

Hvis der er et problem, landbruget altid har haft, må det være ukrudt på marken.
I dag sprøjter mange landmænd med gift på trods af, at det skader insekter og siver ned i grundvandet. Ønsker man ikke det, så skal der luges manuelt - et job, der kan være svært at finde arbejdskraft til.
Men landbrugsrobotten LaserWeeder kræver hverken løn eller forurener miljøet.
Med 30 CO2-lasere kan den dræbe 200.000 ukrudtsplanter i timen uden at skade omgivelserne. Robotten kan spændes bag en traktor og er certificeret økologisk, og så sparer den 80 procent af omkostningerne for ukrudtsbekæmpelse, siger firmaet bag, Carbon Robotics, i en pressemeddelelse.
Ifølge direktør og grundlægger Paul Mikesell, tilbyder robotten »sundere jord og afgrøder, et mindsket forbrug af ukrudtsmidler og lavere omkostninger for kemikalier og arbejdskraft.«
Ukrudtsrobottens 30 lasere er spredt over seks meter og kan justeres digitalt til at passe til markens rækker og til den pågældende plante. Med kunstig intelligens identificerer robotten ukrudtsplanten via termisk energi, sigter og udsletter den, alt imens traktoren trækker den fremad. Belysning gør den i stand til at køre både dag og nat og i al slags vejr.
Se robotten udslette ukrudt i videoen:
Watch the LaserWeeder identify, shoot, and cook 1,500 weeds per minute in densely planted Arugula. Leading growers are cutting weed control costs and increasing crop yield, quality, and consistency. #AgTech #AI #Robotic #laser pic.twitter.com/va4xJRT4rO
— Carbon Robotics (@carbon_robotics) September 6, 2022
Carbon Robotics melder om stor efterspørgsel på robotten og citerer flere landbrugsfirmaer for, at den nye robot udgør en stor hjælp til at drive økologisk landbrug på en billigere måde.
»Vores mission har altid været at tilbyde landmænd de mest effektive redskaber, og den stærke efterspørgsel efter LaserWeeders er beviset på, at vi hjælper dem med at løse et seriøst problem,« siger direktør Paul Mikesell.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
RE: # 14 Økologisk maskine og 40 KW. 40KW lyder af meget men hvis det er i 10msek bliver resultatet10x40/3600 /1000=0,000111 KWh pr ukrudtsplante, med en ukrudtsbelastning på eksempelvis 1 plante pr 5 hvidkålshoveder er det vel ikke så meget eller hvad? hvad koster det at lægge det selvsamme hvidkålshoved i en unødvendig gratis plastpose når man snupper det i supermarkedets grøntsagsafdeling?
LIDT PROPORTIONSSANS TAK.
Det er kun ældre dieselmotorer der kan køre på rapsolie og de forurener op til 1000 gange mere end moderne motorer med NOx og partikler. Men alle moderne dieselmotorer kan køre på HVO-diesel som er brintbehandlet rapsolie, og så belaster de ikke klima og miljø.de havde en ret stor dieselgenerator til at producere strøm, når de lavede fjernsyn, der kørte på økologisk rapsolie.
Mit gæt er at dieseldrift er det nødvendige valg på grund af et højt strømforbrug.
Mit gæt er at du tager fejl (ja vi kan jo bgegge gætte) - og så var der den med at giften spredes med en traktor ligeså.
Jeg sprøjter ikke med gift, jeg sprøjter med plantebeskyttelse.
Lige lovligt nærtagende. Artiklen bliver svær at læse hvis dit navn skal tilføjes alle steder. Desuden, det som sælges som "platbeskyttelse" er det vi "amlindelige dumme dødelige" kalder plantegift/ukrudtsmiddel.
interessant! Amerikansk olie? :)...når de lavede fjernsyn, der kørte på økologisk rapsolie
Jeg var for en del år siden ude at besøge 'Frilandshaven' i Jylland, kendt fra DR - og de havde en ret stor dieselgenerator til at producere strøm, når de lavede fjernsyn, der kørte på økologisk rapsolie.
