Landdistrikter til hovedstaden: Hold fingrene fra vores bredbåndsstøtte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landdistrikter til hovedstaden: Hold fingrene fra vores bredbåndsstøtte

Illustration: Energistyrelsen / Screendump

Hovedstadsområdet løb sidste år med over 15 mio. kr. fra den statslige bredbåndspulje, der ellers var tænkt som en hjælp til tyndtbefolkede landområder, hvor bredbånd bliver urealistisk dyrt uden tilskud.

Det viste en gennemgang af bredbåndspuljens uddelinger i 2016, som Ingeniøren foretog i sidste uge. Ingeniørens tal har nu fået Landdistrikternes Fællesråd til at beklage sig over fordelingen til den ansvarlige minister.

Illustration: Nanna Skytte

Læs også: Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

»Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner, og et projekt i København får over tre millioner kroner, mens mange landdistrikter har fået et nej til at få støtte. Det giver ikke mening,« siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Rådet påpeger videre i pressemeddelelsen, at de tidligere har foreslået geografiske begrænsninger på, hvem der kan søge den statslige bedbåndspulje.

Puljen indeholdt fra start 200 mio. kr. og betragtes som en forsøgsordning, der løber over fire år. i 2016 uddelte puljen 80 mio. kr., mens den de følgende tre år vil uddele 40 mio. kr. om året. Alle, der lever op til puljens kriterier kan søge om pengene, som bliver uddelt til de projekter, der ifølge puljens pointsystem gør sig mest fortjent til tilskuddet.

Læs også: Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse

Også Enhedslisten og Dansk Folkeparti har tidligere fremhævet en geografisk sortering af adresserne som en mulighed for at mindske de i alt 300.000 adresser, der er berettigede til støtte fra puljen.

»Jeg har hele tiden troet, at intentionen var at skabe infrastruktur i tyndtbefolkede områder. Det er grotesk at se, hvor mange områder i for eksempel København, der holder sig inden for retningslinjerne for bredbåndspuljen. Der må være nogle definitioner, der er gået galt,« sagde Enhedslistens teleordfører, Søren Egge Rasmussen eksempelvis i sidste uge til Ingeniøren.

Landdistrikternes Fællesråd påpeger, at de har kontaktet den ansvarlige minister Lars Christian Lilleholt (V) og appelleret til, at kriterierne i puljen justeres.

Læs også: Bredbåndspulje giver 22.000 kr. i tilskud pr. adresse

Dansk Folkepartis ordfører på området, Jan Rytkjær Callesen, oplyste i sidste uge, at energi-, forsynings- og klimaministeren har lovet ham, at kriterierne kan genforhandles inden puljen skal uddeles i 2018. 2017-runden er det imidlertid for sent at ændre på.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For god ordens skyld bør det nævnes, at Region Hovedstaden inkluderer bl.a. Frederikssund, Halsnæs og Gribskov kommuner, som ikke kun er velhaversommerhuse. Her står "bredbånds"valget typisk mellem TDC ADSL og ingenting.

  • 9
  • 0

Jeg forstår heller ikke kritikken. Så længe man overholder de 5 kriterier så mener jeg ikke der skal diskrimineres yderligere. Dårligt bredbånd er dårligt bredbånd uanset hvor det ligger.

Der er efter min opfattelse meget stor forskel på de muligheder man bliver tilbudt i Storkøbenhavns området.

Men opfattelsen udefra er altid at københavn har fiber over det hele.

Jeg bor i københavns kommune og kan kun vælge ADSL eller 4G/LTE ingen mulighed for Coax eller fiber her....

Min ADSL er p.t. 50/12 hvilket er maximale mulige hastighed udbyderne p.t. vil give mig. ikke noget at direkte klage over. Men heller ikke noget at prale af.

Mvh
Morten

  • 9
  • 3

Mit indtryk er at kritikken går på at der nok bedre er råd til at finansiere bedre bredbånd på anden vis i hovedstadsområdet end der er ude i de små samfund ude på landet hvor økonomien godt kan være lidt anstrengt fordi alle velbetalte job forlængst er flyttet væk.

