Landmænd sagsøger staten for jordtyveri

Fra efteråret må danske landmænd opgive at dyrke 50.000 hektar jord. Nærmere bestemt drejer det sig om jorden 10 meter fra et vandløb, som landmændene fremover hverken må dyrke, sprøjte eller gøde af hensyn til vandmiljøet.

Og som om det ikke var slemt nok, så skal gud og hvermand også have lov til at komme og gå ture med deres hunde i de nye grønne områder langs åerne.

Det er for galt for landbrugets udbryderorganisation Bæredygtigt Landbrug. Organisationen betegner udviklingen som ekspropriation og sagsøger derfor staten for at få erstatning, skriver Jyllands-Posten.

»Politikerne har besluttet, at vi ikke længere må dyrke den jord, vi har købt og betalt. Tilmed får offentligheden nu fri adgang til at gå tur og lufte hund på vores jord. Det er regulær ekspropriation, og vi har besluttet at rejse en erstatningssag,« siger Flemming Fuglede Jørgensen, næstformand i organisationen Bæredygtigt Landbrug.

»Staten er reelt ved at nationalisere 50.000 hektar landbrugsjord. Hvad bliver det næste? 100.000 hektar? Vi betaler stadig renter, afdrag og jordskatter for de arealer, der nu nationaliseres,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) understreger, at landmændene får en løbende årlig kompensation for de arealer, der udlægges til randzoner:

»Når skatteborgerne betaler for det, er det også rimeligt, at de får lov til at gå en tur langs vandløbene. Vores jurister vurderer, at der ikke er tale om ekspropriation.«

Landmændene mener dog ikke, at den kompensation er tilstrækkelig. Derudover er bønderne bange for, at politikerne vil fjerne den årlige kompensation senere.

Bæredygtigt Landbrug er en forening af landmænd, der brød ud af hovedorganisationen Landbrug og Fødevarer i protest over, at moderorganisationen førte en for blid politik over for regeringen, der ønskede at stramme miljøkravene til landbruget.

Læs historien på jp.dk og i dagens udgave af Jyllands-Posten

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Sverige har de "alle-mands-ret" dvs. alle må bevæge sig rundt i naturen, skove, marker m.m. uden at spørge ejeren om lov. Bare de ikke beskadiger afgrødere. Man må slå telt op og overnatte, man må samle brænde og tænde bål (hvis der ikke er stor risiko for en større brand)... Man må selvfølgelig ikke gå ind i haver eller områder tæt på bebyggelse og man skal vise hensyn og respekterer at folk bor der og at det er deres erhverv. Hvis man går inden for en indhejning, skal man huske at lukke så evt. dyr ikke kan slippe ud...

En lignende regl burde indføres i danmark så alle havde ret til at komme ud i naturen... Ud og opleve vores land...

  • 0
  • 0

Jeg elsker landbrugets indgangvinkel til det land, som egentlig tilhører os alle sammen. Vandhuller? Pløjer vi hen over. Kæmpehøje? Pløjer vi ned. Vandløb? Rager os en papand.

Når så landbruget bliver gjort opmærksom på, at sådan går det ikke og at det må de holde op med, så kommer hylet om "kompensation".

Men de mener jo selv at de er de bedste til at værne om landskabet.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Det er kun Sverige da har en sådan regel. Findes ikke i resten af Norden. Man må ikke bevæge sig i områder der dyrkes på. Dertil kommer, at marker ikke er det mest spændende sted at rende rundt. Det er og har i mange år ikke være natur, men er jord til produktion. Dett gjalt også for +40 år siden. Vandløb har stor betydning og landmænd vedligeholder dem bla aht dræning af lavt liggende jorder. Verden er ikke helt å sort hvid som I antyder. Husk det er os selv der råber efter billig mad.

De 50000 hektar svarer vel til 6-700 mio kroner i omsætning pr år. or er ca 2% af landbrugsareal (ca 60% af DK dyrkes)

  • 0
  • 0

Jeg elsker landbrugets indgangvinkel til det land, som egentlig tilhører os alle sammen.

Så egentlig burde landbruget ikke betale ejendomsskat at jorden, ligesom den fiktive tillægsværdi i ejendomsvurderingen også burde afskaffes.

PS. Hvis ikke jorden nogenlunde passes, gror landet til med buske og træer og forsumper. Konsekvensen bliver ufremkommelighed foruden lavere indtjening(Herunder overskudet på betalingsbalancen).

  • 0
  • 1

»Når skatteborgerne betaler for det, er det også rimeligt, at de får lov til at gå en tur langs vandløbene. Vores jurister vurderer, at der ikke er tale om ekspropriation.«

Det betyder at hvis en landmand nægter at modtage støtte, så bliver man fri for disse byrder og "tyverier"! Så meget for jurister.

  • 0
  • 1

Hvor må man egentlig gå ture på landet? Er det helt forbudt at gå ind over bondens marker? Og hvad med de levende hegn omkring dem? Jeg går aldrig væk fra vejen af frygt for at gøre bondemanden vred, men jeg ved faktisk ikke hvad man egentlig må.

Alle de gamle stier omkring vores hus er forlængst blevet pløjet op, for eksempel gik kirkestien langs vores hus i gamle dage, men den er væk. Det er lidt ærgerligt at landbrug kun er en handelsvirksomhed og at man ikke har rum til at tænke naturpleje ind i det.

