

Ukrudtsmidlet Roundup, der indeholder giftstoffer til at dræbe flerårige ukrudtsarter, bliver i stigende grad brugt af landmænd til et helt andet formål, nemlig at modne kornet hurtigere.
I dag er det tilladt at sprøjte afgrøder med Roundup indtil 10 dage før høst, og planteavlskonsulent Torben Bach Hansen fra Agri Nord vurderer over for DR Nordjylland, at omkring 10 procent af arealet med korn bliver sprøjtet kort før høst, mens op mod 25 procent af arealet med raps bliver sprøjtet.
Flere landmænd og planteavlskonsulenter har det seneste år udtrykt skepsis over for brugen af Roundup før høst og bryder sig ikke om tanken om, at man fodrer svin med korn, der lige er blevet sprøjtet med giftstoffet. Men landmænd, som Søren Laustsen, der er formand i planteavlsudvalget i Sønderjysk Landboforening, ser ingen problemer, fordi produktet er godkendt af myndighederne.
»Det tiltaler mig ikke at sprøjte med Roundup på marker, der snart skal høstes. Men jeg sætter min lid til, at det er okay, når nu det er godkendt. Og Roundup er jo heller ikke et middel, som er særligt belastende,« siger Søren Laustsen til P4 Syd.
Roundup bliver især brugt til at sikre en ensartet modning af landmandens korn, så produktet er nogenlunde ens. Brugen kort før høst er også en sikkerhed for landmanden i forhold til at holde ukrudt på afstand. Skulle høsttidspunktet flytte sig, fordi regnen vælter ned, så kan landmanden sove mere roligt, fordi han allerede har sprøjtet mod nyt ukrudt og dermed er klar til høst, så snart solen titter frem.
Miljøstyrelsen har godkendt glyphosat til brug på afgrøder, og sprøjtefristen på 10 dage er sat, så eventuelle spor i afgrøderne ikke overstiger grænseværdierne. Mange opkøbere af korn til brød, gryn og malt vil dog ikke bruge produkter, der er sprøjtet kort før høst. Steen B. Jørgensen, der er repræsentant for foreningen Frie Bønder - Levende Land i Syd- og Vestjylland, bryder sig heller ikke om tanken.
»Jeg tror ikke, at Roundup er så uskadeligt, som mange vil gøre det til,« siger han til P4.
Enhedslisten: Forbyd det!
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, kalder landmændenes praksis dybt uansvarlig og vil have ministeren til at gribe ind.
»Anvendelsen af sprøjtegifte udgør en tikkende bombe under vores drikkevand, så når landmænd nu anvender Roundup til at sikre, at kornet modner hurtigere, er det dybt uansvarligt, og det bør der øjeblikkelig sættes en stopper for,« siger Per Clausen til Ritzau.
Han påpeger, at forskellige regeringer har forsøgt at nedbringe anvendelsen af sprøjtegifte i over 10 år for at beskytte drikkevandet, naturen og miljøet.
»Når landmændene nu ikke bare bruger sprøjtegifte til at bekæmpe ukrudt, men også for at tvangsmodne kornet, forklarer det meget godt, hvorfor indsatsen indtil nu ikke er lykkedes,« siger Per Clausen.
»Jeg vil nu bede miljøministeren om øjeblikkeligt at gribe ind, så vi kan få sat en stopper for, at sprøjtegifte bruges til at fremme modningsprocessen i kornet,« siger miljøordføreren.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Den hudløst gentagne usandfærdige påstand får en overraskende vinkling ved nyeste forskning vedr.Co2 indhold i atmosfæren. Kort sagt ødelægger kødproduktion mulighed for rimelig brødkvalitet.Kornet anvendes ikke til brød (pga. restriktioner har man nedsat normerne for kvælstof så proteinprocenter gør det dårligt anvendelig som foder til kvæg
The rapidly rising levels of carbon dioxide in the atmosphere affect plants’ absorption of nitrogen, which is the nutrient that restricts crop growth in most terrestrial ecosystems. Researchers at the University of Gothenburg have now revealed that the concentration of nitrogen in plants’ tissue is lower in air with high levels of carbon dioxide, regardless of whether or not the plants’ growth is stimulated.
Read article of the subject and interview of Senior lecturer Johan Uddling in The Guardian.
AMPA er en metabolit/nedbrydningsprodukt!
Det må bero på en fejl når hr Per A. Hansen mener det drejer sig om ukrudt! Artiklens overskrift lyder: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn.man i årevis kan vedblive at kredse om et lille problem - nemlig at nedvisne grønt ukrudt i kornmarker.
Det må bero på en selektiv hukommelse idet påstanden gentagne gange er tilbagevist, og tilsyneladende udelukkende konstrueret i håb om at berolige kreditorer.Kornet anvendes ikke til brød (pga. restriktioner har man nedsat normerne for kvælstof så proteinprocenter gør det dårligt anvendelig som foder til kvæg
Læs eventuelt på nedenstående link hvad DLGs detaildirektør Lars Thorø fortæller.
https://gylle.dk/?s=hvede+eksport
Artikler på samme medie der kunne tjene til at opdatere eventuelt fejlagtig opfattelse af DK landbrug:
Økobønder i stor fremgang – kemilandbruget har det elendigt. Svinebonde: – I mange år har vi været for grådige! Krisen i landbruget er falsk. Agroproducenterne har kun opslået 118 job i 2015 Venstrefolk spreder usande påstande om det danske korn. Danske Bank gennemhuller landbrugets påstand om Rusland-eksportens død.
Mener du ikke hjælpestoffer ? Aktivstoffet er vel glyphosat ?Hvis man er urolig for det aktive middel i Roundup, så bør man undlade at vaske sit service op med opvaskemidler, her findes det samme stof - AMPA - i ret store mængder.
De oplysninger kendes. Forbrugerne bliver ikke beroliget på nogen måde, se blot hvorledes man i årevis kan vedblive at kredse om et lille problem - nemlig at nedvisne grønt ukrudt i kornmarker. korn der skal anvendes til bagning behandles ikke med nedvisningsmidler overhovedet, vil man undgå giftstoffer bør man koncentrere sig om alt andet i dagligdagen end dansk korn. Kornet anvendes ikke til brød (pga. restriktioner har man nedsat normerne for kvælstof så proteinprocenter gør det dårligt anvendelig som foder til kvæg - det han man med den nuværende regering endelig fået rettet op på ( efter anbefaling fra jordbrugskommission fra 2012). Roundup eller AMPA er ugiftigt. Spis trygt danske produkter. Er man utryg ved giftige stoffer, så undlad at købe udenlandske produkter, undgå sodavand, øl, kosmetiske produkter såsom sæbe og hudplejemidler, panodiler, vitaminpræparater, blodtryksmidler, sodavand, øl, drikkevand på flaster etc. etc.Oplysningen at det er begrænset hvor megen sprøjtegift der trænger ind i kornet vil sikkert berolige langt de fleste forbrugere.