  • 11
  • 3

Tror ikke der er mange borgere i det såkaldte "udkants Danmark" der ville finde sig i serviceniveauet i Fredensborg: Ingen hal, intet musikhus, intet svømme stadion (ensiges en hal af en hvilken som helst størrelse), ingen ungdomsuddannelser (overhovedet) - og så kan jeg max få 10 MB (i realiteten 8) fra TDC - slut prut. Men så går en pæn del af min skat også de stakkels kommuner i provinsen....

  • 7
  • 11

Fejlen i bredbåndspuljen ligge vel i to punkter:

Den kommer til at favoriserer nogle projekter der ville kunne laves uden støtte.
Den begrænser hvilket løsninger der anvendes.

  • 6
  • 0

I forbindelse med tilskud til bredbånd vil jeg gerne gøre opmærksom på muligheden for mobilt bredbånd.

Vi havde tidligere kun mulighed for langsomt internet via kobbertråd (10/1) og besluttede derfor at afprøve mobilt internet.
Vi bor knap 1 kilometer fra en mobilmast og holder en hastighed på omkring 50/50, så vi er godt tilfredse med den løsning.

Der er nu mulighed for at koble os på Stofanet, men vi har ikke tænkt at benytte denne mulighed.

Vores mobile internet gør det muligt at tage det mobile bredbåndsmodem med, hvilket vi har benyttet af på en lang række campingpladser i Danmark.

Jeg er overbevist om at denne løsning med fordel kan benyttes i stort set alle områder i Danmark med god mobildækning, specielt i byområder.
Dermed er der altså ikke behov for tilskud til fiberkabler i disse områder.

  • 5
  • 1

jo jo hvis de så lige fik samme løn som by folket så var der måske nogen penge at bruge eller de ikke skal bruge dem på bil(er) fordi der ingen busser køre osv..

Fakta er jo at der i byerne bla. København er en del flere boliger pr. arealenhed end ude på landet så når der bliver søgt om dem så er det ikke fordi der ikke er økonomi for virksomhederne i at sikre bedre forbindelser i bla. KBH men at det giver større overskud når man kan få andre til at betale. På landet er der ikke penge i det så der kræver det at andre spytter i kassen hvis vi vil have ordentlig internet

  • 6
  • 6

Ja, billigste løsning med fri data er nok et SIM-kort fra Plenti til 119 kr md.
Telmore og andre kommer nok også snart med fri data, og når 5G bliver en realitet bliver det endnu hurtigere.
Derudover er der ingen flytteomkostninger. Man tager bare modemet under armen.

  • 3
  • 1

Man kunne vel bare prioritere efter hvilken zone man er i. Byzone og sommerhuszone op til 50 % og i landzone op til 75 % elign.

Der er jo som regel også lavere omkostninger ved at lægge kabler i tyndt befolkede områder fordi man bare kan grave kablerne ned i rabatten og ikke skal lægge fliser og anden belægning bagefter.

  • 1
  • 2

at der nok bedre er råd til at finansiere bedre bredbånd på anden vis


Det syntes TDC ikke.

Jeg er en af dem der bor i Kbh og har fået støtte. Det er 300 parceller der ligger forholdsvis tæt (små grunde). Vi betaler hver 4000 og Energistyrelsen 10000 = 4.2 mil. TDC graver så kabler ned, og ejer dernæst kablerne. For mine 4000 har jeg så fået nogen til at grave kabler ned, og dernæst kan jeg så leje (eller lade nogen andre gøre det) kablet.

Når kablet er anlagt forventer jeg at grundskylden stiger, da min grund er blevet mere værd.

En ting der undre mig mere, er at 3 ejendomme ved Munkebo, se interaktivt kort, hver har fået 40000 i støtte. De ligger klods op af værftet, og det burde være en smal sag at forsyne dem med hurtig WiFi for et mindre beløb. Sådan som man gør på Samsø.

