Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet

Zink og kobber kan bidrage til antibiotikaresistens, hvis metallerne ophober sig i naturen. Ikke desto mindre peger nye tal fra Fødevarestyrelsen på, at hver tiende stikprøve af grisenes foder i landbruget viser indhold af zink, der overskrider den EU-fastsatte grænseværdi.

I et enkelt tilfælde er overskridelsen endda i en størrelsesorden, der lyder på 67 gange over de tilladte 150 mg zink pr. kg foder for det mest grelle tilfælde, mens de to næsthøjeste lå på hhv. 20 og 18 gange over det tilladte. Dette får som konsekvens, at landmanden får en indskærpelse samt en bøde, hvis det sker igen, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen.

Landmænd blander selv

»Nogle landmænd blander selv zink i foderet som næringsstof, og det ser ud til, at nogle har svært ved doseringen - men de nævnte eksempler med meget høje indhold af foderzink kan ikke bare være et uheld,« siger han.

Læs også: Landmænd bruger resistensfremmende zink i stedet for antibiotika

Henrik Dammand Nielsen understreger, at zink også bruges veterinært mod diarré hos fravænnede grise, så et generelt stigende zinkforbrug i smågriseproduktionen kan ligge i stramninger af brugen af antibiotika til behandling af fravænningsdiarré hos smågrise.

Ingen krav om indberetning

Mængden af dyrlægeordineret zink er steget støt de senere år fra ca. 130 ton i 2004 til ca. 427 ton i 2014. Ca. det dobbelte, godt 800 ton, bliver brugt som almindelige næringsstoffer. Fødevarestyrelsen registrerer kun det løbende forbrug til veterinært brug, da der ikke er krav om indberetning af nærings-zink og -kobber.

»Det kan jo ikke udelukkes, at de høje konstaterede indhold af zink i foderet kan skyldes, at landmanden selv søger at håndtere diarré blandt grisene ved ekstra tildeling af zink, men her må det understreges, at det er ulovligt at overskride grænseværdien for zink i foder uden dyrlægeordination,« siger han.

Læs også: Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

Nogle kludderhoveder

I organisationen Landbrug & Fødevarer, er chefkonsulent på Videncenter for Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen enig i, at foderet skal blandes ordentligt, men at han også mener, at man skal se på svineavlernes gennemsnitlige forbrug.

»Nogle kan være nogle kludderhoveder til at blande, men inden for en besætning gør variationer ikke så meget, hvis gennemsnittet samlet set ligger under grænseværdierne,« siger han.

»Selvfølgelig skal landmændene rette ind og overholde lovgivningen. Det arbejder vi altid med. For det er heller ikke godt for produktionen at svinge meget. Men det er tåbeligt at tale om enkelte stikprøvers overskridelser, når det er gennemsnittet over tid, der betyder noget for miljøet,« siger han.

Hvad angår kobber, ser tallene knap så slemme ud. Her viser prøverne fra i år overskridelser i 3,6 procent af tilfældene hos landbrugene samt i 3,1 procent af prøverne fra fodervirksomheder. Grænseværdien for kobber ligger på 170 mg/kg foder til smågrise og 25 mg til slagtesvin.

Læs også: Fødevareeksperter: Regeringens MRSA-plan er for uambitiøs

Det er også særligt antallet af overskridelser i zinkforbruget, som har været støt stigende de seneste otte år, der bekymrer overlæge og professor ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.

Voldsomt miljøsvineri

»Man kan ikke løse antibiotikaresistensproblemet uden også at se på zink og kobber. Der er tale om miljøgifte, hvor langt størstedelen havner direkte på marken gennem gyllen. Det er miljøsvineri af en karakter, hvor man næsten tager sig til hovedet,« siger han.

»I takt med at man har strammet kravene til antibiotika, finder landbruget andre måder og bruger så tungmetaller i stedet. Det virker som om de slet ikke har forstået, at zink og kobber også medvirker til at lave antibiotikaresistens. Og for mig at se er det et område, der er endnu mere ureguleret end antibiotika,« siger Hans Jørn Kolmos.

Ministeren i samråd

Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen forklarer, at det naturligvis er vigtigt at tildele mindst muligt zink af hensyn til miljø- og resistensproblemer, men at dyrenes fysiologiske behov også skal opfyldes. Derfor er det vigtigt at få afklaret disse og dosere derefter, hvilket igangværende projekter i både Danmark og EU skal hjælpe med at afdække.

