Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

»Vi vil alt andet lige se et øget forbrug af fosfor, og dermed tager vi ikke fat om nældens rod.« Sådan lyder det fra professor Brian Kronvang fra Aarhus Universitet om de fremtidige konsekvenser af regeringens landbrugspakke.

Udmeldingen skal ses i lyset af, at flere eksperter advarer om, at dansk landbrug stadig er bekymrende afhængigt af importeret fosfor i en tid, hvor fosforminerne skrumper.

Læs også: Danmark som storsynder: Vi opbruger verdens fosfor-ressourcer med rasende fart

Årsagen til det øgede forbrug af fosfor er, at landbrugspakken giver landmænd mulighed for at udbringe mere gødning per hektar – helt præcist øges grænsen per hektar for husdyrgødning til 39 kg fosfor. Det sker i en tid, hvor vi siden 2009 har set en svag stigning i brugen af kunstgødning, og hvor antallet af svin er steget støt siden 2013 og nu er på knap 13 millioner.

»Vi har allerede masser af fosfor til rådighed inden for landets grænser. I det lys er det forkert, at vi bliver ved at øge importen. Der er behov for langt større grad af genanvendelse,« siger Brian Kronvang.

I erkendelse af, at landbrugspakken vil føre til mere udspredning af gylle, har regeringen dog også sat ekstra fokus på fosfor. Efter pres fra EU bliver der indført lofter over udledning af fosfor, og i oplande til fosforfølsomme områder, som søer, vil loftet være særlig lavt, nemlig 30 kg fosfor pr. hektar.

Regeringen meldte også ud i slutningen af november, at kravene til udbringning af fosfor vil blive yderligere skærpet i områder nær fosforsårbart vandmiljø fra 2018. De områder udgør en fjerdedel af det samlede landbrugsareal. Og det glæder Brian Kronvang:

»Det er et skridt i den helt rigtige retning. Vi er nødt til at stoppe belastningen af de områder, der er følsomme og mættede med fosfor.«

Flere marker behøver ikke fosfor

Et særligt problem knyttet til fosfor er nemlig, at danske marker er så mættede, at der på hver hektar er ophobet et til to ton overskudsfosfor i op til en meters dybde.

I industrien og på renseanlæg har man ellers markant begrænset tabet af fosfor gennem de seneste årtier. Men i dag tabes der fra danske marker lige så meget fosfor til havet som i 1990. Landmændene har ellers – især på grund af Vandmiljøplan III – bremset brugen af fosfor frem til 2009, og landbrugene har i dag en langt bedre balance mellem tilførslen af fosfor og høstet fosfor.

De seneste seks år er der dog blevet tilført mere fosfor til jorderne på husdyrbrug, end der fjernes med afgrøderne. De fleste marker har allerede nået mætningspunktet. Derfor vokser puljen af fosfor i jorden stadig. Én ud af ti marker er så fyldt med fosfor, at de har nået det såkaldte mætningspunkt i overjorden på 0-25 centimeter. Her kan jorden ikke binde mere fosfor. Og i et stigende antal marker er mætningspunktet også nået ved 25 til 50 centimeter.

»På de jorder er det unødvendigt at gødske mere, end planterne optager, og gør man det alligevel, vil der være stor risiko for, at fosforen løber videre til dræn og ud i vandmiljøet,« siger seniorrådgiver på Aarhus Universitet Gitte Blicher-Mathiesen, der understreger, at det er vigtigt at finde de marker, der er mættede.

De seneste år er man begyndt at gøre brug af mere målrettet gødsk­ning i kombination med flere analyser af plantetilgængeligt fosfor i jorden. For nylig fik DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi også bevilget penge til landsdækkende analyser af mætningsgraden i markerne, og det kan spille godt sammen med indførelsen af fosforlofter, mener Brian Kronvang. Men han ærgrer sig over, at randzonerne blev droppet i landbrugspakken.

»En stor del af fosfortabet sker jo ved erosion, så der var al mulig faglig grund til at beholde dem for at holde på fosfor ved erosionsudsatte marker,« siger han.

