menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I 1960’erne opdagede naturelskere, at søerne blev grønne og livløse, og man fandt ud af, at det skyldtes fosfor fra vaskepulver og toiletspildevand, som blev ledt direkte og urenset ud i søerne.
Udledning til havet bekymrede man sig ikke om – fordi havene var så ‘uendeligt store’. Men i 1980’erne var det slut, da iltsvind og fiskedød i fjorde og kystnære farvande – og de berømte døde hummer i Kattegat – sviende sikkert demonstrerede, at for mange udledte næringsstoffer også gør skade i havmiljøet.
Samtidig fandt man ud af, at ud over fosfor var også kvælstof fra spildevand og landbrugets overskud af gødning og gylle et problem.
Det førte i 1985 til den første nationale NPO-handlingsplan, der satte ind mod udledning af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O), og i 1987 til den første vandmiljøplan, hvor man vedtog markante reduktioner i kvælstof- og fosforudledningen med fokus på rensningsanlæggene og landbruget.
På daværende tidspunkt lå udledningen fra landbruget på omkring 230.000 ton kvælstof om året, og i første vandmiljøplan opererede man med et mål om en reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget på 145.000 ton og for fosfor på 15.000 ton.
Siden da er så fulgt endnu flere vandmiljøplaner og diverse politiske aftaler og ‘pakker’, som programsatte forskellige yderligere virkemidler for at få nedbragt kvælstofudledningen.
Det var efterafgrøder, randzoner og restriktioner på gylleudbringning og et helt kontant loft over mængden af kvælstof, der må bringes ud på markerne. Defineret som 10 pct. under det såkaldte økonomiske optimum – den mængde gødning, der er beregnet som økonomisk optimal for landmanden – for de aktuelle marker det kommende år.
Seneste plan er så Venstreregeringen og blå bloks landbrugspakke, hvor man i første omgang øger kvælstofudledningen ved at droppe nogle af de førnævnte virkemidler, hvilket som bekendt har fået alvorlig kritik fra forskere og opposition.
Til gengæld lover man så om nogle år at realisere en ny model for at regulere kvælstofudledningen fra landbruget. En model, som især en særlig Natur- og Landbrugskommission lagde frem i 2013 og som både landmænd, miljøorganisationer, forskere og politikere bakker op om: Nemlig at koncentrere indsatsen for at reducere kvælstofudledningen dér, hvor miljøet er mest sårbart – eller populært sagt vende kvælstof-kabalen på hovedet.
Men inden vi går videre, er det nyttigt at få slået et par begreber fast omkring kvælstofbalancen og de andre fagtermer, som svirrer i luften.
Når landmænd dyrker jorden, tilføres der kvælstof fra handelsgødning og fra husdyrgødning, som der især er rigtig meget af i Jylland.
Artiklen fortsætter under grafikken
Planterne optager en vis del af dette kvælstof, som bindes i selve høstudbyttet, mens resten – som kaldes kvælstofoverskuddet – løber videre ned i jorden eller rodzonen.
I 2014 tilførtes de danske marker således 203.000 ton kvælstof i form af handelsgødning og 228.00 ton via husdyrgødning. Heraf blev cirka halvdelen optaget i planterne og halvdelen – 220.000 ton kvælstof – løb videre ned i rodzonen.
Kvælstofoverskuddet i rodzonen kalder forskerne også for den udvaskede mængde kvælstof fra rodzonen, og ofte er det denne udledning til rodzonen, der sættes lig med ‘landbrugets udledning’.
På sin vej ned gennem sand- eller lerlagene til grundvandet 'forsvinder' en større eller mindre del af kvælstoffet via såkaldt denitrifikation, og kun en brøkdel ender ude i vandløbene og dermed i vandmiljøet. Hvis der derimod ligger dræn i marken, vil noget af kvælstofoverskuddet løbe direkte ud i et vandløb.
Samlet set udgør de sidste to poster landbrugets reelle udledning til havet, hvilket i runde tal er en tredjedel af udvaskningen fra rodzonen. I 2014 lå udledningen til vandmiljøet på 59.400 ton kvælstof, der fra åmundingerne fragtes videre ud i fjorde og kystnære farvande.