Forbruget og dermed de mulige øgede problemer ved ophobet zink i landbrugsjorden har hen over efteråret givet anledning til en lang række paragraf 20-spørgsmål fra politikere til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Samtidig har Miljø- og Fødevareudvalget kaldt ministeren i samråd efter jul for at diskutere forureningen af landbrugsjorden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingeniører er typisk intelligente mennesker. Kan de ikke finde på noget andet at spise end kød, som skaber forurening og resourcespild. :-)

(Disclaimer: Jeg kender flere ingeniører, der rent faktisk er vegatarer af blandt andet disse årsager.)

  • 11
  • 7

Jeg er fuldstændig enig. Det er skræmmende at mange af Danmarks bedste iværksættere og virksomhedsledere spildes på en branche som ikke fungerer. Prøv at tænke over hvilken forskel 10.000 nye produktive virksomheder kunne gøre for Danmark.

  • 5
  • 6

Undskyldningen med at skulle afklare dyrenes fysiologiske behov holder ikke: zink (og kobber) er spormetaller, dvs det fysiologiske behov er både velkendt og extremt lavt, sammenlignet med de mængder som doseres for at modvirke diarré. Overdoseringen ses af det forhold, at op til 95% af den doserede mængde kobber/zink passerer lige lukt gennem grisens mave-tarm system ud i staldmiljøet og videre ud i miljøet med udbringning af gylle - optagelsen af spormetaller er fysiologisk reguleret, så kun den fysiologisk nødvendige mængde optages. Foderdoseringen af de to metaller er alene begrundet i det forhold, at grisene i 'traditionelt' landbrug er produktionsenheder, der holdes under forhold som en gris aldrig ville kunne overleve. Produktionsenhederne overlever i kraft af de mangfoldige kemiske tiltag de udsættes for, herunder kobber- og zinkmængder i op til flere tusinde gange den fysiologisk nødvendige mængde. Heri ligger også svaret på hvad der kan gøres for at eliminere overdoseringen. Begge metaller er klassificeret som meget skadelige for miljøet - når gylle ved uheld havner i et vandløb og udrydder alt liv der, skyldes det kobber og zink. Jorden i mange danske landbrugsarealer er i dag mættet med kobber, så de anvendte vandopløselige metalsalte vil vandre med vandet (dræn) til vandmiljøer og grundvand. Og så fremkalder begge metaller samme antiotikaresistens hos mikroorganismer, som ses ved dosering af dyrene med antibiotika. Der ligger idag formentlig en meget stor pool af resistensgener i landbrugsjorden, som jordbakterier nemt vidergiver til patogene bakterier via plasmidudvdksling. Når resistensudvikling ses hos jordbakterier, er det logisk at undersøge, om tilsvarende ses hos mikroorganismer i staldmiljøet og i grisenes mave-tarmsystem - dette kunne jo være en forklaring på den dramatiske stigning i forekomsten af MRSA og andre multiresistente mikroorganismer hos svin. Mig bekendt har fødevareministeriet ikke ønsket at afklare denne oplagte teori - kobber/zink induceret resistensudvikling i mikroorganismer har været kendt i ministeriet de seneste 10 år, ligesom DMU (Danmarks Miljøundrrsøgelser) for omkring 10 år siden advarede om en snarlig kobbermætning af landbrugsjorden via gylleudbringning. Der ligger således potentielt både en omfattende miljøkatastrofe og en omfattende sundhedskatastrofe rundt om hjørnet. Hvis ministeriet gennem disse år direkte, såvel som indirekte gennem landbrugsrådgovningen, har misinformeret landbrugerne ved at lade stå til og give indtryk af at gældende praksis er OK, svarer det reelt til en kniv i ryggen: Landbruget risikerer at blive syndebuk, når omfanget af disse katastrofer bliver så tydelige, at de ikke kan fejes ind under et ministerielt gulvtæppe. Når forbrugerne for alvor forstår, at meget af svinekødet i supermarkedet er livsfarligt at omgås, når eksportmarkederne forstår at dansk svinekød er livsfarligt og ser at de kan få svinekød i nabolandet Sverige, som er frit for MRSA, så lider svineavlerne økonomiske tab. Hvis avlerne kan dokumentere, at de betids nok har afkrævet deres ministeruim reel og sandfærdig information og vejledning, kan der være basis for godtgørelse af de økonomiske tab og undgå nok en gang at lande som syndebuk. Hvis ministeren griber kompetent ind overfor sine embedsmænd og pålægger en slagkraftig og effektiv kurs og handlingsplan, kan ministeren ride den formentligt kommende storm af succesfuldt, og placere ansvaret der hvor det reelt hører hjemme. Ministeriets embedsmænd fik for nylig en alvorlig næse fra vistnok statstevisorerne (husker ikke om det var ombudsinstitionen eller revisorerne) for den manglende indsats overfor MRSA - hvad med den larmende passivitet overfor kobber og zink?