Undgå at gå i naturen, her er pollen, myg, hvepse, støv, UV-stråler, skovflåter oma. Der er nok at bestille for bekymringsindustren. Denne tråd har holdt livet i mere end 2 år, der er mange tilsvarende at tage fat på. Godt helbred!
@Jakob, det er forkert opfattet. Formålet med roundup var at bekæmpe uønsket vækst med et miljøvenligt middel, der stort set ikke kunne udvaskes og var ugiftigt. Roundup anvendes ikke for at tvangsmodne korn, men at nedvisne ukrudt såsom kvik, der øger udgifterne til tørring af kornet.Mig bekendt var det lige netop det formål Roundup blev langeret med i tidernes morgen, nemlig at kunne trække i nødbremsen og tvangsmodne en afgrøde der var ved at gå tabt og samtidig kunne slå frø-ukrudt ned således kunne undgå at bruge hormonelle bekæmpelses middeler i marken
Det er da voldsomt så ihærdigt nogle kredser om dette ugiftige stof, mens de sikkert indtager langt mere giftige stoffer - f.eks. øl. Hvis man er urolig for det aktive middel i Roundup, så bør man undlade at vaske sit service op med opvaskemidler, her findes det samme stof - AMPA - i ret store mængder.
</p>
<ul><li>er brud af halm som dyrefoder specielt udbredt? Jeg kan se, det (kan) bruges til heste, men det bidrager vel næppe stort til fødekæden(?).
Det er ikke en hovednæringskilde, men det kan bruges, man kan behandle halm med amoniak, og så bliver det til udemærket foder, ved dog ikke hvor meget det bruges længere. Specielt bruges halm også til strøelse for kvæg og som rodemateriale for svin, hvor der også vil ske et indtag. Indrømmet så er det nok ikke de store mængder (og nok også svært at finde tal på). Men med de mængder som kan måles nu om dage, så kan det sikkert spores.
- er brud af halm som dyrefoder specielt udbredt? Jeg kan se, det (kan) bruges til heste, men det bidrager vel næppe stort til fødekæden(?).Så hvis man fodrer dyr med halmen, vil det indgå i fødekæden
Og det var så heller ikke det som var budskabet i min post.Oplysningen at det er begrænset hvor megen sprøjtegift der trænger ind i kornet vil sikkert berolige langt de fleste forbrugere.
Oplysningen at det er begrænset hvor megen sprøjtegift der trænger ind i kornet vil sikkert berolige langt de fleste forbrugere.Hvis kornet er helt modnet og der kun sprøjtes for ukrudt, så er det nok begrænset hvad der trænger ind i kernen
De 10 dage er den tid det tager for Glyphosat at virke. Eftersom planten er død, sker der næppe nogen udskilning af aktiv stoffer, om man så ventede en måned. Så enten er afgrøden sprøjtet eller også er den ikke sprøjtet.knibe med overholdelse af sølle 10 dages sprøjtefrist.
Hvis kornet er helt modnet og der kun sprøjtes for ukrudt, så er det nok begrænset hvad der trænger ind i kernen, men halmen vil være fuld af ikke nedbrudt Glyposat. Så hvis man fodrer dyr med halmen, vil det indgå i fødekæden.
Hvor er logikken i at fordi der ikke er brugt roundup det ene år skal der bruges et andet middel året efter, når det er samme plante der skal bekæmpes?undgå at bruge hormonelle bekæmpelses middeler i marken det efterfølgende år
Til netop tvangsmodning bliver den vidunderlige kemikalie cocktail brugt i stor stil netop i år! Nogen har endda så travlt med at høste at det ser ud til at knibe med overholdelse af sølle 10 dages sprøjtefrist. Det er dog helt og aldeles uden betydning da ingen dokumenter at fristen overholdes og glyphosat indhold i fødevare ikke skal deklareres. Så producenterne har ingen grund til bekymring, det er overladt til forbrugerne.
Mig bekendt var det lige netop det formål Roundup blev langeret med i tidernes morgen, nemlig at kunne trække i nødbremsen og tvangsmodne en afgrøde der var ved at gå tabt og samtidig kunne slå frø-ukrudt ned således kunne undgå at bruge hormonelle bekæmpelses middeler i marken det efterfølgende år ( af hvilke de fleste nu er blevet forbudte ) og på den måde er det vel retteligen at anse anden brug af Roundup som sekundær anvendelser og der ved pege på dem som den uønsket brug af RoundUp.
Vil det sige konventionelle marker ofte står overgroet af ukrudt??Ukrudtet står ofte over afgrøden, uanset hvor i marken
Vil det sige konventionelle marker ofte står overgroet af ukrudt??
I kampen om lyset vil planterne gro opad. Tidsler og kvik vil gro videre i alle slags marker og dyrkningssystemer. Der er flere måder at bekæmpe ukrudt, hvor rettidig er nøgleordet. Bekæmpelse sker på tidspunkter hvor der kræves minimal indsats, det være sig diesel, slitage og hjælpemidler. Før mekaniseringen i landbruget, trak de koldblodede heste ukrudtsharver der samlede rødderne flere gange. En stor arealandel gik derfor til netop hestefoder.
Og nej, det er kun der hvor ukrudtsfrø indfinder sig en bestand kan brede sig. Denne bestand smider dog frø. Men uden bekæmpelse vil ukrudt kunne give betydelige tab.https://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-planteavl/rodukrudt/beskrivelse-af-rodukrudt/kvik.aspxhttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/rodukrudt/sider/bekaempelse_af_kvik__dyrkningsvejledning.aspx
Ved sædskifter med frøavl er der yderligere krav om renhed:https://www.dlf.dk/upload/froeavlsinfo_kvik_dlf_113.pdf
Helt enig, der er ofte et hjørne på nordsiden af en hæk eller bygning hvor der er et par m2 med grønt ukrudt, nogle steder endda over kornet.
Ofte ses klynger af kvik, tidsler eller andet, hvor det kan brede sig med underjordiske udløbere(mange meter årligt). Ukrudtet står ofte over afgrøden, uanset hvor i marken. Selv økologer holder ukrudtet nede, dog med andre og energitunge midler.
Hvis en mejetærsker kører ind i et område med højt, grønt ukrudt kan den ikke fungere.
Dagens mejetærskere kan sagtens fungere, men det sker på bekostning af resultatet, nemlig en ren og tør afgrøde med lav spild-%. Før blev rystere*(Schüttler)* meget brugt, men kapaciteten er steget med et system med rotorer til tærskning.https://en.wikipedia.org/wiki/Claas_Lexion
Helt enig, der er ofte et hjørne på nordsiden af en hæk eller bygning hvor der er et par m2 med grønt ukrudt, nogle steder endda over kornet.Rodukrudtet(Kvik, tidsler mm.) har ofte grønne blade over den modne (visne) afgrøde.
