunkter hvor der kræves minimal indsats, det være sig diesel, slitage og hjælpemidler.
Før mekaniseringen i landbruget, trak de koldblodede heste ukrudtsharver der samlede rødderne flere gange. En stor arealandel gik derfor til netop hestefoder.

Og nej, det er kun der hvor ukrudtsfrø indfinder sig en bestand kan brede sig. Denne bestand smider dog frø. Men uden bekæmpelse vil ukrudt kunne give betydelige tab.
http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader...
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/plan...

Ved sædskifter med frøavl er der yderligere krav om renhed:
http://www.dlf.dk/upload/froeavlsinfo_kvik...

  • 4
  • 2

Mig bekendt var det lige netop det formål Roundup blev langeret med i tidernes morgen, nemlig at kunne trække i nødbremsen og tvangsmodne en afgrøde der var ved at gå tabt og samtidig kunne slå frø-ukrudt ned således kunne undgå at bruge hormonelle bekæmpelses middeler i marken det efterfølgende år ( af hvilke de fleste nu er blevet forbudte ) og på den måde er det vel retteligen at anse anden brug af Roundup som sekundær anvendelser og der ved pege på dem som den uønsket brug af RoundUp.

  • 1
  • 2

undgå at bruge hormonelle bekæmpelses middeler i marken det efterfølgende år

Hvor er logikken i at fordi der ikke er brugt roundup det ene år skal der bruges et andet middel året efter, når det er samme plante der skal bekæmpes?

Til netop tvangsmodning bliver den vidunderlige kemikalie cocktail brugt i stor stil netop i år!
Nogen har endda så travlt med at høste at det ser ud til at knibe med overholdelse af sølle 10 dages sprøjtefrist.
Det er dog helt og aldeles uden betydning da ingen dokumenter at fristen overholdes og glyphosat indhold i fødevare ikke skal deklareres. Så producenterne har ingen grund til bekymring, det er overladt til forbrugerne.

  • 2
  • 4

knibe med overholdelse af sølle 10 dages sprøjtefrist.


De 10 dage er den tid det tager for Glyphosat at virke.
Eftersom planten er død, sker der næppe nogen udskilning af aktiv stoffer, om man så ventede en måned. Så enten er afgrøden sprøjtet eller også er den ikke sprøjtet.

Hvis kornet er helt modnet og der kun sprøjtes for ukrudt, så er det nok begrænset hvad der trænger ind i kernen, men halmen vil være fuld af ikke nedbrudt Glyposat. Så hvis man fodrer dyr med halmen, vil det indgå i fødekæden.

  • 2
  • 2

  • er brud af halm som dyrefoder specielt udbredt? Jeg kan se, det (kan) bruges til heste, men det bidrager vel næppe stort til fødekæden(?).

Det er ikke en hovednæringskilde, men det kan bruges, man kan behandle halm med amoniak, og så bliver det til udemærket foder, ved dog ikke hvor meget det bruges længere. Specielt bruges halm også til strøelse for kvæg og som rodemateriale for svin, hvor der også vil ske et indtag.
Indrømmet så er det nok ikke de store mængder (og nok også svært at finde tal på). Men med de mængder som kan måles nu om dage, så kan det sikkert spores.

  • 2
  • 0

Mig bekendt var det lige netop det formål Roundup blev langeret med i tidernes morgen, nemlig at kunne trække i nødbremsen og tvangsmodne en afgrøde der var ved at gå tabt og samtidig kunne slå frø-ukrudt ned således kunne undgå at bruge hormonelle bekæmpelses middeler i marken


@Jakob,
det er forkert opfattet.
Formålet med roundup var at bekæmpe uønsket vækst med et miljøvenligt middel, der stort set ikke kunne udvaskes og var ugiftigt.
Roundup anvendes ikke for at tvangsmodne korn, men at nedvisne ukrudt såsom kvik, der øger udgifterne til tørring af kornet.

Det er da voldsomt så ihærdigt nogle kredser om dette ugiftige stof, mens de sikkert indtager langt mere giftige stoffer - f.eks. øl.
Hvis man er urolig for det aktive middel i Roundup, så bør man undlade at vaske sit service op med opvaskemidler, her findes det samme stof - AMPA - i ret store mængder.

  • 3
  • 2

Oplysningen at det er begrænset hvor megen sprøjtegift der trænger ind i kornet vil sikkert berolige langt de fleste forbrugere.


De oplysninger kendes.
Forbrugerne bliver ikke beroliget på nogen måde, se blot hvorledes man i årevis kan vedblive at kredse om et lille problem - nemlig at nedvisne grønt ukrudt i kornmarker.
korn der skal anvendes til bagning behandles ikke med nedvisningsmidler overhovedet, vil man
undgå giftstoffer bør man koncentrere sig om alt andet i dagligdagen end dansk korn.
Kornet anvendes ikke til brød (pga. restriktioner har man nedsat normerne for kvælstof så proteinprocenter gør det dårligt anvendelig som foder til kvæg - det han man med den nuværende regering endelig fået rettet op på ( efter anbefaling fra jordbrugskommission fra 2012).
Roundup eller AMPA er ugiftigt. Spis trygt danske produkter.
Er man utryg ved giftige stoffer, så undlad at købe udenlandske produkter, undgå sodavand, øl, kosmetiske produkter såsom sæbe og hudplejemidler, panodiler, vitaminpræparater, blodtryksmidler, sodavand, øl, drikkevand på flaster etc. etc.

Undgå at gå i naturen, her er pollen, myg, hvepse, støv, UV-stråler, skovflåter oma.
Der er nok at bestille for bekymringsindustren.
Denne tråd har holdt livet i mere end 2 år, der er mange tilsvarende at tage fat på.
Godt helbred!

  • 2
  • 2

man i årevis kan vedblive at kredse om et lille problem - nemlig at nedvisne grønt ukrudt i kornmarker.

Det må bero på en fejl når hr Per A. Hansen mener det drejer sig om ukrudt!
Artiklens overskrift lyder: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn.

Kornet anvendes ikke til brød (pga. restriktioner har man nedsat normerne for kvælstof så proteinprocenter gør det dårligt anvendelig som foder til kvæg

Det må bero på en selektiv hukommelse idet påstanden gentagne gange er tilbagevist, og tilsyneladende udelukkende konstrueret i håb om at berolige kreditorer.

Læs eventuelt på nedenstående link hvad DLGs detaildirektør Lars Thorø fortæller.

http://gylle.dk/?s=hvede+eksport

Artikler på samme medie der kunne tjene til at opdatere eventuelt fejlagtig opfattelse af DK landbrug:

Økobønder i stor fremgang – kemilandbruget har det elendigt.
Svinebonde: – I mange år har vi været for grådige!
Krisen i landbruget er falsk.
Agroproducenterne har kun opslået 118 job i 2015
Venstrefolk spreder usande påstande om det danske korn.
Danske Bank gennemhuller landbrugets påstand om Rusland-eksportens død.

  • 2
  • 1