menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Tre landmænd, der repræsenterer 40 lodsejere og godsejere, har sagsøgt Energinet for ulovligt at ekspropriere jord til Baltic Pipe.
Sagsøgerne mener, at gasledningen er ulovlig, både i forhold til grundlovens bestemmelser om almenvellets interesser og naturgasforsyningsloven.
»Vores hovedargument er, at der ikke er den fornødne hjemmel til de ekspropriationer, der er gennemført – og det skal der selvfølgelig være,« siger advokat Søren Nørgaard Sørensen fra HjulmandKaptain, der er sagsførende i forhold til søgsmålet mod den cirka 850 kilometer lange gasledning fra Norge over Danmark til Polen, til Ingeniøren.
Helt konkret handler tvisten typisk om et et 20 meter bredt bælte hen over f.eks. marker – bælter som underlægges en servitut, men hvor landmanden kan dyrke afgrøder, som før gasledningen blev lagt i jorden.
Sagsøgerne vil have afklaret, om der er tilstrækkeligt økonomiske fordele for Danmark til at gå så vidt som at ekspropriere privat ejendom:
»Energinet påstår, at de etablerer Baltic Pipe for at frigøre Polens afhængighed af Rusland, og at linjen indebærer økonomiske fordele for Danmark. Vi vil gerne have belyst ved domstolene, om disse fordele står mål med indgrebet i ejendomsrettens ukrænkelighed. Det har ikke været muligt for os at få løftet dynen over projektet ved aktindsigt, eller i øvrigt at få en redegørelse for, hvorfor gasledningen er nødvendig for Polen,« siger Søren Nørgaard Sørensen.
Læs også: Polen vil væk fra kul - men det kræver en omvej: »Vores vej fra sort til grøn går via gas«
Påstanden er ikke, understreger advokaten, at almenvellets interesser kun kan omfatte danske interesser:
»Vi anerkender, at staten kan have nogle EU-retlige interesser, som kan puttes ind i almenvellets interesser. Det ændrer bare ikke på, at der er nogle fundamentale ting der skal opfyldes. Man kan ikke bare skalte og valte med folks ukrænkelige ejendomsret, oven i købet uden ret stor offentlig bevågenhed.«
Sagsøgerne vil også have belyst, om alternativer til det landbaserede projekt er undersøgt godt nok:
»Man har slet ikke regnet på vandbaserede alternativer, til trods for at en anden gasledning, Nord Stream 2, udelukkende lægges i vandet. Hvordan kan det være, at det ene gasprojekts – Baltic Pipes – eneste sandhed er, at det skal ligge til lands og med et andet, nemlig Nord Stream, skal ligge til vands,« spørger han.
Energinet afviser påstandene i søgsmålet med at Baltic Pipe er en stor gevinst for Danmark.
»Gasrørledningen vil give milliardoverskud til samfundet, og gasforbrugerne vil få lavere tariffer. Den danske gasforsyningssikkerhed vil blive styrket, og Baltic Pipe kan både herhjemme og i Østeuropa bidrage til grøn omstilling af gassystemet og CO2-reduktioner. Der er forud lavet grundige juridiske analyser, der slår fast, at projektet er i almenvellets interesser, og gasrørledningen lægges efter de samme principper og retningslinjer, som altid har været brugt herhjemme. Jorden eksproprieres, ligesom det er sket i forbindelse med de mere end 1.000 kilometer gastransmissionsrør, Danmark har gravet ned siden begyndelsen af 1980’erne,« siger Annette Ikast, juridisk direktør i Energinet, ifølge en meddelelse.
Energinet opsummerer de fordele som organisationen ser således:
Det danske samfund får med gasrørledningen et overskud på to milliarder kroner. Der er store indtægter til Danmark, når gas transporteres fra Norge til Polen, og Baltic Pipe medfører, at de ca. 400.000 danske gasforbrugere fremover får en lavere gasregning.
Nye gasforbindelser til Norge og Polen vil give flere importmuligheder og forbedre danske forbrugeres gasforsyningssikkerhed i situationer med nedbrud i det nuværende gassystem.
Baltic Pipe kan både herhjemme og i Østeuropa bidrage til grøn omstilling af gassystemet og CO2-reduktioner. I Danmark vil en lavere gastarif gøre adgangsbarrieren til gassystemet lavere og dermed gøre det lettere for nye producenter af biogas at komme ind på markedet, så biogas kan erstatte fossil naturgas. I Polen kan norsk naturgas erstatte kul. Kul udleder ca. dobbelt så meget CO2 som naturgas. Polen er storforbruger af kul, men vil ikke, som det er i dag, udfase kul til fordel for større afhængighed af gasleverancer fra Rusland.
Polen udbygger allerede i dag vind og sol, men kan ikke gå direkte fra kul til vedvarende energi. Landet har brug for gas som en trædesten på rejsen mod et helt grønt energisystem for at sikre strøm og varme.
Energinet tilføjer, at både naturgasrørerne og alle andre danske gastransmissionsrør er gravet ned efter ekspropriation. Og sådan har det været, siden de første gasrør blev lagt i jorden i begyndelsen af 1980’erne.
Danmark har således over 1.000 km gastransmissionsrør, der efter bestemmelserne i naturgasforsyningsloven er lagt på netop denne måde, anfører statsselskabet.
De tre landmænd mener også, at når Baltic Pipe anlægges, er det ulovligt ikke at leve op til det det såkaldte ‘gæsteprincip’, som indebærer, at ledningsejeren – i det her tilfælde Energinet – til en hver tid skal flytte sine anlæg, hvis lodsejeren beder om det.
Energinet afviser dette med, at gæsteprincip ikke har været gældende for de over 1.000 km naturgas, der er gravet ned på tværs af Danmark. Det følger af en aftale, som de daværende landboforeninger og naturgasselskaber indgik i 1980.
Klima og energiminister Dan Jørgensen (S) meddelte for nylig, at projektet efter reglerne er godkendt af Energinets bestyrelse og af den daværende energi- forsynings- og klimaminister, og at Folketingets Energipolitiske udvalg løbende er blevet orienteret.
Men samtidig har ministeren meddelt, at han nu vil ændre loven med virkning fra 2020 for at sikre mere transparens omkring og parlamentarisk kontrol med de store milliardprojekter.