Med til historien hører, at det årlige kvælstofoverskud i markbalancen er faldet med hele 45 pct. siden 1990 – takket være bedre håndterings- og udbringningsmetoder for gylle samt bedre udnyttelse af handelsgødningen kombineret med nye sorter og ændrede afgrødetyper, der igen er drevet frem af kravene i diverse vandmiljøplaner.
Det største fald i overskuddet er sket i perioden 1990 til 2003, og overskuddet af kvælstof er mindst for planteavlsbrug og noget større for svinebrug og størst for kvægbrug.
Men alle disse udledningstal er jo kun interessante, hvis man ved, hvilket niveau af kvælstof, som vandmiljøet kan tåle.
I vandmiljøplanernes tidligste barndom gav forskerne på opfordring af utålmodige embedsmænd et konservativt bud på reduktionsmål på 50 pct. kvælstof og 80 pct. fosfor – som et minimum.
I dag har man fået godt styr på kvælstofprocesserne i jorden, i vandløb, søer og kystnære farvande. Og man har ud fra målinger i 60 procent af vandløbene en god viden om, hvad der rent faktisk ledes ud.
Samtidig har bestemmelserne i EU’s Vandrammedirektiv – som kræver ‘god økologisk tilstand’ i søer, vandløb og kystnære farvande i 2015 – givet anledning til et meget stort kortlægningsarbejde i de såkaldte vandplaner.
Her opdeles Danmarks vandområder i 119 kystoplande, hvor man har registreret, hvilken tilstand vandområderne er i, og hvad der skal til for eventuelt at få dem hævet til god økologisk tilstand.
Det sker ved hjælp af nye mekaniske og statistiske modelværktøjer, som er udviklet af rådgivnings- og forskningsvirksomheden DHI og Aarhus Universitet og som, anvendt på de 119 områder, fører frem til, at farvandene samlet set kun kan holde til 42.000 ton kvælstof til vandmiljøet.
Det nye – og omvendte – er så, at man med målrettet regulering vil tage udgangspunkt i viden om, hvad de enkelte farvande kan tåle af kvælstofbelastning. Herefter går man så ‘opad’ i vandløbene og modellerer, med inddragelse af jordtype, afgrødevalg osv., den maksimale kvælstofudledning til vandmiljøet fra det enkelte landbrug.
Virkemidlerne kan være gødningskrav eller minivådområder og randzoner, der kan forhindre kvælstofoverskuddet i at nå vandmiljøet.
Konsekvensen af denne tilgang er, at nogle landbrug vil få pålagt store restriktioner, mange landbrug ganske få og nogle slet ingen.
Hvordan dette omfordelingskunststykke skal udføres, betragtes af mange som den helt store barriere for, at den målrettede kvælstofregulering bliver ført ud i livet.
kvadratnetundersøgelsen for kvælstof af? Da Svend Auken med de stolte riddere af vandmiljøet for alvor skulle have skovlen under de onde bønder, startede de kvadratnetundersøgelsen for kvælstof op. Meningen var at påvise, at kvælstoffet styrtblødte ud fra bunden af de dyrkede arealer, og at der ikke kom noget som helst fra udyrkede naturområder.
Oh ve oh skræk. Undersøgelsen viste hurtigt, at der kom lige så meget kvælstof ud fra naturområderne som fra de mest intensivt dyrkede marker. Lynhurtigt blev undersøgelsesrækken afsluttet, og jeg har ikke siden kunnet finde undersøgelsens resultater.
Det var jo ellers meget fornuftigt, at fortsætte med den undersøgelse, som bekræftes af vandløbsmålingerne i vandløbenes øvre regioner, hvor der er meget kvælstof i forhold til de nedre.
Det er en fin grafik, overskueligt og alt det. Men har nogen set på kilderne? Ensige krydschekket dem?
Jeg har svært ved at tro på at udbyttet er højest på de sandede jorde. Hvilken roddybde regnes der med? Er det vandet? Er der korrigeret for de brugte afgrøder på jordene?
På lerjorde er der jo typisk mindst 100 cm mere roddybde og de afgrøder der dyrkes ofte har et udbytte der er dobbelt så stort. Det er svært at tage det alvorligt, når det der fremkommer, blot afslører flere uklarheder. For de er jo ikke grebet i den blå luft, eller hvordan?