Tak for den fine bedømmelse og engelsk undervisningen, det lader ane vi har at gøre med en veritabel ekspert.
Linkets ukrudts professor har tilsyneladende helt styr på det han betegner som: Den såkaldte konventionelle dyrkning. Fødevareproduktion i ulande derimod er der ingen penge i så længe kemi ikke er indblandet. Det er derfor forståeligt professoren er knap så skarp i de sager. Men det tjener ikke til hans ære at efterplapre kemiproducenternes meget belejlige men dødsyge forklaring der ikke overraskende går ud på at bare vi køber kemi til ulandene løses alle problemer også sult problemer som han antyder. Hvad kemi kan forårsage i knap så udviklede lande vidner sojaproduktionens mange fosterskader i Argentina om, det tyder ikke på giftleverandørerne er lige så ansvarlige som vi tror de er i vores del af verden.
Jeg er modstander af Roundup, men i dette tilfælde er det åbenbart nødvendigt at gøre opmærksom på forskellen mellem en grønthøster og en mejetærsker.
Hvis en mejetærsker kører ind i et område med højt, grønt ukrudt kan den ikke fungere.
.. for at slå ukrudt ihjel der står neden under.
@Erik Bresler: Måske var det en idé, at tilegne sig bare lidt viden om et emne, før den komplet, naive uvidenhed udstilles. Ukrudtslære(weed science) er trods alt et grundigt videnskabeligt udforsket fagområde. Måske et par ord fra en professor i ukrudtslære kan opbløde manglerne.https://politiken.dk/debat/kroniken/ECE217161/god-mad-for-hvem/
PS! Rodukrudtet(Kvik, tidsler mm.) har ofte grønne blade over den modne (visne) afgrøde.
Det lyder ikke særligt smart at sprøjte glyphosat på kornet for at slå ukrudt ihjel der står neden under. Er der ikke en mere direkte metode der spare på de dyre dråber og samtidig undgår at imprægnere fødevare med det som WHO kalder kræftfremkaldende?Den primære årsag til brug af glyphosat-produkter før høst er rodukrudt.
Tvangsmodning af korn kan jo forklare, at dansk korn har så dårligt proteinin<strong>d</strong>hold.
Fordi det ikke er tilfældet. Proteinet i kornet er lavt, grundet underforsyning med kvælstof fra såning til høst. Det måles med N-sensor. Hveden er lysegrøn i hele væksten. Akset danner et kortere aks, grundet undergødskningen. Hvis hveden vitterligt nedvisnes, påvirker det i høj grad udbytte og rumvægt.
Den primære årsag til brug af glyphosat-produkter før høst er rodukrudt.
Protein dannes hovedsagelig i de sidste uger før modning:https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/afgroeder/korn/sider/bagekvalitet__protein.aspxEr det virkelig i nogen landmænds interesse at tvangsmodne med roundup, før alle proteinerne er dannet. Tvangsmodning af korn kan jo forklare, at dansk korn har så dårligt proteininhold.
Roundup kort før høst for en marginalt højere pris strider mod den snusfornuft landbruget udviste da sprøjteplaner udskiftedes med sprøjtning efter behov.
Er det helt forkert at mene der er bredte flertal, også blandt avlere, for mindre sprøjtetryk hvis det ikke giver mindre overskud?
Kan du ikke bare indrømme at du er konceptuel modstander af pesticider fremfor at opfinde alle mulige stråmænd.Den usædvanlige sammenstilling kunne, sammen med slutbemærkningen, tolkes som et ikke særligt velovervejet forsøg på at legitimere et alt for stort kemikalieforbrug.
Det er udenfor al tvivl at en AIDS patient ikke syntes det er en god ide at hælde kemikalier ud over kornet ganske kort tid før høst. Omtalte patient er allerede hårdt belastet af medicin og yderlig kemisk belastning er uønsket.Spørg du en AIDS patient om det?
Tilsyneladende er det muligt for Kjeld Flarup Christensen at drage parallel mellem at hælde to tusinde ton kemi ud over maden og hjertetransplantationer, briller og vitaminpiller.
Den usædvanlige sammenstilling kunne, sammen med slutbemærkningen, tolkes som et ikke særligt velovervejet forsøg på at legitimere et alt for stort kemikalieforbrug.
Spørg du en AIDS patient om det? Eller en hjertetransplanteret. Jeg går også med briller. Tager vitaminer og kosttilskud. Vi spreder gødning på markerne og giver tilskud af kalk o.s.v.Er det ikke med pesticider som med medicin, det kan være umuligt at undgå en overgang men livslang medicinering er ikke optimalt.
Tror nu nærmere det er reglen end undtagelsen at vi mennesker piller ved naturen fremfor at følge naturens gang. Og jeg vil da bestemt ikke udelukke, at det har været gavnligt for menneskehedens velstand!
Det kan ikke være så svært, der må eksistere en liste over midler der har været tilladt og nu er forbudt.Sådan en påstand er helt gratis at fremsætte, hvordan skal nogen kunne dokumentere, at det aldrig har fundet sted.
Er det ikke med pesticider som med medicin, det kan være umuligt at undgå en overgang men livslang medicinering er ikke optimalt.jeg forstår, du er konceptuel modstander af pesticider.
Sådan en påstand er helt gratis at fremsætte, hvordan skal nogen kunne dokumentere, at det aldrig har fundet sted.Det kan således ikke helt udelukkes at der slipper midler igennem som måske skulle være stoppet.
De forsøg, der ligger til grund for en markedsføringstilladelse, er rigtig nok betalt af ansøgeren. Kun i et begrænset omfang er de forgået på producentens egne laboratorier; mange er udført af kontraktlaboratorier. Fælles for undersøgelserne er at de foregår under regler udstedt af myndighederne. Myndighederne har adgang til alt dokumentation og kommer på regelmæssige inspektioner på laboratorierne.
Den godkendende myndighed får tilsendt alle resultater fra undersøgelserne og stiller som regel uddybende supplerende krav om oplysninger.
Dette er mit sidste indlæg i denne tråd -jeg forstår, du er konceptuel modstander af pesticider.
Sagen er tillige den at gift, eller behandlingsmidler - plantebeskyttelsesmidler - planteværn - plejemidler - - - - kært barn har mange velklingende og tillidsvækkende navne. Hvorom alting er har godkendende myndighed stærkt begrænsede midler til kontrol af de overordentligt velaflagte og veltalende producenters egne undersøgelser. Det kan således ikke helt udelukkes at der slipper midler igennem som måske skulle være stoppet.Sagen er, at for at opnå salgstilladelse for et behandlingsmiddel skal man benytte den etikette med den tekst, som myndighederne foreskriver i deres godkendelse.
