Landdistrikter løber med bredbåndsmillioner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landdistrikter løber med bredbåndsmillioner

Illustration: Bredbaand.dk

91 bredbåndsprojekter i 39 kommuner skal give hurtigere bredbånd til 4.602 adresser og får nu 110 mio. kr. fra bredbåndspuljen. Det skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Energistyrelsen modtog 137 ansøgninger om tilskud til ca. 6.000 adresser, og der blev i alt ansøgt om tilskud for ca. 150 mio. kr.

Det er især sjællændere og midtjyder, der får gavn af støttekronerne, viser den geografiske fordeling af bredbåndspuljen. De 4.602 adresser, der har fået støtte, er fordelt på 4.521 i landzone, 15 i byzone og 66 i sommerhusområder.

»Et Danmark i balance er en vigtig prioritet for regeringen. Derfor målrettede vi i sommer puljen mere mod tyndt befolkede områder, og det ser klart ud til at have virket. Over 98 pct. af adresserne ligger nu i landzone. Det gør mig rigtig glad, at det især er borgere, hvor der er langt mellem husene, som vil modtage penge fra bredbåndspuljen,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.

Den midlertidige bredbåndspulje blev tidligere i år forlænget som en del af Teleforliget. I samme omgang blev politikerne enige om at indskærpe, hvor puljen bør benyttes. Der er derfor flere tiltag, der skal afholde by-adresser fra at modtage tilskud, og det ser nu ud til at virke efter hensigten.

Blandt andet kan byzoneadresser i bykommuner ikke længere søge om tilskud til bredbånd, ligesom der fremover gives ekstra point til ansøgere i landzoner i land- og yderkommuner.

Læs også: Alle partier bag nyt teleforlig: Mere bredbåndspulje og røffel til kommuner

Blandet modtagelse

»Nogle er glade, fordi de har fået tildelt midler. Vi glæder os på deres vegne. Det er positivt at udbygningen fremmes mange steder. Andre er skuffede, fordi de ikke får støtte. Vi opmuntrer dem og opfordrer dem til at blive ved med at mobilisere sig. Er der nok efterspørgsel – så kommer der også et selskab og tilbyder en løsning. Og enkelte bliver også frustrerede. Vi har i Teleindustrien allerede modtaget flere henvendelser fra mindre udbydere af trådløs bredbånd, som oplever, at der tildeles statsstøtte til udrulning af bredbånd i områder, hvor de enten allerede har et udbud eller har planlagt et udbud af trådløs bredbånd,« skriver Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, som en reaktion på uddeling af bredbåndspuljen.

Han understreger, at teleudbyderne til tider har svært at forstå præmisserne for uddeling af midler fra bredbåndspuljen.

»Det er vanskeligt at gennemskue præcist, hvad årsagerne er. Er det efter myndighedernes opfattelse indberettet data for sent? Er dokumentationen for dækningen god nok? Er der sikkerhed for de planlagte udbygninger og investeringer? Faktum er, at uddelingen af bredbåndsmidlerne også har en bagside, og hvis uddelingen af støtte ikke rammer med nålestikagtig præcision de steder, hvor markedets aktører ikke har aktiviteter, så er puljen også med til at fortrænge investeringer, skævvride markedet og fratage de små udbydere af trådløs bredbånd incitamenter til at blive ved med at udbygge nettene og tilbyde dækning til kunderne,« skriver Jakob Willer.

En af de virksomheder, der langtfra er tilfreds, er den jyske internetudbyder Skywire.

»Energistyrelsen og energiminister Lars Chr. Lilleholts #bredbåndspulje får desværre store økonomiske konsekvenser for Skywire. Konkret betyder det at vi ikke længere kan udvide og udbygge vores lynhurtige bredbåndsnet ude hvor de store ikke vil levere. Lars Chr. Lilleholt giver 27 adresser på Langeland og 55 adresser ved Randers offentligt tilskud. Derudover adresser på Østfyn og ved Hobro. Det er et områder, hvor vi dækker og er igang med yderligere udrulning. Støtten er direkte i strid med EU lovgivningen og ministeren bryder loven, da der ikke må gives offentlige støtte under de betingelser.Konsekvensen er at vi er nødsaget til at skifte fokus. Vi kan ikke bære de økonomiske udfordringer statsstøtten giver os. Vi sætter hermed alt yderligere udrulning i bero med trådløst dækning,« skriver Skywire på Facebook.

Det gennemsnitlige tilskud er 23.593 kr. pr. adresse.