Som altid omhandler det kun landbruget. Hvorfor oplyses der ikke tal for, hvor meget byerne sviner, og hvor meget det er reduceret med rensningsanlæg. Det nytter ikke, at man kun ser på den ene halvdel af problemet. Lige siden Auken startede sit angreb på landbruget, er alle tal for byernes forurening ikke til at finde. Vi ved jo, at mange søer er forurenet af byernes spildevand. Et fint eksempel er Arresø, hvor det mens Auken sad ved magten var landbruget der havde ødelagt søen. I dag ved man så, at det ikke var landbruget, men byer op til 50 km væk der via rørledninger fyldte søen med urenset spildevand.
Er det nu rigtigt? Overalt hvor man søger på nettet fremgår det at forureningen af Arresø fra byer har været voldsom, startende med at Hillerød blev kloakeret år 1900 - med udløb til søen. Mener du seriøst at Auken skulle have kunnet skjule dette faktum på djævelsk vis? Og ingen data kan der findes om forurening fra byerne siger du. Også et resultat af den onde mand Auken og hans nedrige krig mod landbruget. Betyder det så at alle investeringer i spildevand fra byerne er sket uden kendskab til problemernes omfang?
I sandhed en mærkelig verden.
Se hvor den starter og se hvor den ender.
Erhard Jacobsen havde også en sag hvor Gladsaxe ledte deres spildevand direkte i Utterslev mose.
Cheminova måtte forlade Herlev og flytte til Harboøre tange efter de havde dræbt Harrestrup å.
Det var ganske almindelig kommunaladfærd for 40 år siden.
En fantastisk dårlig idé. At svine de steder der stadigt ikke er for tilsvinede er en sindssyg form for optimering på miljøets bekostning. Det man opnår er at man kortvarigt kan svine meget nogen steder indtil at disse er "brugt op", så er der et stykke land der ikke lider af iltsvind, alger eller anden forstyrrelse så skal det altså udpines.
Det køber muligvis noget tid på regnskabet, men næringsstofferne skal nok med tiden komme ud i søer og vandløb. Det svarer til at låne en masse penge i banken for at holde driften kørende når problemet i virkeligheden er at man ikke er rentabel. Det er den dummeste "løsning" på noget som helst men desværre meget tidstypisk - lad os endeligt blive ved med at gøre det samme igen og igen selv om det ikke fungerer.
Enhver ved samtidigt at merproduktionen ikke skaber højere priser så det ender jo nok alligevel med at gælden skal saneres af os andre for at holde bankerne fri for ansvar.
Det eneste man kan håbe på er at eksportmulighederne bliver elimneret i en eller anden krise, da store dele af landbrugseksporten ikke giver nogen mening nationalt set. Det er kun nogle relativt få svinebaroner og deres østeuropæiske håndlangere samt udenlandske slagteriarbejdere som enda bliver invaliderede efter få på slagterierne, som har noget udbytte af denne terrorvirksomhed!!
Jeg syntes, at det er utåleligt, at Venstre, Landbruget, Folketingsmedlemmer og ministre lyver om den vedtagne Landbrugspakke.
Hvis man havde sagt fra Venstres side:
"Vi er nødt til at give landbruget bedre vilkår og tillade, at de forureninger mere af hensyn til landbrugtes og bankernes solvens.
Vi er klar over at det går ud over fiskeriet, turisterhvervet og befolkningen velbefindende i forbindelse med gyllespredning, men det vil vi tager hånd om senere."
Ja, så ville de havde bevaret en troværdighed også selv jeg er uenig i dette.
Med løgn og bedrag skabes modsætninger i Danmark, hvor landbrug og det øvrige danmark polariseres.
Det er der sandelig ikke monopol på. Særligt dem der sætter lus i skindpelsen, bare for sportens skyld. Det er direkte målinger, der er en trussel mod "livsløgnen".