Min pointe er bare, at en dieselmotor jo godt kan køre på klimaneutralt olie.
Det ville så være smart at sætte solceller og/eller en lille vindmølle på sådan en robot, der lader op imens den kører på marken - den har jo ikke nødvendigvis travlt, som hvis det var et mennesker, der kørte rundt, der jo også skal nå hjem til familien odsl.
Men brugen af diesel kunne vel undgås ved i stedet at anvende en kombination af batterier og solceller. Jeg antager at lugning foregår i vækstsessonen (i.e. forår/sommer) hvor der typisk er en del sol, så dermed kunne strømmen jo helt eller delvist være egenproduceret (gratis) og grøn.På filmen ses at laserne i maskinen kun skyder kortvarigt og on demand, jeg gætter på at kun firmaet selv ved noget om energiforbruget, men dieselmotoren tyder på det er højt.
men som landmand kører man altså timevis i træk. Og lige nu er det kun diesel motorer som klarer det.
Der er heldigvis mange alternativer til diesel, som vist nok kan bruges uden de større ombygninger af motorerne. Og landbruget kan selv levere mange af råmaterialerne til alternativerne.
Mig bekendt har økologi og energiforbrug ikke noget med hinanden at gøre.
Jeg har prøvet at finde noget om strømforbrug for en laser, og støder på en 4KW laser der bruger ca. 40KW når den 'skyder'.
På filmen ses at laserne i maskinen kun skyder kortvarigt og on demand, jeg gætter på at kun firmaet selv ved noget om energiforbruget, men dieselmotoren tyder på det er højt.
Hvordan laver man en økologisk maskine og hvad kræves der for at en maskine kan certeficeres som økologisk.
På hjemmesiden står der at maskinen har 30 150W lasere. Det er 4,5 kW hvis alle lasere kører. Jeg ved ikke om det er indgangseffekt eller udgangseffekt. Hvis det er udgangseffekt vil strømforbruget være noget højere. Dertil skal lægges lys, kamera og computere, så måske 6-8 kW i timen hvis det er en mark med meget ukrudt. Det burdet nok laves på batteri men når det nu er I USA så det er ikke sikkert at der er lige meget strøm tilgængelig ved alle marker. Så giver det egentlig ret god mening med en traktor.
Du sprøjter med insektgift, når du bekæmper insekter, svampegift når du bekæmper svampeangreb og plantegift når du bekæmper ukrudt eller nedvisner det grønne på marken. "Plantebeskyttelse" er noget landbruget og dets spindoktorer har fundet på for at undgå det kedelige - men korrekte - ord gift.
jeg vil umiddelbart gætte på at dieselforbruget er mere klimabelastende end den sparede sprøjtegift havde været
Helt enig. Men hvis man nu skal regne hele forbruget til produktion og transport af gift, så går det måske lige op (giften skal jo også køres ud, lige som denne skal trækkes rundt). Under alle omstændigheder kommer der ikke noget grundvandet på den her måde.
Personligt glæder jeg mig til den kommer i en have venlig størrelse med option på flise rens.
Takker.enig, men man kan også selv finde det: <a href="https://carbonrobotics.com/laserweeder">https://carbonrobotics.com/lase…;
<p>30X 150W CO2 10.6µm, dertil kommer kamera, lys og en eller flere kraftige computere.
Det er egentlig sjovt de kalder sig CarbonRobotics, jeg vil umiddelbart gætte på at dieselforbruget er mere klimabelastende end den sparede sprøjtegift havde været. Det gør ikke maskinen dårligere, men i mine ører er det utroværdig markedsføring.
Det var Aarhus Universitet, som smed giften ud i havet og direkte på fabriksgrunden på Røndland. Samme universitet løb fra regningen, da Cheminova blev solg. Samme svinestreg med Grindstedværkets forureninger i Grindsted og Kærgaard Klitplantage. Var ejet af Danisco (Atp m. fl.), som løb fra regningen, da DuPont købte værket. Østlige Danmark scorer kassen, Vestligste Danmark betaler.
enig, men man kan også selv finde det: https://carbonrobotics.com/laserweeder
30X 150W CO2 10.6µm, dertil kommer kamera, lys og en eller flere kraftige computere.