Læs også: Lejre Kommune opgiver hurtigere internet- og mobildækning

Sjælland får boost

Region Sjælland har historisk set haft den dårligste dækning med hurtigt bredbånd (100/30 Mbit/s). Dækningen lå i 2017 på 79 pct. mod f.eks. 94 pct. i Region Syddanmark, for 100/30 Mbit/s. I år er der kommet mange ansøgninger fra projekter i Region Sjælland, som har fået tilsvarende mange tilsagn om støtte, og dermed bliver der rettet lidt op på skævvridningen mellem regionerne.

»Rundt om i landet har der været bredbåndshuller, og derfor glæder det mig også, at især sjællænderne har søgt midler. Det er her, at udbredelsen af hurtigt bredbånd er dårligst. Så man kan virkelig sige, at bredbåndspuljen kommer til at gøre gavn, hvor der er brug for den,« siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Læs også: Danmarkskort: Her halter internetforbindelsen

Det er ikke kun politikerne, der har haft det store checkhæfte fremme for at styrke internetforbindelserne på Sjælland og i Jylland. Energiselskaberne Seas-NVE og NRGI annoncerede tidligere i år at de vil investere 4,6 milliarder kroner i nye fiberkabler, der skal give andelshavere på Sjælland, Lolland, Falster og Østjylland 1Gbit/s internetadgang inden udgangen af 2023.

Læs også: Energiselskaber poster knap 5 mia. i fibernet på Sjælland og Østjylland

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Lemvig kommune har de fået tildelt en hel del penge fra Bredbåndspuljen.

Det sjove er at i hvert fald ét af de områder, som nu får millioner af staten til fiberbredbånd, det er allerede omfattet af licensvilkårene for 1800 MHz auktionen.

Dvs. udover at få millioner af kroner i støtte til udrulning af fiberbredbånd, så skal et mobilselskab også bruge millioner af kroner på at sikre en downloadhastighed på minimum 30 Mbit/s via mobilt bredbånd i selv samme område.

Jo, I Lemvig får de i pose og sæk....

  • 3
  • 10

Rønnebærene er sure...

Havde teleselskaberne lettet røven og sørget for ordenlig dækning = over alt så var der jo ikke grund til fiber.. eller hvordan er det lige med mobil data? .. delt ressource modsat fiber?
Og den der med det ikke kan lade sig gøre at lave 100% dækning er kun pga at teleselskaberne er for grådige/nærrige det er ikke et teknisk problem. Hvis de mener det så invitere nogle finner her ned og lad dem vise hvordan man laver mobil dækning ( pt. 4G) over alt selv i MEGET tyndt befolkede områder .

  • 5
  • 3

Rønnebærene er sure...

Havde teleselskaberne lettet røven og sørget for ordenlig dækning = over alt så var der jo ikke grund til fiber.. eller hvordan er det lige med mobil data? .. delt ressource modsat fiber?
Og den der med det ikke kan lade sig gøre at lave 100% dækning er kun pga at teleselskaberne er for grådige/nærrige det er ikke et teknisk problem. Hvis de mener det så invitere nogle finner her ned og lad dem vise hvordan man laver mobil dækning ( pt. 4G) over alt selv i MEGET tyndt befolkede områder .

Det er interessant, at du formulerer det på den måde, så det er NETOP situationen i Lemvig kommune.

Èt af de projekterne, #97-18 Gudum Bredbånd Syd , består af 48 adresser, som hver får 10.765 kroner i tilskud.

Det selv samme område er i store træk omfattet 1800 MHz licenskravet. Der er i forvejen ganske god mobildækning fra både TDC og TT-netværket i området, så det er ikke selve dækningen den er galt med - det er kapaciteten. Og jf. 1800 MHz licensen skal hele området altså dækkes med lynhurtig mobilt bredbånd med mindst 30 Mbit/s download.

Man kan sagtens levere hurtig bredbånd til 48 adresser med 4G/5G mobilt bredbånd. Det er fuldt ud realistisk, at levere 100 Mbit/s til samtlige adresser fra den mobilmast, der er stillet op pga. 1800 MHz licenskravet. Det kræver blot en opgradering til MU-MIMO på masten.

Jeg er sådan set ligeglad, men måske staten lige skulle tænke sig lidt om, før den stiller krav til mobilselskaberne. Et eller andet sted, så er det spild af penge, at sikre lynhurtig mobilt bredbånd i et område, der også får statstilbud til fiber... Eller også skulle staten tænke sig om, og lade være med at smide skattekroner efter fiber til områder med god mobildækning...

  • 0
  • 9

Og jf. 1800 MHz licensen skal hele området altså dækkes med lynhurtig mobilt bredbånd med mindst 30 Mbit/s download.

Jeg må hellere lige skære den ud i pap. Jf. 1800 Mhz licensvikårene så skal der sikres 30 Mbit/s downloadhastighed. Dvs.hvis flere husstande som benytter kapaciteten på den omtalte mobilmast, så er teleselskabet forpligtet til at øge kapaciteten.
I praksis vil hastigheden være langt over 30 Mbit/s for at teleselskabet kan indfri sine forpligtelser.

Så et teleselskab har altså brug et sted mellem 1-1,5 millioner kroner på at opfylde et kapacitetskrav, og den investering ødelægger staten ved at spendere en halv millioner på fiber, som i praksis gør kravet til mobilselskabet ligegyldigt, men mobilselskabet er stadigvæk nød til at foretage den store investering + løbende udgifter.

  • 0
  • 8

Hos os (Skywire.dk) og bla. Randers Kommune, Mariagerfjord Kommune, Langeland Kommune og Svendborg Kommune får #bredbåndspuljen og tilskud til projekter i de områder en helt anden konsekvens.

F.eks. så får 27 adresser på Langeland bredbånd fra SEF.dk. Til gengæld er Skywire.dk så nødsaget til at sætte alt yderlige udrulning på øen i bero. Konkret betyder det at over 200 adresser på Nordlangeland så >IKKE< får bredbånd.

Jf. tjekditnet.dk/nøgletal (Det er så tal for 2017, da Energistyrelsen ikke har fået opdateret med 2018 tal) dækker skywire.dk over 46% af adresserne på Langeland med lynhurtigt bredbånd.
Reelt er tallet i 2018 nærmere de 60-70%. Resten må så undvære.

  • 3
  • 1

Hvis det er så realistisk og enkelt at levere 100 Mbit/s og ikke bare på den mast men på ALLE master så de dækker 100% hvorfor har teleselskaberne så ikke gjort det? når det nu er så enkelt... Fordi de er grådige og har bildt politikerne ind at de ikke har kunne ( for at spare penge) Så er der lige den der med TDC, TT og andre netværk.. som bruger er jeg totalt kold bag i hvem der ejer nettet det skal bare virke over alt så på den baggrund burde der kun være ET mobilt netværk i DK det andet giver kun bøvl for brugerne, hvad habitsættene får ud af det rager mig, de burde måske finde noget mere nyttigt at give sig til så.
Hvis et selvskab ikke kan/vil drive foretring under de vilkår der nu en gang er så står det dem frit for at lukke eller udvikle sig. .at tude som en fornærmet voksen høre ikke til. Så når nu teleselskaberne har mere travlt med at sætte priser og gebyer op istedet for at levere varen til kunderne ja så sker ting som her.

  • 1
  • 1

Hvis det er så realistisk og enkelt at levere 100 Mbit/s og ikke bare på den mast men på ALLE master så de dækker 100% hvorfor har teleselskaberne så ikke gjort det? når det nu er så enkelt...

Det korte svar er, at det nok skal komme. Man kan ikke dække 100% af landet, men stort set alle steder udenfor skovområder.

Det handler selvfølgelig om penge, men også om teknologi og frekvenser.

Både TDC og TT-netværket kan faktiske levere hastigheder på omkring 100 Mbit/s i store dele af landet allerede i dag, såfremt man bruge en retningsbestemt antenne på taget. Og når 5G NR bliver rullet ud på 700/900 MHz, så vil der kunne leveres 100 Mbit/s til stort set hele landet.

Hvis et selvskab ikke kan/vil drive foretring under de vilkår der nu en gang er så står det dem frit for at lukke eller udvikle sig. .at tude som en fornærmet voksen høre ikke til. Så når nu teleselskaberne har mere travlt med at sætte priser og gebyer op istedet for at levere varen til kunderne ja så sker ting som her.

Et teleselskab vil selvføglelig gerne drive forretning, sålænge man kender rammevilkårnene, og lige netop delen med statstilskud er med til at gøre rammerne usikre. For når et teleselskab bruger en halv milliard kroner på en licens, for forventer teleselskabet, at der ikke bliver rokket alt for meget med vilkårene.

Problemet med det konkrete eksempel, jeg har beskrevet, er, at eksemplet viser, at rammevilkårnene ændrer sig, og dermed ændres vilkårene for licensen.
Teleselskabet trorede at de måske kunne få dækket driftsomkostningerne ved den mobilmast de skal sætte op i området, men det kan de nu skyde en hvid pil efter, da kunderne i stedet for bruger deres penge på et fiber-abonnement.
Dvs. en nulforretning pludselig bliver et sort hul i jorden. Det ændret vilkårene for licensen markant.

Den slags er MEGET SKIDT, når regnedrengene hos teleselskaberne skal bestemme, om det er i Danmark, Sverige eller Asien, hvor de skal investere flere penge. Dermed rammer det også dig og mig på længere sigt.

I Skywires eksempel er det en masse husstande på Langeland, som nu ikke kommer med på bredbåndsvognen til stor skade for hele området.

  • 2
  • 0

Et eller andet sted, så er det spild af penge, at sikre lynhurtig mobilt bredbånd i et område, der også får statstilbud til fiber... Eller også skulle staten tænke sig om, og lade være med at smide skattekroner efter fiber til områder med god mobildækning...

Ja, for er tale på mobilen et problem f.eks. indendøre, så kan kunden benytte sig af WiFi calling og deres Internetforbindelse.

Så det er helt sort det man har gang i, og det må være ambivalent for kommunerne at skulle ansøge om bredbåndspuljen til et område, vel vidende at en udbyder så ikke vil udrulle i et større område med endnu flere adresser. 27 minus 200 giver altså et negativt resultat...

  • 3
  • 1

umiddelbart kan man ikke sammenligne mobilt internet og fiber direkte... og slet ikke hvis man udelukkense fokuserer på downloadhastiheden...

På fiber køber man en hastighed (20/20 Mbit/s, 100/100 Mbit/s, 500/500 Mbit/s)... Det er så ubegrænset hvor meget man har lyst til at hente eller sende...

På mobilt bredbånd køber man en datamængde (10 GB data, 200 GB data, 500 GB data (ubegrænset data har en gentlemansbegrænsning på 1000 GB)... Hvor imod hastigheden er fastsat indtil grænsen nås hvorefter hastigheden sættes meget ned...

  • 1
  • 0

Fantastisk at vi får hævet standarden rundt om i landet.

Langs Øresund fra Helsingør til Skodsborg er forbindelsen med danske sendemaster fra TDC/Telenor elendig. Kan nogen forklare hvorfor? Man hopper jo ofte automatisk over på svenske telemaster, når man kører langs Øresund !

Man skulle tro, at betalingsevnen var god, men måske teleselskaberne har opgivet området pga. høj frekvens i RKI... , men det er vel næppe forklaringen...

  • 1
  • 1

Fantastisk at vi får hævet standarden rundt om i landet.

Langs Øresund fra Helsingør til Skodsborg er forbindelsen med danske sendemaster fra TDC/Telenor elendig. Kan nogen forklare hvorfor? Man hopper jo ofte automatisk over på svenske telemaster, når man kører langs Øresund !

Man skulle tro, at betalingsevnen var god, men måske teleselskaberne har opgivet området pga. høj frekvens i RKI... , men det er vel næppe forklaringen...

Som det gamle ordsprog siger "Man ligger som man har redt".

Der er mange eksempler på problemstilingen i Nordsjælland, men desværre er det næsten al tid udfordringerne med kommunerne, som giver dårlig mobildækning i Nordsjælland.
Læs f.eks. denne artikel:https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/tele/art...

Desværre er det ikke et enestående tilfælde. Kommunernes ublu lejepriser samt afvisning af tilladelse til opsætning af nye mobilmaster er en reel udfordring i Nordsjælland.

I den anden ende af landet går man helt anderledes til sagen (bag paywall): https://www.aoh.dk/artikel/mobilmaster-bli...

Opsummeringen af artiklen er, at Herning kommune har sat lejeprisen ned, og det har f.eks. været medvirkende til, at en lille Flække som Vind nu har fået opsat en ny stor mobilmast, som giver markant bedre indendørs mobildækning i den lille landsby: http://vindsiden.dk/sket-i-vind/2018/10/mo...

Det skal dog også nævnes, at Herning kommune i samarbejde med Holstebro, Skive, Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommune har lavet et fælles udbud af telefoni udenom SKI, hvor kravet til teleselskaberne var bedre mobildækning. Det udbud har givet markant bedre mobildækning til mange vestjyder.

"Man ligger som man har redt".

  • 1
  • 1