Man ser bort fra mange forhold i miljødebatten! Bramgæssene har fået lov til at formere sig uhæmmet i 25 år og tæller nu 2-3 millioner i Nordeuropa. Bramgæssene græsser engarealer og marker ned. De fordobler antallet ca. hvert andet år. De er stor transportør af kvælstof og fosfor fra land til vand (Inland Waters Geese as vectors of nitrogen and phosphorus to freshwater systems Lisa Dessborn, Rebecca Hessel, and Johan Elmberg Division of Natural Sciences, Kristianstad University, Kristianstad, Sweden * Corresponding author: lisa.dessborn@hkr.se Received 2 June 2015; accepted 7 January 2016; published 27 January 2016. ). Bramgåsen skider hvert 3 minut! Dertil er de til stor skade for flyvesikkerheden for eksempel ved Københavns Lufthavn. Lufthavnen har ønsket reguleringsmulighed, dette er afvist af Naturstrelsen i modstrid med nationale og internationale regler på luftfartsområdet ( https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Detail... og CK547.pdf ). I oktober 2015 fløj dagligt 30.000 gæs gennem flyvekorridorene (Novana undersøgelsen, fugletælling). Vegetations målinger er ikke standardiserede i EU, DK anvender en lodret plade med 50% markering, Sverrig har den bedste (papskive 50 cm Ø med måling af højden med centimeter mål). Fauna og flora hænger sammen, så man måler også tætheden af insekter og vadefugle i Sverrig.( Vattenriket i fokus 2013:5 Gunnar Gunnerson et al.) I Danmark har man ikke undersøgt virkningen af afgræsning med gæs, og der er ikke standardiserede undersøgelser i EU. DK youtube se: https://www.youtube.com/watch?v=InznKeB8a-g https://www.youtube.com/watch?v=P_G_SrSR5ow
Ehlers, hvad har fredningen af Bramgæs med sagen at gøre? De skal vist ikke beskyldes for at være årsag til kvælstof-/forforforureningen i Danmark at gøre - det er da at afspore debatten.
- hvorfor dét? Der henvises jo til artiklen "Inland Waters Geese as vectors of nitrogen and phosphorus to freshwater systems", som man vel bør kunne imødegå, inden gæssenes betydning for havmiljøet afskrives!?
Mht. flyvesikkerheden håber jeg da ikke, at 'Sully' allerede er gået helt i glemmebogen:
Om alle ombordværende var sluppet (nogenlunde) udskadt, såfremt samme hændelse var indtruffet om natten eller i dårligt vejr - og med en mindre kompetent/cool fartøjschef i flyet! - er nok yderst tvivlsomt!!
Grafikken ser ud til at stamme fra Ruth Grant. Den er fejlagtig, selv om NOVANA anvender den flittigt. Den bygger på formlen:
Udvaskning = N-tilførsel - N i den solgte afgrøde.
Fejlen ligger i, at en stor del af det tilførte kvælstof - ca 40% - ikke havner i kerneudbyttet i korn, men findes i strå, blade og rodsystem. Efter R. Grant vil dette udvaskes, men planterné ved bedre, de genbruger det meste af de resterende 40%.
"Det var efterafgrøder, randzoner og restriktioner på gylleudbringning og et helt kontant loft over mængden af kvælstof, der må bringes ud på markerne. Defineret som 10 pct. under det såkaldte økonomiske optimum " - Loftet over kvælstoftilførslerne har ingen målelig effekt på N-udvaskningen hvis man måler det, problemet er bare at de ikke-faglige miljømedarbejdere bruger en fejlbehæftet EDB-model!
Dog kalibreret op mod omkring 300 målestationer som Detektor afslørede forleden.
En direkte opfordring til politikerne at fylde befolkningen med løgn er ikke vejen frem. Sagen er jo den, at pakken forbedrer miljøet, hvis man da regner med de små reduktioner af kvælstof til vandmiljøet har nogen målelig effekt. Det har det ikke, hvis man ellers hører på vores eksperter. Landbrugets udledninger afgasser efter kort tid, så vandmiljøet mangler kvælstof om sommeren i stor grad, hvilket giver en større vækst af de ofte giftige blågrønalger. At en del danske forskere er uenige med udenlandske eksperter på dette område, burde vort vandmiljø ikke lide under. Landbruget tilfører de indre danske farvande ca. 10% af det totale bidrag, lidt mere end det ville have været, hvis landbruget forsvandt! Alligevel fortsætter miljøinteresser for fuld skrue med at øge denne udvikling i den tro, at vi kan leve af at kigge på fugle med en kikkert, der sikkert er købt for svineeksporten til Kina.