Strømmen får den enten fra traktoren (PTO?) eller en generator.
Prisen skal man dog kontakte "sales" for at få. Men ifølge: https://modernfarmer.com/2021/12/laser-weeding-robots-laserweeder/ koster den selvkørende model op til $50.000
There’s clearly a demand for laser-weeding robots. The company sold out of its 2021 and 2022 Autonomous LaserWeeder models and has started taking pre-orders for 2023. While Carbon Robotics did not share exact pricing information, Mikesell says the cost is comparable to a mid-size tractor (which can range anywhere between $25,000 and $50,000).
Om der køres på el eller diesel har ikke meget med robotkørsel at gøre. Og vægten på køretøjet er ikke nødvendigvis 'tonstung' fordi det er en dieseltraktor. Ofte er et eldrevet køretøj tungere en et ditto brændstof, min bil blev også 500 Kg tungere da jeg gik over til el.
Desvære savner også denne artikel TAL! Fx. ville det være relevant hvor meget strøm man bruger til de 30 CO2-lasere. Mit gæt er at dieseldrift er det nødvendige valg på grund af et højt strømforbrug.
Men bortset derfra, så er det da en fantastisk god idé. Alt efter prisen på de kraftige? (tal igen!) så kan jeg ikke komme på en bedre måde at fremme økologi på.
Det har jeg myndighedernes ord for
Ringkøbing Amt syntes også det var en god ide at deponere (hælde i havet) Cheminovas affald ved høfte 42. Måske myndigheder ikke altid har ret...
"I dag sprøjter mange landmænd med gift på trods af, at det skader insekter og siver ned i grundvandet."
Jeg sprøjter ikke med gift, jeg sprøjter med plantebeskyttelse. Det skader kun de insekter det skal skade og det siver ikke ned i grundvandet. Det har jeg myndighedernes ord for. I betragtning af at Ingeniøren bryster sig af at være et teknisk tidsskrift er nuanceringsevnen ikke just fremherskende. Burde der ikke være et redaktionelt mindstekrav om sandhedsværdien i de udsagn ingeniørens journalister kommer med ?
Nu kom den der sætning lige efter udsagn om manuel lugning og henvisning til sprøjtemidler. Så den sætning forstod de fleste vel som den skulle forstås.
Og Mht batterier vs diesel: for det første så kører man også sprøjtemidler ud med diesel. Så det bliver ikke en forværring at man nu trækker robotten med diesel. Man slipper til gengæld for produktion og transport af de kønne giftstoffer. Og ud over at man undgå spredning af pesticider, så må den gevinst være større end roboottens energi forbrug.
Jeg har lige anskaffet en batteri dreven grasslåer til vores gård. Den er betydelig sejre end alle bensindrevene pga. dens høje drejningsmoment. Men man kommer altså ikke særlig langt inden man skal genoplade eller skifte batterierne (og de koster). Det er ikke et problem for os at bryde opgaven ned i 45 minutters afsnit men som landmand kører man altså timevis i træk. Og lige nu er det kun diesel motorer som klarer det.
Men alt er på vej. Der findes allerede el-drevene traktorer (også de store). Og hvis den er autonom og kan køre om natten, så kan man skaffe to - tre af kørundersatsen, som kører i skift og afleverer laseren til hinanden. Der kommer sikkert også andre værktøjer som de skal skifte imellem, lige som man bruger en traktor med mange forskellige "påhæng"
De er også i gang med en demo-udgave der kører autonomt. Stadigvæk på diesel, men mon ikke det også kan ændre sig med tiden.
Den skal vel have noget strøm, som koster noget. Og hvis det strøm kommer fra et kulkraftværk, så bidrager det med CO2 til planterne.
Spændende, men det bedste ville vel være at den var selvkørende sådan at man ikke skulle bruge større mængder diesel på at trække den rund med et andet tonstungt køretøj. Men selvkørende traktorer er/bliver måske også snart en ting?