  • 1
  • 0

Hvorfor er der egentlig aldrig nogle vandværker, der rejser erstatningskrav mod landmænd, som har ødelagt grundvandet med deres sprøjtemidler?

  • 0
  • 0

Stier mm der er vundet hævd på må man ikke fjerne.

I private skove må man kun gå på stierne og ikke gå ind mellem træerne. Pajhede skov i nordjylland er et ..&%#&.... eksempel på det.

Landbrug er produktion ligesom vestas, bilka osv osv. Det der romantiske med at rasle rundt på en gammel grå '26 er heldigvis et overstået kapitel. Men derfor kan og skal man opføre sig ordentligt. Jeg tror ikke det er en god ide at gå ind gennem såbede og marker ligesom jord til græsning skal man også holde sig fra især hvis der grå kreaturer i +400 kg's klassen. Kun en tåbe frygter ikke en tyr der passer på sit harem. Men igen varens pris. Der er feks alt for meget øko mælk idag fordi folk køber det billige... Det samme gælder for megen anden landbrugsproduktion. Landmænd er ikke dummere end os andre. Hvis man kan afsætte sin øko produkter og have samme dæknngsbidrag som på alm produktion er langt de fleste med på den.

fandt dette: xxxxx

Efter lov om mark- og vejfred er udgangspunktet, at det er forbudt at færdes på "anden mands grund" uden tilladelse. Men der er gjort en række undtagelser i naturbeskyttelsesloven, og det gælder blandt andet:

"Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods... hvis der er lovlig adgang dertil", dvs. hvis du kan gå ind fra fx en offentlig vej.

"Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger" .

Det samme gælder private stier, grøfter m.v.

Du kan nedenfor læse de helt præcise regler om offentlighedens adgang til naturen i naturbeskyttelseslovens kapitel 4.

se http://www.familieadvokaten.dk/Breve-100/b...

  • 0
  • 0

Tak for svarene, har læst lidt i reglerne og kan ikke lade være med at tænke tilbage på da jeg var lille og gik ind over markerne (med malkekøer) for at kunne komme i skoven på den anden side. Har nok brudt 3-4 love dagligt dengang, min hund var heller aldrig i snor (men den holdt sig til mig) - jeg kan kun konkludere at det har været en meget venlig landmand som nabo. Som voksen ser tingene lige pludselig lidt anderledes ud.

Jeg forstår begge sider af sagen. Jorden er produktionsapparatet for landmændende, at skære så meget væk grænser til ekspropriation. På den anden side er det da heller ikke hensigtsmæssigt for landbruget at ødelægge vandmiljøerne. Der må da være en interesse for at lave produktion uden at udradere biodiversitet og vandkvalitet - de er jo byggesten i hvorfor vi overhovedet har landbrug.

  • 0
  • 0

Det er kun Sverige da har en sådan regel. Findes ikke i resten af Norden. Man må ikke bevæge sig i områder der dyrkes på.

http://www.sydsverige.dk/?pageID=338

Man må godt gå hen over en mark i Sverige...

CITAT fra link: Man må gå, jogge, cykle, ride eller stå på ski på andres jord, hvis man ikke skader afgrøderne eller forstyrrer dyrene. Man må passere over indhegnede marker og lignende. Husk at lukke låger, så dyrene ikke slipper løs.

  • 0
  • 0

enig i at de gælder i Sverige. Beklager hvis min formulering var lidt uklar. Men i Danmark er det kun udrykede arealer og kun hvis man har direkte adgang fra offentlig vej. Dvs du må eks ikke gå hen ad en privat markvej for at komme frem til det udyrkede areal.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke skrevet at jeg er imod det eksisterende, hvor adgangen fordrer billigelse af ejeren. Så muligheden har altid været der, så at erklære de 10 meter bræmmer langs alle grøfter for dyrkningsfri og offentlig adkomst er en begrænsning af ejendomsretten for ejerne. Der bliver ikke mere fremkommelighed til disse arealer herved, da de herved kommer til at mangle vedligehold. Der er rigeligt med offentlig natur langs vandløb, hvor det er en helbredsrisiko, hvis muligt at færdes. (kæmpebjørneklo, tæt opvækst mm) Det største problem med fremkommelighed i Kolding, er langs fjordbreden, hvor private husejere opstiller spærringer ned til og i vandkanten. Der har ikke været problem med adgangen til naturen på marker og skov, Landbruget er endog samarbejdsvillige til at anlæge naturstier, så dette indgreb er kontraproduktivt.

  • 0
  • 1

@Jan

Formålet med randzonerne er et væsentligt bidrag til reduktion af landbrugets nitrat- og fosforudledningen til vandmiljøet.

Med Højesteretsdommen om de eksisterende to meter bræmmer blev det stadfæstet, at dette faldt ind under den generelle erstatningsfrie rådighedsindskrænkning. Tilsvarende må så også gælde de 10 meter randzoner, idet vi taler om samme formål – beskyttelse af vandmiljøet.

Modsat med de to meter bræmmer får I denne gang hektartilskud til udlægningen af disse randzoner.

Spørgsmålet er så, hvorfor må offentligheden så ikke få adgang til disse arealer, når I bliver kompenseret herfor?

Hvis landbruget var lidt mere snu i denne sag, ville jeg da slå på tromme for, hvorfor man af natur (og delvis miljømæssige) forhold ikke burde have adgang til mange randzoner. Man skal da ikke have opmålt mange vandløb, før man ville kunne se de negative konsekvenser af flere mennesker langs vandløbene.