Per A. Hansen Lidt træt af at høre at landbruget har sine egne "eksperter ", egne " målinger " af nitratudledning. Skal man bruge samme nedladende tone om de målinger der foretages, laves de af en flok tosser, uden mindste kendskab til måleteknik, med et syltetøjsglas og et fætter BR nitratkit. Meget troværdigt. Også træt af at høre om landbrugets eksport. Oplevelsesøkonomi, det vil sige lystfiskere, turister og andre overnattende bidrager mere til nationaløkonomien end landbruget, både netto og brutto. Så miljø er der flere penge i, set fra samfundets side end mere forurening. Kort fortalt udgør landbruget en større risiko for miljøet end de selv tør indrømme. Per A Hansen taler om havmiljø, men det store problem har altid været åer og søer. Her er den største kilde til forurening gennem tiderne landbruget. Ved det er stærkt generaliserende, men det er åbenbart niveauet der anvendes. Som skrevet af andre, havde det været langt mere rimeligt at måle først og udlede senere. Set fra et natursynspunkt kunne man have fjernet marginaljordene fra landbrugsarealet, så ville landbrugspakken være gået i plus fra starten. Hvis man samtidigt købte jorden ud af landbruget, skulle vi som samfund, ikke som sædvanligt kompensere landbruget for den samme forurening igen og igen og igen..... Det havde der været perspektiv i.
@Bo,
Det interesseret mig ikke synderligt om folk er trætte af at høre på et eller andet, de ikke er enige i. Jeg er mere interesseret i at høre nogle saglige kommentarer. landbrugets eksperter er naturligvis folk med en videnskabelig baggrund indenfor landbruget, de bliver desværre ikke anvendt så ofte, dog sørgede Eva Kjer at få Eksperterne fra Skejby med ved landbrugspakkens udarbejdelse, hvilket var en god ide, da de fandt et par ting som andre havde overset. Som jeg læser dit indlæg syndes det som om du er ligeglad med eksperter, men man lader da ikke IT-ingeniører projektere en bro vel?
Du nævner forurening, fint nok, men prøv at fortælle, hvad den består af? Lad være med frasen om kvælstofudledningen, det har vi også fra naturarealer.
En del landbrug får deres marker forurenet af overløbet fra rensningsanlæg, der løber urenset over, denne alvorlige forurening med medicinrester, hormoner og toiletskyl er vel ikke det, du tænker på? Lad os høre hvad landbruget kan gøre bedre, så kan vi kigge på det. Men forslagene skulle helst have bund i det videnskabelige, ingen fraser eller eksempler fra medierne. Jeg nævnte de indre farvande, for det er dem, der er fremme i debatten.
danske industrilandbrug http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3118...
Det nytter jo ikke noget, hvis resultaterne ikke passer med målinger. Det er ikke i orden at man benytter (usikre) modeller uden at angive det, og uden at angive usikkerheden. Det kan du vel ikke være uenig i - eller er det i orden, når det drejer sig om landbruget?
Jeg føler mig hensat til Stenalderen i en del debatter" Det er dog utrolig så mange referencer til Detektor, TV-udsendelser, avisartikler, DMU m.v. Hvornår går det op for miljøfortalere med megen fritid, man ikke kan ernære klodens befolkning ved at sidde ude i naturen og kigge på fugle og blomster? Måske hvis befolkningstallet ikke årligt stiger svarende til Frankrigs indbyggertal? Det er en af grundene til, at landbrugsarealet her i landet falder med ca. 10.000 ha årligt.
Per.
Enhver modelberegning har indbygget en usikkerhed af en eller anden størrelsesorden. og det uanset om det er indenfor landbrug, miljø, eller hvor man ellers anvender modeller. Netop derfor er det altid nødvndigt at holde modellerne op mod målinger, således modellerne kan kalibreres, hvis nødvendigt.
Nu bemærker jeg mig at du skriver HVIS resultaterne ikke passer med målinger.
Skal jeg opfatte det sådant at det blot er din holdning at det gør det nok ikke eller ved du faktisk bedre.? Når jeg skriver ved, så kræver det dokumentation.
Derfor Per, har du dokumentation for at beregningerne IKKE er kalibreret I forhold til de mange målinger, som vi jo er enige om, er foretaget, så blot link til dem.
Håber på hurtigt svar, så debatten kan komme videre.
Nok mest af hensyn til andre end Per, her på denne tråd, indsættes her en del af teksten fra tråden vedr. Detektor: Citat:
Modelberegninger af landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet baserer sig på 4.300 konkrete målinger årligt fra 300 målestationer landet over.
Derfor er det ikke retvisende, når folketingskandidat og medlem af Greve Byråd for Venstre, Morten Dahlin, i DR2's Debatten 24. februar siger, at man med Landbrugspakken ser et 'paradigmeskifte' og at man går fra teoretiske beregninger til konkrete målinger ude i naturen.
Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle
Det konkluderede DR's Detektor i programmet torsdag.
Venstremanden sagde i programmet, at 'der har siddet nogle fine forskere på nogle kontorer inde i København og lavet et masse beregningsmodeller (…). Det vi gør nu, det er, at vi faktisk ændrer paradigmet i dansk landbrugspolitik fra teoretiske beregninger til konkrete målinger.'
Men det er altså ikke nyt, at man baserer opgørelser af landbrugets udledning på målinger. Det har man gjort i årevis, fortalte flere eksperter til DR's Detektor.
Landbrugspakken bidrager dog med flere målinger, idet Naturstyrelsen forventer at etablere omkring 100 nye målestationer og 95-100 nye målepunkter i 2016 som følge af pakken.
Disse målinger forventes årligt at kunne levere 2.300-2.400 ekstra målinger og vil potentielt kunne gøre beregningerne mere præcise.
Citat slut.
@Flemming, du fortsætter med at benytte journalister som landbrugseksperter, mens du så forlanger dokumentation fra en, der har undervist i faget! Det synes jeg er den omvendte verden! Faktisk er det ved at være et succeskriterium at få mange "ned-pile" ! Du lukker af for min bemærkning om, at man burde nævne om resultater stammer fra en modelberegning og forsyne den med usikkerheder på resultaterne! Det er en aldeles uvidenskabelig tilgang. Man har anvendt modeller i mange år, jeg har debatteret med en modellør, som arbejdede med modellen "DAISY", der bliver anvendt til at beregne optimal gødskning. Et studie over dens usikkerhed er publiceret i "pnas"-foraet, hvor den er beregnet til ca. 30%! Her blev der slået fat, at man altid skulle nævne usikkerheden nar modellen anvendtes. Som fagmand kan jeg få et ønsket resultat frem vedrørende udvaskningen af kvælstoftilførselen!
For ikke så længe siden så jeg en sammenligning mellem vistnok 6 forskellige modeller mht. N-udvaskning. En af modellerne beregnede større udvaskning fra tørre jorden end fra fugtige jorder. En beregne større udvaskning fra sandjord end for lerblandede jorder. Prøv endelig at spørge hos "Detektor", hvorfor.
DMUs iltsvindsmodel blev ved en evaluering kritiseret sønder og sammen, så den er skrottet til fordel for en, der er lidt bedre, alt det her har jeg læst i "Ingeniøren", hvis du er medlem kan du finde det her. DMUs model over ammoniakspredning i atmosfæren har også fået en sønderlemmende kritik, men den fortsætter de ufortrødent med, den er god nok! Også denne oplysning har jeg læst i "Ingeniøren", men måske skulle vi lade "Detektor" se på sagen? DMU har naturligvis målestationer, men de er ikke så omfattende som de "gamle" fra dengang landbrugets eksperter foretog målingerne, og deres placering mener nogle ikke er særlig heldige
Landbrugsforskningen i flere lande har for længst vist, at kvælstofudledningen ikke afhænger af den tildelte mængde gødning. Den har fundet, at ugødede marker udleder stort set det samme som gødede marker, det samme gælder ikke-landbrugsarealer. Hvad mon "detektor" mener om den sag? Og hvad siger de anvendte modeller? Det kunne være interessant at høre noget mere om.
Per.
Hvis det er så lige til, så link til det. !
Per.
Jeg skriver jo netop:
Hvortil du svarer:
Udover at kalibrere modellen, skal der selvsagt også hægtes en usikkerhed på. Nu skriver du så den er 30%. Fint nok, men igen - et link vil give dine indlæg mere tyngde og substans. Ellers står det tilbage som blot en påstand fra din side.
PS: Jeg har kun mulighed for at give dig en pil ned ad gangen.
Nu handler debatten omkring dansk landbrug ikke om at ernære klodens befolkning. Lokale sultende befolkninger - måske udover under egentlige katastrofer - skal brødfødes af lokal fødevareproduktion, hvis det i det hele taget giver mening løbende at brødføde et voksende antal mennesker.
Dansk landbrug er en forretning, der gerne må kunne brødføde os selv, skulle sort uheld eller krig komme her.