  • 19
  • 3

Det er helt hen i vejret, at antibiotika bliver benyttet som vækstfremmer. ¨Vi andre skal være alvorligt syge med lungebetændelse eller lign. før vi kan få en recept på antibiotika. Landmændende blander det lystigt i drikkevandet, så alle smågrisene (raske som syge) fyldes med skidtet. Det er da dømt til at gå galt...

  • 16
  • 3
  • siger landmandsdatteren Eva Kjær Hansen. Det er nemlig godt for konkurrenceevnen. Og bliver folk syge deraf, så er det heldigvis ikke mit bord. Det overlader jeg til sundhedsministeren; hun er også god til at skyde skylden på andre.
  • 23
  • 5

Det er ganske normal praksis med de voldsomme mængder af Cu og Zn, der hældes i foder til især smågrise og tildels fedesvin. Fordelene af denne praksis i en hårdt drevet svineproduktion er en kort produktionstid i staldene og mindre dødelighed for smågrisene, og dermed en mere økonomisk udnyttelse af produktionsapparet, alt fra søerne til investeringen i staldudstyret. Det specifikke foderforbrug er det derimod næsten umuligt at ændre. Foder har aldrig været billigere end nu, så det er ikke en vigtig økonomisk faktor at forbedre. Basis for de nuværende meget liberale regler for tilsætning af Zn og Cu til grise er summeret her: http://vsp.lf.dk/Viden/Foder/Naeringsstoff... .

Det er også kendt at 2-3 ugers længere fravænning af smågrise samt bedre staldhygiejne synes at kunne eliminere behovet for de enorme og abnorme metaltilsætninger til svinefoder. Jeg tør næsten ikke nævne økologisk landbrug af faren for rasende indlæg.

Det, der får mig til tasterne, er den i ING artiklen noget provokerende udtalelelse fra Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen: ”... men at dyrenes fysiologiske behov også skal opfyldes”. De normalt tilladte koncentrationer i smågrisefoder på 150 ppm Zn og 170 ppm Cu er imidlertid meget langt over hvad selv hurtigt voksende smågrise har behov for. Dyrlægeordineret tilsætning til smågrise kan endog være op til 2500 ppm i foderet!

De fysiologiske behov for hurtigtvoksende smågrise er rapporteret til ca. 50 ppm for Zn og ca. 7 ppm for Cu i foderet, se denne hollandske publikation: www.pdv.nl/downloads/PB3CuZn.pdf. Alt over disse koncentrationer i foderet må derfor være begrundet i andre faktorer som mindsket diarre, hurtigere tilvækst og lavere dødelighed. For fedesvin og søer er de fysiologiske behov meget lavere, hvilket også ses af at de tilladelige tilsætninger til fuldfoder til større svin er langt lavere (25 ppm for begge metaller). Tilbageholdelsen af metallerne i grisenes kroppe er ganske lav ved de store foderkoncentrationer, kun omkring kun 1-3 %, mens 97-99 % passerer lige igennem dyrene til gyllen. Igen et tegn på at de anvendte metalkoncentrationer i foderet til især smågrise er abnormt højt.

Sideeffekterne er desværre de store mængder af Zn og Cu, der udbringes på markerne, med resistensudvikling og uafvendelig ophobning af disse tungmetaller i jorderne til følge. Særlig bekymrende er forholdende for Cu, hvor de nuværende årlige tilførsler til danske jorder på små 2000 tons giver en årlig stigningsrate i jordkoncentrationerne på ca. 1,5 % (måske 8 % på arealer tilknyttet svineproduktionen!), mens stigningsraten, for en lignende årlig tilførsel, for Zn generelt er ca. 1/3 heraf. Selvom begge metaller er essentielle for dyr i passende doser, er Cu langt giftigere end Zn i miljøet.

Vi savner en korrekt og holdbar forklaring på nødvendigheden af disse store metalmængder, der passerer landbruget (svinene) i Danmark. Ulemperne og risiciene er simpelthen for store til at samfundet fortsat kan/skal acceptere den gældende praksis og lovgivning. Alternativerne er en anelse dyrere for den enkelte svineavler, men abnormt risikofyldt, og potentielt rasende dyrt for samfundet at rette op på.

I øvrigt helt enig med Michael Rasmussen ovenfor.

  • 21
  • 6

Mange mennesker mangler zink.

Så det forunderlige er, at et påstået højt zinkindhold i foderet til svinene ikke kommer frem til menneskekroppen.
Det er fantastisk.

Så måske er hele denne ballade om for højt zinkindhold i foderet bare bestilt arbejde fra Medicinalindustrien.

Jeg har skrevet denne her, der nok kommer ret tæt på problemstillingen:

  1. MRSA bakterier kan godt lide zink, og bliver stærkere af det. (resistente)
  2. Andre bakterier kan også godt lide zink og har det fint med et forøget zink indhold
  3. Andre levende skabninger kan også godt lide zink.
  4. Grise kan også godt lide ekstra zink og får et FORBEDRET IMMUNFORSVAR.
  5. Mennesker kan også godt lide et forøget zink indhold (vi mangler i dag zink i kroppen), og vil gerne have mere end der er i føden i dag.
  6. Altså alt og alle kan lide et forøget zink indhold i kosten, da det giver et forbedret liv..

  7. MEN MEDICINALINDUSTRIEN KAN IKKE LIDE ZINK DA DET GIVER ET FORMINDSKET SALG AF PRODUKTER.

  8. kort sagt: kroppe og organismer vil gerne have forøget zink indhold, men medicinal industrien vil have mindre for at kunne opnå et større salg af produkter.

Så måske er balladen om zink til grisene bare bestilt arbejde. JUST FOLLOW THE MONEY

  • 2
  • 8

Danmark har verdens formentlig største forurening med kobber fra landbrugsproduktionen.
Dette kobber må formodes at ophobes i fødevarer med større eksponering af befolkningen til følge.
Belastning / forgiftning med kobber kan påvirke immunforsvaret negativ.
Er der mon en sammenhæng, når tilsyneladende flere danske piger end udenlandske reagerer med bivirkninger efter HPV-vaccination, hvoraf nogle får konstateret autoimmune lidelser?

Befolkning undersøges, trods enorm eksponering, ikke med relevante testmetoder for kronisk belastning / forgiftning med kobber i det offentlige sundhedsvæsen.
Mens dyrlæger, biologer og agronomer normalt er vidende om, at der hos dyrene er omvendt proportionalitet, således, at lavt serumkobber, lavt kobber-indhold i urin kan være diagnostisk tegn på abnormt store lagrer af kobber i indre organer som f.eks. leveren, så tester f.eks. neurologer patienterne ud fra ikke-relevante biomarkører!
Dokumentation for min påstand:
http://www.danmodis.dk/sites/default/files...
side 24 PARAKLINISKE UNDERSØGELSER
Som led i udredningen af PS og differential diagnoser anbefales basis undersøgelse med EKG og biokemisk undersøgelse af blod som bør indeholde organmarkører, endokrin, hæmatologisk og inflamatorisk status.
Patienter med debut af PS før 40– 50 års alderen bør undersøges for Wilsons sygdom med bestemmelse af serumkobber, kobberudskillelsen i døgnurin samt se-coeruloplasmin og undersøgelse for Kayser Fleischer ring i cornea med spaltelampe hos øjenlæge.

De orthomolekylære læger (privatpraktiserende speciallæger med amerikansk efteruddannelse i test og behandling af kronisk tungmetalforgiftning) finder, at deres neurologiske danske patienter i udtalt grad får påvist kronisk belastning / forgiftning med kobber.
Ved samtale med Dr. David Quig, USA, supervisor ved Doctors Data og nok blandt dem i verden, som tolker flest tests for kronisk tungmetalforgiftning (kelerings-test), udtaler denne, at kronisk belastning / forgiftning med kobber synes at være et specifikt dansk problem, men kan også ses hos patienter, som overspiser mineral-piler / multi-vitamin-mineral-piller.

At vores danske miljø må formodes at være temmelig forurenet med kobber ses også af, at der er skudt rådyr med et indhold på 200 mg kobber pr. kg lever vådvægt, hvilket tyder på en alvorlig (lokal) forurening med kobber. Endog er der private jægere, som har indsendt prøver af rådyr-levere til godkendt laboratorium, hvor der er fundet langt højere niveauer.
Jeg har beregnet, at et gennemsnit indhold af kobberindholdet i rådyrlever af ældre tyske undersøgelser ligger på ca. 11 mg, hvilket er et nærmeste, som jeg kan komme til ”et normalt niveau”.

Men Landbruget forstår sig på lobbyisme og har i årtiet fået skubbet problematikken med deres årtier lange og kolossale kobberforurening (over 2000 tons kobbersulfat årligt) ind under gulvtæppet!

  • 6
  • 3

Kobber og Zink er antagonister.
Dette betyder i den praktiske verden, at når man belaster grisene med kobber, må man også øge foderets indhold af zink for at dyrene ikke skal få zink-mangel.
Derfor dette enorme forbrug af zink til svineproduktionen, som følge af en kollossal belastning med kobber, hvilket Jens Christian Tjell beskriver ganske godt (tak for det).

For mennesker gælder det, at kobber / zink forholdet skal ligge omkring 1 / 7.

  • 4
  • 2

Det var dog en dejlig præcis formulering. Fortsæt med det når du diskuterer.
Jeg hader når folk blot hælder vand ud af ørerne.
Venlig hilsen

Og jeg ser der er et problem med den megen kobber og zink, ud over et almindelig nævenyttig kværulanteri over for "udkantsdanmark"

  • 1
  • 4

Der er ufatteligt meget dokumentation om hvad som helst.

Dem der har de største økonomiske ressourcer kan dokumenterer mest. Man har folk til den slags.
Men hvis du vil forstå noget seriøst i denne verden om hvad der foregår, er du nødt til at lede efter den SKJULTE DAGSORDEN.

Det jeg kan se er, at brugen af zink og kobber direkte konkurrerer med medicinalindustriens salg af antibiotika. Og den omtalte resistens er jo bare, at medicinalindustriens antibiotika ikke virker. Og altså ikke bliver solgt, -sørgeligt.
Men det er jo principielt er fuldstændigt ligegyldigt, hvis der er andre metoder der kan hjælpe den syge organisme (f.eks. zink)

En anden ting er at medicinalindustrien givet gerne vil have så lidt zink ud i miljøet og videre til mennesker, fordi mangel på zink giver et nedsat immunsysten. Og så har man jo mulighed for at afsætte tusindvis forskellige slags kostbar medicin. DEN SKJULTE DAGSORDEN.

http://nordic-patent.dk/kosttilskud-til-be...
http://ing.dk/artikel/landmand-og-dyrlaege...

De 2 nethenvisninger rejser spørgsmålet om som hvilke kemiske forbindelser de store mængder zink er tilført. Er de overhovedet rimeligt biologisk aktive.
Eller er det bare store og billige mængder zink med en lav biologisk effektivitet ?

Ovenstående link antyder at det måske kunne gøres meget bedre.

  • 2
  • 3

Jeg skal ikke kunne udtale mig om det der er skrevet omkring miljøfarerne ved Zink og Kobber, men der vil som Rolapp også er inde på kunne hentes en hel del ved i det mindste at skifte til en mere biologisk aktiv form for zink og kobber tilskud. Det vil i hvert fald kunne mindske spildet gennem gyllen.

Det er velkendt, at oxider optages temmeligt dårligt. Det gælder magnesium-, calcium-, zink-oxider og sikkert også andre. Gluconater som der også skrives om i én af linksene, er den binding som optages bedst. Men det er dyrere. Tilgengæld behøver man så ikke lige så meget for at få den samme effekt og spildet er som sagt meget lavere.

  • 1
  • 0

Jeg er ikke biolog, men jeg synes der er en ret nærliggende forklaring.
Og jeg har skrevet den under JUST FOLLOW THE MONEY.

Altså at ALLE organismer har brug for zink i deres immunforsvar, og altså også MRSA bakterierne. Og netop fordi vi oplever mekanismen på den måde viser, at vi nok generelt kører på nogle minimumsværdier for zink i vores almindelige dagligdag. Både dyr og mennesker og bakterier.

Zink er en af grundstenene i levende organismers immunforsvar.

  • 2
  • 1

Vi taler om MRSA bakterierne.
Problemet er at zinktilskud til svinene gør, at antibiotika ikke mere hjælper på at slå MRSA bakterierne ihjel. Bakterierne er blevet resistente over for antibiotika. Antibiotika er uden virkning.
"MRSA bakteriernes IMMUNFORSVAR er blevet stærkere af zinken"

Og hele debatten om MRSA problematikken er jo simpelthen, at zinktilskud nedsætter antibiotikas evne til at slå MRSA bakterierne ihjel. "Derfor må vi ikke give zink"

For Zink er en af grundstenene i "alle" levende organismers immunforsvar. Også de væmmelige MRSA bakterier.

  • 1
  • 3