  • 4
  • 1

Ja, billigste løsning med fri data er nok et SIM-kort fra Plenti til 119 kr md.

Så vidt jeg har forstået så gælder Plenti's fri data kun på telefonen, og ikke når man deler med andre devices.

“Frit dataforbrug gælder kun på din mobiltelefon og ikke som access-punkt til andre enheder (tethering, 2nd device, dongles eller andre datadelingsenheder og -metoder), hvor der er en begrænsning på 5GB per kalendermåned”.

Fra: https://mobil.nu/it-tele/plenti-fri-data-p...

Så selvom det måske virker, så er det næppe en løsning som flertallet vil kunne bruge uden at Plenti griber ind?

  • 4
  • 0

Så selvom det måske virker, så er det næppe en løsning som flertallet vil kunne bruge uden at Plenti griber ind?

- næh, her i husholdningen har vi en computer + en 'tablet' + en 'smart phone', som gerne alle skulle kunne 'betjenes'; så hvis dét ville koste 3 * 119 kr., ville det ikke kunne konkurrere med eksisterende løsning!

(Hertil kommer det lavpraktiske problem at hverken 'tabletten' eller computeren uden videre kan understøtte et SIM-kort!).

  • 1
  • 0

Fejlen ligger i historien. TDC havde oprindeligt et monopol, så der blev ikke satset på en modernisering der 20-25 år siden. Efter salget af , blev anlægskapitalen suget ud og der blev efterladt en stor gæld. NESA der stod for el-nettet i Nordsjælland, kom aldrig rigtigt i gang med fiber (eller lagt elmaster ned i kabler). Måske grundet det ekstra bøvl med gravearbejdet. Kundegrundlaget var ellers tæt nok til en god forrentning.
NESA var en overskudsgivende forretning med en spækket pengetank til fremtidige investeringer, men den skulle bundles med det underskudsgivende DONG (Der eller oprindeligt intet havde med el eller kommunikation at gøre). Dong fik efter mange år lagt en del el-nettet i kabler, men projektet med fiber blev skrinlagt og til sidst solgt til TDC. Vi ved jo alle hvor investeringskontoen forsvandt hen, og monopolet(reelt da konkurrenter holdes nede af monopoltilsynet) sad med hele aben (Nordsjælland) og rører igen ikke en finger for kunderne. Så man forstår godt at de tyndt befolkede landdistrikter bliver utilfreds når monopolet vil have del i bredbåndspuljen. Det er uforståeligt, at det rige Nordsjælland skal være i lommerne på DONG og TDC. Problemet i Nordsjælland er meget ulig den provinsen oplever, hvor provinsen hidtil selv har betalt, via elselskaber (der ikke blev smidt i DONG-posen)

  • 1
  • 2

Ja SE har ellers ført sig frem som var de de eneste der kunne. SE har udover Stofa også pløjet kundernes andel i selskabskapitalen ned i langfra altid rentable fiberløsninger.

Og det er vi nogen der er glade for - fik i 2007/2008 SE til at pløje fiber ned til mig langs min 700 m lange grusvej hvor det kun er mig der bor - og det for 0 kr i tilslutning. Og har d.d. lige fået opgraderet min forbindelse til en 600/600 mbit :-)

Men OK - SE er så også begyndt at vise tænder - fx har de lige med diverse sjove tricks lige fået fremrykket betalingen strøm med 1½ måned, så man ikke længere betaler i slutningen af et kvartal, men i midten - så et eller andet sted skal jeg jo nok selv komme til at betale for det.

  • 2
  • 0

Selvom man gav 60 millioner i tilskud til Bornholm for en del år siden, så var der alligevel 7.500 adresser på Bornholm der kunne søge om tilskud fra puljen. Hvordan hænger det lige sammen ?

Det viser bare hvor lidt det hjælper at give offentligt tilskud. Offentligt tilskud stopper udrulningen, hvem gider investere et sted, hvor der er mulighed for at der gives tilskud = ingen.
Det er en ond spiral....