Desuden skal der med produktet følge oplysninger om anvendelsesområde(r).
Tilladte hyppigheder af brug på afgrøder samt styrke i brugsblandingen.
@Erik Sagen er, at for at opnå salgstilladelse for et behandlingsmiddel skal man benytte den etikette med den tekst, som myndighederne foreskriver i deres godkendelse. Desuden skal der med produktet følge oplysninger om anvendelsesområde(r). Tilladte hyppigheder af brug på afgrøder samt styrke i brugsblandingen.Hvorfor dog egentlig? Der står der da heller ikke: Meget giftig på kaffen!
OK du har ret i, at jeg ikke kender lovgivningen for kaffe, men den er næppe så restriktiv
Jo det var netop Peter Madsens pointe! Der er altid noget der er værre som kan bruges til at afspore debatten.Det er jo ikke det som er pointen.
Det er jo ikke det som er pointen. Hver gang der er en forurening er det bare landbrugets skyld basta! selvom det er dem som har den mest forsvarlige omgang med sprøjtemidlerne. Der er ingen grund til at vurdere beviserne, landbruget er skyldige indtil det modsatte er bevist!Om så DSB havde myrdet hver anden rejsende ved påstigning af toget, er det ikke en livslang fribillet til andre kan giftsprøjte
Ser man en alvorlig forurening i dag, så skyldes det som regel fortidens synder, idet det tager tid for en forurening at trække ned. Det værste er nok giftnedgravningerne for 40 år siden, som i øvrigt skete efter offentlig anbefaling. Det er tikkende bomber, som kan udløses hvor som helst.
Fakta er, at der er meget viden om sprøjtemidler og doseringer i dag, så veluddannede landmænd gør minimal skade. Kampen mod Roundup er derfor mere en ideologisk kamp.
@Peter Madsen Rette betegnelse for forklaringerne om DSBs gift og sveller er: Whataboutery, lad venligst være.
Om så DSB havde myrdet hver anden rejsende ved påstigning af toget, er det ikke en livslang fribillet til andre kan giftsprøjte, heller ikke private!
Det er nemt at blive ved med at skyde på landbruget og give dem skyld for at forpeste stort set alt. Er der nogen som har tænkt på hvor meget atrazin DSB har hældt ud på banelegemerne rundt om i landet gennem årtierne?? Og hvor meget at det der er udvasket til grundvand, søer og vandløb?? Og ikke mindst efterfølgende udvasket i jeg ved ikke hvor mange børnehaver når brugte sveller er blevet brugt som kanter i bede og legepladser!!! Og glem ikke hr og fru Danmark som skal have rent grus og fliser i indkørslen og nul ukrudt i prydplænen samtidig med den får et ordentlig høvl gødning!! Så fej for jeres egen dør eller brostenene på stenbroen inden I fejer trappen ved bondemandens dør.!!!!
Hvorfor dog egentlig? Der står der da heller ikke: Meget giftig på kaffen!hvis du har ret, er der noget galt med fareetiketteringen på de glyphosatblandinger, der sælges.
Der er ingen advarsel om "meget giftig"
Lektor Nina Cedergren fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har på https://ing.dk/artikel/giftekspert-roundup-stof-er-mindre-giftigt-end-bordsalt-121574 meddelt følgende: I forhold til kaffe, rødvin, bordsalt, tøj med kemikalier, cigaretrøg, konserveringsmidler og bromerede flammehæmmere, så er glyphosat ikke værd at bekymre sig om.
I Thomas Djursings artikel jongleres tilbagelænet mellem Roundup og glyphosat. Der introduceres end også en ny betegnelse: Roundup-stof, og så er vi mange ikke faglærte der må give op.
Erik, hvis du har ret, er der noget galt med fareetiketteringen på de glyphosatblandinger, der sælges. Der er ingen advarsel om "meget giftig" Kan du ikke give referencer fra den videnskabelige litteratur, der dokumenterer, at hjælpestofferne er meget giftige.meget giftige hjælpestoffer
Alle kan købe round-up over grænsen, man skal blot ignorere en lille seddel, hvor der står at det er ulovligt. Så folk der overser denne kan med god samvittighed tage det med hjem i haven. Må jeg lige gøre opmærksom på, at du slet ikke svarer på spørgsmål, der har relevans til de punkter, du selv trækker frem. Det kaldes for debat. Og husk gerne at nævne referencer, så er det lettere at studere dine mange guldkorn, jeg skal gerne rose dig, hvis du kommer med helt nye ting, som jeg helt har overset.At det er umuligt at købe ren glyphosat uden de meget nødvendige og meget giftige hjælpestoffer taler en sand gentleman som Per A. Hansen selvfølgeligt ikke om. Man har vel takt!
Ja det er rigtigt, der er tal helt oppe på 2- ja endda 4 % af alle solgte sprøjtegift der anvendes af private. Også her gælder en vis usikker hed da også private kan foretage ulovlig import af sprøjtegift og antibiotika.Der er utrolig mange private haveejere, der løber rundt med en sprøjte
At det er umuligt at købe ren glyphosat uden de meget nødvendige og meget giftige hjælpestoffer taler en sand gentleman som Per A. Hansen selvfølgeligt ikke om. Man har vel takt!
Allan, jeg ser ingen større støtte til kvints synspunkt, da dine tal stort set handler om tilfælde, hvor man drikker midlet direkte. Som regel er det sket ved ukyndiges brug af midlerne. Peter gik vist ud fra, at tvangsmodning var det helt store problem, men det er meget få arealer der sprøjtes på næsten modens korn, og som regel for at fjerne en velvoksen kvikbestand.Glyphosat-midlerne er meget giftige for vandorganismer, men glyphosat selv er nærmest ugiftigt.
At glyphosat er giftig for vandorganismer er møntet på, at man visse steder brugte stoffet til af fjerne algeforekomster i vandløb, hvilket ikke er aktuelt i Danmark, hvor myndighederne bestemmer, hvad midlerne må anvendes til og hvordan.
Sjovt nok tillader myndighederne åbenbart at almindelige forbrugere uden sprøjtecertifikat må indkøbe og anvende midler, der er forbudt i landbruget. Jeg så i dag 2 store stande i et byggemarked, hvor man reklamerede for et par midler til privat brug, som en landmand ville blive straffet for at bruge. Der er utrolig mange private haveejere, der løber rundt med en sprøjte - her kendes eller respekteres ingen karenstid. Ikke ret mange kan beregne et korrfekt blandingsforhold. Dente brug er kritisabel og burde forbydes totalt. Det er den form for behandling, der er skyld i de fleste lukkede vandboringer, men det er en anden sag.
Der har været en stor stab af eksperter på alle mulige områder inden et middel bliver godkendt. Alle stoffer skal godkendes, også følgestofferne. Der er foretaget tusindvis af Ames-test af diverse stoffer kloden over. Men ingen kan gardere sig imod at der er folk, der indtager midlerne direkte. I u-lande er det et stort problem med sløseri, så folk bliver forgiftet. Derfor er det et fremskridt, at en del GMO-produkter ikke skal sprøjtes, eller kun behandles med ugiftige midler.
Er der ikke tale om det koncentrerede produkt?
.. I det ene tilfælde var den dødelige dosis ved indtagelse under 100 ml.</p>
<p>... tilsættes i en koncentration på op til 18% ...</p>
<p>... En 1 % opløsning af dette stof ...
Hvad sker der med koncentrationen når der blandes med 50-100 gange Vand.?
Bemærkelsesværdigt er der meget få "dumme" tilfælde.
Til støtte for Kvints synspunkt har jeg plukket følgende fra min Focusartikel om Roundup i tidsskriftet Arbejdsmiljø:
Glyphosat-midlerne er meget giftige for vandorganismer, men glyphosat selv er nærmest ugiftigt. Tilsætningsstofferne i handelsprodukterne, som er nødvendige for den rigtige effektivitet som bekæmpelsesmiddel, gør forskellen.
På trods af den angivne lave giftighed for glyphosat havde man i 2000 Verden over registreret mere end 400 forgiftninger med glyphosat-produkter og 14 dødsfald, som skyldes indtagelse af Roundup i større mængder. Mange alvorlige tilfælde var selvmordsforsøg, men der var også tale om børneulykker. I Danmark har der i perioden 1991-97 været over 100 forgiftninger med glyphosat-holdige bekæmpelsesmidler, heraf 11 indlæggelser og 2 dødsfald. I det ene tilfælde var den dødelige dosis ved indtagelse under 100 ml. Forgiftningssymptomer er ondt i halsen, mavepine og opkastninger. Der kan konstateres ætsninger af spiserør og mave-tarm kanal. I få tilfælde ses også vand i lungerne. Det antages, at personer over 40 år er mere følsomme overfor sundhedseffekter af Roundup.
Det blev sandsynliggjort, at den tilsatte fugtemiddel/overfladeaktive stof: Polyoxyethylen(talg)amin, var hovedansvarlig for effekten. Roundup med dette tilsætningsstof har forårsaget lignende alvorlige effekter i forsøgsdyr. Polyoxyethylenamin tilsættes i en koncentration på op til 18% for at øge optagelsen af glyphosat i planten.
Udsættelse for Roundup har været årsag til 3 tilfælde af lysfølsomt kontakteksem hos brugere i England. Det blev imidlertid senere opdaget, at lysfølsomheden skyldtes produktets konserveringsmiddel: Benzisothiazolon. En 1 % opløsning af dette stof på huden forårsager ved bestråling med ultraviolet lys en forsinket skoldning af huden (erythem, rødmen), ved en lysdosis 3 gange lavere end, hvad der forårsager samme effekt på ubehandlet hud.
Peter, en gang lommefilosofi du her præsenterer. Hjælpestoffer i alle pesticider bliver skam også testet for både cancerogene og mutagene effekter, ligesom deres giftighed også undersøges. Som regel er det ganske harmløse stoffer der benyttes her i landet. At de skulle beskadige planteceller er ikke rigtigt, sådanne midler bliver fange i forsøgene og bliver udfaset. At landbruget skulle have for lidt at lave tyder på, at du ikke rigtig har kontakt til erhvervet. Landbrugets problem er at de har for meget at lave, det er meget vanskeligt at få fat i medhjælpere, mange unge vil hellere kigge på naturen end at arbejde på et landbrug. Landbruget ansætter en masse udlændinge, der ikke er bange for at arbejde. I vort kvarter er der flyttet mange udenlandske familier ind, hvor en eller flere arbejder på en bedrift. Så der er skam gode muligheder for alle der vil have et arbejde, var det ikke noget for dig Peter?Hjælpe-stofferne i Roundup er giftige, fordi de skal kunne beskadige plantecellerne så aktivstoffet kan trænge ind. Man omtaler aldrig hjælpe-stofferne fordi man ved godt at de er giftige.
I det hele taget så er dansk landbrug overbefolket med landmænd som har forlidt at lave.
Der er tale om meget små mængder. Kobbermangel i danske jorder er ikke noget problem længere, siden man tilsatte kobber i nogle NPK-gødninger for at løse problemet. Det er nu meget sjældent at se symptomer på kobbermangel i danske afgrøder.Men dansk landbrugsjord har samme problem med forhøjet kobberindhold i jorden af en anden årsag
Er man i tvivl kan man få taget en kobberanalyse af jordens tilgængelige kobberindhold. Man har tidligere brugt fodbade med kobbersulfat til kvæget for at mindske risikoen for klovbrandbylder. Den metoder er dog forladt for at undgå for høje kobbermængder i gødningen. Så man er skam meget opmærksom på overforbrug af tungmetallerne. I Frankrig var det kobber, der reddede den franske vinproduktion for mange år siden, der var truet af svampeangreb. Man fandt at bordeauxvæske kunne klare svampene uden at bladene blev svedne. Nu har man for længst fundet mere effektive svampemidler.
Man sprøjter af to årsager.
Den primære grund er at forskellige græsser og ukrudtsplanter kan fylde meget i marken og dermed besværliggøre tærskningen. Når materialet er dødt er dette problem meget mindre.
Et andet formål kan være at tvangsmodne områder på marken der er meget skyggefulde og kolde
Hvordan kan man få en mere ens artet kvalitet ved at slå kornet ihjel, så det ikke kan modne naturligt?
Kan man slå næsten moden korn ihjel ved at give det Roundup?! Det tror jeg faktisk ikke, fordi aktivstoffet kun virker i planter som er i vækst. Det eneste som vokser på det modende korn er kærnerne. Det er vel ikke dem som man ønsker mindre.
Hjælpe-stofferne i Roundup er giftige, fordi de skal kunne beskadige plantecellerne så aktivstoffet kan trænge ind. Man omtaler aldrig hjælpe-stofferne fordi man ved godt at de er giftige.
I det hele taget så er dansk landbrug overbefolket med landmænd som har forlidt at lave.
Kære Loui Holst, det bliver undersøgt, og efterhånden som skadevirkningerne bliver tydeligere forbydes de igen, sådan er det gået mange gange de sidste 50 år hvor landbrugskemien har gennemgået en voldsom udvikling. Tidligere har der været fuldt lovlige sprøjtegifte som, hvis de blev brugt nu, ville give lang fængselsstraf og bøder i millionklasse .Var det ikke på tide, man rent faktisk undersøgte hvor farlige sprøjtemidler egentlig er.
Det er meget beklageligt det du kalder vores landbrug skulle lide under den grønne politik, men hvis du ikke vil forstyrre de gamle dinosaurer i dansk landbrug alt for meget er det ikke tilrådeligt at tale for meget om Sverige og svenske forskere. I svenske Metro avis fra 23 juni skriver forskere: Mjölk kan leda till prostatacancer och ökar risken för hjärtinfarkt oversat: Mælk kan føre til prostatakræft og øge risiko for hjerteblodprop! Der er kritik af statsstøtte til svensk mælkeproduktion og samtidig er der i Sverige begyndt en boykot af dansk svinekød på grund af svineMRSA.
Selvfølgeligt var det nemmere hvis landbruget bestemte hvad forbrugerne måtte købte men sådan virker et frit marked ikke. De sidste lande hvor det blev praktiseret var det gamle Sovjetunionen, men siden Berlinmuren faldt har det frie marked også taget over der. Faktisk er det hovedparten af hele jordkloden hvor kunderne selv bestemmer hvad de vil købe, forudsat selvfølgeligt, at de kan få at vide hvad varen indeholder.
.. så er det også et stort og kompliceret område, de udtaler sig om, og det er vanskeligt at holde sig orienteret om al den seneste forskning.
Det samme kunne siges om Per Clausens attitude. Trods at landskonsulenten Jens Erik Jensen har anført at det højest er et par procent af landbruget der benytter den praksis, Hvor det dog foretages når kornet er modent. Men argumentet er god, for den kan bruges i alle tilfælde, hvor kritik skal holdes nede. Det kan omskrive til: "Vi er ikke kloge nok, så I skal ikke blive forsøge at blive klogere med mindre I har den rette tro!"
Artiklen i Landbrugsavisen er et politisk partsindlæg. Hvis disse "top"forskere har sagt som citeret, ved de ikke, hvad de snakker om, men til deres forsvar, så er det også et stort og kompliceret område, de udtaler sig om, og det er vanskeligt at holde sig orienteret om al den seneste forskning.
Et citat som: "den økologiske rødvin, de drikker om fredagen, er behandlet med tre kg kobber pr. hektar, og at der er jorde i Frankrig og Italien, hvor kobberindholdet er så højt, at situationen er uholdbar". Selv ikke-økologiske vinstokke behandles ikke rutinemæssigt med Bordeauxvæske (kobbersulfat og kalk) mod meldug og andre svampesygdomme. Som man kan se, hvis man bevæger sig ud i en vinmark i Frankrig og Italien, er der plantet roser for enderne af rækkerne. Roser bliver lettere syge, og kun hvis de bliver det, behandles vinstokkene. Økologiske vingårde bruger det halve kobbermængde (1,5 kg) per hektar i forhold til ikke-økologiske (3 kg), så oplysningen om de 3 kg/ha i Landbrugsavisen er positivt forkert! Nogle økologiske avlere undgår kobber helt og bruger fx mælk: https://www.sobanke.dk/oekologi.htm, Det siger sig selv at vinmarker, der har fået tilført kobbersulfat i flere hundrede år vil have forhøjet kobberindhold. Grundstoffer nedbrydes jo ikke. Men dansk landbrugsjord har samme problem med forhøjet kobberindhold i jorden af en anden årsag. Kobbersalte benyttes i konventionel svineavl i modsætning til økologisk, og kobberet ender på markerne fra udspredning af gylle mv. Det har "top"forskerne nok overset!
- nej da, dét går sq ikke!: Du må flux tilegne dig (langt) mere fodformede attituder, såfremt du vil føre dig frem i dette forum!! :)Hvad med at undersøge om det de gør er skadeligt, inden vi begynder at forbyde ting?
Hvad med at undersøge om det de gør er skadeligt, inden vi begynder at forbyde ting? Vores landbrug er sku blevet voldtaget nok, af alt den "grønne" politik. Var det ikke på tide, man rent faktisk undersøgte hvor farlige sprøjtemidler egentlig er. Så kunne vi få taget økologi af den politiske agenda imens vi var igang, da der er svenske forskere der har fundet ud af, at det hverken er sundere for dig, eller miljøet. https://landbrugsavisen.dk/svenske-topforskere-spr%C3%B8jtemidler-og-handelsg%C3%B8dning-er-bedre-naturen-end-%C3%B8kologi
"Danmarks – og verdens – mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, der er den aktive ingrediens i bl.a. Roundup, er måske ikke helt så ufarligt for dyr og mennesker, som det hidtil har været fremført. Det viser en undersøgelse af de indirekte påvirkninger fra genmodificerede afgrøder sprøjtet med glyphosat udført af forskere ved Aarhus Universitet.
Danske landmænd har observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og det har fået Fødevarestyrelsen til at bede Aarhus Universitet om en udredning af stoffets virkninger." Fra https://ing.dk/artikel/aarhus-forskere-i-unik-advarsel-verdens-mest-solgte-sproejtemiddel-kan-goere-dyr-syge-167272?fb_action_ids=10202828622933314&fb_action_types=og.recommends
https://epn.dk/landbrug/ECE5915607/farvel-til-sproejtegift-og-goddag-til-sproejtemidler/Men for to uger siden fjernede Fødevareministeriet og fødevareminister Karen Hækkerup (S) ordet "sprøjtegift" fra ministeriets ordbog, skriver Politiken. Nu står der "sprøjtemidler" på plakaterne og brochurerne.
Har man ikke en grundlæggende overbliks ageren (hvilket man ikke har), kan man have nok så mange fine smarte fikse underfundige detaljer - det hjælper ikke i sult/befolkningkvantitet spørgsmålet, der er og bliver en tabersag. Balance er ikke nemt, men altså nødvendigt som grundlæggende tilgang på en global positiv tilgang på sultspørgsmålet. Men der er globalt valgt en negativ tilgang, moder natur sidder med rynkede bryn og hovedrysten og undrer sig: Hvad gik lige galt da jeg skabte homo sapiens.
Der er fødevarer nok til at mætte alle munde, med ikke økonomi nok til at aftage varene i de fattige lande. Omfatter varene også insekter, mange i østen spiser insekter, er der vareoverskud. Men, men, men, varene er ikke - globalt - produceret bæredygtigt, hvorfor der på sigt vil blive drevet brutal rovdrift i en helt anden målestok end p.t. : Efterspørgelseskurven og befolkningsaccelerationen kolliderer i et simpelt koordinatsystem. På det tidspunkt kan man drømme sig tilbage til de gode gamle sentimentale dage, hvor økologerne forgæves sagde naturbalance og kvalitet, og fejet til side som fladpandede frejlste troende. Naturen er klogere end os, og har valgt økologien, en økologi der ikke er en "frejlst" ageren men en ageren der ikke kommer sovende til sine overlevelses resultater - kaldet dynamisk økologi.
Kære Per A. Hansen Det er meget forkert af mig, hvis din påstand er rigtig, at jeg gentagne gange skulle have skrevet danske landbrug udføre ulovlige sprøjtninger.
Har du mulighed for at afsætte tid til det, ville jeg være taknemmelig hvis du udpegede de passager hvor du mener at kunne læse sådanne beskyldninger. På forhånd tak.
Din specialviden om husdyrbrug og mulighederne for korndyrkning i Eritrea er meget interessant, men det kan vel kun have meget ringe indvirkning på verdens sultproblemer hvorvidt det er, eller ikke er, muligt at dyrke korn i Eritrea.
Det kan måske glæde dig at jeg nu helt har opgivet at overbevise dig om at jeg tror på at der er mange millioner sultende mennesker i verden og at millioner dør hvert år på grund af sult. Dog vil jeg stadig hævde, som jeg skrev tidligere, at jeg enig med FAOs generaldirektør Jose Graziano da Silva, at sultproblemerne løses ikke ved bare at øge landbrugsproduktionen, hvilket eller ville være rart for dem der tjener deres løn på landbrugsprodukter.
Samtidigt tror jeg at opfedning af 20 millioner slagtesvin, i et land som er mindre end halvdelen af Eritreas størrelse, ikke medvirker til at bedre verdens sultproblemer. Ærligt talt dem der tror de kan løse verdens massive sultproblemer med endnu større industriel svineproduktion bliver stadig færre. Jer er modstander af at tage arbejde, arbejdsglæde eller belønning fra danske landbrugere men måske kan produktion og afgrøder ændres, lidt efter lidt, til bedre at kunne opfylde de ændrede globale behov.
Med hensyn til tørkeresistens så lovede atomkraft lobbyen det samme for cirka 60 år siden, hvor de påstod større udbytte og tørkeresistens kunne opnås med bestråling. Det ved vi vist alle ikke er lykkedes endnu. Nu er det så GMO aktieselskaberne der påstår det samme, og som med atomkraften er der delte meninger.
@Erik Bresler,
Fordi du gennem flere indlæg mer eller mindre har beskyldt landbruget for at udføre ulovlige s sprøjtninger. Det er direkte forkert, idet erhvervet smider de medlemmer ud, der ikke overholder loven. Jeg har forklaret hvorfor man sprøjter med glyphosat i modent korn, det kan man så være enig eller uenig i, men det er dels lovligt, det har et formål, men du har end ikke kommenteret det. Dine referencer bekræfter at 870 mio. mennesker sulter - det har du tidlige ikke villet anerkende - som du kan se er du uenig med FAO/WHO. Dine referencerne er ikke fra fagfolk, men fra politiske aktører, der er amatører på det landbrugsmæssige område. Referencen fortæller at 90% af sojaen går gennem husdyrene. Det er da en utrolig uvidenhed om husdyrenes fordring, ingen husdyr fodres med sojaolie, som er det primære produkt! At husdyrene kan bruge affaldet til menneskeføde er da kun en fordel, som dine referencer ikke kan se.Du har fuldkommen ret Per A. Hansen når du skriver: at postulere at landbruger ikke overholder loven nærmer sig injurier, men hvad det har med mig at gøre? Ønsker du uretmæssigt at sætte mig i et dårligt lys?
Man mener at korndyrkning i stedet for husdyravl kan løse problemet. Desværre ikke, for husdyrene bruger fortrinsvis foder, der ikke kan bruges til menneskeføde. Erstattes grovfoder med korn vil man sige farvel til vekseldriften og sige velkommen til sædskiftesygdomme, som du plæderer for ikke skal behandles med pesticider!. Store arealer på kloden kan ikke bruges til landbrug, men nok til kvæg. Man mener fejlagtigt at der kan dyrkes korn i Eritrea o. lign. steder. Det kan man ikke uden at give gødning og tilføre vand - husdyrene kan udnytte de lokale hårdføre planter. Dine kilder kunne prøve selv på stederne, men det gør de ikke. Med GMO kan man forædle tørkeresistente og salttolerante sorter frem, der kan bruges hvor der ikke i dag kan avles korn, men det er du og dine kilder imod. Du tilbageviser jo, hvad en international anerkendt P. Pindstrup fortæller i min reference uden at nævne et eksempel selv. Selvfølgelig leverer Pindstrup o.a. fuld dokumenterbare oplysninger.
GMO-planter kan løse en del meget alvorlige problemer, WHO anslår at manglen på A-vitamin gør 250.000-500.000 børn blinde hvert år, og halvdelen af dem vil dø inden for et år. Alt i alt anslår de seneste undersøgelser fra The Lancet, at der hvert år er 668.000 børn under fem år, der dør af A-vitaminmangel.f.eks. forventes Golden Rice at forebygge. Hvad gør Greenpeace? Jubler de - nej. De ødelagde fornylig marker med udsæd på Filippinerne. Skal vi ikke tilegne N. Griegs ord til denne og lignende organisationer, der ihærdigt prøver at fremme sultproblemerne på kloden? Det er ikke særlig ædelt at ødelægge grundlaget for at 668.000 børn vil dø. Hvad du bringer GMO ind i debatten for ved jeg ikke, det er ikke det, artiklen handler om, men jeg er nødt til at reagere mod misinformationer om landbruget. Men rart at få en så stor samling misforståelser frem i lyset.
Du har fuldkommen ret Per A. Hansen når du skriver: at postulere at landbruger ikke overholder loven nærmer sig injurier, men hvad det har med mig at gøre? Ønsker du uretmæssigt at sætte mig i et dårligt lys?
Det er korrekt at Ingen landbrugere vil anvende GMO hvis ikke de havde en økonomisk fordel af det. Det vigtige er om det på lidt længere sigt skader konsument, afgrøder og jorden, er de ivrige fortaler villige til at erstatte eventuelle skader? Eller mener de det er nok at påstå det er uskadeligt ligesom i sin tid DDT angaves at være uskadeligt?
Dine to første link fra FAO finder jeg meget positive og interessante. De viser klart at en varig løsning på sultproblemer er reelt bæredygtigt landbrug. Der er ikke et ord om brug af dyre patenterede quick-fix men forslag om forsigtigt brug af mineralsk kunstgødning. Linket fra Cornell universitetet tillader jeg mig at afvise kategorisk som slet skjult reklame for GMO patenterede afgrøder. Det oser langt væk af et aktieselskab der har taget klodens sultende millioner som gidsler for at øge deres egen økonomiske udbytte.
Her er et citat fra FAO Director-General Jose Graziano da Silva som har udtalt: “To end hunger in Africa or almost anywhere in the world, it will not be enough to simply increase the production of food. Instead, we must acknowledge and address the many interconnected factors that keep people from being food secure, including poverty and persistent social and economic inequalities and lack of access”
Det er mig umuligt at finde udtalelser fra FAO der lover kemi eller GMO løser verdens sultproblemer.
Følgende er citat fra Helsenyt.com: Nedsatte amerikanerne deres kødforbrug med bare 10%, ville der frigives så meget vegetabilsk protein, som nu ædes af slagtedyr, at det kunne brødføde 60 millioner mennesker. Hvis det står til troendes ville det være uendeligt bedre end at øge brugen af kemikalier og genmanipulation, men det er naturligvis bare min mening. Læs selv vider på: https://helsenyt.com/print.cfm?Udok=yes&id=1161
Et andet sted at søge mere viden er: https://www.forksoverknives.com/
Nordahl Grieg havde ret da han 1936 skrev:
Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her nød og sult
Skyldes det svig
Knus det – i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle
Erik Bresler,
du har stort set ikke læst mine indlæg, du ignorerer alle bønner om at fremskaffe dokumentation, sikkert fordi du ingen har. Et par bemærkninger - undskyld hvis der er enkelte gentagelser, men det er nødvendigt.
På trods af flere gentagelser kan du ikke rigtig se, at landbruget ikke anvender sojaolie, det er en fødevare som også du indtager i stor stil. At man nogle steder rydder tropisk skov for at avle denne og andre afgrøder, må vist siges at være dansk landbrug uvedkommende, de har hverken lod eller andel i denne produktion af en vigtig fødevare. Der er tale om en meget lille del.
Anvendelse af Glyphosat i korn før høst har den effekt, at kvikken ødelægges og det høstede korn får en mindre vandprocent og færre tørringsomkostninger. Angreb af svampe og dannelsen af de uhyre giftige svampetoksiner formindskes faktisk. Sprøjtningen er fuldt lovlig når man overholder de anvisninger, der nævnes på etiketten. Al din snak om andet er ren misinformation, læs dog hvad der står på etiketten, det gør landmanden.
- Jeg har ikke fokuseret på insekticider eller talt for ukontrolleret brug af glyphosat - det er ren demagogi. At postulere af landbruger ikke overholder loven nærmer sig injurier. Alt er kontrolleret og godkendt. Du klandrer landbruget for at overholde loven!
- Du har fået dokumentation for påstanden om at GMO ikke begrænser brugen af pesticider, i stedet for at erkende din fejltagelse fortsætter du med nye misinformationer. Du fik et link til en grafik om GMO-udbredelsen - den læser eller forstår du ikke, men her kan enhver se svaret på din påstand. Nedenfor flere links som dokumentation. Luk bare øjnene for den, det ændrer ikke ved de videnskabelige facts. GMO anvendes overvejende i lande med ekstensivt landbrug, hvor man så slipper for at sprøjte mod visse skadedyr - eller nøjes med et enkelt ugiftigt ukrudstmiddel. Se min reference ovenfor. Ingen landbrugere vil anvende GMO hvis ikke de havde en økonomisk fordel af det.
- At der afholdes tusindvis af udbytteforsøg med sprøjtning er tilsyneladende spildt - du kender dem ikke, men ved blot at de ikke har nogen positiv effekt, i dømme efter dine indlæg ovenfor. Hvad skal vi med forsøg - hvad skal vi med undervisning og uddannelse, når Erik Bresler afvises det hele? Vi har jo aviserne ikke? Du har ikke kommenteret min oplysning om at pesticider på global plan svarer til et merudbytte på ca. 30% - jeg savner din løsning på hvordan man så skal kompensere for det, hvis man undlader pesticider. Det er du ikke særlig interesseret i.
Her links til et par kapitler i et FAO-skrift om sagen:
https://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/3/index.html
Her er FAOs mening om pesticider, der er modsat din:
https://www.fao.org/ag/save-and-grow/en/6/index.html
Lidt om sultproblemer, som du helst ikke vil tage stilling til:https://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/429387:Udland--FN-efterlyser-langsigtet-indsats-mod-sultproblemer1.09 mia sultne - jeg overdrev ikke:https://www.fao.org/news/story/en/item/20568/https://da.wfp.org/stories/925-millioner-mennesker-sulterhttps://dyson.cornell.edu/faculty_sites/pinstrup/pdfs/udvikling0110.pdfhttps://da.wikipedia.org/wiki/WFPhttps://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Filer/PLK09_shw_92_C_F_Bach.pdf
- Du klandrer de meget få landmænd, der aftager kloakslam fra kommunen og bruger dem på marken. Det korrekte er, at landbruget overholder de gældende love. Det er kommunen, der har ansvaret for at kvaliteten er i orden. Kom med dokumentatio0n for, at kvaliteten forringes!
At der er tale om ganske få landbrug gør ikke det kollektive angreb på hele erhvervet mere rigtigt. I din optik er de ikke nok at landbruget overholder loven - de skal mere end det, samtidig skal de sørge for at tjene penge til landet, og sikre danske forbruger billige fødevarer med den bedste kvalitet - også til de, der bestandigt brokker sig over landbruget, der ikke har tid til læse eller debattere.
Ok jeg prøver en sidste gang:)
FAO/WHO melder om sultproblemer for et 3-cifret millionbeløb, ikke at der mangler fødevare, for det gør der ikke. Der mangler penge til at købe føde for, ikke føde til at købe for penge.
Der ryddes regnskov for at dyrke afgrøder det er dokumenteret igennem rigtig mange år. nogle af afgrøderne er sojabønner.
Mindre giftigt end glyphosat er ingen glyphosat. Hvis du vil vide hvorfor glyphosat ophidser mange så meget kan det skyldes at overskriften lød: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn. Jeg ser ingen fornuft i at fokusere på insekticider og tillade ukontrolleret brug af glyphosat. Hvad skadelige hudpleje midler har med glyphosat at gøre går over min forstand, for du kan ikke mene skadelige hudpleje midler berettiger brug af skadelig glyphosat.
Modstanden mod GMO skyldes at de ivrigste fortalere, er dem der tjener penge på det eller er overbevist om de kan komme til at tjene penge på GMO. Erfaringerne viser GMO ikke at det er løsningen, hverken på sult eller fattigdom, eller bare bedre kvalitet.
Det er ikke mig bekendt at der anvendes pesticider som ingen effekt har på udbyttet, spørgsmålet er om effekten på konsumenten står mål med udgift og ulempe der følger med anvendelsen af pesticider.
- Jeg gætter på at du med affaldsstoffer som gødning, mener kloakslam på marker der anvendes til fødevareproduktion. Det skal landbruget klandres for på grund af det meget store og til dels ukendte indhold af kemikalier, tungmetaller og hormonlignende stoffer. I øvrigt mener jeg der er forskel på hvad der kan aftales ved et politisk forlig og hvad forbrugerne uden betænkningstid finder moralsk eller etisk forkert
Jeg fastholder at såfremt der er tvivl om et kemikalie eller en produktionsmetodes skadevirkninger bør tvivlen komme naturen og forbrugeren til gode, ikke producenten.