‘Bedre end ingenting’

I Danmarks Naturfredningsforening er man heller ikke udelt begejstret for landbrugspakkens tiltag for at begrænse fosfor. Ifølge landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard er det dog ‘bedre end ingenting’, at der bliver indført lofter, men der er stadig for højt til loftet.

»Vi skal ned og have balance mellem det, vi pøser på markerne og det, planterne fjerner. Ellers vokser puljen i markerne. Det er ikke bære­dygtigt,« lyder det.

Ifølge Thyge Nygaard udstiller den svagt stigende import af kunstgødning, at vi ikke har taget godt nok fat i udfordringen med at genanvende fosfor i Danmark. Sidste år købte landmænd 13.811 ton fosfor i handelsgødning, mens svinebrug i Vestdanmark havde overskud af fosfor.

»Det udstiller, at vi har opført os uansvarligt i årtier. Vi har jo teknologierne til at løse knuden, men omkostningen vil man ikke påføre landmændene,« siger Thyge Nygaard.

Norske Helen Ann Hamilton, der har skrevet ph.d. om fosforbalancen i Norden, undrer sig også over den store import af kunstgødning i et land med så mange husdyr.

»Det er ulogisk og forkert, at man ikke gør sig uafhængig af kunstgødningen,« siger hun.

Den slags preller helt af på Blæredygtig Landbrug og deres klakkører i Labil Alliance og Venstre. Uanset hvor megen dokumentation, der lægges frem, så vil de to partier som vanligt sig, "at det er de ikke enige i" - også kaldet Støjberg-metoden.

  • 7
  • 2

der er masser af fosfor i den danske jord. En del af denne fosfor er pt ikke tilgængelig for planterne. Det skyldes bl.a. at vi, med vores intensive pløjning og tilførsel af kunstgødning, har fået meget af mikrolivet, (bakterier, svampe mm), spoleret.
Dette mikroliv kan ellers redde vores røv ved at oplagre co2 fra atmosfæren forholdsvis stabilt. Samtidig kan mikrolivet genoprette en del af jordens frugtbarhed og være med til at gøre jorden robust, så bl.a. følgende problemer mindskes kraftigt: Tørke, oversvømmelser, muldflugt, nedsivning af uønskede stoffer til grundvand og vandløb, faldende biodiversitet og altså fosformangel.

  • 2
  • 2

Kronvang er sikkert en vidende person, men hans kendskab til gødskning er nok ret begrænset.
Landbrugspakkens indførelse skyldes ganske enkelt, at man ikke har kunnet måle nogen miljøeffekt af den nedsættelse af N-normerne, som ikke-fagfolk (Naturstyrelsen) havde foretaget gennem flere år.
Vedtagelsen skete for at imødekomme landbrugskommisionens arbejde med nogen forsinkelse i øvrigt, da 2 miljøministre havde sovet i timen.
Heldigvis fik vi en handlekraftig minister, der bla. fik rullet planternes kvælstofbehov tilbage.
Det vil give både et større udbytte og en bedre foderkvalitet af afgrøderne.
Kronvang tager fejl. Der sker ikke nogen ændring i fosfortabet. Dels bliver der ikke mere fosfor til planterne fra husdyrgødningen, dels udvaskes fosfor i så små mængder, at det ikke vil have nogen effekt på miljøet.
Kronvang har sikkert selv bidraget til det alt for store fosforindhold i de marine miljøer via brug qaf fosforholdigt vaskemidler, men det afgørende er, at fosfornormerne og dermed fosforgødskningen ikke ændres i landbrugspakken.
At Thyge Nygaard undrer sig er ikke sært, han har et meget begrænset begreb om landbrug.
Der er nemlig ikke husdyrbruget, der køber fosforgødningen, men derimod den store gruppe af kvægløse planteavlsbedrifter. At alle landmænd gøder efter jordbundsanalyser, der viser jorden tilgængelige fosforindhold borger for, at der ikke tilføres mere, end der forsvinder fra jorden.
Men måske kan "støjsenderen" arne lund fortælle, hvad dokumentation, der er lagt frem?
Sikkert ikke.

  • 2
  • 3