Ps. Lad nu være med at flytte fokus væk fra tråden - f.eks. er der i medfør af naturbeskyttelsesloven en mange års praksis om fremkommeligheden langs fjorder og kyster!

  • 0
  • 0

REGNING TIL DET DANSKE LANDBRUG:

Fælles grundvand, Pesticid forurenet 1.000.000.000 kr. Manglende fælles biodiversitet i fælles vandløb 1.000.000.000 kr. Udledning af kvælstof i fælles fjorde, søer og vandløb 1.000.000.000 kr. Tilbagebetaling af landbrugsstøtte fra vores fælles skattekroner 1.000.000.000 kr. Fælles sogneveje ødelagt af tunge landbrugsmaskiner 1.000.000.000 kr. Manglende Vandhuller 1.000.000.000 kr. Manglende fælles kæmpehøje 1.000.000.000 kr. Inddæmmet og drænet land 1.000.000.000 kr. Chikane i fælles trafikken med langsomme køretøjer 1.000.000.000 kr. Gyllestank i vores fælles luft 1.000.000.000

TOTAL 10.000.000.000 kr. Betales hvert år inden 1.Marts

  • 0
  • 0

Med Højesteretsdommen om de eksisterende to meter bræmmer blev det stadfæstet, at dette faldt ind under den generelle erstatningsfrie rådighedsindskrænkning. Tilsvarende må så også gælde de 10 meter randzoner, idet vi taler om samme formål – beskyttelse af vandmiljøet.

Da der med indskrænkningen på 8 meter udover de 2 meter ikke er skelnet på størrelsen eller kvaliteten af vandløbet, er det ikke af hensyn til vandmiljøet. Derfor er der her tale om et andet formål.

  • 0
  • 0

@Jan

[quote ]Derfor er der her tale om et andet formål. [/quote]

HJvad er dette andet formål - mener da, at VK(O)-regeringen var meget skarp i næppet om hvad formålet var!

Iøvrigt går de to meter bræmmer ikke "på størrelsen eller kvaliteten af vandløbet ", men om det var naturligt eller har en A/B-målsætning i landzone!

Derfor tager randzonerne mere hensyn til vandmiljøet generelt end 2 meter bræmmer.

Hvorfor forsøger du som "god DN-mand" ikke at se på de negative naturkonsekvenser af evt. flere publikummer i randzonerne.

  • 0
  • 0

Mon jeg så kan lægge sag an mod svinelandbrugerne heromkring ? Det ville være rart om landbruget sørgede for fjernelse af det tykke lag grønne alger og andet skidt, som sætter sig på alle udvendige flader pga den ammoniakmættede luft som er overalt på landet. Svinebønderne sætter bare endnu en ventilator på stalden når de propper ekstra grise ind i stalden - ellers dør svinene jo .... Men naboerne ... "jamen vi er jo LANDBRUGET og sådan har vi altid gjort" Hvilken anden industri må frit og kvit udlede deres lort direkte til luften ?

  • 0
  • 0

Jyske lov 1241 siger at hvis man betræder anden mands jord, så skal man erstatte det, man træder ned. Dvs man skal erstatte bonden hans tab.

Endvidere, at hvis man træder på anden mands jord, mens han ser på det- så er det en fornærmelse, og koster extra - vistnok tre gange så meget i erstatning. Som bondesøn, med en far, som jagede parcelhus-naboungerne ud af kornet, når de legede i det, så synes jeg, at Jyske lov har godt fat i essensen af sagen. :-)

/Anders

  • 0
  • 0

.. A/B-målsætning i landzone!

Det er netop problemet, klassificering og målsætning er ikke foretaget korrekt. Påfaldende er at Sleswig-Holstein har en helt anden klassificering, hvor iøvrigt lodsejere er medtaget i den offentlige hørring de har haft. Så hvorfor er danskerne så dumme? Eller menes at det er tyskerne der er dumme? Det er stort set samme topologi, jordtyper og vandløbsstørrelser. Miljø? De drænvandsundersøgelser jeg foretaget hidtil viser langt fra det nærringsstofoverskud der teoretisk burde være, tværtimod. For at hindre overfladeafstrømning er de 2 meter rigeligt til at opfange over 90% af den jordbundne fosfor. Ejendomsvurderingerne af jorden afhænger af bonitet, denne bruges i beregningen af ejendomsskatter og tinglysningsafgift. Det har indvirkning på harmoniareal hvis dette ikke må dyrkes.

Hvad VK(O )eller ARF(El) mener om formål, ændrer ikke på de fysiske realiteter, at tyskerne øjensynligt ved mere om vandløb (og floder) end mange danske "eksperter".

Til en oplysning er mange A/B-målsatte vandløb tørlagte i de fleste sommerperioder, hvilket ikke skyldes hverken vanding eller drænning. Se venligst under vandløbsspidser uden tilløb af kildevæld.

Det er denne fejlklassificering og manglende indragelse af brugerne ved denne der er kritikpunkterne, så forhold dette mod erstatningsfr ekspropriation.

Med DN-kasket: Hvordan med fiskeret? Vil fiskene overleve den øgede "frie" adgang til fiskevand, ruser mm. Jagt? Vil det forstyre ynglende fugle? Adgang til ufremkommeligt krat? Der forsøges at løse et problem der ikke eksisterer, men skaber (uforsætligt) flere nye problemer. Det er alvorligt.