Men ellers er da kun en forretning, der skaber nogle job, men først og fremmest skal kunne forrente den investerede kapital og dermed kunne retfærdiggøre nye investeringer og overleve.
Det er kun - som i udelukkende - landbrugets evne til at skabe overskud uden - som i slet ikke - at forurene.
Det kan være den enkelte landmand har 3 eller 7 generationers følelser for slægtsgården, men det er helt uden enhver betydning for den generelle vurdering af landbruget som erhverv, jobskabelse, vækst og forurening.
Jeg hader ikke landbruget. Jeg fornægter bare alle følelser overfor dette erhverv som overfor ethvert andet erhverv kan indrages i nogen relevant debat.
Og set udfra en ren erhvervsøkonomisk synsvinkel kan store dele af landbruget ikke levere overskud, betaler ikke nævneværdig skat til samfundet, men skal omvendt støttes med milliarder, skaber ingen dansk beskæftigelse og måske vigtigst giver ringe eller nok nærmere ingen vækst.
Lars :)
@Flemming, jeg plejer at søg4e efter oplysninger, og har normalt ikke taget kopier af fkes. pnas-artikler eller kopiere links. Derfor er det ikke muligt at opfylde de mange krav om links, men nogle ønsker kan og har jeg da opfyldt. Nogle må jeg henvise til at læse tidligere artikler i "Ingeniøren", da man ikke må kopiere teksterne aht. ophavsretten.
Bleklager hvis jeg har misforstået din kommentar, vi er så enige om at der bør nævnes om man har anvendt modeller og nævne en evt. usikkerhed. Men det er netop det jeg anker over, at man ikke gør! Du kan få et par klip vedrørende dit spørgsmål, desuden kan jeg pege på, at man faktisk selv kan beregne tallene i DMU/DCEs tal for udledningerne fra landbrug/ikke landbrugsarealer, og sætte dem i forhold til arealerne. Fra verdens ældste forsøgsstation: Rothamsted: https://www.dropbox.com/s/zm0eulm8f8rwsnm/... Fra et svensk forsøg: https://www.dropbox.com/s/pt9crhxp22vafat/...
@ Lars F.Jensen Måske 'glemmes' nogle poster, som landbruget betaler grundet en fysisk afhængighed samt det alle primær erhverv beregnes af. Begrænsninger af netop det der beregnes af, påvirker i højgrad muligheden for indtjeningen. Husk beregningsprocenten er den højeste i EU! Hvis vi endelig skal se på erhvervsgrupper, der ikke betaler skat, så er landbrug og fødevaregruppen ikke et af dem.
@Flemming, du har fået et par links så debatten kunne gå videre. Og så sker der det, at du bliver væk fra debatten! Jeg kan du opfordre til, at de mange der er irriterede over at fagfolk blander sig i debatten, vil hjælpe Flemming i den her sag. Jeg har med interesse observeret, at mange ikke synes om at få saglige oplysninger, i stedet for at debattere, så øser man så ud med "Ned-pile" Leverer man saglige oplysninger, så er succeskriteriet at få mange "nedpile". Jeg kan kun opfordre de anonyme tøsedrenge til at deltage i debatten. Hjælp Flemming - lad os høre hvad fordelene er ved at levere fejlbehæftede tal når det drejer sig om Jeres yndlingsaversion, landbruget.
Se nogle gæs som kan flytte kvælstof og fosfor fra land til vand ved Københavns Lufthavn, Amager og Saltholm https://www.youtube.com/watch?v=zQuhPK3VT9I
Jeg svarer efter en enkelt dag. Du var tre uger om at svare. Eller rettere netop ikke svare på det jeg spurgte om. Her er svaret:
Det er da fint du kan svare på dine egne ledende spørgsmål. Men hvad er pointen? Men du undlader at tage stilling til mine referencer, der har udført målinger af konkrete arealer, der viser at tilførslen af kvælstof til afgrøder ikke medfører nogen målelig forskel i N-udledningen. Det er da helt essentielt. Antallet af målestationer imponerer mig ikke, sagen er, at man gennem mange år har udført masser af målinger i drænledninger og vandløb. Dem har man desværre skrottet til gengæld for færre og dårligere placerede målestationer. Derfor har man nu besluttet at få sat gang i et bedre måleprogram. det kan man kun hilse med tilfredshed. Min kritik går mere på de usikre og misvisende modelberegninger man ofte anvender.