Bredbåndspuljen ødelægger mere end den gavner. Det forstår folk bare ikke....

  • 3
  • 0

På landet er der ikke penge i det så der kræver det at andre spytter i kassen hvis vi vil have ordentlig internet

Vrøvl, hos Skywire (https://www.facebook.com/Skywire.dk investerer vi lystigt i områder ude på landet og har mange tilfredse kunder.

Danskerne synes bare det død og pine skal være fiber. Det er selvom udviklingen indenfor trådløst har taget et kvantespring de sidste 3-4 år og udviklingen fortsætter....

Bredbåndspuljen gør bare at der er områder, som vi ville investere i, hvor vi så ikke gør det. Hvem kan konkurrere mod offentligt tilskud ?

  • 3
  • 0

Det syntes TDC ikke.

Jeg er en af dem der bor i Kbh og har fået støtte. Det er 300 parceller der ligger forholdsvis tæt (små grunde). Vi betaler hver 4000 og Energistyrelsen 10000 = 4.2 mil. TDC graver så kabler ned, og ejer dernæst kablerne. For mine 4000 har jeg så fået nogen til at grave kabler ned, og dernæst kan jeg så leje (eller lade nogen andre gøre det) kablet.

Når kablet er anlagt forventer jeg at grundskylden stiger, da min grund er blevet mere værd.

En ting der undre mig mere, er at 3 ejendomme ved Munkebo, se interaktivt kort, hver har fået 40000 i støtte. De ligger klods op af værftet, og det burde være en smal sag at forsyne dem med hurtig WiFi for et mindre beløb. Sådan som man gør på Samsø.

Det viser tydeligt hvor grotesk bredbåndspuljen er. TDC fik 60 ud af 80 millioner. Elselskaberne fik 15 millioner og lokale foreninger resten...
Hvorfor give støtte til selskaber der har rigeligt råd til selv at betale....

Se selv hvad TDC skriver her: https://ing.dk/artikel/elendigt-bredbaand-...

Ligesom i 17 af de 31 projekter, der har fået tilskud, er det TDC-selskabet Yousee, der står for projektet. Hos Yousee afviser vicedirektør Eva Birgitte Bisgaard ikke, at projektet ved Utterslev Mose kunne være gennemført på almindelige markedsvilkår.

‘Det er meget muligt, hvis de lokale gik sammen og støttede, at vi etablerede et nyt bredbåndsnet. Vi opgraderer løbende vores bredbåndsnet forskellige steder i Danmark, hvor vi får henvendelser fra lokale, som ønsker bedre bredbånd i deres område,’ skriver hun i en mail til Ingeniøren.

SE/Stofa fik 7 millioner og kort tid efter gik de ud med denne: http://www.jv.dk/business/SE-er-klar-med-m...

Det skriger til himlen at bredbåndspuljen er noget makværk.....

  • 3
  • 0

Men OK - SE er så også begyndt at vise tænder - fx har de lige med diverse sjove tricks lige fået fremrykket betalingen strøm med 1½ måned, så man ikke længere betaler i slutningen af et kvartal, men i midten - så et eller andet sted skal jeg jo nok selv komme til at betale for det.

Jo, de penge du har betalt i strøm, har i mange år finansieret eventyret. Nu har de så solgt for kr. 1 milliard DONG aktier for at dække det eventyr de havde med at købe Stofa, da de har brugt penge på at afskrive 1,25 milliard på det Stofa de gav kr. 1,9 milliard for...

Så jo, du kommer så rigeligt til at betale for det...

  • 2
  • 0

Jeg er så gammel at jeg var med til at betale for "hybrid nettet" som TDC nu bruger til data. Hvor jeg bor ligger det i modsatte fortov. Men jeg kan ikke blive tilsluttet uden at betale en bondegård og må nøjes med kobber ADSL på 10/1, som kun med meget god vilje kan kaldes bredbånd.

  • 1
  • 0

Jeg er en af dem der bor i Kbh og har fået støtte. Det er 300 parceller

Vi betaler hver 4000 og Energistyrelsen 10000 (kroner/hus)

Jerg er ganske uforstående overfor dette projekt. Det er rigtigt, at den mulige xDSL hastighed er lige omkring 10/2, fordi disse boliger synes at være tilsluttet Brønshøj (delvis Frederiksberg) centraler.

Men naboområderne har fået fremskudte punkter bla. på Utterslev Torv der bla dækker Hjortholms Allé. Mange kan her få 100/35 via VDSL2 m vectoring. Nogle steder kan man kun få 55/20 medmindre man bestiller pair-bonding over to ledningspar.
Der vil i fremtiden være teknisk mulighed for, at ganske mange kan skifte til den nye Vplus teknologi, som TDC nu anvender. Vplus vil give op til 250/35 for ganske mange fra dette fremskudte punkt.

TDC udbygger mange steder med nye fremskudte punkter helt uden ekstra opkrævning, hvis de blot får 50-75 tilmeldinger og 6 mdr. binding.

Hvorfor blev det ikke overvejet, at TDC etablerede 1-2 fremskudte punkter ?

Her i Utterslev er der - IMHO - et klart eksempel på at 4 mio af puljen er blevet stjålet fra udkanten, af en flok byboer, der ganske sikkert kunne have fået meget godt bredbånd lang billigere.

Hvorfor skal energistyrelsen ikke afvise, hvis det er muligt at få godt bredbånd indenfor rimelig tid eller hvis mobile 4G bredbånd er en rimelig mulighed.

Lars :)

  • 1
  • 1

...må nøjes med kobber ADSL på 10/1,

På min nuværende adresse begyndte jeg med 12/2, men jeg kunne kun få ca 10/1,4

I to omgange har jeg - uden ekstra betaling - fået nye ADSL2 og siden VDSL2 routere og over det samme kobberpar kører jeg nu lidt over 44/10 - uden vectoring, som teknisk ikke er anvendeligt direkte fra store centraler.
Jeg har faktisk 2 kobberpar fremført, så jeg kunne bestille pair-bonding og dermed ret sikkert opnå noget omkring 85/20, men det har min almindelige nærighed sagt nej til.

Lars :)

  • 1
  • 0

Hvorfor skal energistyrelsen ikke afvise, hvis det er muligt at få godt bredbånd indenfor rimelig tid eller hvis mobile 4G bredbånd er en rimelig mulighed.

Du kan få mobiltbredbånd i hele Danmark...

Problemet er at puljen låser områderne i et år. Hvis vi indrapporterer dækning 2 måneder efter puljen, så bliver adresserne ikke fjernet.
Det er dybt godnat....

Sådan kostede det os mange penge, vi havde projekteret et områder der fik tilskud sidste år. Forbandet svineri....

  • 2
  • 0

Du kan få mobiltbredbånd i hele Danmark

Ja men nogle steder er der ikke meget signal og derfpr ikke meget fart på.

De ca 300 huse i Utterslev/København har en TDC/TeliaTelenor 4G mobilmast stående indenfor området, men jeg tror ret sikkert, at kapaciteten af det modbile 4G bredbånd vil være meget for lille for 300 kunder.

Men som skrevet ovenfor, kan jeg ikke forstå hvorfor energistyrelsen ikke har henvist til at aftale et fremskudt punkt (evt. to) i kobbernettet.

Det ligner for mig mest nogle beboere, der 'har forlangt' fiber, og TDC, der gerne ville have betalt et nye stykke fibernet.

De er sgu helt sikkert ikke en offentlige opgaver. Man kan bestemt undres over om der er noget sted hvor der er samfundsgavn ved støtten, men i Utterslev virker det helt tåbeligt.

Lars :)

  • 1
  • 1

>> Jeg er en af dem der bor i Kbh og har fået støtte. Det er 300 parceller

>> Vi betaler hver 4000 og Energistyrelsen 10000 (kroner/hus)

Jerg er ganske uforstående overfor dette projekt. Det er rigtigt, at den mulige xDSL hastighed er lige omkring 10/2, fordi disse boliger synes at være tilsluttet Brønshøj (delvis Frederiksberg) centraler.


Vi har ikke selv målt hastighederne. Det har Energistyrelsen. Der var enkelte huse i område der ikke kunne få støtte. En af dem havde ikke nogen fastlinje, men brugte mobil-internet i forvejen. Det kunne der så ikke måles på, og derfor tror jeg ikke han kunne få støtte. Han søgte så om det.

Men naboområderne har fået fremskudte punkter bla. på Utterslev Torv der bla dækker Hjortholms Allé. Mange kan her få 100/35 via VDSL2 m vectoring.

Jeps, det kunne man se på tjekditnet.dk (som lige nu er nede).
Men vi bor ikke i det område. Området fra Horsebakken 23 og opefter. Nu er siden nede, men jeg mener man kan se området her bredbaandspulje.ens.dk.

Hvorfor blev det ikke overvejet, at TDC etablerede 1-2 fremskudte punkter ?

Jeg ved det ikke. Det var TDC der kom med forslag til opbygning, og det blev så ansøgningen.

Her i Utterslev er der - IMHO - et klart eksempel på at 4 mio af puljen er blevet stjålet fra udkanten, af en flok byboer, der ganske sikkert kunne have fået meget godt bredbånd lang billigere.

Jeg har ikke lavet kriterierne, men det er en forkert opfattelse, at denne pulje på nogen måde kun var tiltænkt udkantsDanmark. Et krav var mindre end 10/2 Mbit, og det lider vi alle 300 under.

Hvorfor skal energistyrelsen ikke afvise, hvis det er muligt at få godt bredbånd indenfor rimelig tid eller hvis mobile 4G bredbånd er en rimelig mulighed.

Ville TDC ikke have forslået det, hvis det var muligt?

Vi fik tilbud fra andre leverandører end TDC, men de havde slet ikke styr på opgaven, så de blev opgivet.

  • 0
  • 0

De ca 300 huse i Utterslev/København har en TDC/TeliaTelenor 4G mobilmast stående indenfor området, men jeg tror ret sikkert, at kapaciteten af det modbile 4G bredbånd vil være meget for lille for 300 kunder.


Den mast står ved Horsebakken 19, og det er en hulning. Dem der bor på den anden side af bakketoppen har heller ikke mobil-dækning, og det bliver ikke bedre foreløbig siger TDC, Telenor og 3.

Det ligner for mig mest nogle beboere, der 'har forlangt' fiber, og TDC, der gerne ville have betalt et nye stykke fibernet.

Man kan ikke forlange noget. Man bliver nødt til at opfylde kriterierne.

De er sgu helt sikkert ikke en offentlige opgaver.

Det kan du have helt ret i. Hvorfor skal det offentlige forære TDC et kabel?
Vi havde muligheden for at søge, og det gjorde vi så.

Man kan bestemt undres over om der er noget sted hvor der er samfundsgavn ved støtten, men i Utterslev virker det helt tåbeligt.

Min internetforbindelse er tit så ringe, at det umuliggør hjemmearbejde (det lykkedes dog i går aftes). Da mobil-dækningen heller ikke er der, kan jeg heller koble mig på via dét. Hvis det er helt slemt må jeg gå op på børneværelset på 1. sal, men tænk lige på støjniveauet!

  • 0
  • 0

Nettene burde være ejet lokalt. Hvis I selv ejede nettet, kunne I nok godt finde ud af at hoste op med 14k hver især, hvis I så til gengæld fik billigt og hurtigt internet.


Jeg ville rigtigt gerne, at vi havde oprettet en forening og købt kablet selv. Men det var der ikke stemning for blandt de 300 andre.

Vi prøvede for 5 år siden at lave vores eget net, og det kunne kun hænge sammen økonomisk, hvis vi hver betalte 25000 kr og det var der kun 25% der ville, og det var for få. Men så kunne vi have fået meget hurtigt og billigt net.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten