Landingsmodul smadrede mod Mars med 540 kilometer i timen

En fejl i Schiaparellis bevægelsessensor-modul IMU (Inertial Measuring Unit) er efter meget at dømme årsagen til, at landingsmodulet ligger spredt ud over Mars som vragrester.

Det meddeler Europas rumagentur ESA i en orientering ovenpå den mislykkede landing sidste måned.

»Dette er fortsat en meget midlertidig konklusion af vores tekniske undersøgelser,« siger David Parker, ESA’s direktør for bemandet rumfart.

Læs også: Mars-missionerne står i kø – se dem her

»Vi har det fulde billede i begyndelsen af 2017 i form af en uafhængig havari-undersøgelse, som er ved at blive sat i værk. Men vi har allerede lært meget af Schiaparelli, hvilket bidrager til vores anden ExoMars-mission udviklet i samarbejde med vores internationale partnere med opsendelse i 2020,« siger David Parker.

Landingsmodulet skulle have landet på den orangerøde planet den 19. oktober, men 50 sekunder før forventet landingstid mistede ESA radiokontakten. Schiaparelli nåede dog at transmittere 600 megabyte data tilbage sin rumsonde, før radiokontakten forsvandt. Her viser midlertidige analyser, at den seks minutter lange landing begyndte helt efter bogen.

Schiaparelli brød igennem Mars’ atmosfære, men 4 minutter og 41 sekunder inde i landingssekvensen gik noget galt. Landingsmodulets varmeskjold og faldskærm blev udløst før tid.

Læs også: Rumfart er en milliardindustri i Danmark

Raketmotorerne - designet til at decelerere modulet i 30 sekunder - var kun i brug i omkring tre sekunder, før de slukkede. Schiaparelli nåede endda også at aktivere sine måleinstrumenter klar til at måle Mars’ vejr og elektriske felter, men nåede ikke at sende data tilbage.

Alt sammen formentlig på grund af en fejl i bevægelsessensor-modulet IMU.

IMU'en forledte resten af computersystemet i landingsmodulet til at igangsætte landingsprocessen ud fra den tro, at Schiaparelli befandt sig få meter fra overfladen, mens det i virkeligheden var omkring 3,7 kilometer oppe i luften.

Resultatet blev, at landingsmodulet oplevede et frit fald fra den højde og endte med at smadre mod Mars med en hastighed på omkring 540 kilometer i timen.

Positivt spin omgærder havari

Tidspunktet for ESA’s orientering er formentlig ingenlunde tilfældig. Det samme gælder ESA's forsøg på at sætte en tyk streg under de mange erfaringer, man mener at have lært af havariet - i øvrigt den anden fejlslagne landing på Mars foretaget af ESA.

Det europæiske rumfartsagentur mangler nemlig fortsat cirka 2,2 milliarder kroner til sin næste Mars-mission. Det beløb håber ESA på at sikre i begyndelsen af december under et møde med en række EU-ministre.

Læs også: MarsOne er vigtig – men Elon Musk kommer (måske) først

ESA’s Mars-mission i år har kostet over 12 milliarder kroner. Det videnskabelige hovedformål med missionen var at få rumsonden Trace Gas Orbiter i kredsløb for at indsamle viden om indholdet af bl.a. methan, vanddamp, nitrogenoxider og acetylen i den tynde atmosfære ved Mars.

Fordi Trace Gas Orbiter er kommet i kredsløb, har ESA hidtil omtalt missionen som noget nær en fuldstændig succes.

Vigtigt dansk bidrag

Danske Terma har i øvrigt også haft en vigtig finger med i landingen af Schiaparelli, hvis landing også var fuldstændig afhængig af en boks på 5,5 kg, leveret af det danske firma.

»Det bliver med nerverne uden på tøjet. Hvis vores boks ikke virker, bliver der ingen succesrig landing,« fortalte Kim Plauborg, afdelingschef for rumelektronik i Terma til ing.dk dagen før ESA’s planlagte landing på Mars.

Læs også: ESA: Er der liv på Mars, så finder vi det

Boksen, han taler om, er den såkaldte RTPU (Remote Terminal and Power Unit), som er en strømforsyning kombineret med styre- og sensorelektronik, der udfører alle de relevante målinger under landingsprocessen.

Termas enhed vil være spækket med elektronik og veje 5,5 kg. Illustration: Terma

Enheden sidder i bunden af selve landeren på en flad, tallerkenformet plade og indeholder den elektronik, som er med til at styre hele landingssekvensen.

Ing.dk forsøgte uden held at få en kommentar fra Terma i dagene efter den fejlbehæftede landing. Til andre medier har det jyske elektronikfirma kommenteret forløbet. Her forlyder det, at miseren ikke knytter sig til firmaets Remote Terminal and Power Unit.