Landmænd om gas-majs: Det skal kunne betale sig

Svaret kommer prompte, når Erling Christensen, formand for Leverandørforeningen Sønderjysk Biogas, bliver spurgt, hvordan han og 90 andre landmænd kan finde på at gå sammen med det tyske energiselskab E.on om at producere biogas af majs og gylle.

»Vi tager de former for biomasse ind, som har et økonomisk potentiale for os,« siger han.

Erling Christensen henviser til de store miljøgevinster ved at producere biogas af gylle. Det er blot ikke til at få anlæg, som kun kører på gylle, til at løbe rundt, fordi der er for meget vand i gyllen.

»Vi er nødt til at have et rentabelt anlæg. Vi kan ikke få folk til at investere, hvis det ikke er rentabelt, og samfundet ønsker ikke at betale yderligere til energiproduktion, som ikke er økonomisk rentabel,« siger han.

Erling Christensen forventer, at teknologien vil udvikle sig, så anlæggene kan håndtere en stadig højere gylleandel. Samtidig kan det være interessant at høste biomasse i for eksempel vådområder. Men den er ikke tilgængelig i dag.

»Der er masser af udvikling i biogas i de kommende år. Men vi har som udgangspunkt lavet vores beregninger ud fra majs. Vi ved, at teknologien virker, at der kan udvindes en masse gas af majs, og at vi kan skaffe majs,« understreger han.

Organisk affald ikke til at skaffe

Et andet af de kommende biogasanlæg, Djurs Bioenergi, havde oprindeligt planlagt at benytte organisk affald. De planer er nu droppet.

»Vi kan ikke basere det på organisk affald, for det kan man ikke skaffe, og anlægget hænger ikke sammen med husdyrgødning alene,« siger projektleder Carsten Wolff Hansen.

»Vi vil også gerne modtage græs fra engarealer. Men vi vil ikke binde os til at gøre det fra små arealer, hvor vi ikke kan få økonomien til at spille,« tilføjer han.

»Man skal se sådan et projekt i sin helhed. Vi skal levere opvarmning af 7.400 boliger (under Hornslet Fjernvarme, red.) og strømforsyning til 1.600 boliger. Det handler om landbrugsproduktion, klima, energi og miljø,« siger projektlederen. Han mener ikke, at 1.000 hektar (10 kvadratkilometer) majs på Djursland betyder det store i den sammenhæng.

Formanden for Djurs Bioenergi, Lars Jakobsen, understreger, at biogasanlægget var undervejs, også hvis energiforliget ikke havde forhøjet tilskuddet.

»Andelshaverne vil godt betale en smule for at få behandlet deres gylle,« vurderer han.

Der er dog også en anden væsentlig grund til, at landmænd investerer i biogas.

»Landmanden bliver energileverandør på lang sigt. Vi vil gerne have en bid af den kage,« siger Lars Jakobsen.