  • 0
  • 1

Det er kun Sverige da har en sådan regel. Findes ikke i resten af Norden. Man må ikke bevæge sig i områder der dyrkes på. Dertil kommer, at marker ikke er det mest spændende sted at rende rundt. Det er og har i mange år ikke være natur, men er jord til produktion. Dett gjalt også for +40 år siden. Vandløb har stor betydning og landmænd vedligeholder dem bla aht dræning af lavt liggende jorder. Verden er ikke helt å sort hvid som I antyder. Husk det er os selv der råber efter billig mad.

De 50000 hektar svarer vel til 6-700 mio kroner i omsætning pr år. or er ca 2% af landbrugsareal (ca 60% af DK dyrkes)

Der gælder nu lignede regler i Norge og Finland. http://da.wikipedia.org/wiki/Allemandsretten

  • 0
  • 0

Der gælder nu lignede regler i Norge og Finland.

der står:

.. at færdes næsten overalt i de respektive landes natur, men forpligter dem også til at være varsom mod naturen, at vise hensyn til mennesker og dyr og at at respektere andres ejendom.

Bemærk: næsten overalt, natur, forpligter, vise hensyn til mennesker, dyr [b]og ejendom.[/b]

  • 0
  • 0

Jan

A/B-målsætning i landzone!

Da Lov om Randzoner ikke tager udgangspunkt i klassificeringerne eller målsætningerne, herunder forkerte som du kender min holdning til, er dette ikke længere et argument i sagen. Se:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710...

Underskrevet af den gode landmand Henrik Høegh ....

Med DN-kasket: Hvordan med fiskeret? Vil fiskene overleve den øgede "frie" adgang til fiskevand, ruser mm. ...

Lovfroslaget ændrer ikke på fiskeretten, så den kan du ikke bruge!

Men ellers er du ved at få kasketten rigtig på - hvor skal man evt. tillade adgangsfrie randzoner for den jævne dansker og hvor skal der ske en beskyttelses af naturen, d.v.s. helt eller delvis forbud mod adgang for den jævne dansker? Hvilke konsekvenser vil det få for antallet af randzone-hektar?

  • 0
  • 0

Underskrevet af den gode landmand Henrik Høegh ....

Det er især denne: "§ 1. For alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone gælder, at der efter reglerne i denne lov i en randzone på indtil 10 m fra bredden ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning." og "Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om bredden af randzonen."

Derfor er adgang for differentiering mht. miljø-effekt, i stedet for denne "brede" fortolkning til skade for ejendomsretten.

  • 0
  • 0

Jan

Du glemte at læse § 5 - heraf fremgår, at reduktionen/differentieringen skyldes hensynet til den enkelte bedrift og ikke mijøleffekten ...

"§ 5. Omfatter det samlede areal af randzoner beregnet efter denne lov mere end 5 pct. af en bedrifts samlede areal på tidspunktet for lovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct., jf. dog stk. 2. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren.

Stk. 2. En forholdsmæssig reduktion efter stk. 1 af bredden af randzonen på en bedrift forbliver gældende uanset efterfølgende ændringer af bedriften, herunder ved hel eller delvis overdragelse eller bortforpagtning af bedriften eller ved en udvidelse heraf."

Men det bliver det bliver da spændende at se, hvordan regeringen vil tolke § 1, stk. 4 ...

  • 0
  • 0

Et af problemerne med fri adgang til gønne jorde er at mange mener at det også giver dem lov til at smide flasker og dåser og lade deres hunde løbe frit. Som ejer af landsbrugsjord og modstander af løse hunde er jeg træt af at se andre folk lade deres hunde rende frit langs vandløbet på min jord. De jager med det vildt som jeg har prøver at frede ved ikke selv at gå på jagt. Men det mest irriterende er at skulle samle flasker og dåser op. Specielt dåserne er meget skadelige: hvis de kommer med når græsset bliver slået kommer de med i foderet. Når køerne så æder det kan de enten blive syge eller lide en pinefuld død. Så hvis bare gæster på min ejendom ville opføre sig ordentligt er de velkommen.Desværre er de rmange som ikke gør det

  • 0
  • 0

Hej Søren

Her kan vi kun være fuldstændig enige - som vandløbsopmåler har jeg set mange groteske eksempler herpå.

Dette er bl.a. et af argumenterne for, at man skal være opmærksomhed ved ulemperne ved adgang til randzonerne.

Her selv været lidt uheldigt med at måle vandløb op en søndag, hvor man begynder at skyde efter kronvildtet ...

  • 0
  • 0

Hej Søren A

Som ivrig naturbruger har jeg de samme oplevelser når jeg færdes rundt omkring. Når jeg går en tur i den nærliggende skov, kan jeg snildt fylde en bærepose med alskens efterladenskaber, endnu værre er det dog langs (nogle gange: på) asfaltvejen lige uden for skoven - dels benyttes dens rabatter som regulær losseplads - dels flyder det med øldåser og tømte bilaskebægre. Der skal jo være rent i bilen når man har siddet i den og nydt en bajer og udsigten til naturen. Når så rabtten slås eller mejetærskeren er i gang bliver dåserne splittet af til metalspaghetti, som ødelægger dyrenes poter for ikke at tale om hvis de stakkels dyr får det indenbords.

Pt har jeg ikke hund, men den sidste jeg havde var så godt opdraget, at jeg kunne cykle med den overalt uden snor og uden at den løb efter katte, børn eller vildt. Men jeg må også erkende at jeg på dette punkt nok var noget foran de fleste hundeejere, som åbenbart tror, at den slags ligger i hundens gener og ikke gider ofre den fornødne tid på at opdrage kræet. Så jeg er bedrøvet over kravet om at hunde altid skal være i snor, men jeg forstår godt skovejeres og jægeres frustration over hunde som får lov til at løbe efter vildtet. Gennemgående sympatiserer jeg meget mere med DN end med landbrugets organisationer - MEN: måske skulle DN bruge lidt af deres energi på at forsøge at opdrage folk til at opføre sig civiliseret når de færdes i naturen.

  • 0
  • 0

Hej Jesper

Staten betalte generelt 50 - 66,66 % af omkostningerne til udretningen af vandløbene under de gamle landvindingslove.

Indtil 1988 fik de desuden 25 % i tilskud til dræningsprojekter - i perioder før ind i mellem væsentligt mere ... mener op til 40 %.

  • 0
  • 0

Søren... Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet... så skrid !

jeg er så træt af alle de byboer, som ser bonderøven... og vil flytte ud på landet

Og så opdager de at " her lugter " det må der ikke... det skal der sættes en stopper for ...

Der SKAL lugte af lort og gylle på landet, det er sådan det er... og sådan det altid har været.

og landbruet.... Tja de benytter sig jo af reglerne, ligesom alle andre.

hvis dem må sprøjte med så og så meget gift... eller kærer så og så megt gylle ud... ja så gør de da det... de laver jo ikke reglerne. Jesper

  • 0
  • 0

Jyske lov 1241 siger at hvis man betræder anden mands jord, så skal man erstatte det, man træder ned. Dvs man skal erstatte bonden hans tab.

Endvidere, at hvis man træder på anden mands jord, mens han ser på det- så er det en fornærmelse, og koster extra - vistnok tre gange så meget i erstatning. Som bondesøn, med en far, som jagede parcelhus-naboungerne ud af kornet, når de legede i det, så synes jeg, at Jyske lov har godt fat i essensen af sagen. :-)

/Anders

Jyske Lov sætter mange tanker i gang. “Med lov skal land bygges,” sådan lyder den berømte indledning til Jyske Lov fra 1241. Det var nok ikke nogen selvfølge i Danmark på den tid. Fortsættelsen af Jyske Lov opstiller nogle krav til de love, som principielt stadig er grundlaget for retten i Danmark. Det hedder nemlig videre: “Loven skal være ærlig, retfærdig og tålelig efter landets sædvane.”

Er det ærligt, retfærdigt og tåleligt efter landets sædvane at tage uden at betale ? Hvorfor skal landmænd betale for jord de ikke må bruge ?

  • 0
  • 0

Hej Jacob

Er det ærligt, retfærdigt og tåleligt efter landets sædvane at tage uden at betale ? Hvorfor skal landmænd betale for jord de ikke må bruge ?

Hvorfor er det, at de regler, der er gældende for industrien (og til vis grad også borgerne) ikke er gældende for landbruget?

Må industrien fortsat lade deres kemikalietønder m.v. stå på jorden, må de udlede stoffer til jorden og grundvandet o.s.v.

Og dermed min kæphest - landbruget skal reguleres efter miljøbeskyttelseslovens regelsæt, d.v.s. på bedriftsniveau!

Ps. Landbruget kan anmode om at blive frataget for jordafgifter på randzonerne - man kunne det for de 2 meter bræmmer og så må det da også gælde her!

  • 0
  • 0

Hej Jesper

Ikke for noget - men hvad synes du selv om flg detbattone: "Søren... Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet... så skrid !" OG:"jeg er så træt af alle de byboer, som ser bonderøven... og vil flytte ud på landet". For det første har jeg købt og betalt mit sted på landet og har vel samme ret til at indånde luften her som bønderne og deres svin ? For det andet: Jeg har ikke set mere end ca 10 minutter af Bonderøvens udsendelser - de forekommer mig ret sympatiske, sikkert inspirerende for mange og for mig: urealistisk romantiske. Så spar mig for den slags udokumenterede påstande ! I øvrigt har jeg boet på landet de sidste 20-25 år og i nogle år i min barndom i 1950'erne hvor jeg kom meget på de omliggende landbrug. Dengang havde en storbonde måske 25 svin - i dag har han +1000. Så den der med at "sådan har det altid været" er simpelthen SÅ tåbeligt et argument, at jeg ikke gider bruge energi på at gendrive det ! Jeg er utilfreds med at ALLE ANDRE industrier end lige landbruget SKAL rense deres udledninger. Det er velkendt at såfremt ventilationsanlægget i en svinestald går i stå er det kun et spørgsmål om timer inden alle grise er døde af ammoniakforurening. Denne ammoniak ledes hele døgnet og hele året direkte ud til atmosfæren og falder ned overalt i DK (inkl. byerne). Når når "røgrensning" kommer på tale, skal man høre på det vrøvl om at "sådan har vi altid gjort".

Et eksempel på bønders hensynsløshed kan man læse om her - og bemærk, at avisen er meget landbrugsvenlig : http://www.fyens.dk/article/2022849:Svendb...

  • 0
  • 0

Hej Jacob

[quote] Er det ærligt, retfærdigt og tåleligt efter landets sædvane at tage uden at betale ? Hvorfor skal landmænd betale for jord de ikke må bruge ?

Hvorfor er det, at de regler, der er gældende for industrien (og til vis grad også borgerne) ikke er gældende for landbruget?

Må industrien fortsat lade deres kemikalietønder m.v. stå på jorden, må de udlede stoffer til jorden og grundvandet o.s.v.

Og dermed min kæphest - landbruget skal reguleres efter miljøbeskyttelseslovens regelsæt, d.v.s. på bedriftsniveau!

Ps. Landbruget kan anmode om at blive frataget for jordafgifter på randzonerne - man kunne det for de 2 meter bræmmer og så må det da også gælde her![/quote]

Kære Stig

Landbruget skal overholde landets regler lige som alle andre. Men det berettiger på ingen måde til at stjæle andres jord !!

Hvordan pokker ville du have det hvis nogen kom og forlangte råderet over din altankasse eller parcelhusgrund, og forøvrigt ikke ville betale en krone for det !

  • 0
  • 0

Kære Jacob

MAN tager ingen jord fra landbruget! Her i byen har vi sq flere restriktioner end i landbrugsmiljøet.

Vi skal stå op før kl. 7 og fjerne sne m.v., selvom vi ikke bruger fortorvet - vi skal alene gør det for at andre kan komme videre. Sådan er det bare - ikke kun med dette eksempel men generelt.

Alternativet til randzoner er jo restriktioner overfor normerne for brug af kvælstof og fosfor - hvad ønsker du selv?

Hvis du kigger debatten igennem; ja så er jeg ikke den varmeste fortaler for, at randzoner skal være tilgængelig for almenvellet!

Men det er jo meget karakteristisk - landbruget for stadigvæk tilskud for ikke at belaste vandmiljøet - får industrien disse tilskud?

  • 0
  • 0

Kære Jacob

MAN tager ingen jord fra landbruget! Her i byen har vi sq flere restriktioner end i landbrugsmiljøet.

Vi skal stå op før kl. 7 og fjerne sne m.v., selvom vi ikke bruger fortorvet - vi skal alene gør det for at andre kan komme videre. Sådan er det bare - ikke kun med dette eksempel men generelt.

Alternativet til randzoner er jo restriktioner overfor normerne for brug af kvælstof og fosfor - hvad ønsker du selv?

Hvis du kigger debatten igennem; ja så er jeg ikke den varmeste fortaler for, at randzoner skal være tilgængelig for almenvellet!

Men det er jo meget karakteristisk - landbruget for stadigvæk tilskud for ikke at belaste vandmiljøet - får industrien disse tilskud?

Tager man noget andre ejer, så er der kun en betegnelse for det, og det er tyveri. Hvis samfundet ønsker råderetten over et jordereal, så må der betales kompensation, det kan og må ikke være anderledes i en retsstat.

  • 0
  • 0

Kære Jacob

Alternativet til randzoner er sænkning af gødningsnormerne - hvad ønsker du selv?

Samfundet giver Jer kompensation for rådighedsindskrænkninger, selvom det kunne gøres som en generel erstatningsfri rådighedsindskrænkning.

Lad os se hvad retssager siger - min vurdering er, at I har tabt!

Mit spørgsmål er derfor, hvordan opnår man et kompromis - hvis du bare gad læse tråden ville du se, at jeg ikke er særlig positiv for almenvellet i randzonerne!

  • 0
  • 0

Jesper Ørsted:

Hvor meget betalte bønderne staten for al den ekstra jord de fik til rådighed som dyrkbart land, da åer og vandløb blev rettet ud?

Jens Dalsgaard Nielsen:

nu var det langtfra alle vandløb der blev rettet ud. De gårde jeg kommer på har helt naturlige vandløb

Vandløb har fra den første civilisation været en af de vigtigste infrastrukturelementer. - Tidligere den var det den vigtigste og derfor også den, mennesket først begyndte at forandre, så den tjente samfundets behov bedst muligt. - Jeg vil stille mig meget tvivlende til, at nogen kan anvise mig et "naturligt" vandløb i Danmark i dag. - Selv her i Norge er det sjældent, selv om naturen her er 10 gange så stor per indbygger og meget mere genstridig.

Jo mere et samfund bliver et "kultursamfund", jo mere kendetegnes det af de investeringer, som fællesskabet udfører uden at dem, der øjeblikkeligt får mest udbytte af dem, betaler for dem. Det gælder vore veje. Det gælder vor farvandsafmærkning, uddybning og afmærkning (fyr osv.). Det gælder statslig administration af love og regler, der er nødvendige for erhvervslivets sikkerhed og handlefrihed. Det gælder militær, politi og anden samfundsberedskab, der er nødvendig for borgernes sikkerhed. Det gælder ikke mindst vort pengevæsen - selv om det er konstant er angrebet af folk der er fremmedgjorte nok til at betragte det som noget negativt. - Og så videre og så videre osv.

Fælles for disse tiltag er, at de kommer mange generationer tilgode og mange flere end dem, der skulle have udført dem, hvis ikke fællesskabet gjorde det. - Derfor også tilskud til vandløbsregulering, dræning osv.

Det meste af Danmark uden menneskets indgriben ville have været sumpland eller være udsat for regelmæssige oversvømmelser. Det gælder ikke mindst de lave områder, hvor man traditionelt altid har lagt bebyggelse, fordi det gav direkte adgang til havet eller de få sejlbare vandløb, fordi det var de eneste færdselsårer, når landet var fyldt med sumpe og moser, det var vanskeligt at forsere trygt og konstant.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kære Jacob

Alternativet til randzoner er sænkning af gødningsnormerne - hvad ønsker du selv?

Samfundet giver Jer kompensation for rådighedsindskrænkninger, selvom det kunne gøres som en generel erstatningsfri rådighedsindskrænkning.

Lad os se hvad retssager siger - min vurdering er, at I har tabt!

Mit spørgsmål er derfor, hvordan opnår man et kompromis - hvis du bare gad læse tråden ville du se, at jeg ikke er særlig positiv for almenvellet i randzonerne!

Nu var mine indlæg på ingen måde et personligt angreb på Stig. Og jeg er heller ikke selv landmand. Men jeg harmes over den dobbeltmoral der findes i Danmark. Vi går troeligt i supermarkedet og køber det billigste produkt uden at skele det mindste til produktionsland eller produktionsforhold, hvorefter vi ligeså sikkert udtaler at vi gerne køber dansk eller økologisk !

Prøv at tage en tur til Spanien og se hvordan der mange steder dyrkes grøntsager appelsiner m.m. Jeg har selv set at dunkene med pesticidrester bogstaveligt talt flyder i hjørnerne af markerne. Det nytter ikke noget at tro vi kan redde verden alene. Og hvis vi vil redde Danmark så må vi give vores landbrug og industri lige vilkår med andre lande. Her mener jeg absolut ikke at vi skal gå efter laveste fællesnævner, men det nytter ikke noget at f.eks. tekstilvirksomheder lukker fordi danskerne køber billigt tøj lavet af børnearbejdere i Burma. Så må vi opstille de regler vi ønsker der skal være for de enkelte produkter, og det uanset om de er produceret i Danmark eller andre steder i verden. Resultatet vil sikket blive en "toldmur" som både kan betegnes som proteksionistisk og handelsehindrende. Men hvorfor ikke ? Det er jo det samme Kina i dag gør på mange punkter, og vi finder os bare i det !

Hvis de danske landmænd endelig ville vågne op, så bør forslaget om "ekspropriation uden erstatning" være dråben der får bægeret til at flyde over. Lad os se motervejene blokeret med stakke af halm ! Lad os se slotspladsen foran Christiansborg dækket med møj og gylle ! Lad os se mælken flyde i stride strømme i byernes gågader ! Så kan det være at danskerne opdager hvor godt de egentligt har det og hvor meget de (trods alt) har at takke dansk landbrug for.

At der så blandt landmænd også er uærlige elementer (som i resten af samfundet) er en helt anden debat. At de fleste landmænd uden nogen form for sund fornuft har gældsat sig til op over skorstenen (ligesom resten af samfundet) er også en helt anden debat.

  • 0
  • 0

Jakob Rasmussen:

Hvis de danske landmænd endelig ville vågne op, så bør forslaget om "ekspropriation uden erstatning" være dråben der får bægeret til at flyde over. Lad os se motervejene blokeret med stakke af halm ! Lad os se slotspladsen foran Christiansborg dækket med møj og gylle ! Lad os se mælken flyde i stride strømme i byernes gågader ! Så kan det være at danskerne opdager hvor godt de egentligt har det og hvor meget de (trods alt) har at takke dansk landbrug for.

Din reaktion er absolut forståelig. Særligt, når du ikke er landmand og derfor ikke er vandt til at blive betragtet som et slags udskud i det danske samfund, som er blevet et legalt kollektivt mobbeoffer, må denne hetz virke helt surrealistisk, når du først får øje på den.

Mange grupper, der har været udsat for det store flertals kollektive spot og mishandling har prøvet en sådan reaktion, men resultatet har altid været katastrofal - i hvert fald i første omgang. - Mest kendt er måske jødernes oprør i Theresienstadt, men mange indianerstammer og negerstammer har oplevet det langt stærkere.

Når bønderne i tillæg - ligesom jøderne i Tyskland i mellemkrigstiden - bliver fremstillet som en meget stærk magtgruppe med "spindelvæv" i alle besluttende organer, ville resultatet af en sådan aktion være givet på forhånd: Bønderne ville i Ekstrabladets øjne - og derved i den mindre eftertænksomme danske majoritet - have bekræftet at være alt det, de er beskyldt for.

Dette citat - hentet fra debatten om byggeriets negative effektivitetsudvikling - viser, hvor alvorlig problemet er:

Mellem 1988 og 2005 er produktiviteten i landbruget steget til indeks 225, mens den i industrien er steget til indeks 30. I samme periode er produktiviteten i byggeriet faldet til indeks minus 15.

Jøderne mødte den almene udstødning af samfundet ved kollektivt at gøre alt for at dygtiggøre sig ved hårde studier og en kraftig intern selvjustits mod alle, der ikke opførte sig helt korrekt. - Derfor er jøderne overrepræsenteret i alle intellektuelle "hall of fame" - samt i tysklands finansielle sektor, fordi pengeudlån med renter var forbudt i datidens katolske samfund.

Danske bønder har levet under samme pres og har på mange måder opført sig på samme måde. - Resultatet har delvist været som med jøderne i Tyskland: De bliver opfattet som en gruppe, der kollektivt står udenfor hovedsamfundet og kollektivt forsøger at berige sig på dets bekostning.

Reaktionen overfor ikke-jøder i mellemkrigstidens Tyskland, der forsvarede jøderne, var en meget barsk og kontant udstødning. - Således kom også denne "velmente" anbefaling til mig om at søge psykiatrisk hjælp, fra en af de værste bondemobbere her på sitet, da jeg forsvarede danske bønder i går aftes: http://ing.dk/artikel/126611-ny-rapport-fr...

  • At majoritetens tyske presse ikke reagerede på jødehetzen, tilsvarer, at moderator her aldrig reagerer på bondehetzen her. - Som i Tyskland i mellemkrigstiden deltager de selv i den. - Ikke af ond mening, men pga. en virkelighedsopfatning, der ikke stilles spørgsmålstegn ved, da "alle" jo er enige.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Var lidt længere ude på landet forleden dag, og hentede noget brænde. På vej hjem kommer denne her "nomalt store" gyllevogn forbi. Der gik ikke mange sekunder så var man i gyllebelagt område. Der var sne. Der var en god varig frost. Må man i det hele tage køre gylle ud under de forudsætninger?

Dette har jo intet med at den enkelte borger skal komme ud i naturen. Som Fødevareminister Mette Gjerskov ellers har prædiket for. Men om vandmiljøet. Hvordan er man kommet frem til, at de 10 meter er afgørende for vandmiljøet?

Mvh.

  • 0
  • 0

Hej Óli

I Danmark er detefter den 1. februar tilladt at køre gylle ud på steder, hvor der ikke er risiko for afstrømning til åer og vandløb i tilfælde af tø eller regnskyl.

Med hensyn til randzonebredden svæver det lidt ude i tågen, men her er lidt:

"Det forudsættes, at der indgår ca. 50.000 ha landbrugsareal i randzonen. Randzonen vil blive udlagt i en bredde af indtil 10 m. Den endelige bredde af randzonerne vil afhænge af en igangværende kortlægning af de omfattede bredstrækninger. Kortlægningen forventes afsluttet medio 2012. De 50.000 ha landbrugsareal svarer til ca. 2,2 pct. af landets samlede dyrkningsareal.

Dette vil i betydeligt omfang bidrage til at realisere de målsætninger om at sikre et vandmiljø af god kvalitet og etablering af mere natur, som er blandt formålene bag Grøn Vækst aftalen, og som samlet skal sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til EU’s vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne.

I forhold til vandmiljøet forventes etableringen af randzonerne således at bidrage med en årlig reduktion af kvælstofudledningen på indtil 2550 t og af fosforudledningen på indtil 160 t."

Se indledning i: http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/...

  • 0
  • 0

Kære Søren.

jeg vil hermed give dig en undskyldning.. da jeg troede at du var en af de " romantiske" byboer, som har slået sig ned på landet, for at realisere deres " bonderøvs" drømme.

Lige inden finanskrisen i 2008...... Hvor alting gik godt, og priserne på boliger i byerne røg i vejeret.., ja så blev der bygget en masse rækkehuse, andelsboliger, samt lejligheder i alle de små landsbyer uden for storbyerne ( jeg bor selv i et gammelt hus i en landsby ) nu får jeg hele tiden "opråb" ind af brevsprækken, hvor diverse beboerforeninger trommer til møde, fordi nu har landmand Jens Hansen altså valgt at høste en lørdag aften, hvor de skulle have grill fest med deres venner fra byen..... eller at vasketøjet lugter..... Sådan er det bare på landet !!!!

Midt sprog i debatten ?.. Tjaa.. jeg har altid sagt tingende ligeud... det er det folk bedst forstår.

Jeg har også altid boet på landet, og kom hos et par bønder efter skoletid, for at tjene nogle håndører.... Jeg kender til gylle og ko lort !! Vi vedligeholder også lidt landbrugsmaskiner ( men nu gør bønderne gør det hele selv for at spare penge... Det er utroligt, hvad en bonde kan brænde ned med et svejseværk fra Harald Nyborg )

Der findes brådne kar allevegne... landbrug, industri, ol. og jeg kan kun have harme tilovers for det link du henviser til...... ligesom at jeg kun har harme tilovers for andre, som ikke har nogen moral, er svindler, snylter og snyder.

Jeg har arbejdet over det meste af verden, og kan kun give Jacob Rasmussen ret i at det ser værre ud ude i verden end i Danmark.

Men Søren....... Er det bønderne der er syndere ???? er det Industrien der er syndere ???... langt de flest benytter bare de love og regler som politikerne har vedtaget.... Hvis loven siger at man må kører gylle ud efter 1 feb. ( bare det ikke ryger i åen ) hvem er så synderen ???

Det skal jeg sige dig... Det er politikerne... det er forvaltningen...Problemet er at der ALTID går politik i alting!!

Jeg vil på det kraftigste anbefale at ALLE ser disse 4 dokumentarudsendelser er om Forureningens Historie på DR / bonanza

http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshis...

Her er der INGEN der gå fri, Alle har syndet.......... MEN de havde politisk opbagning. Men har vi lært noget ???

I ØVRIGT HANDLER DENNE TRÅD IKKE OM GYLLE -- Men om regeringen kan stjæle 50.000 ha fra bønderne og give til offentligheden...... Gu kan de ej. Danskere er ikke mentalt udrustet til " allemandsret" det har vi Danskere sku ikke format til.... desværre ( jeg bruger selv denne regel tit i Sverige )

jeg mener stadig at: kan man ikke lide lugten i bageriet.... så skrid ! ( eller op find en regel der får det til at lugte bedre )

Jesper

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten